De 100 bedste Nicolas Cage-citater

/i /af

Endelig! Et supercut med de 100 bedste Nicolas Cage-citater. Hvorfor det ikke er blevet lavet før, er mig en gåde. Anyways, nu er det her. Ja, jeg har et blødt punkt for Cage – overgearet og wonderful – ja, både hans mere tvivlsomme karakterer og de mesterlige præstationer, begge yderpunkter er heldigvis præsenteret her.

Man får bl.a. citater fra Wild At Heart, Con Air, The Wicker Man (jep, ”step away from the bike”-remaket), Leaving Las Vegas, Drive Angry, Face/Off, Kick Ass, Bad Lieutenant: Port Of Call New Orleans – så kan du jo selv afgøre hvad der er hø og hvad der ikke er. ”What do you say we cut the chit-chat, a-hole?” – alrighty then mr. Cage, enjoy…

Se også:
– Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet
– Nicolas Cage som skydegal badass på fire hjul

Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer

/i , /af

Okay, så tager vi lige et musikrelateret film-mashup, for de kække gutter i Eclectic Method har igen været i den store kasse med film. Denne gang har flittigt klippet løs i replikker og ord, så de matcher Jay-Zs tekst i det über-labre track 99 Problems.

Selvom flowet godt nok ikke sidder i skabet, er det stadig sjovt at se denne strøm af filmklip rappe sig igennem nummeret. Og man skal sgu være hurtig for at spotte samtlige film, hvor der bl.a. er brugt klip fra The Godfather, Pulp Fiction, Ace Ventura, The Matrix, Juno, Forrest Gump, Rumrejsen år 2001 og RoboCop – jep, tjek den ud og spot selv flere film.

se flere vilde mahups med Eclectic Method:
– ’The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup
– Blib blob… et herligt robot-mashup
– Bare rolig, jorden er gået under før

Creepy sindssygeanstalt med labre tøser

/i /af

En af mine store instruktøridoler er John Carpenter. Han står bag mesterlige og genredefinerende skrækfilm som Halloween og The Thing samt underholdende fremtidseskapader med Escape from New York og den oversete They Live. Men man må nok indse, at hans storhedstid er forbi. Han instruerer fortsat, dog i et beskedent omfang. Men når der er nyt, håber jeg på det bedste – gammel kærlighed ruster aldrig.

Det er mere en 10 år siden, han sidst var aktuel med en spillefilm – han har dog i den mellemliggende periode instrueret et par solide i afsnit i tv-serien Masters of Horror. Men desværre er det ikke et overrumplende comeback til spillefilmen han leverer med ’labre-tøser-og-et-grumt-spøgelse-på-en-sindssygeanstalt-gyseren’ The Ward. Her er vi tilbage i 1966, hvor en forvirret Kristen bliver anbragt på en psykiatrisk afdeling efter at have sat ild til en øde landejendom.

Hun kan imidlertid ikke huske hvem hun er eller hvorfor hun satte ild til huset – og noget er da også helt galt på afdelingen, hvor en mystisk skikkelse synes at vandre på gangene. Der er dog ikke meget hjælp at hente hos personalet eller de andre indlagte tøser, så Kristen må selv forsøge at komme til bunds i spøgelses-mysteriet og finde frem til sandheden om sig selv. Et klassisk setup med traumer og gespenster i skyggerne… gisp.

Filmens præmis er ganske vist gammelkendt, hvilket der ikke er noget galt i. Men når manuskriptet er så idéforladt og historien så klodset konstrueret, hjælper det ikke just Carpenters gys på rette vej. Filmens første del spiller imidlertid bedst, hvor regnen siler ned og lyn stemningsfuldt lyser det creepy hospital op. Men så tager vrøvlerierne for alvor til og uhyggen forbliver postuleret. Øv.

Der er dog noget grundlæggende tiltalende ved en flok yndige piger på en anstalt. Desværre er tøserne ikke specielt troværdige som patienter – der forsøges ellers både med ’crazy eyes’ og madning af en tøjkanin. Men bl.a. forbliver Amber Heard anonym som Kristen – måske fordi man ved så lidt om hende  – det er altså desværre også småt med indlevelsen og interessen i historiens afvikling. Så er der mere gods i Jared Harris som den tvetydige Dr. Stringer.

Men uanset de regnfulde anstrengelser og få stemningsfulde skygger samt gnistrende elektrochok, så presses der ikke meget reel uhygge ud af det flade og famlende manuskript. The Ward forbliver en ordinær, træg og meget lidt skræmmende gyserkliché – og jeg vil end ikke komme ind på den pinlige finale. Desværre Carpenter, bedre held næste gang.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Man finder ikke skyggen af ekstramateriale på dvd-udgivelsen (filmen er ikke udkommet på Blu-ray). Desværre er billedet heller ikke lige veldefineret hele vejen, men farver og nuancer er dog fint gengivet, om end nogle af de mørke scener står en smule slørede. Lydsiden er solid og skyder det bastante score fint ind under huden.

Originaltitel: The Ward, USA, 2010
Instruktion: John Carpenter
Medvirkende: Amber Heard, Mamie Gummer, Danielle Panabaker, Lyndsy Fonseca, Jared Harris m.fl.
Spilletid: 85 min.
Udgiver: Midget Entertainment

The Lion King Rises

/i , /af

Ja, der er for længst begyndt at dukke mahups op af traileren til den længe ventede The Dark Knight Rises – en af de mere vellykkede er sammenklipning med Løveres konge. En umiddelbart umage kombination, men resultatet er et ret fremragende mashup, hvor billede og lyd spiller yderst overbevisende sammen. Ret cool.

Se andre mashups:
– ’Drive’ vs. ’Star Wars’
– ’True Grit’ vs. ’Kick-Ass’
 – ’Ghostbusters’ vs. ’Inception’
 – ’The Dark Knight Rises’ vs. animeret Batman

’The Dark Knight Rises’ trailer med papkulisser

/i , /af

Okay, okay, bare rolig folkens – vi bliver i trailer-land lidt endnu. For det uundgåelige er sket, en sweded version af The Dark Knigh Rises-traileren har ramt nettet. At swede film stammer fra Michel Gondrys fine Be Kind Rewind og betyder kort fortalt at genindspille en film, men på et noget mindre budget. Den swedede version er lavet af folkene, der også gav The Avengers-traileren en overhaling i papkulisser.

Det er en ret gennemført genindspilning – og måske endda en smule for pæn. Her genskabes Gotham City i pap, soundtrack og lydeffekter er a capella og så er eksplosionen på stadionet også ret fint lavet. Det havde dog været mere cool, hvis de ikke lige havde smidt en joke ind omkring Banes en smule mudrede udtale. Men sgu en ret sjov genindspilning.

Se også:
– ’The Avengers’ i pap og med billig maling
– ’Inception’ sweded af vanvittig familie
– ’TRON: Legacy’ med et noget skrabet budget

Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!

/i /af

Okay, læg de fine filmfornemmelser på køl – det er tid til gryntende voldsfarvelade med den skamløst underholdende og uhæmmede Hobo with a Shotgun. Den er ligesom Machete baseret på en af de falske trailers, der fulgte med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ Grindhouse-projekt Death Proof og Planet Terror. Men modsat den sløve Machete, så leveres her brutal og utæmmet exploitation.

I centrum for de bizarre herligheder finder man en forrygende Rutger Hauer, der som hjemløs bums snerrer sig olmt gennem gaderne i en hærget by. Men han får nok af de kriminelle bøller og beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Så bevæbnet med en skarpladt shotgun og en pige ved sin side, pløkker han sig vej gennem karikerede voldspsykopater og korrupte betjente – hell yeah…!

Filmen leverer sprælsk og umotiveret vold, bare bryster og overdrevent stofmisbrug – just for the heck of it, alt imens skøre og skønne karakterer slår sig løs. Bl.a. finder man en herlig manisk Brian Downey som skrupelløs überboss og Molly Dunsworth som den prostituerede Abby, der selvfølgelig har et hjerte af guld. Det er dog den karismatiske Rutger Hauer, der med sit fugede fjæs og kølige oneliners stjæler billedet, “You and me are goin’ on a car-ride to hell… and you’re riding shotgun…!”

Hertil kommer filmens atmosfærefyldte og gennemførte æstetik, der forfører med kradse farver i rød, blå og grønne nuancer samt ikke mindst det medrivende synth-score, der sætter trumf på det trøstesløse univers. Jep, det er 70’erne og 80’ernes voldsfilm, der hyldes her, men det uden at Hobo with a Shotgun mister sin egen identitet og berettigelse. For ganske vist vækker filmen nostalgiske minder, men den fremstår stadig frisk og ny. Herlig fandenivoldsk.

Hobo with a Shotgun er med andre ord et både vanvittigt og vellykket tag på exploitation-genren, hvor publikums mest underlødige ønsker indfries. Det er cool, kompromisløs og vaskeægte filmfryd uden så meget pis – og fik jeg for resten nævnt den komplet bizarre finale? Well, you’re in for a treat…!

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger desværre intet ekstramateriale, til gengæld står filmen flot på Blu-ray. De hidsige farver er gengivet med god mæthed og fine nuancer. Lydsiden sparker ligeledes lystigt afsted med velbalancerede niveauer.


Originaltitel: Hobo With a Shotgun, USA/Canada, 2011
Instruktion: Jason Eisener
Medvirkende: Rutger Hauer, Gregory Smith, Robb Wells, Molly Dunsworth, Brian Downey m.fl.
Spilletid: 1 time 26 min.
Udgiver: Atlantic

Arnold Schwarzenegger jager Ewokker

/i , /af

Det er lørdag, så her er lige Arnold Schwarzenegger og slæng på Ewok-jagt (!) – “If it bleeds, we can kill it…!”. Se, det er sgu et film-mashup, jeg godt gad se…

Se mere bizart film-sjov med Ewokker, Arnie og Predator:
– Hulk vs. Ewok
– Schwarzenegger synger Predator i gulvet

”Yippee-ki-yay, Mr. Falcon”… what?

/i , /af

Ja, censur er noget hø. Men når de grove replikker modificeres i stedet for bare at blive klippet eller bippet ud, kan det også være ret sjovt. Tag fx Samuel L. Jacksons oneliner fra Snakes on a Plane, ”I have had it with these motherfucking snakes on this motherfucking plane!”, der bliver til den absurde ”I have had it with these monkey fighting snakes on this monday to friday plane” – og selvfølgelig er Jackson også repræsenteret med sin rolle i Tarantinos ‘fuck-fyldte’ Pulp Fiction.

En lille montage med sådanne mere eller mindre opfindsomme censur-greb har ligget på nettet et stykke tid, men tænkte, at jeg lige ville dele den med jer. Men helt ærligt, når man begynder at pille ved Bruce Willis aka John McClains ikoniske ”Yippee-ki-yay, motherfucker”, så nærmer vi os helligbrøde – jeg mener, ” Yippee-ki-yay, Mr. Falcon”, come on – det er sgu for dumt…

Se også:
– Jep, der bandes en del i ’Pulp Fiction’
– Quentin Tarantinos film på under 3 minutter

Tim Burtons filmmagi i laber montage

/i , /af

Så er det blevet tid til det seneste indslag i Kees van Dijkhuizens fortløbende serie [the films of], hvor han tager sine favoritinstruktører under kærlig behandling i små flotte filmmontager. Denne gang er det den krøllede Tim Burtons eventyrlige film, der er klippet ned til godt 2 minutters filmmagi. Jeg er ret begejstret for mandens film, selvom de seneste har skuffet.

Men med denne labre filmmontage, bliver man mindet om, hvor mange fremragende film han har lavet. Ja, det er faktisk nemmere at sige hvilket af hans film jeg ikke kan lide, end dem jeg kan. Men blandt favoritter er klart Beetlejuice, Edward Scissorhands og Ed Wood. Men hans to gotiske ’Batman’-film samt invasionsfilmen Mars Attacks! er bestemt også seværdige.

– Anvendte film i montagen: Pee-wee’s Big Adventure, Beetlejuice, Batman, Edward Scissorhands, Batman Returns, Ed Wood, Mars Attacks!, Sleepy Hollow, Planet of the Apes, Big Fish, Charlie and the Chocolate Factory, Corpse Bride, Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street, Alice in Wonderland.

Blandt tidligere instruktører i [the films of] finder man Ridley Scott, David Fincher, Danny Boyle, Sofia Coppola, Wes Anderson, Michel Gondry, Guy Ritchie, Baz Luhrmann og en afstikker til Pixars film.

– Se [the films of] Ridley Scott HER.
– Se de andre indslag i [the films of] på Kees YouTube-kanal HER.

Sød og grum Halloween-opvarmning

/i , /af

Halloween nærmer sig med hastige skridt – og flere filmfans, heriblandt undertegnede, bruger gerne d. 31. oktober til at lade sig skræmme af et godt gys. Jeg faldt lige over den både søde og grumme kortfilm The Gawper – og den kan fint bruges til lidt let Halloween-opvarmning.

Det er en både fint animeret og stemningsfuld lille sag i sort/hvid, hvor man bl.a. støder på et nysgerrigt skelet og en tågebelagt kirkegård.

Se et par andre kortfilm:
– Charmerende animations-kortfilm
– Russiske Transformers amok
– Kæmpekrabberne angriber
– Dyster TMNT fanfilm