Biografanmeldelse: Der er både ung, gammel og forlist kærlighed i luften, når den romantiske komedie ’Ticket to Paradise’ tager mig med til det smukke Bali i selskab med et fraskilt par i skikkelse af Julia Roberts og George Clooney samt stjerneskuddet Kaitlyn Dever som datteren Lily, der befinder sig midt imellem de to stridslystne ekser.

Trioens sammenkomst under den varme sol med azurblåt hav som bagtæppe var dog ikke just sat i kalenderen hos nogen af parterne. Men da Lily forelsker sig hovedkulds i den charmerende lokale Gede efter blot få dage på Bali, slår kærligheden gnister begge veje. Herfra går det hurtigt. De unge elskende beslutter sig nemlig for at blive gift. Det er her, at mor og far kommer på banen.

Det er dog ikke just begejstring på datteren og Gedes vegne, der stråler ud af de forhenværende ægtefolk. Tværtimod har de to planer om, hvordan de mon kan slå skår i kærligheden og stoppe datteren fra at give Gede sit ”ja”. Men for mor Georgia og far David er det dog lettere sagt end gjort. Bl.a. også fordi, at de ikke kan udstå hinanden, selvom det er mange år siden, de gik fra hinanden.

Der er med andre ord lagt op til en omgang romantisk komik med kærlighedsforviklinger og følelser på spil. Desværre savner filmen flere troværdige grin, mens det også kniber med at sætte sving i følelserne, når fortællingen snuser lidt til kærlighedens dramatiske alvor og tyngde. For begik bl.a. David og Georgia en fejl, da de blev skilt? Og vil Lily gøre det samme, hvis hun ikke bliver gift?

Her er således en ganske fint tænkt dualitet i fortællingen mellem David og Georgias historik sat op overfor Lily og Gedes berusende ungdomskærlighed. Men helt smidigt udspiller historien sig desværre ikke, hvor bl.a. også filmens komiske bikarakterer ikke helt rammer plet. Bl.a. synes Georgias nye flirt at spille med i en anden film med sin overgjorte karikatur som smådum pilot.

Det sagt, så bringer George Clooney, Julia Roberts og Kaitlyn Dever lige tilpas med charme og varme til den forudsigeligt udrullede historie, hvor genrens velkendte troper af og til virker mere slidte end friske. Heldigvis vinder filmen netop på trioens dynamik og karisma, mens det trods alt er svært ikke at blive smittet ganske fint af deres tilstedeværelse og filmens lethed.

’Ticket to Paradise’ får 3 ud af 6 stjerner.

’Ticket to Paradise’ har biografpremiere den 15. september.

Biografanmeldelse: Forfængelighed kommer i mange former. I Den satiriske og underspillet morsomme komedie ’Official Competition’ møder vi forfængeligheden på forskellig vis, det i form af to skuespillere, nemlig livsnyderen Félix Rivero og den alvorlige Iván Torres samt filminstruktøren Lola Cuevas. Alle tre kunstnere med hver deres tilgang til faget og ikke mindst sig selv.

Trekløveret bringes sammen, da en 80-årig rigmand grundet egen forfængelighed ønsker at lade noget stå tilbage, når han er død. Det bliver en film. Det er dette prestigeprojekt, som de tre kunstnere skal bringe til verden. Alt sammen med den aldrende rigmand som bagmand. Det bliver starten på et umage møde mellem tre enere, som har hver deres meninger om kunsten, film og skuespil.

En ærlig og intens Penélope Cruz er instruktøren, der med uortodokse metoder i den grad udfordrer de to herrer, hvor man som Iván Torres ser en stoisk og autoritær Oscar Martínez, mens den yngre Félix Rivero spilles med charme og lethed af Antonio Banderas. De udgør absolut en dynamisk trio, der er yderst underholdende og forfængeligt selskab hele vejen gennem den herligt bidske satire.

Forfængeligheden spiller ganske vist en central rolle, det side om side med ego, kompromisløshed, passion, selviscenesættelse og rivalisering de to skuespillere imellem. For hvem er i grunden den bedste skuespiller af de to? Det er skarpt fortalt, spillet og ikke mindst yderst morsomt at være vidne til, hvordan de tre gang på gang bliver pillet fra hinanden i forfængeligheden tegn. Særligt de to mænd.

Filmens to instruktører og medforfattere Mariano Cohn og Gastón Duprat har ikke kun et bidsk og veltimet øje for satiren og det komiske i kunstens egocentrisme, men også et særdeles godt flair for at bringe komikken til live i en visuelt dragende indpakning, hvor fotograf Arnau Valls Colomer brillerer med velkomponerede billeder af bl.a. arkitektoniske baggrunde og filmens klare farver i spil med trioen.

’Official Competition’ er mødet mellem tre enere, som man følger gennem de udfordrende prøver, alt sammen inden, at filmkameraerne overhovedet tændes. Det er prøver, hvor skuespillerne testes til deres yderste, mens de forsøger at opretholde en respekt om deres person. En legende og veloplagt komedie, der sitrer morsomt i det underspillede, men også favner de stort opsatte grin i det groteske.

’Official Competition’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Official Competition’ har biografpremiere den 1. september.

Biografanmeldelse: Hvad vil det sige at være menneske? At være til? Hvad betyder det at være en familie – at have menneskelige relationer? Hvad er kærlighed – og hvordan forholder man sig til et tab? Det er nogle af de eksistentielle og evigt gyldige spørgsmål og tematikker, der tages op i det afdæmpede science fiction-drama ’After Yang’, hvor kunstig intelligens også spiller en central rolle.

Man møder nemlig her en lille familie på far, mor og datter samt androiden Yang, der både er et elsket familiemedlem og som hjælper dem i hverdagen. Han både agerer som og ligner et rigtigt menneske. Så da Yang en dag pludselig bryder sammen, sendes de øvrige familiemedlemmer og særligt datteren Mika ud i afsavn og sorg. De har mistet en af deres allerkæreste.

Det bliver også starten på et mysterium, da Yang viser sig at gemme på en hemmelighed eller to i sin hukommelses-disk. ’After Yang’ folder således sin fortælling ud i en nær fremtid, hvor familien må holde sammen for at klare sig gennem tabet, mens Yangs hemmeligheder er med til at opretholde et dragende flow ind i en helt drømmende fortalt historie om de store spørgsmål i livet.

I rollen som faderen finder man en fåmælt Colin Farrell, der med nedtonet gestik og stemmeføring smyger sig ubesværet ind i filmens rolige univers, mens Jodie Turner-Smith har nærvær og nerve som hans hustru. Endelig er der Malea Emma Tjandrawidjajas troværdigt og gnidningsløse portræt af datteren. De indfinder sig alle i en film, der ligeledes er en fornøjelse i billede og lyd.

Filmens fotograf Benjamin Loeb indfanger med præcision og dragende komponerede billeder det elegant og melankolsk realiserede fremtidsunivers, hvor den smukke musik af ASKA gribende sitrer, fascinerer og forfører. Filmens instruktør og manuskriptforfatter Kogonada lykkedes altså med at skabe et svært uimodståeligt univers, jeg blev henført til og elskede at være i.

’After Yang’ er nærmest som en fabulerende og opfindsomt klippet fremtidsdrøm, hvor den menneskelige sjæl synes at tage bolig i selve filmen og her også det kunstige menneske. For Yang er måske nok ikke af kød og blod, men det er familien og de varme følelser omkring ham, hvilket så absolut er ægte. Så hvorfor skulle Yangs relation til dem ikke også være lige så ægte?

’After Yang’ får 5 ud af 6 stjerner:

’After Yang’ har biografpremiere den 25. august.

Biografanmeldelse: Det er med urovækkende og mystisk schwung, at filmskaberen Jordan Peele åbner sin nye film ’Nope’. Tonen slås således dragende an i en film, der udfordrer publikums forventninger i en genreblandende leg med bl.a. fortællestruktur. Netop den fortællermæssige legesyge gennemsyrer gyset, hvor vi møder søskendeparret OJ og Emerald Haywood.

De to driver en ranch, hvor de bruger deres evner udi hesteopdræt i filmindustrien. Økonomien skranter imidlertid i deres forretning, hvorfor den fåmælte OJ må sælge ud af hestene, mens den langt mere udadvendte søster Emerald gør, hvad hun kan for at sælge deres ydelser til industrien. Deres problemer bliver dog snart udfordret af en række underlige begivenheder på ranchen.

Der er nemlig et og andet mystisk på færde, hvilket synes at stamme fra himlens uendelighed. Hvad det præcist indebærer, vil jeg ikke uddybe nærmere her. Fortællingens overraskende og uforudsigelige krumspring er nemlig en medrivende del af Jordan Peeles film. Jeg blev i hvert fald revet godt og grundigt rundt i manegen og med af både karakterer, fortælling og mysteriet.

Det er således med en underholdende blanding af det bizarre og overraskende samt det urovækkende og gysende, at Jordan Peele folder sin historie ud, hvor der laves kronologiske kolbøtter, mens jeg både vildledes og vejledes ind i filmens univers. Det er gribende og tiltagende intenst, hvor bl.a. også filmens på en gang heroiske, underspillede og krybende score af Michael Abels fanger.

Daniel Kaluuya portrætterer med mut mine den plagede OJ, som står i fin kontrast til den ekstroverte søster, der spilles med lige dele charme og energi af Keke Palmer. De to giver gyset karaktermæssig tyngde – også selvom jeg måske ikke helt rammes rent på følelserne hele vejen. Ikke desto mindre er de to et medrivende bekendtskab, på samme måde som filmen i sin helhed.

’Nope’ er nemlig som helhed en filmisk fornøjelse, hvor også den velindrammende og dynamiske fotografering af Hoyte van Hoytema er en sand fornøjelse. Jordan Peele her kort fortalt efter sine to mesterlige gys ’Get Out’ og ’Us’ lavet et medrivende hattrick, der tør gå nye veje i hænderne på en af vor tids mest interessante filmskabere. Jeg glæder mig allerede til at se den igen.

’Nope’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Nope’ har biografpremiere den 18. august.

Biografanmeldelse: Gammel livsvisdom møder ungdommelig livskraft i Matthew J. Savilles velspillede drama ’Grandmother’. Man møder her den bestemte kvinde Ruth, der lever i sit livs efterår, mens teenageren Sam har taget hul på ungdomslivets glæder. I mødet mellem ung og gammel opstår der en forførende fint fortalt fortælling om både de store og små ting i livet.

Ruth er Sams viljestærke bedstemor, som han modvilligt skal tage sig af i et stort hus omgivet af smuk natur. Ruth har nemlig brækket benet og kan ikke selv klare sig gennem dagene, men må sidde i sin stol, hvorfra hun kommanderer med dem omkring sig. Bl.a. har Sam bare at komme med hendes gin, morgen som aften. De tos stærke viljer støder snart sammen i dette umage møde.

Det bliver imidlertid også starten på et spirende venskab mellem de to, der på hver deres måde udfordrer hinanden. Det er et levet liv overfor et frivolt ungdomssind, der dog huser sin del af mørke. Sam plages nemlig af tabet af sin mor, der døde alt for tidligt. Ruth gemmer også på sin del af mørke bag sit stålsatte blik. Der er dramatisk dynamit mellem de to.

En eminent Charlotte Rampling er den livserfarne Ruth, der har levet et vildt og spændende liv, men som bestemt stadig er sulten på livet. Hun formår med bl.a. undergjort gestik og siddende i sin stol at formidle et dragende og nuanceret følelsesliv. Jeg kan ikke tage blikket fra hende. George Ferrier formår desuden fornemt at hægte et alvorstungt sind på sin fine drengethed.

Matthew J. Saville har både skrevet og instrueret ’Grandmother’, som ganske vist er et stærkt karakterbåret drama, men som også har smukt indskudte billeder af en sitrende natur, der står i flot dynamik med bl.a. Charlotte Ramplings livskloge øjne og intime nærbilleder af et ansigt, der emmer af livslange minder. Her indfanges således også en visuelt berigende fortælling om livet og døden.

’Grandmother’ bærer ganske vist ikke på den mest overraskende historie, men den er pokkers velfortalt i lyd og billede samt velspillet hele vejen rundt, hvor Charlotte Ramplings facetterede Ruth, måske nok står på filmens hovedscene, men George Ferrier er bestemt et fund som Sam. Det er med andre ord en film, der både er rørende og morsom samt sætter mit eget liv i perspektiv. Stærkt!

’Grandmother’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Grandmother’ har biografpremiere den 4. august.