”TRON: Legacy” med et noget skrabet budget

Jeg har tidligere postet det hjemmelavede remake af traileren for Inception, hvor en familie med få midler, men stor kreativitet genskabte de mange flotte scener fra traileren. Nu har den snart biografaktuelle TRON: Legacy også fået sit eget trailer-remake – dog ikke af familien, men af en flok Tron-fans fra Gamervision.

Det kan godt være, at deres trailer langt fra er så avanceret som den ægte vare, men deres skud-for-skud remake er bestemt både kreativt og underholdende udført. Bl.a. er de neonlysende motorcykler genskabt på en ret fin måde. Nå ja, og så er den i 3D – så find dine rød/blå-briller frem. Nedenfor ses traileren sammenlignet med den originale – hvis du vil se den for sig selv, klik HER.

Se også: Inception sweded af vanvittig familie