‘Anatolian Leopard’ hjemsøges på dragende vis af ensomheden

Biografanmeldelse: Ensomhed, afmagt og håbløshed. Den aldrende zoo-direktør Fikret er viklet ind i det hele. Han har ikke meget livslyst tilbage. Han er en mand af få ord og med en nærmest konstant udtryksløs og opgivende mine. Han føler ikke, at han har fået det ud af livet, han havde håbet på. Nu står hans zoologiske have overfor lukning. Det hjælper bestemt ikke på humøret.

Haven skal privatiseres og moderniseres til en ny og overdådig forlystelsespark. Det betyder også enden på Fikrets arbejde som direktør i den tyrkiske ’Anatolian Leopard’. Da der imidlertid sker noget uventet, bliver det starten på et sagte drama, der måske også kan betyde den zoologiske haves overlevelse. Herfra smyger den rolige fortælling sig ordknapt afsted.

Vi møder endvidere diverse karakterer omkring den indadvendte direktør, hvor livet blot synes at suse forbi ham. Lige der foran hans næse og triste øjne, mens han opgivende ryger den ene cigaret efter den anden. Der er ikke meget liv at spore i hans blik og hele væsen. Han bliver derfor som filmen skrider frem også en smule svær helt at blive engageret af. Her er ikke meget karakterudvikling at spore.

Det er ganske vist nok en pointe i sig selv – og er da også både en styrke og en svaghed ved filmen. For netop det at komme ind på livet af en mand så opgivende som ham, er for så vidt også et sart og dragende sted at blive taget hen. Men det er også en svaghed for fortællingen og mit engagement i ham og heraf desværre også filmen som helhed.

Det sagt, så er ’Anatolian Leopard’ et ret vellykket blik ind i et menneskes triste sind, der her insisteres på at blive fastholdt. Ugur Polat er god til netop at opretholde den opgivende mine filmen igennem, hvor ensomheden har sit knugende livtag i ham. For selv, når muligheden for bl.a. tosomhed byder sig, har han svært ved at svinge sig op til at gøre noget ved det.

Instruktør og manuskriptforfatter Emre Kayis lykkedes med sit rolige drama – der får indspark af thriller-elementer – at tage sit triste favntag i mig. Det er på en gang både ganske dragende, men bliver også en kende trættende henad vejen. Heldigvis er Ugur Polat god, mens filmens sagte stemning er fuldendt. Det sat i nedtonede farver og et roligt fortalt tempo.

’Anatolian Leopard’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Anatolian Leopard’ har biografpremiere den 18. august.