‘Black Panther: Wakanda Forever’ er storslået superhelte-action

/i /af

Marvel-helte på 4K Ultra HD: ’Black Panther: Wakanda Forever’ følger op på den første solofilm om den sorte panter, ’Black Panther’ fra 2018 med Chadwick Boseman i titelrollen. I 2020 døde skuespilleren grundet kræft, kun 43 år gammel. Så hvordan fortsætter Marvel mon eventyret? Det gør de på vellykket og respektfuld vis, hvor arven efter kong T’Challa aka Black Panther bringes flot videre.

Befolkningen i Wakanda sørger her over tabet af T’Challa. Ikke mindst søsteren, prinsesse Shuri, og hans mor, dronning Ramonda, er ramt. Landet har dog ikke tid til at sørge ret meget længere, da kongedømmet pludselig står midt i en international strid om det kraftfulde metal vibranium, der kun findes i Wakanda. Ikke nok med det, så står wakandianerne også overfor en hidtil ukendt fjende udefra.

En kamp om landets fremtid er indledt, hvor ikke kun befolkningen skal finde fodfæste på ny, men hvor særligt Shuri forsøger at bearbejde sin sorg over tabet af sin bror. Vrede, hævntørst og afmagt er blot nogle af de følelser, der bruser gennem den unge kvinde, som ikke kun kæmper mod de ydre fjender, men også egne indre dæmoner og en sorg, der synes afgrundsdyb.

Det er med andre ord de store og universelle følelsers kampplads, ’Black Panther: Wakanda Forever’ indtager. Det med flere stort opsatte og flot udførte actionsekvenser. Bl.a. da et krigerisk søfolk indtager et mægtigt skib. Jeg mærker både en reel trussel og de hårde slag, der sættes ind fra begge sider af kampen. Det intime over for det storladne. Det fungerer.

Efter Chadwick Bosemans død finder man nu en gribende Letitia Wright som Shuri, der for alvor træder i karakter med et både råt, stærkt og rådvildt portræt. Hun bakkes op af i det hele taget ganske interessante karakterer, der forløses overbevisende i en film, der på trods af bl.a. både vild futuristisk teknologi og ankelflyvende skurke virker ganske rodfæstet i en relaterbar virkelighed.

Angela Bassett har engagerende autoritet som Ramonda og Danai Gurira er atter sej krigerinde, mens hovedskurken spilles af en tvetydig Tenoch Huerta. Han er både menneskelig og relaterbar samt farlig og magtsyg. Karakterer og historie går altså overvejende ganske godt i spænd, hvor Ludwig Göranssons pulserende score og fotograf Autumn Durald Arkapaws smukke billeder har saft og kraft.

Der hvor instruktør og medforfatter Ryan Coogler har størst problemer er i filmens struktur og spilletiden på cirka 2 timer og 30 minutter. Ganske vist er fortællingen grundlæggende spændende med temaer som identitet, sorg og magt, men bliver sine steder ufokuseret og mister af og til det momentum. Til trods for det er her dog tale om en flot og storslået superheltefortælling.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmen præsenteres her på 4K Ultra HD med sine imponerende billeder, hvor farverne står klart og med solid kontrast samt indtagende naturlighed. Lydsporet spiller upåklageligt med både solid bund og velafbalanceret top.

Herudover medfølger filmen på Blu-ray, mens man finder en større omgang ekstramateriale. Det i form af bl.a. et par featuretter, der kigger nærmere på bl.a. filmens verdener, mens man også finder slettede scener og spas fra optagelserne samt et kommentarspor, der kan bringe publikum længere ind i filmen og dens univers.

’Black Panther: Wakanda Forever’ udkommer på Blu-ray og 4K Ultra HD den 20. februar.

‘Ticket to Paradise’ er en delvist charmerende rom-com

/i , /af

Romantisk komedie på Blu-ray: Der er både ung, gammel og forlist kærlighed i luften, når den romantiske komedie ’Ticket to Paradise’ tager mig med til det smukke Bali i selskab med et fraskilt par i skikkelse af Julia Roberts og George Clooney samt stjerneskuddet Kaitlyn Dever som datteren Lily, der befinder sig midt imellem de to stridslystne ekser.

Trioens sammenkomst under den varme sol med azurblåt hav som bagtæppe var dog ikke just sat i kalenderen hos nogen af parterne. Men da Lily forelsker sig hovedkulds i den charmerende lokale Gede efter blot få dage på Bali, slår kærligheden gnister begge veje. Herfra går det hurtigt. De unge elskende beslutter sig nemlig for at blive gift. Det er her, at mor og far kommer på banen.

Det er dog ikke just begejstring på datteren og Gedes vegne, der stråler ud af de forhenværende ægtefolk. Tværtimod har de to planer om, hvordan de mon kan slå skår i kærligheden og stoppe datteren fra at give Gede sit ”ja”. Men for mor Georgia og far David er det dog lettere sagt end gjort. Bl.a. også fordi, at de ikke kan udstå hinanden, selvom det er mange år siden, de gik fra hinanden.

Der er med andre ord lagt op til en omgang romantisk komik med kærlighedsforviklinger og følelser på spil. Desværre savner filmen flere troværdige grin, mens det også kniber med at sætte sving i følelserne, når fortællingen snuser lidt til kærlighedens dramatiske alvor og tyngde. For begik bl.a. David og Georgia en fejl, da de blev skilt? Og vil Lily gøre det samme, hvis hun ikke bliver gift?

Her er således en ganske fint tænkt dualitet i fortællingen mellem David og Georgias historik sat op overfor Lily og Gedes berusende ungdomskærlighed. Men helt smidigt udspiller historien sig desværre ikke, hvor bl.a. også filmens komiske bikarakterer ikke helt rammer plet. Bl.a. synes Georgias nye flirt at spille med i en anden film med sin overgjorte karikatur som smådum pilot.

Det sagt, så bringer George Clooney, Julia Roberts og Kaitlyn Dever lige tilpas med charme og varme til den forudsigeligt udrullede historie, hvor genrens velkendte troper af og til virker mere slidte end friske. Heldigvis vinder filmen netop på trioens dynamik og karisma, mens det trods alt er svært ikke at blive smittet ganske fint af deres tilstedeværelse og filmens lethed.

Ekstramateriale og Blu-ray: Der medfølger desværre intet ekstramateriale med Blu-ray-udgivelsen, der dog præsenterer filmen med klare og mættede farver, mens dialog og øvrig lydside går fint og klart igennem.

’Ticket to Paradise’ udkommer på dvd og Blu-ray den 30. januar.

 

Sorg, savn og afsked spirer fint i ‘Petite Maman’

/i /af

Biografanmeldelse: I tiden efter, at den 8-årige Nellys elskede mormor dør, hjælper hun sine forældre med at rydde om i sin mors barndomshjem, der ligger omkranset af den krøllede natur tæt på skov og med højt til himlen. Her går Nelly på opdagelse i husets indre og ikke mindst den farverige skov. På en af sine ture alene ind i skoven møder Nelly en dag den jævnaldrende pige Marion.

De to piger starter hurtigt et venskab, mens de leger i skovens levende underlag og laver træhuler sammen. Hjemme i huset ryddes mormorens ting sammen i kasser fyldt med minder og glemte historier. Nelly savner sin mormor og føler bl.a. også, at hun ikke fik sagt et ordentligt farvel til hende den sidste gang, de sås, inden hun døde.

Den lille pige bærer således på en art uforløst sorg og et savn, der dog måske kan slippe sit tag i hende ude i skovens frie natur og i det nye venskab. ’Petite Maman’ er med sin fint udfoldede historie om de to piger og deres venskab også en film om bl.a. og netop den tunge sorg og det triste savn, videre til mindernes magi og den svære afsked. Det hele sat nærværende fint i scene.

Instruktør og manuskriptforfatter Céline Sciamma er lykkedes med at fortælle sin historie og de heraf affødte tematikker på gribende og eftertænksom vis, hvor skovens indre også byder på overraskelser, der ikke her skal afsløres. Desuden er de to piger spillet med naturlig sødme og indtagende charme af Joséphine Sanz og Gabrielle Sanz som henholdsvis Nelly og Marion. De to er gode sammen.

’Petite Maman’ er kort fortalt ikke helt, hvad den måske ved første øjekast giver sig ud for at være. Så tag afsted og bliv glædeligt overrasket af skovens magi og henført af den engagerende fortælling om sorg, savn og afsked. For selvom jeg måske ikke følelsesmæssigt kom helt tæt på pigerne, moren eller faren, så kender filmen med sine blot 72 minutter sin besøgstid og får det bedste ud af den.

’Petite Maman’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Petite Maman’ har biografpremiere den 20. januar.

‘The King’s Man’ har action-schwung og Rasputin som trumfkort

/i /af

Biografanmeldelse: Med en karismatisk Ralph Fiennes i front folder instruktør og medforfatter Matthew Vaughn sin tredje film i Kingsman-serien veloplagt ud. Dette tredje kapitel om de velklædte og kampklare gentlemen er dog ikke en fortsættelse til de to andre film, men en forhistorie, der under titlen ’The King’s Man’ sender publikum tilbage til 1902, hvor fortællingen denne gang tager sin begyndelse.

Her dirrer stormagternes stridigheder på kryds og tværs af kloden, mens der i skyggerne blandt tyranner planlægges en omsiggribende krig, der vil betyde døden for millioner af mennesker. Denne krig må og skal naturligvis stoppes. Her træder netop en stoiske Ralph Fiennes ind på scenen i skikkelse af den elegante og yderst velklædte Orlando Oxford.

Under hans vinger finder man den unge søn Conrad, der er ivrig efter at bevise sit værd for sit fædreland. Han vil drage ud i verden og i krig for at tjene sit land og gøre en forskel. Dette huer absolut ikke farmand Orlando. Således fortælles også historien om et svært far-søn-forhold, hvor tematikker som skæbne, rastløs ungdom og plaget erfaring er i spil.

Desværre brænder sønnen ikke videre igennem i skikkelse af den her lidt anonyme Harris Dickinson. Det er en skam og lægger en dæmper på en ellers fin far-søn-relation. Ralph Fiennes opretholder dog hele vejen sit intense nærvær og sin karisma, hvor han får herligt modspil af bl.a. og ikke mindst Rhys Ifans, der giver den fuld og vild pedal som den onde Rasputin.

Når først Rasputin og Oxford krydser klinger, så synger action-fuglene for fuldt schwung. En sand fornøjelse. For selvom filmen med sine 2 timer og 11 minutter ikke helt formår at holde hjulene lige veloplagt i sving, så er her heldigvis langt overvejende tale om et underholdende kapitel i serien, der bl.a. adskiller sig fra de to øvrige ved ikke at spille nær så meget på gakket humor og kulørt overdrev.

Dermed ikke sagt, at her ikke er morsomme øjeblikke eller skøre idéer, men helt så tegneseriekulørt er det ikke, hvilket for filmen her fungerer rigtigt godt. ’The King’s Man’ er med andre ord en ganske velafbalanceret actionfilm udi humor og drabelige nærkampe, hvor Ralph Fiennes og Rhys Ifans stjæler billedet i samspil med de velkoreograferede action-sekvenser og flotte billeder.

’The King’s Man’ får 4 ud af 6 stjerner:

’The King’s Man’ har biografpremiere den 16. januar.

Vild monster-action og intens stilleleg i ‘A Quiet Place 2’

/i /af

Gys på 4K Ultra HD: Jorden er stadig under belejring af de glubske og yderst lydfølsomme monstre, som vi mødte i den første film fra 2018. Nu er de tilbage i opfølgeren ’A Quiet Place 2’ på 4K Ultra HD. Det samme er Emily Blunt som moren Evelyn, der med sine to teenagebørn og en nyfødt baby fortsat må gøre alt, hvad de kan for ikke at blive slagtet af monstrene, der dukker op ved selv den mindste lyd.

Således leverer instruktør og manuskriptforfatter John Krasinski både medrivende monster-action og intens stilleleg i et univers, hvor den lille familie nu forlader deres – inden bæsternes angreb i ’A Quiet Place’ – ellers rolige landejendom i en søgen efter andre overlevende. Mere vil jeg ikke røbe om plottet, da blandt andet netop familiens neglebidende rejse ud i en øde verden bedst opleves som et blankt lærred.

Det er dog en god idé at have set den første film, da fortællingen udspiller sig i direkte forlængelse af den og med flere referencer til gyset fra 2018. I denne omgang er der imidlertid skruet en del op for det voldsomme monster-rabalder. Heldigvis er det i den grad både medrivende og velinstrueret foldet ud. Man får desuden også for universet sin del af scener, der spiller på lyden og manglen på samme.

Netop legen med lyd er virkelig velbrugt og fungerer blandt andet som fin modvægt til de mere spektakulære og larmende scener, hvor monstrene river mennesker itu. For modsat den første film, der foregik på én location, nemlig familiens gård, bevæger de sig som nævnt nu ud i verden, hvor farerne på ny truer om hvert et hjørne. På den måde er her også en noget anden fortællermæssig struktur.

Den engagerende film deler sig nemlig op i parallelle fortællerspor. Det er både et interessant greb, da der her krydsklippes delvist vellykket mellem sporene. Men det er også et greb, der desværre en smule undervejs punkterer den ellers fint tiltagende intensitet. Det sagt, så tager det dog ikke noget fra de enkeltstående scener, der som nævnt er både medrivende og neglebidende intense.

Hertil kommer en stærk og nærværende præstation af Emily Blunt som moren, der må og vil gøre alt for at beskytte sine børn, der spilles troværdigt af henholdsvis Noah Jupe og Millicent Simmonds, som i særdeleshed brænder engagerende igennem som den døve datter. Man møder denne gang også en anden overlevende i skikkelse af Cillian Murphy, der bidrager fint til fortællingen med ny og dynamisk energi.

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Filmen leveres med et skarpt, favemættet og detaljerigt billede, hvor også både stilhed og rabalder er lige i skabet. Filmen følger desuden også med på dvd, mens man videre kan dykke ned en omgang ekstramateriale, der ser nærmere på produktionen med en række featuretter, herunder blandt andet et kig på filmens effekter og arbejdet med filmens lydside med mere.

‘A Quiet Place 2’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4k Ultra HD den 12. oktober.

‘Miss Osaka’ er en neonoplyst rejse til drømmenes Japan

/i /af

Biografanmeldelse: Vi går vel alle rundt med drømme for livet og eksistentielt grundlæggende spørgsmål, som vi søger svarene på. For lever vi nu det liv, vi ønsker at leve? Er vi den, vi ønsker at være? Det er i hvert fald bl.a. disse spørgsmål, Daniel Denciks ’Miss Osaka’ stiller. Vi møder nemlig her den unge Ines, der tager en beslutning, som sender hende på en livsændrende rejse til Japan.

For på en forretningsrejse i Norge med sin mand møder Ines den enigmatiske og japanske Maria. Det bliver starten på et intenst venskab, som imidlertid får fatale konsekvenser. Men det giver også Ines muligheden for nu at træde ud af et liv og forhold, hun er kørt død i. Uden at give omverdenen lyd fra sig, vælger hun nemlig at rejse til Japan, hvor mulighederne synes uendelige for hende i storbyen Osaka.

I den mægtige by træder Ines ikke kun ind i en for hende fremmed og dragende verden, men også en verden, hvor både hun og andre syntes at kunne blive til præcis den, de ønsker at være – eller at være for andre. Således begynder Ines på et nyt liv under et nyt navn. Det med sin fortid gemt helt og aldeles af vejen. Det gælder nu et nyt liv og en ny identitet. Men hvad følger mon med dette nye liv?

I den altdominerende hovedrolle som filmens rodløse Ines, finder man Victoria Carmen Sonne, der med lige dele sødmefuldhed, naivitet og viljestyrke bevæger sig elegant og engagerende over lærredet i en verden, der både synes at kunne indfri drømme, men også knuse dem på et splitsekund. Hun er hele filmen værd, selv når fortællingens dramatiske klangbund vakler en smule undervejs.

For bl.a. efterlades forholdet mellem Ines og Maria en smule uforløst i filmens start, hvilket der heldigvis rettes ganske fint op på senere i fortællingen, hvor vi er med på Ines’ indre og ydre rejse. En rejse, der desuden foldes forførende flot ud i billeder af filmens fotograf Aske Foss, hvor Osakas drømmende nætter synes uendelige i al deres neonoplyste vælde. Det er både smukt og beskidt, men mest af alt dragende.

Daniel Dencik er med andre ord lykkedes visuelt indtagende med at forløse sin fortælling om at gribe drømmen, nuet og selve livet for at forme det præcis på den måde, man ønsker det skal være. Men det er også en film, hvor drømme kan briste og fortiden indhente en. Nagisa Morimoto giver desuden dynamisk og modsætningsfyldt modspil til den usikre Ines i rollen som den gådefulde Maria.

’Miss Osaka’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Miss Osaka’ har biografpremiere den 9. september.

SUSPIRIA: Dødedans og dystre hemmeligheder i fascinerende balletgyser

/i /af

Gys på Blu-ray: Jeg elsker Dario Argentos originale horror-milepæl ‘Suspiria’ fra 1977. En farvemættet, visuelt indtagende og grusom skrækfilm. Det er den Luca Guadagnino har taget livtag med i sin nyfortolkning af den over 40 år gamle klassiker. Selvom her er nogle af de samme elementer i spil, så er den sin egen film og kan bestemt stå på egne gruopvækkende ben.

Vi ankommer til en danseskole i 1970’ernes Berlin. Den ambitiøse og talentfulde amerikanske danser Susie Bannion har sikret sig en plads på skolen, hvis kunstneriske overhoved er den enigmatiske Madame Blanc. Det står dog klart fra filmens start, at noget ikke helt er som det burde være på skolen, der udover de mange dansere også huser dunkle hemmeligheder.

Således inviterer Luca Guadagnino mig med ind i en sælsom og mystisk verden af dansende passion, urovækkende gru og skjulte sandheder i en møjsommelig fortalt, visuelt detaljerig og ambitiøs film. Den stritter, vrider og bugter sig i flere retninger både med sine karakterer og i sin flerforgrenende historie, der foldes ud med et politisk dirrende bagtæppe.

Jeg kastes med andre ord rundt i en film, der ikke sådan lige lader sig tæmme eller afkode. Ja, og hvorfor skal Tilda Swinton egentlig spille både Madame Blanc og ikke mindst den ældre herreJosef Klemperer, der med sit eget sideplot hvirvles ind i historien om danseskolen? Nej, det giver ikke umiddelbar mening – men det behøver det heller ikke at gøre.

For ‘Suspiria’ føles også som et eksperiment, der prøver ting af både narrativt og visuelt. En film, der improviserer og udfordrer sig selv. Det er der kommet en legesyg og levende filmoplevelse ud af, der måske nok er ujævn, men så absolut pokkers dragende hele vejen. En film, der er mange ting på en og samme tid: Smuk, klam, creepy, intens, mystisk, frustrerende og urovækkende.

Dakota Johnson er desuden indtagende og nærværende som Susie Bannion, mens Mia Goth som medstuderende vibrerer i fortællingen, der leverer op til flere forrygende scener. Lige fra nervepirrende danseprøver og natlige afsøgninger af skolen til kropsgrumme skrækscenarier. Luca Guadagnino har med ‘Suspiria’ kort fortalt skabt et tumlende bæst af en forførende horrorfilm.

– ‘Suspiria’ udkommer på dvd og Blu-ray den 4. april

BEAUTIFUL BOY: Steve Carell og Timothée Chalamet bærer dramaet stærkt hjem

/i /af

Biografanmeldelse: Det er et lavmælt og eftertænksomt drama, der venter med ‘Beautiful Boy’, hvor blandt andet Steve Carell og Timothée Chalamet i front er med til at bære filmen hjem med deres fint optegnede og nuancerede præstationer som far og søn. Et forhold, der i den grad kommer på prøve, da sønnen Nic bliver narkoman, mens faren David må se hjælpeløst til.

For selvom den 18-årige Nic kommer fra et priviligeret og støttende hjem, drages han alligevel af uransagelige årsager af stofferne – alle af dem – og ender med at blive dybt afhængig af methaamfetamin. Det bliver således starten på et forsøg fra både David og moderens side at få ham på afvænning og ud af stoffernes destruktive favntag.

Så selvom filmens fortælling af og til mister momentum, så lever filmen hele vejen fint gennem sine to hovedkarakterer i far og søn. Det er deres forhold og karakterer, der er i centrum for filmen, der desuden er baseret på en sand historie. Den knugende virkelighed i dramaet siver da også troværdigt ud på lærredet, hvor Carell og Chalamet fornemt bakkes op af det øvrige cast.

Her finder man blandt andre Amy Ryan og Maura Tierney i fint bærende biroller, der bidrager til dynamikken i fortællingen og de interne relationer, både far og søn imellem, men bestemt også i, hvorledes både forhold og ikke mindst familien påvirkes af Nics farlige misbrug. Det sætter sig nemlig fast som en ond igle, der suger al overskud ud af både Nic og resten af familien.

Det er både tragisk og rørende at være vidne til Nics hårde forsøg på at slippe stofferne – blandt andet gennem et afvænningsprogram. For selvom filmen måske bliver en smule for prædikende omkring, at stoffer er noget rigtig skidt, så er det – som sagt – altså præstationerne, der bærer den ligeledes af og til lidt flade spændingenskurve hjem, ikke mindst netop via Carell og Chalamet.

‘Beautiful Boy’ er ganske enkelt, hvad jeg vil kalde et solidt drama om relationen mellem far og søn samt, hvordan en familie påvirkes af en søns stofmisbrug. Det er sine steder stærkt, vedkommende og helt rørende, mens jeg som faderen også sidder og er noget uforstående over for Nics valg af stofferne, hvilket er en styrke i filmen. Nemlig spørgsmålet om hvorfor?

– ‘Beautiful Boy’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Beautiful Boy’ har biografpremiere den 17. januar.

MARY POPPINS VENDER TILBAGE: Barnepigen charmerer en ny generation

/i /af

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke noget egentligt forhold til musical-klassikeren ‘Mary Poppins’ fra 1964, hvor Julie Andrews indtog den ikoniske titelrolle. Derfor har jeg heller noget i klemme, hvad angår fortsættelsen ‘Mary Poppins vender tilbage’, hvor det denne gang er Emily Blunt, der kommer svævende eventyrligt ned fra oven.

Jeg vil med andre ord ikke råbe helligbrøde efter denne film, hvor den magiske barnepige vender tilbage til 1930’ernes London for at hjælpe den nye generation af familien Banks, der står overfor at miste deres barndomshjem til en grådig bankmand. Ikke nok med det, så tynger sorgen efter moderens død også både børnene og enke-manden. Livsglæden trænger kort sagt til et pust.

Ind på scenen flyver således Mary Poppins, der på fortryllende vis skubber familien i en mere munter retning med blandt andet opløftende musical-numre og eventyrlige ture ind i kulørte verdener, hvor dyr kan både danse og synge. Og selvom jeg egentlig ikke er den store musical-fan, så smitter musikken positivt af på mig på samme måde som på den lille familie.

Emily Blunt er nemlig ret så charmerende som den både bestemte, men også yderst omsorgsfulde Mary Poppins. For selvom sorgen over moderens død ganske vist ligger latent i familien, mens også truslen om at miste deres hjem banker på forude, så er her altså i den grad tale om en feel good-film, der dog ikke helt negligerer de nævnte skyggesider hos familien.

Filmen formår nemlig på ganske fin vis at behandle de svære emner – også selvom det måske bliver en smule letbenet. Her er så afgjort overvægt af livsglæde og kærlighed, hvor det ikke kun er børnene, der trænger til at få lidt eventyr tilbage i deres liv, men altså også de voksne, hvor ikke mindst faderen med hjælp fra Mary Poppins genvinder noget af barnet i sig selv igen.

Kort fortalt så er ‘Mary Poppins vender tilbage’ en ganske opløftende, musikalsk og sød film, der hylder livet, eventyret og kærligheden. Det er derfor også sådan nogenlunde til at leve med, at filmen med sine lige over to timer bliver en kende for lang for sit eget bedste, mens ikke alle sangnumre sidder lige rent i skabet. Ikke desto mindre er det et charmerende bekendtskab.

– ‘Mary Poppins vender tilbage’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Mary Poppins vender tilbage’ har premiere den 25. december.

DE UTROLIGE 2: Der er igen fuld animations-fart på superfamilien

/i /af

Animation på Blu-ray: Det er altid med stor spænding, jeg ser frem til en ny film fra Pixar. De har nemlig lavet nogle af de mest forrygende og rørende samt sjove og smukke animationsfilm siden den første i 1995 med ‘Toy Story’. Siden er det blevet til skønne film som ‘Monsters, Inc.’, ‘Finding Nemo’ og ‘Ratatouille’ samt ‘WALL-E’, ‘Up’ og ‘Inside Out’. Med andre ord film, der er svære at matche. Nu lander Pixar-film nummer 20 med superhelte-opfølgeren ‘De Utrolige 2’ på Blu-ray.

Den første film er fra 2004, men fortællingen fortsætter, hvor den slap for nu 14 år siden – og det med samme hold bag karaktererne samt igen med Brad Bird som instruktør og manuskriptforfatter. Således åbnes der med fuld action-sving, hvor superhelte-familien Parr går op imod den såkaldte Underminer i en medrivende og elegant koreograferet omgang tju-bang. Stærk åbner!

Det ender dog hverken værre eller bedre end, at superhelte bandlyses verden over – hvorfor familien med de utrolige kræfter må lukke helte-foretagendet. Imidlertid udpeges familiens moder Helen som fortaler til at få heltene gjort lovlige igen. Imens må super-fader Bob blive hjemme og passe familien. Det passer ham ikke just. Men en ny skurk lurer naturligvis om hjørnet, hvilket kræver, at hele den spandex-klædte familie står sammen i kampen mod ondskaben.

Ja, historien er på sin vis simpel og ligetil. Det er da heller ikke her, filmen overrasker eller brillerer (desværre), det gør den dog derimod i blandt andet netop sine intense, sjovt tænkte og svimlende action-sekvenser, mens der også er engagerende grin, jokes og gags at hente i familien og ikke mindst dynamikken internt. Blandt andet datteren Violet, der har problemer med en dreng og hendes fars klodsede forsøg på at hjælpe hende. Det er sødt, akavet og morsomt.

Nogle af de største grin står familiens mindste medlem for, nemlig babyen Jack-Jack, der viser sig at besidde et arsenal af superkræfter, han først lige er begyndt at opdage: Laserøjne, multiplicering af sig selv og at selvantænde med mere. Det er komisk timing i fuldt flor, når først super-babyen ruller sig ud – som blandt andet i mødet med en snarrådig vaskebjørn. Desværre mangler de muntre løjer mere karaktermæssig tyngde og nuancer til for alvor at bide sig fast i mig.

Hertil kommer, at fortællingens udfordringer aldrig rigtig føles som egentlig udfordringer for super-familien, der klarer skærerne mere eller mindre nemt og bekvemt. Men altså på absolut – og hele vejen – medrivende animeret vis. Men helt dramatisk grebet af historien og karaktererne blev jeg desværre ikke. Heldigvis byder filmen på masser af visuelle lækkerier, et farverigt persongalleri og ikke mindst veloplagte jokes og morsomheder. En herlig super-familie.

EKSTRAMATERIALE: Blu-ray-udgivelsen byder endvidere på en omgang ekstramateriale, hvor man blandt andet finder kortfilmen ‘Bao’, videre til et kommentarspor samt en animations-lektion med filmens instruktør Brad Bird, mens man også finder eater eggs et kig på Edna og meget mere.

– ‘De Utrolige 2’ udkommer på dvd og Blu-ray den 10. december 2018.