Anmeldelse: Der er en sprudlende energi i Richard Linklaters ’Den nye bølge’, som er historien om den franske filmskaber Jean-Luc Godard og tilblivelsen af hans skelsættende klassiker ’Åndeløs’ fra 1960. Filmen tager således sin begyndelse i slutningen af 1950’erne i Paris, hvor vi møder den selvsikre Godard, der vil gå fra at være filmkritiker til selv at lave film.

”Den bedste form for filmkritik er selv at lave en film”, som det bl.a. lyder fra Godard, der i det hele taget er rig på interessante tanker om film og kunst samt livsbetragtninger set gennem filmmediets øjne. Filmen er i den grad rig på et rapt og veloplagt manuskript, der slår medrivende gnister i replikudvekslingerne mellem de medvirkende.

Her finder man Godard i front for filmens tilblivelse, der for sin samtid er meget ukonventionel. Den er improviseret og skydes fra hoften med en nonchalant selvfølgelighed for den vordende filmskaber. Han portrætteres med sine ikoniske solbriller af en levende, drilsk og fascinerende Guillaume Marbeck, der boltrer sig i filmens smukke sort/hvide-billeder af fotograf David Chambille.

Zoey Deutch og Aubry Dullin er ligeledes stærkt castet som skuespillerduoen i filmen om filmen som henholdsvis den noget skeptiske Jean Seberg og den mere ligefremme Jean-Paul Belmondo. Der er en smittende god energi i trekløveret, der har dynamisk fint modspil af bl.a. hele filmholdet og øvrige involverede. Det er en fest at være med på filmsettet.

Man møder bl.a. også en række andre skikkelser, der var en del af det franske og filmiske nybrud, herunder filmskaberne François Truffaut og Claude Chabrol, der allerede har lavet deres første spillefilm og som provokatøren Godard udfordrer med en dualitet mellem tænksomhed og filmhistorisk viden, fandenivoldskhed og en umiddelbarhed på optagelserne.

’Den nye bølge’ er en rap og morsom filmforelskelse og varm hyldest af fransk film, som den tog sig ud i slut-50’erne og op til 60’erne med bl.a. Godard som frontløber for den franske nybølge af udfordrende og ukonventionelle film, som med håndholdt kamera og nye idéer skabte historie. Herunder ’Åndeløs’, der i sin eftertid står mejslet legende ind i filmhistorien.

’Den nye bølge’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Den nye bølge’ har biografpremiere den 22. januar.

Anmeldelse: Det er med urovækkende smukt schwung, at den blodige fortsættelse ‘28 Years Later: The Bone Temple’ slår sig løs i det postapokalyptiske univers, der startede med Danny Boyles skrækfilm ’28 Days Later’ i 2002. Med denne fjerde film i rækken tages teten op straks efter de brutale og hjerteskærende begivenheder i den vilde forgænger ’28 Years Later’.

Vi møder således igen eneboeren Dr. Kelson, hvis liv tager en uventet drejning, da han på overraskende vis indgår i et muligt spirende venskab med en af de smittede menneskemonstre, der ellers kun har for vane at spurte afsted for at slagte løs af de overlevende. Men måske øjner Dr. Kelson således et håb i mørket – måske for hele menneskeheden?

Simultant følger man også igen den unge dreng Spike. Denne gang omringet af den uforudsigelige og dræberlystne gruppe af hvidhårede Jimmyer, som ledes af det sadistiske overhoved Jimmy Crystal. Hvordan vil Spike overhovedet klare sig i sin nye situation? Der synes ikke at være en god vej ud for den unge overlever, der allerede har gået meget ulykke igennem.

Med et veloplagt, herligt kaotisk og splattet skørt manuskript af Alex Garland – der også skrev forgængeren og den første film – forvilder fortællingen sig ind i et sandt mareridt af vold, blod og melankolsk skønhed. Det er forløst dynamisk og energisk af fotograf Sean Bobbitt. Det er dog denne gang ikke Danny Boyle, der som på forgængeren og 2002-filmen instruerer.

I instruktørstolen finder man derimod Nia DaCosta, der viser et solidt flair for at forløse historien, der sparker hængslerne af håbet for menneskeheden og vender vrangen ud på, hvad vi som mennesker er i stand til, når Jorden er gået helt i hundene. Vælger vi det gode eller ledes vi ned i vanviddet, ondskaben og mørket?

Det er måske ikke de mest tanketunge nuancer, der er i spil, men det er bestemt underholdende, selvom et dybere greb om psyken på de medvirkende og deres forskellige verdenssyn kunne have fodret det filmiske bæst med mere dramatisk tyngde. Men bl.a. er Ralph Fiennes som Dr. Kelson en herlig kantet karakter, mens Jack O’Connell er forrygende skør som Jimmy Crystal.

‘28 Years Later: The Bone Temple’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘28 Years Later: The Bone Temple’ har biografpremiere den 15. januar.

Anmeldelse: Livet er bestemt ikke nemt i det danske drama ’Begyndelser’ af instruktør og medforfatter Jeanette Nordahl. Ane og Thomas står midt i en skilsmisse, som de endnu ikke har fortalt deres to døtre om. Ikke nok med det, så er Thomas på sidelinjen i gang med at flytte sammen med sin nye kæreste for at starte livet på ny.

Planerne om skilsmissen bliver kun yderligere kompliceret af, at Ane en dag rammes af en blodprop i hjernen, hvilket selvsagt vender op og ned på den lille families liv. For fra at være en familie i opløsning, må Thomas og Ane nu håndtere den nye situation – og hvordan med børnene, der stadig holdes hen i uvished om forældrenes brud?

Valget for parret bliver, at de fortsat bor under samme tag. Men kun indtil, at Ane får det bedre, mere styr på livet og hendes krop, der nu skal under intens genoptræning. Det er således historien om et par, der pludselig finder sig i en livskrise med en familie i opbrud. En film om, hvordan vi som mennesker håndterer et liv, der pludselig vendes på hovedet.

Det er en i udgangspunktet interessant historie, der dog desværre ikke kommer helt derind i følelserne, hvor der for alvor kommer et hele vejen stærkt greb om smerten, frustrationerne og det håb, som også finder plads i fortællingen. Det er lidt som om, at der mangler nogle menneskelige mellemregninger i de portrætter, der males op for at de bliver mere helstøbte.

Til gengæld finder man stærke og overvejende engagerende menneskeskildringer blandt de medvirkende. Her er Trine Dyrholm som Ane både sej, skrøbelig og nærværende, mens David Dencik som Thomas giver et dynamisk fint modspil i den betændte relation og ligeledes fungerer som sin egen karakter.

Døtrene ses i skikkelse af Bjørk Storm og Luna Fuglsang Svelmøe som henholdsvis storesøster og lillesøster. De er både troværdige og svære ikke ligeledes at lade sig gribe af. Til trods for det, så rammer ’Begyndelser’ ikke lige rent ind hele vejen på smertens og håbets vej, som desværre også løber noget forudsigeligt i mål.

’Begyndelser’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Begyndelser’ har biografpremiere den 15. januar.

Anmeldelse: Det kører for Man-su. Han har det hele. En skøn familie, to søde hunde, et lækkert hus og et godt job som specialist i papirindustrien på nu 25. år. Han er lykkelig. Lykken varer dog ikke ved. For fra den ene dag til den næste bliver han opsagt af sit firma. Så hvad gør han nu? Privatøkonomien kollapser og hans liv vendes kaotisk på hovedet. Hvem er han overhovedet nu?

Han og familien står til at miste huset og meget mere, hvis de skal klare dagen og vejen. Men da der opstår en jobmulighed hos et konkurrerende papirfirma, øjner Man-su muligheden for at rette op på tilværelsen og sender straks sit CV. Det er dog ikke sådan lige at lande jobbet. Så nu udtænker han en farlig plan om på trods at score jobbet. Koste hvad det vil!

Det er starten på den grotesk underholdende og satirisk brutale ‘No Other Choice’, der er sat virtuost i scene af instruktør og medforfatter Park Chan-wook. For med et skarpt greb om sin fortælling og med en billedbrillant og opfindsom indramning af fotograf Kim Woo-hyung, er filmen også en visuelt stimulerende oplevelse.

Lee Byung-hun indtager med panisk blik i øjnene og et medrivende intenst nærvær rollen som den yderst pressede Man-su, hvis liv vrides ud af kurs og derfor må undergå ikke så lidt af udfordringer, hvilket er pokkers engagerende at følge. Ikke mindst fordi, at fortællingen tager sin del af overraskende krumspring gennem sin historie, der leger drilsk med genrerne.

‘No Other Choice’ er nemlig både en nervepirrende og spændende thriller, men med store skvulp af sort humor med et bidsk og satirisk blik i øjet, når det kommer til bl.a. netop vores forhold til det at arbejde samt magthierarkier og familiedynamikker. Det er en film om, hvad der sker, når en mands liv ramler om ørene på ham.

Det er måske i sig selv ikke er videre originalt. Derimod er det mesterligt fortalt, visuelt legende eksekveret og yderst underholdende. Park Chan-wooks drilske knaldperle er med andre ord en veloplagt film, der sætter sig med grin og gru i kroppen på mig, mens både øjne og ører stimuleres med opfindsomhed og finesse.

‘No Other Choice’ får 5 ud af 6 stjerner:

‘No Other Choice’ har biografpremiere den 8. januar.

Anmeldelse: I 1997 havde slange-gyset ’Anaconda’ premiere. 28 år senere beslutter barndomsvennerne Doug og Griff sig for at genindspille 90’er-filmen. Eller fortolke den, om man vil. De to venner står nemlig midt i, hvad der ligner en mindre midtvejskrise. Så hvis den uopfyldte filmdrøm skal realiseres, skal det være nu.

Den nye ’Anaconda’ er på den måde en film om at lave en film. Men det er i høj grad også en film om venskab og om at forfølge sine drømme uanset, hvor tossede de måtte være. Nå ja, og så er der naturligvis en kæmpestor anakonda på nakken af Doug og Griff, der sammen med to andre venner fra barndommen bevæger sig ind i Amazonjunglen for at optage deres film.

Det var dog ikke just planen, at deres film skulle hjemsøges af den ægte og dødeligt glubske vare. Derimod havde de hyret en ekspert til at berige deres film med en slange i sikre hænder. Men da den store anakonda gør sit sultne indtog i filmoptagelserne, ændrer spillet sig selv sagt for de fire venner. For kan de overhovedet nu gøre deres film færdig?

Det er måske ikke just historien, der er filmens stærkeste kort, selvom den byder på et par action-sjove og groteske overraskelser. Derimod kommer action-komedien til sin engagerende og komisk veloplagte ret via de fire skuespillere i front. Jack Black gør sin Jack Black-ting som Doug, mens Paul Rudd ligeledes beriger filmen med charme og grin.

Doug er stor gyserfan, men i stedet for at lave gyserfilm er han endt i dødvande med at lave ligegyldige bryllupsvideoer. Jack Black giver hjerte, menneskelighed og tilpas med livssmerte til sin karakter. Jeg tror på det hjertelige venskab med den meget lidt succesfulde skuespiller Griff. Paul Rudd og Jack Black har virkelig god komisk kemi.

Vennen og kameramanden Kenny spilles af Steve Zahn, der med herlig deadpan og akavet komik forløser sin aparte karakter sjovt og elskeligt, mens Thandiwe Newton som Griffs ungdomsflirt er både sej og sjov. Det er netop dette vellykkede firkløver, der er med til at holde mig engageret, selv når filmen rammer ind i et lidt for langtrukkent tredje og sidste akt.

’Anaconda’ giver et frisk spin på 90’er-filmen med både charme, hjertet på rette sted og en omgang vild slange-action. Det er måske ikke som sådan originalt, men det er sjovt og underholdende, selvom skurkene – udover slangen – mangler et troværdigt faremoment. Det sagt, så er filmen bestemt godt selskab sine ujævnheder til trods.

’Anaconda’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Anaconda’ har biografpremiere den 25. december.