’The Dark Knight Rises’ trailer med papkulisser

Okay, okay, bare rolig folkens – vi bliver i trailer-land lidt endnu. For det uundgåelige er sket, en sweded version af The Dark Knigh Rises-traileren har ramt nettet. At swede film stammer fra Michel Gondrys fine Be Kind Rewind og betyder kort fortalt at genindspille en film, men på et noget mindre budget. Den swedede version er lavet af folkene, der også gav The Avengers-traileren en overhaling i papkulisser.

Det er en ret gennemført genindspilning – og måske endda en smule for pæn. Her genskabes Gotham City i pap, soundtrack og lydeffekter er a capella og så er eksplosionen på stadionet også ret fint lavet. Det havde dog været mere cool, hvis de ikke lige havde smidt en joke ind omkring Banes en smule mudrede udtale. Men sgu en ret sjov genindspilning.

Se også:
’The Avengers’ i pap og med billig maling

’Inception’ sweded af vanvittig familie
’TRON: Legacy’ med et noget skrabet budget