Retro-vampyrer, sjasket kannibalisme og olm ondskab på Blodig Weekend

Blodig Weekend 2023: Fredagen på filmfestivalen Blodig Weekend i Empire Bio sluttede med et vampyr-vidunderligt brag. Nemlig med en 25-års jubilæumsvisning af det danske vampyrgys ‘Nattens engel’, hvor en god del af holdet bag og foran kameraet ved til stede. Skønt!

Men inden dagens lukkefilm, var der to øvrige titler på fredagens program. Først kannibalsjaskeren ’Feed Me’. En underlig størrelse.

Man fandt nemlig i rollen som kannibal den excentriske og komiske karakter Lionel Flack, mens hans selvvalgte offer Jed overordnet blev spillet dramatisk alvorligt.

Det modsætningsfulde i karaktererne gav deres bizarre relation en dejligt underlig vibe. At historien så blev en smule ufokuseret, mens momentum vaklede lidt undervejs, opvejes af herligt sjaskede amputationsscener, mens Neal Ward gjorde god og løjerlig figur som Lionel.

Ved dagens anden film var der i den grad skruet ned for det blodsjaskede, men op for grum atmosfære i ’Raging Grace’. En elegant fortalt og filmet fornøjelse.

Man mødte her den illegale, filippinske immigrant Joy, der med sin lille datter Grace tager bolig hos Joys nye arbejdsgiver som hushjælp i et stort og gotisk kringlet palæ. Husets mørke og fortid husede dog grumme hemmeligheder.

Instruktør og manuskriptforfatter Paris Zarcilla formår på isnende indtagende vis at forene både det usete og usagte onde med interessante karakterer, nervepirrende spænding og en snigende olm opbygning af sin historie helt ind i mørket.

Herefter blev der igen skriftet gear. Fra film fra henholdsvis 2022 og 2023, gik turen nu tilbage til 1998 med ‘Nattens engel’, som med ambitiøst vingefang favnede sine seje vampyrer, blodige optrin og underholdende skududvekslinger.

Filmen har en vild rolleliste med navne som bl.a. Thomas Bo Larsen, Nikolaj Coster-Waldau og Mads Mikkelsen i mindre roller, videre til bl.a. Maria Stokholm og Tomas Villum Jensen, mens Ulrich Thomsen er med i en cool rolle med solbriller, en smøg i flaben og en pistol i hver hånd.

Netop Ulrich Thomsen var blandt gæsterne ved filmens visning sammen med bl.a. andre skuespillere, producere og medforfatter og instruktør Shaky González.

Det var en i ovenud skøn filmfest at se den monsterlækre, flotte og underholdende ’Nattens engel’ på et stort lærred og i en fyldt sal med efterfølgende Q&A med holdet.

Tak for en i særdeleshed stor aften og blodig film. Kæmpe god stemning!

Blodig Weekend fortsætter i dag lørdag med bl.a. et grumt marked, en blodig quiz og endnu flere film. Kig forbi!

Læs mere om Blodig Weekend og se hele festivalens program her.

Filmfestivalen Blodig Weekend blev skudt blodigt godt i gang!

Blodig Weekend 2023: Ja, den er god nok. Hvis ikke du var med til åbningen af filmfestivalen Blodig Weekend i går onsdag aften og her så den blodvilde og brutalt underholdende ‘Project Wolf Hunting’, gik du glip af en herlig aften!

For ikke alene var det en sand fornøjelse at være tilbage på Blodig Weekend, der afholdes i Empire Bio, men også at møde søde mennesker og mednørder, mens der vandrede blodige menneske-monstre rundt blandt publikum.

Stemningen var helt i top både før, under og efter den sydkoreanske action-sjasker. Kæmpe optur.

Det hele fortsætter heldigvis i dag, mens herlighederne løber afsted for fuld skrue til og med på søndag den 26. november.

I dag er der to gys på programmet. Jeg skal se begge.

Først det hallucinerende gys ‘Black Mold’ og derefter den udødelige og døduhyggelige klassiker ‘The Exorcist’ i en helt ny 4K-version.

Orv, jeg glæder mig. Kig forbi!

BLODIG WEEKEND 2022: Tak for endnu en blodsjasket filmfestival

Blodig Weekend 2022: Søndag var sidste dag på dette års blodsjaskede udgave af den københavnske filmfestival Blodig Weekend, der – som titlen indikerer – tager livtag med den gysende grumme del af filmlandskabet. Det er altid vemodigt at ramme sidstedagen på festivalen, da det er et gysende herligt højdepunkt på mit filmår.

Ikke kun på grund af filmene, der på flerfacetteret vis bevæger sig interessant rundt i den alsidige genre, men også fordi, jeg her få lov til at nørde igennem i gysets tegn og ikke mindst at kunne opholde mig i biografens mørke film efter film, dag efter dag med den unikke mulighed for at se film, jeg ellers ikke ville kunne opleve på et stort lærred.

BESØG BLODIG WEEKEND HER FOR MERE INFORMATION

Grum atmosfære i ‘Earwig’

Min sidste dag på Blodig Weekend stod på fire titler i meget forskellige dele af det uhyggelige filmlandskab. Et nærmest ordløst gys i surreelt gyserland, et søvndyssende tapet-gys, en hjemsøgt gyserkomedie og så blev festivalen sluttet af med en thailandsk monsterfest. Sådan!

Første film var den stemningsbårne ’Earwig’, der mere levede af en konstant urovækkende følelse end af et stramt fortalt narrativ gennem gyserland. Det nærmest uden ord og alt sammen sat i farvedrænede billeder af dysterhed, tåge og mørke. Handlingen snor sit abstrakt om en løs historie, hvor en mand skal tage sig en af pige, inden hun slippes ud i virkeligheden. Groft sagt.

Selvom filmen foldes ud i et snigende tålmodigt tempo, var jeg det meste af vejen ret så grebet af universet, som her blev forløst i billede og lyd, der altså overvejende var, hvad bar filmen gennem sine dog en smule for lange to timers spilletid.

Der var urovækkende stemning i ’Earwig’

Efterfølgende blev tempoet om muligt sat endnu mere ned med den søvndyssende ’The Yellow Wallpaper’ – og det absolut ikke positivt ment. For hold nu op, hvor blev min filmiske tålmodighed sat på prøve. Man følger i dvælende billeder den unge kvinde Jane, som umiddelbart ser ud til at leve drømmen med et en nyfødt baby, en velhavende mand og boende i et stort hus.

Idyllen er dog slået itu, da Jane er beordret sengelangt grundet diagnosen hysteri. Hun tvinges nu mod sin vilje til at slappe af dagen lang på et værelse med et gult tapet, der snart bliver et fast og for hende forførende holdepunkt i de begivenhedsløse dage. Begivenhedsløs er på det nærmeste også ordet for filmen, der slæber sig gennem en uinspireret brug af en visuel fortælling.

Ikke nok med det, så forløser Alexandra Loreth som Jane langt fra gribende sine replikker, der leveres livløst og søvndyssende monotont. På samme måde som også hendes gestik og kropsholdning. Den ligeledes uoriginale musik går som historien også i ring om sig selv, hvor det altså ikke just lykkedes at skabe et dragende univers, men mere lægger op til en længere lur.

En søvndyssende oplevelse med ’The Yellow Wallpaper’

Så var introduktionen ved forsker og forfatter Kasper Opstrup langt mere interessant og inspirerende, hvor han satte fortællingen i historisk og tematisk kontekst ved bl.a. at se på bogforlægget af Charlotte Perkins og hendes samtid, der peger helt op i vores nutid og ind i feminismen. Filmen levede langt fra op til denne introduktion. Så kom der mildt sagt mere smæk på gyset med den efterfølgende film.

Den stod nemlig med ’Deadstream’ på en veloplagt gyserkomedie sat i found footage-land. Inden den blev den norske og overnaturlige kortfilm ’Tistlebu’ vist. En ganske fin og olm omgang naturgys, hvor netop naturens urkraft blev sat i stævne overfor to bymennesket. Herfter stod den altså med ’Deadstream’ på gysende grin i et hjemsøgt hus med en vildt irriterende YouTuber i front.

Her har YouTuberen Shawn nemlig valgt at live-streame fra et skummelt og hjemsøgt hus. Det hele afviklet tempofyldt og morsomt. Det selvom de ganske medrivende gys rammer ind i en smule dødvande undervejs – og det på trods af en spilletid på omkring 90 minutter. Det sagt, så var Shawn en herligt overgearet og morsom karakter sat i en blanding af ’The Blair Witch Project’ og ’Evil Dead’.

YouTuberen Shawn på spøgelsesjagt i ’Deadstream’

Efterfølgende blev ikke kun dagen, men altså også Blodig Weekend afsluttet med et monsterbefængt actiongys, hvor violinstrøgne følelser fik fuld fart på. Den thailandske ’The Lake’ leverede nemlig en klassisk skåret monsterfilm, der ikke kun boltrede sig hjemmevant i genren, men også skelede en god del til ’Jurassic Park’. Det underminerede dog ikke filmens mange og ganske medrivende monsterscener.

For som en fin undskyldning for monster-action bliver den lille by Bueng Kan nemlig udsat for et monstrøst angreb, der griber byen med skræk og rædsel, mens brugen af bl.a. dejligt praktiske monster-effekter greb mig medrivende om mit monster-glade hjerte. Jeg kunne derfor også godt leve med, at filmens fremdrift af og til blev lidt udfordret.

’The Lake’ var altså for mig en rigtig fin finalefilm på en Blodig Weekend, der atter engang beviser, at gysergenren hverken er død eller monoton i måden at bevæge sig indenfor genren, der rummer alt fra lavmælte traumer til surreelle gys og som herover beskrevet en monsterfest med store armbevægelser. Vi ses helt sikkert til næste år, Blodig Weekend.

Monsterballade i den thailandske ‘The Lake’

BLODIG WEEKEND 2022: En italisk gru-klassiker, cheesy rumgys og syret vanvid

Blodig Weekend 2022: Lørdagen var en af de helt store dage på dette års udgave af Blodig Weekend, der afholdes i biografen Empire i København. Her stod den nemlig ikke kun på hele fem film – plus et par kortfilm – men også festivalens traditionsrige marked, hvor man kan købe alskens gyserrelaterede ting. Herudover var der bl.a. også besøg af den italienske skuespiller Cinzia Monreale ved visningen af Lucio Fulcis ’The Beyond’.

Endvidere var der en panelsnak om helvede, ormehuller og andre dimensioner før visningen af ’Event Horizon’, mens Blodig Weekend har holdt fast i at vise kortfilm foran en række af festivalens titler. Det fungerer virkelig godt med sådan en lille appetizer, hvor man bl.a. også kan få indblik i, hvad der rører sig rundt omkring i gyserland andre steder end i spillefilmens verden.

Der var nok af gys og gru at slå kløerne i på markedet

BESØG BLODIG WEEKEND HER FOR MERE INFORMATION OG DET FULDE PROGRAM

Dørene blev slået op for publikum ved en 12-tiden, hvor startskuddet til markedet i den grad lød. Således stod gæsterne næsten på skuldrene af hinanden for at få fat på alt det guld, der gemte sig hos de mange standholderne. Jeg var naturligvis med i kødranden af skrækfans! I år var markedet endda udvidet til et ekstra lokale lige overfor Empire. Fedt at markedet er blevet større.

Men tiden var for mig knap på markedet, da første film blev sluppet løs på lærredet klokken 12:30. Nemlig med den dejligt stenede og paranoiafulde ’Daughter’. Inden den blev kortfilmen ’The Beast Will Kill Us All’ vist. Titlen var dog noget bedre end filmen. Desværre. Her var ellers menneskefornedring og teambuilding-gru på menuen, hvor man følger en gruppe på tur, mens det hele ender med at være alle mod alle.

Desværre fik løjerne ikke sat mavepusteren ind, men virkede noget løsmasket. Men krydsklip til en rødoplyst nat i skoven, hvor deltagerne med ulvemasker bevægede sig i slowmotion i nattemørket, havde dog et fint visuelt udtryk. Turen gik herfra til det tungt slæbende og urovækkende isolationsdrama ’Daugther’ af spillefilmsdebutanten Corey Deshon, der har instrueret og skrevet filmen.

En bizar familie i ’Daughter’

Man følger her en mildt sagt fucked up-familiesammenføring, hvor patriarken har sammensat sin egen familie og isoleret sig i et lille hus langt fra alt. Titelkarakteren, der blot tituleres som datter, kidnappes og sættes i lænker, indtil hun accepterer sin nye rolle som netop datter i familien med mor, far og søn.

Forknyt og nærmest søvndyssende fortalt, sneg de bizarre familiebegivenheder sig ind på livet af mig gennem et sirligt udfoldet narrativ, hvor sandheden har flere ansigter og idyllen ikke er ens for alle. Jeg blev bl.a. også forført af både filmens dejligt grumset udseende og gult belyste billeder af familie og den klaustrofobiske bolig.

Efterfølgende var der atter en kortfilm efterfulgt af hovedretten. Først den danske ’Det ottende sakramente’, hvor en præst ikke just er nær så flink, som en præst burde være. Han hjemsøges af indre dæmoner, der snart får et ydre liv i mødet med en mands ubehagelig bekendelser. Ganske fermt fortalt, men måske også lige lidt for stift og højstemt til rigtigt at gribe. Men visuelt vellykket og ganske gribende spillet.

På mareridtstur udi naturen i ’Dark Nature’

Herfra gik turen ud i en traumefyldt skov med ’Dark Nature’, hvor Joy sammen med et par veninder, en psykolog og en anden plaget kursist er taget for at komme deres fortids spøgelser til livs. At få sat sig fri af angsten. Det viser sig dog snart, at det ikke kun er i det indre, at uhyggen findes. For noget synes at lure på kvinderne fra skovens mørke. Således bliver turen en kamp for både en indre og ydre overlevelse i dette survival horror-miks.

Det at blande et plaget indre med et ditto ydre er et fermt greb til at lege kispus med virkelighed og mareridt. Desværre løfter dette ellers på papiret interessante parløb sig aldrig rigtigt ind i kroppen eller hjertet på mig. Dertil er filmen for slapt forløst i sit narrativ, mens karaktererne ikke helt bliver givet nok dramatisk tyngde. Heldigvis venter der dog lidt ferm grumhed hen mod slutningen.

Efter turen ud i skovens grumhed, gik turen nu atter ind i biografens skønne mørke til, hvad der for mig var et klart højdepunkt på Blodig Weekend. Nemlig en visning af Lucio Fulcis mareridtsmesterlige ’The Beyond’ fra 1981, der endda var med besøg af Cinzia Monreale, der spiller den blinde Emily i filmen. Hun var med til at introducere de olme herligheder og efterfølgende svarede hun på spørgsmål fra publikum.

Skuespilleren Cinzia Monreale i dialog med publikum

Der var nok mange i salen, der som jeg havde set filmen flere gange før, men det at få mulighed for at se gruen på et stort lærred var fænomenalt – og en perfekt måde at møde værket på for første gang for andre. Fortællingen udspiller sig surreelt i et varmt Louisiana på og omkring et mystisk hotel, hvor sin del af overnaturlige og ikke mindst sjasket klamme begivenheder snart tager fart.

Det var ren filmisk lykke at kunne gense filmen i ikke alene en yderst flot kopi, men altså også på et stort lærred, hvor det hele blev rundet fornemt af med besøget af Cinzia Monreale. Hun fortalte bl.a. om arbejdet med den italienske mesterinstruktør Lucio Fulci, videre til det at skulle optage filmen i reel blindhed grundet brugen af kontaktlinser samt andre interessante anekdoter.

Cinzia Monreale som den blinde Emily i ’The Beyond’

Eftersom samtalen med Cinzia Monreale gik lidt over tid – og jeg ikke ville smutte før den Q&A var færdig – missede jeg desværre det første af den ellers ret så interessante samtale, der fandt sted før visningen af Paul W. S. Andersons topfjollede rumgyser ’Event Horizon’ fra 1997. Men jeg fik heldigvis indtaget min plads i salen, hvor jeg nåede at få en god del af diskussionen med inden filmstart.

Her blev astrofysiker og museumsinspektør Lars Occhionero samt religionshistoriker og forfatter Helle Hinge interviewet om bl.a. begrebet helvede, ormehuller og andre dimensioner, der som bekendt spiller en rolle i filmen. Her kommer man nemlig ombord på et rumskib med kurs mod det uendelige univers, hvor redningsholdet skal undersøge rumskibet Event Horizon, der er dukket op efter års forsvinden.

Selvom filmens brug af fysiske love og cheesy replikker er topfjollet, er filmen altså også ret så underholdende. For selvom jeg aldrig for alvor er blevet gode venner med rumgyset, der skylder ikke så lidt til ’Hellraiser’, var det en god oplevelse at se filmen på det store lærred, hvor bl.a. filmens faktisk ret så cool production design kom til sin ret. Nå ja, og så er bl.a. Sam Neil og Laurence Fishburne en sej duo.

Der er noget mystisk på færde i ’Event Horizon’

Sidste grumme filmrejse på lørdagens Blodig Weekend var et virkelig godt tænkt tagteam bestående af norske Fredrik S. Hanas kortfilm ’From.Beyond’ og den syrede ’Something in the Dirt’. Med et vildt medrivende formsprog og diverse visuelle stilarter foldede først den virkeligt vellykkede ’From.Beyond’ sig ud med en fortælling om liv fra det ydre rums indtog her på Jorden. Fortalt gribende fragmentarisk.

Med ’Something in the Dirt’ blev der også kigget mod stjernerne og ikke mindst udi en virkelighed, der synes at rumme meget mere mellem himmel og jord, end hvad øjet først lige opfatter. I et sirligt spind af tilfældigheders måske ikke helt så tilfældige tilfælde og to venners jagt på sandheden bag en mystisk krystal, blev der her spundet en både morsom og spændende fortælling.

Justin Benson og Aaron Moorhead både instruerer, skriver og spiller de to hovedroller i ‘Something in the Dirt’, der på legende vis og med opfindsom brug af sin location i en beskidt lejlighed får fortalt en flerforgrenet og nuanceret historie om både venskab, verdensrum og vanvid. En skam, at de to filmskabere ikke lige havde dræbt et par af deres darlings mere, så de ellers veloplagte løjer var blevet en kende kortere. Men absolut en god oplevelse og afrunding på dagen.

De to venner på sporet af noget mystisk i ‘Something in the Dirt’

BLODIG WEEKEND 2022: Fredagsvold, influencer-gys og dansk grumhed

Blodig Weekend 2022: Den blodige weekend ramte bogstavelig talt weekenden fredag på filmfestivalen Blodig Weekend i København, hvor grumme film og andre grusomheder udspiller sig i Empire Bio til og med søndag. Så du kan nemt nå et godt gys. Kom så afsted!

Fredagens program bød på tre film og en blodig quiz, hvor man kunne få testet sin viden udi skræk og rædsel. Jeg måtte dog sidde quizzen over, da den lå samtidig med en af dagens visninger. Her stod den på et influencer-gys, dansk grusomhed og en omgang sjov og ballade-vold.

Et råt hævndrama i fuldt flor med ’Ukrudt’

BESØG BLODIG WEEKEND HER FOR MERE INFORMATION OG DET FULDE PROGRAM

Dagens første film var det satiriske influencer-gys ’Sissy’, der ganske vist havde både barndomstraumer og blodige løjer på menuen, men som dog overordnet var en mørk komedie om lortede venner, der får som fortjent. Man møder nemlig her mindfulness-influenceren Sissy, der som barn var absolut bedste venner med Emma. Venskabet er dog nu løbet ud i sandet.

Det til en dag, hvor de to tilfældigt støder ind i hinanden og Sissy nu inviteres med til en weekendlang polterabend med bruden og hendes venner. Venskabet skulle egentlig her genoptages mellem de to, men Sissy møder i stedet fraværende røvhulsvenner, der ikke ænser Sissy, mens det gamle barnenemesis Alexandra også er med.

Barndommens traumer kommer nu op til overfladen. Traumer Sissy ellers har forsøgt at lægge bag sig. Starten på filmens mere blodige del sættes nu ind i et miks af humor, sjask og some-liderlighed. Desværre lykkedes dette miks ikke helt overbevisende, mens eskapaderne en relativt kort spilletid til trods føles for lange. Det sagt, leveres der et par virkeligt vellykkede mord, der gjorde middelmådigheden værd.

Røvhulsvenner på polterabend i den satiriske ’Sissy’

Efterfølgende var der premiere på det danske voldsdrama ’Ukrudt’ af Kasper Juhl, der lod hævn, traumer, vrede og sorg samt forsømmelse og overgreb smelte sammen i et interessant forskudt fortalt narrativ. Her gælder det et mildt sagt problematisk forhold mellem to søstre – den dæmonplagede Nora og den mindfulness-dyrkende Rose.

Grundet et barndomstraume har Nora sin del af mørke hævntanker om sin søster. Mere skal ikke afsløres her, hvis man tænker at se filmen. Men vær beredt på sin del af eksistentielle voldshandlinger, der måske vil ramme sarte sjæle hårdt. Jeg blev desværre ikke rigtigt ramt af en følelsesmæssig mavepuster, men kunne bestemt og rationelt godt se ubehaget i filmens tematikker og brutale udførsel.

Der hvor ’Ukrudt’ fungerede bedst var i enkeltscener og ikke mindst nogle dybfølte præstationer fra skuespillerne. Her ikke mindst hovedrollen Mie Gren som Nora, der også har ageret medforfatter. Hun gav alt, hvad hun havde i sig. Efterfølgende var der en interessant og noget mere munter Q&A med Kasper Juhl og Mie Gren, der fortalte om deres improvisatoriske arbejdstilgang og det at kaste sig ud på dybt vand i processen.

Q&A med Kasper Juhl og Mie Gren efter visningen af ’Ukrudt’

Sidste titel i fredagens tretrinsraket skiftede gear med den fjollede gyserkomedie ’Black Friday’, der ikke kunne ramme en bedre dag at blive vist på – end ja, Black Friday. Man følger nemlig her en broget flok af medarbejde i en legetøjsbutik på Black Friday, hvor de ganske vist forventer sin del af kaos, når kunderne stormer butikken. Det de får er dog langt mere skræmmende.

For noget mystisk er styrtet ned fra himlen og begynder at forvandle kunderne til frådende monstre, der vil de ansatte til livs. Det filmen dog havde mest kørende for sig var de ækle monster-effekter i deres dejligt praktiske og slimede vælde. Ellers synes filmen underligt jappet klippet, hvor de mange jokes og gags aldrig for alvor fik gennemslagskraft. Det selvom selve Bruce Campbell var på rollelisten.

Jeg kunne godt have ønsket noget mere kreativitet i kampen mellem de ansatte og de menneskelige monstre, hvor bl.a. butikkens legetøj snildt kunne have været brugt mere opfindsomt som våben. Det sagt, så vælter filmen sig noget vaklende ind i sine mere vellykkede sidste 10 minutter, hvor monster-løjerne blev taget til nye højder. Bogstavelig talt. Men ja, så absolut skønt at være tilbage i biografen til sjask på Blodig Weekend.

Ansatte på røven i gyserkomedien ’Black Friday’

BLODIG WEEKEND 2022: Så er de grumme eskapader for alvor skudt i gang

Blodig Weekend 2022: Onsdag aften den 16. november løb David Cronenbergs seneste film ’Crimes of the Future’ over lærredet i en fyldt sal i biografen Empire Bio på Nørrebro i København. Det var åbningsfilmen for dette års udgave af filmfestivalen Blodig Weekend, der fokuserer på den mere grumme ende af filmspektret. Således blev årets blodige eskapader skudt i gang.

Torsdag den 17. november fulgte, hvor der for alvor kom fart på flere film og oplevelser. Jeg slugte selv rub og stub af torsdagens fire tilbud. Først en samtale med skuespilleren Alice Krige, dernæst en dokumentar om den berygtede filmskaber Joe D’Amato, mens aftenens to finaleskud var et visuelt gribende gys og en seriemorder-og-mobbe-sjasker.

Blodig Weekend har indtaget Empire Bio

BESØG BLODIG WEEKEND HER FOR MERE INFORMATION OG DET FULDE PROGRAM.

Vi var en ganske god gruppe fremmødte filmfans, der tog plads til en god times veloplagt og inspirerende samtale med den 68-årige skuespiller Alice Krige, der fik vist sin film ’She Will’ senere samme aften. Samtalen med hende gik dog overordnet på fine og interessante nedslag i hendes lange karriere.

Hun fortalte bl.a. om, hvordan hun egentlig ønskede at blive balletdanser, men at hun blev talt fra det af sin far, hvorfra hendes vej gik ind i skuespillerfaget. Hun har her både betrådt de skrå brædder med klassiske stykker af bl.a. Shakespeare og spillet rumvæsen på film i Star Trek-universet.

Det er bl.a. her, jeg kender hende fra samt fra titler som ’Sleepwalkers’ og ’Silent Hill’ samt de nyere ’Gretel & Hansel’ og den blodsjaskede ’Texas Chainsaw Massacre’ fra i år. Det var interessant at høre, hvordan hun på arbejdet med sin rolle i ’Silent Hill’ blev som overtaget af noget mørkt, der ikke sådan lige ville slippet sit tag i hende. Hvilket hendes lille hund bemærkede ved ikke at løbe hende i møde. Gisp!

Alice Krige i samtale om sin fascinerende karriere

Efterfølgende kunne et sultent publikum sætte sig til rette for at indtage både sensuelle og blodsjaskede billeder i dokumentarfilmen ’Inferno Rosso: Joe D’Amato on the Road of Excess’, der – som titlen indikerer – handler om den berygtede og berømmede italienske filmskaber Joe D’Amato. En mand, der levede og åndende for film, hvilket omkring 200 filmkrediteringer, da også mere end vidner om.

Hans udforskning af feltet mellem vold og sex er både fascinerende og grænsesøgende. Her kan blot nævnes et par stykker, så som den kvalme ’Beyond the Darkness’ (1979) og den vamle ’Antropophagus’ (1980) samt sensuelle titler som ’More Sexy Canterbury Tales’ (1972) ’Emanuelle’s Revenge’ (1975) og ’Emanuelle and the Last Cannibals’ (1977).

Det er blot få af de titler, som dokumentaren dykkede ned i via filmklip og interviews med en længere række af filmfolk fra bl.a. D’Amatos samtid, videre til filmeksperter og nyere instruktører. Hvis man endnu ikke er kendt udi italienerens oeuvre, fungerede filmen bl.a. som et fint kig ind i en mands vilde passion og besættelse af levende billeder, hans film, liv og konsekvenserne af hans arbejde – både privat, men også som en filmskaber, der aldrig er blevet hilst velkommen i det fine selskab.

Joe D’Amato og skuespilleren Laura Gemser

’Inferno Rosso: Joe D’Amato on the Road of Excess’ blev desuden introduceret kort af den 65-årige skuespiller Cinzia Monreale, der bl.a. har spillet med i netop ’Beyond the Darkness’ samt den italienske landsmand Lucio Fulcis ’The Beyond’, der også vises på Blodig Weekend. Hun havde interessante tanker om sit virke og genren, hvilket hun uden tvivl får lov til at dykke mere ned i ved visningen af ‘The Beyond’.

Dagens første fiktionsfilm var ’She Will’ af den spillefilmsdebuterende instruktør og medforfatter Charlotte Colbert med en dragende Alice Krige i hovedrollen som en aldrende skuespiller, der efter en operation tager på et afsidesliggende refugium for at være alene og komme til hægterne. Naturen bruser om hytten, hun bor i, hvor det ikke kun er nattens mørke, som tager fat, men også skuespillerens mørke traumer, der sniger sig sort ind i hendes sind.

Ad den vej vikler ’She Will’ sig ind i mange visuelt gribende mareridtsscenarier, hvor natur og menneske, heksetro og rationale kæmper side om side. Det var skønt at opleve en historie, der til tider turde give slip på logikken og gå amok i en sitrende billedside, det dog uden at miste grebet i tematikkernes tyngde, herunder bl.a. alder, overgreb, traumer og identitet.

Nå ja, og Alice Krige er for vild i hovedrollen. En rolle, som hun ved en efterfølgende samtale dykkede ned i. Herunder bl.a. en snak om den fysisk meget krævende rolle, hvor man også kunne se hendes begejstring for ikke kun arbejdet på filmen, men sit fag i det hele taget. Virkelig fint.

Alice Krige i rollen som aldrende skuespiller i ’She Will’

Efter det billedsitrende gys stod aftenens filmfinale på den spanske ’Piggy’. En både ubehagelig, blodig og gribende sag, hvor sort humor bruges effektivt. Man følger her den overvægtige Sara, der mobbes på groveste vis af sine jævnaldrende, mens også hendes mor er mere end streng, hvor farmand blot ser tøffelheltet til. Sara er selvsagt vred, ked og frustreret.

Hendes liv tager dog en uventet drejning, da en seriemorder er på brutalt spil i hendes landsby, hvor unge mennesker nu forsvinder. Det med Sara stående i midten af det hele – og hvad gør hun mon så? Det er i dette medrivende miks af ubehagelig mobning, seriemorder-sjask og det at stå udenfor det hele ene og alene pga. ens udseende, at ‘Piggy’ udspiller sig.

Man finder i hovedrollen som Sara en ovenud god Laura Galán, der formår at kanalisere en både udadreagerende frustration og samtidig med indadskuede mine forløser den uretfærdighed, der overgår hende. Det i samspil en moralsk tvetydighed, der føres i blodigt mål. En virkelig god afslutning på en begivenhedsrig dag på Blodig Weekend.

Laura Galán som Sara i ’Piggy’

BLODIG WEEKEND 2022: Glæd jer til skræk og rædsel i biografen!

Blodig Weekend 2022: Så for Satan! Endelig er det tid til årets udgave af den gysende grumme filmfestival Blodig Weekend. Uhyggen løber fra den 16.-20. november og finder igen i år sted i den (u)hyggelige biograf Empire på Nørrebro i København.

Det er virkelig et privilegie med en festival dedikeret til genrefilm i den grusomme ende af filmspektret. Faktisk er det i år hele 10 år (!) siden, at festivalen første gang spredte skræk og rædsel i København.

Jeg er så heldig at have været med fra første gang. Siden da har Blodig Weekend været et filmisk højdepunkt på året for mig. Jeg glæder mig selv sagt derfor også til at gå løs på de skræmmende herligheder i år.

Lucio Fulcis ’The Beyond’ for fuld uhygge

En ting er naturligvis den unikke mulighed for at se en række gys, man ellers ikke ville kunne se på et stort lærred. Noget andet er, at festivalen også byder på gæster i form af både skuespillere og filmfolk fra skrækkens verden. Både af ældre og ny dato.

Årets program byder nemlig på både ældre og nye film. Se hele programmet nederst i artiklen – eller besøg festivalens site her for mere information.

En af festivalens ældre titler er min personlige favorit ’The Beyond’ fra 1981 – med den herlige danske titel ’Rædslernes hotel’ – af den italienske skrækmester Lucio Fulci, der har sin del af herlige sjaskere på sit bloddryppende CV.

Ikke nok med, at man kan opleve hans gys på det store lærred, så kan man ved visningen af skræk-klassikeren møde en af filmens oprindelige skuespillere, nemlig Cinzia Monreale. Hun vil inden visningen deltage i en Q&A om sin karriere og filmen. Vildt godt!

Et lille kig på Blodig Weekends grumme marked i 2021

Udover filmene og de prominente gæster på Blodig Weekend, er der vanen tro også en blodig filmquiz, hvor man kan få testet sin viden udi gru, mens der atter engang også vil være et marked om lørdagen, hvor man kan gøre sig en god handel med film, plakater, gysende tegneserier med mere i uhyggens tegn.

I år er markedet endda blevet udvidet til også at indtage ekstra lokaler ved biografen. Et stærkt tiltag. Så ha’ lommepengene parat!

Desuden gentages den i mine øjne gode tilføjelse til festivalen med at vise kortfilm inden nogle af filmvisningerne. Det fungerede i min optik sidste år virkelig fint med sådan en lille grum opvarmning inden hovedretten.

Ikke så meget mere sniksnak. Få straks kigget programmet igennem og så ses vi forhåbentlig til skønne grusomheder på Blodig Weekend 2022, som jeg kommer til at dække løbende her på sitet.

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND 2022:

Onsdag den 16. november:

– Kl. 20:00: Åbningsfilm: ‘Crimes of the Future’

 

Torsdag den 17. november:

– Kl. 16:00: Samtale med Alice Krige

– Kl. 17:30: ‘Inferno Rosso: Joe D’Amato on the Road of Excess’ med introduktion

– Kl. 19:30: ‘She Will’ med Q&A

– Kl. 21:45: ‘Piggy’


Fredag den 18. november:

– Kl. 16:45: ‘Sissy’

– Kl. 17:00: Blodig Quiz

– Kl. 19:00: ‘Ukrudt’ med Q&A

– Kl. 21:30: ‘Black Friday’


Lørdag den 19. november:

– Kl. 12:00: Collector’s Market

– Kl. 12:30: ‘Daughter’ + kortfilmen ‘The Beast Will Kill Us All’

– Kl. 15:00: ‘Dark Nature’ + kortfilmen ‘The Last Sacrament’

– Kl. 17:00: ‘The Beyond’ med Q&A

– Kl. 19:00: ‘Event Horizon’ med introduktion

– Kl. 21:45: ‘Something in the Dirt’ + kortfilmen ‘From.Beyond’


Søndag den 20. november:

– Kl. 12:30: ‘Earwig’

– Kl. 13:00: Film på vej – ‘Mulm’

– Kl. 15:00: ‘The Yellow Wallpaper’ med introduktion

– Kl. 17:30: ‘Deadstream’ + kortfilmen ‘Tistlebu’

– Kl. 19:30: ‘The Lake’

Så er der dansk western-splatter med kortfilmen ‘Sort kaffe’

“Engang imellem har man virkelig brug for en kop kaffe. Sort, uden mælk eller sukker. Men nogle gange er det, man ønsker allermest, det sværeste at få!”

Sådan lyder det i omtalen af den danske kortfilm ‘Sort kaffe’, der byder på masser af praktiske effekter, brusende blod og sjasket splatter!

Selv beskriver folkene bag filmen den som følger:

“Filmen blander forskellige genrer i en stor blodig masse og topper det hele af med et drys sort humor. Masser af gory effekter byder ‘Sort kaffe’ også på leveret af AMOS-FX/Henrik Andersen, der også står for manuskript og instruktion.”

Der er med andre ord smæk på passion og blævrende kropsvæster.

Men hvad handler herligheden så om? Jo, Man følger her “en hårdt prøvede sheriff, der må så grueligt meget igennem for at kunne nyde sin kaffe”. Han spilles af Olander Juul Øhrberg, der desuden også er en del af teatergruppen Fabulas.

Filmens musik er komponeret og udført af Jonas Frederik, hvor man finder en blanding af både klassiske westerntoner, videre til bl.a. rock og limbo samt nik til komponister som Ennio Morricone og Bernard Herrmann.

‘Sort kaffe’ er optaget på små 48 timer i og omkring Djursland, så hvis man vil se resultatet af dette, kan man nu bestille filmen på Blu-ray, som desuden byder på 40 minutters ekstramateriale.

Besøg filmens side på Facebook lige her, hvor du også kan få fingre i udgivelsen.

BLODIG WEEKEND 2021: En voldssprøjtende grum festivalsafslutning

Blodig Weekend 2021: Årets grumme udgave af den gysende filmfestival Blodig Weekend nåede søndag sin ende i skønne Empire Bio på Nørrebro. Det er altid noget hø, når den sidste dag på skrækfestivalen når sin ende, således også i år. Men med lovning om at vende tilbage i 2022, må jeg lige pakke mine snøfteservietter væk og blot vente på at kunne sætte et nyt og blodigt kryds i kalenderen til næste år.

Men nok om blodsnot og slimet gråd. For denne søndag var der tre spillefilm og en enkelt kortfilm på finaledagens program. Heraf endnu et ubehageligt højdepunkt ud af de film, jeg nåede at se i år. Mere om det senere. Første visning nåede nemlig for mig ikke helt op at ringe på den frygtindgydende klinge. Mindre kan også gøre det. For med en ganske spændende historie, var der bestemt noget at komme efter i ’The Kindred’.

Fortidens hemmeligheder hjemsøger ‘The Kindred’

Vi møder i filmens intense åbningsscene en panikslagen kvinde, der ser sin far falde i døden for fødderne af hende. Hun ender i koma og vågner først et års tid efter op. Nu må hun forsøge at stykke sine vage minder sammen i håbet om at finde frem til sandheden bag sin indlæggelse og farens selvmord. Det bliver starten på en langsomt snigende historie, der byder på fortidens spøgelser og andre gysende hemmeligheder.

Jeg blev ganske vist ikke som sådan grebet følelsesmæssigt, men historien havde sine fint tænkte øjeblikke og plotmæssige overraskelser, der på trods af filmens – for mig – lidt for slæbende tempo, endte med at gøre ’The Kindred’ til en helt ok åbner denne gysende søndag. Det var så lige det der filmiske højdepunkt på sidstedagen. Det kom med anden visning i form af rape-and-revenge-mavepusteren ‘Violation’.

Ubehaget tager kun til i den ubehagelige ‘Violation’

Den grumme fortælling om en kvindes hævn over sin voldtægtsmand blev fortalt med sikker hånd om at sætte en intens knude af gru i maven på mig. Fortalt i forskudt tid foldes den ubehagelige historie om overgreb, lyster og blodig hævn nemlig på intens vis ud. For med krads krydsklipning mellem to vennepars weekendtur samt den fatale voldtægt og heraf affødte hævn, gav mig et dynamisk ubehag.

Desuden blev det hele fortalt med en dragende billedside af bl.a. berusende natur, intense nærbilleder og ikke mindst ubehagelige scener, hvor der ikke blev kigget væk, selv når det gjorde mest ondt. En voldsom mavepuster, der blev indledt af en ganske fin introduktion ved forfatter og gyserfan Helene Hindberg, der bl.a. kiggede på den ubehagelige voldtægtsgenre gennem tiden og dens implicerede problematikker.

Der gemmer sig monstre i spejlene i kortfilmen ‘In the Mirrors’

Desværre kunne dagens sidste film ikke holde niveau. Først den otte minutter lange spejlgyser ’In the Mirrors’, hvor grumme monstre kun kunne ses i spejles refleksion. Et fint koncept og stramt fortalt, dog ikke rigtigt uhyggelig. Men en fin appetizer inden hovedretten, der blev serveret af instruktørparret Julien Maury og Alexandre Bustillo, der bl.a. står bag den mesterligt intense og rædselsvækkende blodige ’Inside’.

Med undervandsgyset ’The Deep House’ nåede de dog ikke ovenstående titel til sokkeholderne. Der var ellers lagt op til et klaustrofobisk bekendtskab, da man her følger et par, der dykker efter et hemmeligt hus langt under vandoverfladen for at kunne forevige det på film. Det øde hus viser sig naturligvis at huse andet end blot uskyldige fisk… og snart er nedtællingen på parrets iltration sat i gang.

Der dykkes dybt efter gyset i ‘The Deep House’

Desværre lykkedes det ikke de to franskmænd at hive mig gispende med ned i dybet. Det hjalp den kaotiske klipning ikke på, mens historien heller ikke havde nok at byde på i hverken karakterportrætterne eller overraskelser. Uhyggen udeblev, selvom et par jump scares dog virkede langt bedre på andre af salens gæster end på mig. Jeg endte desværre med at sidde tilbage som en lidt slatten fladfisk.

Selvom den sidste film på Blodig Weekend for mit vedkommende ikke var et gysende grumt bekendtskab, har det atter været en fornøjelse at kunne mæske sig i den ene gyserfilm efter den anden. De film jeg så har i hvert fald vist en genre, der i den grad lever og leverer et alsidigt udbud af fortællinger. Fra spøgelsesgys og komiske blodsudgydelser til ubehagelige voldshistorier og rent vanvid.

Vi ses på Blodig Weekend i 2022. Indtil da finder du festivalen på Facebook her og på deres hjemmeside her.

BLODIG WEEKEND 2021: Årets gyserfilmsfestival for fuld blodrus!

Blodig Weekend 2021: Så for satan! Hvor er det aldeles gruopvækkende lækkert at være tilbage på den københavnske filmfestival Blodig Weekend, der sætter filmisk fokus på den alsidige gysergenre. For efter et år, hvor de blodige herligheder måtte aflyses grundet Corona, er gruen tilbage for fuld blodrus i Empire Bio på Nørrebro.

Lørdagen stod for mig i skrækkens tegn i hele 12 blodflænsende timer. Herligt! Dørene blev nemlig sparket brutalt ind denne lørdag kl. 12:00, hvor det obligatoriske Collectors Market bød velkommen til de gruglade gæster med en række forskellige stande, der bød på alverdens gys- og genrefilms-orienterede sager.

Der var nok af labre sager at forelske sig i og kaste penge efter på årets marked

Fra bl.a. sjaskede film på både VHS, dvd og Blu-ray, videre til spruttende filmplakater og blodige bøger med mere. Der var i den grad rift om sagerne, da startskuddet lød ved middagstid, hvor vi mange grufans således stimlede sammen på markedet.

Jeg var naturligvis blandt de blodtørstige samlere, der som sultne zombier kastede sig over de mange film, hvor jeg fik kløerne i bl.a. to skønne titler på Blu-ray, nemlig franske Georges Franjus mesterlige ’Les yeux sans visage’ fra 1960. Et sælsomt sort/hvid-gys med melankolsk og tragisk klangbund. Jeg glæder mig til et gensyn. Det samme gælder for den danske pornogyser ’Dværgen’ fra 1973 på en fræk amerikansk Blu-ray.

Årets blodige marked bød bl.a. også på film i rækkevis!

Lørdagens første film åbnede på brutal vis filmballet kl. 15:00 med ’Coming Home in the Dark’. Der var inden da således god tid til at snakke gys med både venner og andre skrækfans samt savle over hinandens nyindkøbte sager. En for mig vigtig del af Blodig Weekend er udover filmene og markedet nemlig også det at kunne nørde grusomt igennem med andre af festivalens grumme gæster.

Men tilbage til ’Coming Home in the Dark’. Det var en gritty omgang vold, hvor en stakkels familie får uventet selskab på en tur langt ude i naturen. For to mænd med et skarpladt jagtgevær gør nemlig snart den ellers idylliske familietur til et sandt helvede. Ikke just en opfindsom film, men dog en brutalt skåret omgang klassisk familie-med-psykopater-på-nakken-i-naturen. Intet mere, intet mindre, men lige tilpas og en dejlig rå start på lørdagens visninger.

Et styk morderisk psykopat i ’Coming Home in the Dark’

Et super nyt tiltag er i år, at der før flere af visningerne vises en grum kortfilm. Det gjorde sig gældende for lørdagens tre øvrige film. Først med den mystiske og ok urovækkende danske ’Det er i jorden’, hvor en far har gang i et underligt graveprojekt i baghaven. En fin opvarmning til hovedretten, der skulle vise sig at være den for mig bedste filmoplevelse indtil videre i år, nemlig den uknaldede og syrefulde tyske ’Dawn Breaks Behind the Eyes’.

Her ankommer man til et kringelkroget og smukt slot, hvor virkeligheden blandes drømmelogisk med mareridt, mens fortællingen både tog herlige krumspring og røven på mig. En visuel hyldest til bl.a. 60’erne og 70’ernes farverige film, men med et nutidigt touch, der ikke gjorde filmen til en flad pastiche, men en smuk og syret oplevelse i egen ret. Bl.a. var filmens instruktør og medforfatter Kevin Kopacka til stede til en interessant Q&A efter filmen. Det er altid fedt med gæster.

Der var knald på både syre og skønhed i ’Dawn Breaks Behind the Eyes’

Hvis du har gået hele livet og savnet et klamt bussemandsgys, så gik du ikke forgæves i går, hvor den ækle og morsomme kortfilm ’Flick’ blev vist før bonderøvs-gyset ’Honeydew’. Her møder man nemlig en ung mand, der får gravet en slimet klat ud af næsen, der dog nægter at give slip på hans finger. Herfra starter vanviddet og bussemandens klamme greb om vores stakkels hovedrolles finger. Så dumt, så skønt!

Efterfølgende blev det fortællermæssige tempo sat noget ned med den klamme og stemningstunge ’Honeydew’, hvor man følger et kærestepar på en landlig tur og deres yderst uheldige møde med en tilsyneladende sød ældre dame. Hun er dog langt fra uskylden selv. Gisp!

Bondrøvesgyset ‘Honeydew’ bød på en gammel dame, du ikke vil være venner med

Snart er kæresteparret viklet ind i et levende mareridt, hvor instruktør Devereux Milburn burde have dræbt en del darlings, da fortællingen ikke kunne bære sin spilletid uden at miste pusten, mens historien ender med at gå i ring. Det var en skam, da her bestemt var dejligt grumme idéer i spil. Desværre ender den olme film dog som en noget tungrøvet fornøjelse.

Så var der absolut mere medrivende smæk på underholdningen i de to efterfølgende vanvidsoplevelser i form af den finske kortfilm ’Night of the Living Dicks’ og ’Sweetie, You Won’t Believe It’ fra Kasakhstan. Ja, som titlen afslører, er der dillere på drilsk spil i den vanvittige finske film, hvor et par briller afslører, hvilke mænd, der bogstavelig talt er nogle idiotiske pikhoveder.

’Sweetie, You Won’t Believe It’ leverede sorthumoristisk vold for fuld skrue

For med herlig brug af praktiske effekter indfinder en lang række ækle mænd sig i fortællingen, hvor deres hoveder forvandles til rigtige pikhoveder. Skørt, skønt, sjovt og smukt filmet i forførende billeder i dragende sort/hvid. Sådan! Der blev efterfølgende skruet godt op for farveladen, men ikke ned for underholdningen med den sorthumoristiske og blodige komedie ’Sweetie, You Won’t Believe It’.

Her har en familiefar fået nok af sin gravide kones konstante skældud, så han stikker af på en fisketur med to venner. Turen bliver dog snart til en absurd kamp for overlevelse, da de tre mænd støder ind i en række dræberglade lokale vanvidspersoner. Den står således på det ene bizarre, blodige og groteske optrin efter det andet. En dejligt opløftende omgang komedie-vold at slutte lørdagen af med.

Nu glæder jeg mig til at kaste mig over den sidste dag på Blodig Weekend. Besøg festivalens site her.