’The Texas Chain Saw Massacre’ hyldes med flotte værker
Ok, det er egentlig ikke (kun) originalen, der hyldes i disse yderst flotte værker. Faktisk er de lavet i forbindelse med, at Leatherface vendte tilbage med den nye 3D-film tidligere på året. Den har jeg endnu ikke fået set, men Tobe Hoopers original fra 1974 er en af mine absolut største filmfavoritter – hvis ikke favoritfilmen.
Flere af værkerne herunder trækker da også flittigt på originalen, mens andre går i nye og helt surreelle retninger. De er faktisk alle virkelig flotte – eller i det mindste interessante. Ja, der er i grunden mange forskellige måder, man kan sammensætte en motorsav med staten Texas på. En særdeles vellykket hyldest til en af de bedste film nogensinde. Lækkert.
Læs også mine anmeldelser ad de to Tobe Hooper film:
– Eaten Alive (1977): En galning, hans rustne le og en stor krokodille
– The Funhouse (1981): En hårrejsende tivolitur