Biografanmeldelse: De glubske dinosaurer er tilbage i fuldt og rovædende vigør med ’Jurassic World: Dominion’ – den tredje film i rækken af nye Jurassic-titler, som alle udspiller sig i det dinosaur-univers, som Steven Spielberg indtog verden med i 1993 med den skelsættende ’Jurassic Park’. Nu en god håndfuld film inde i franchisen, møder vi både nye og gamle ansigter.

Vi møder naturligvis igen Owen og Claire, der i den nye film – som udspiller sig fire år efter forgængeren – nu bor isoleret ude midt i en skov med deres plejedatter Maisie. Fortidens hemmeligheder og den omkringliggende verden kan dog ikke holdes på afstand for evigt. Snart er de tre således på en farlig flugt fra både skurke og sultne fortidsmonstre.

Ikke nok med det, så truer mægtige sværme af præhistoriske megagræshopper klodens afgrøder, mens de mange forskellige dinosaurer nu lever side om side med både mennesker og nutidens dyreracer. Brudt fri af deres fangenskab. Det er dog langt fra en idyllisk sameksistens, da fortidens giganter har det med at angribe og smage på klodens øvrige beboere.

’Jurassic World: Dominion’ byder således på en god portion dinosaur-hærg, hvor man nærmest hopper fra den ene actionscene til den næste, mens karaktererne glemmes en smule og forsvinder i baggrunden. Historien har endvidere det hemmelighedsfulde selskab Biosyn – som forsker i dinosaurernes gener – i lyssky spil. Her er med andre ord sin del af karakterer og plottråde at holde styr på.

Desværre lykkedes det ikke lige vellykket hele vejen, hvor hele dinosaur-molevitten bliver noget rodet og uengagerede, mens også en god stak af filmens replikker ligger en smule klodset i munden på karaktererne. Det bliver også til et lidt vaklende gensyn med den originale films treenighed i form af Ellie Sattler, Dr. Alan Grant og Ian Malcolm, det spillet af den oprindelige films skuespillere.

’Jurassic World: Dominion’ byder på trods af sin miskmaskede fortælling på sin del af medrivende dinosaur-action med de glubske bæster i spil. Her er dog et så stort overbud – ja, nærmest overforbrug – af dinosaurer, at det desværre hiver lidt magi ud af de ellers imponerende fortidsdyr. Det sagt, så er der godt fart over feltet, hvor jeg grundlæggende bliver vundet over af dinosaurerne, som jeg knuselsker.

’Jurassic World: Dominion’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Jurassic World: Dominion’ har biografpremiere den 9. juni.

Biografanmeldelse: Det kan være svært at starte på en frisk, når alt bare er gået helt ad helvede til. Det er i hvert fald ikke nemt for Mikey Saber i Sean Bakers morsomme og bittersøde ’Red Rocket’. Her vender den forhenværende og nu afdankede pornostjerne nemlig tilbage til sin lille og slidte hjemby i Texas. Det er dog langt fra med åbne arme, at han bliver taget imod, da han uventet tropper op.

Han banker her på sin ekskones dør. Der bliver åbnet, men det er først efter møjsommelige forsøg på at overtale hende og hendes mor, at han allernådigst får lov til at slippe indenfor og sove på sofaen i det fattige kvarter, hvor dagene synes at gå med ingenting. Mikey må nu gøre sit for at skaffe sig et job, så der kan komme penge på kontoen og han kan komme på fode igen.

Det er lettere sagt end gjort, selvom Mikey er yderst ivrig, charmerende og nærmest konstant snakkende – ikke mindst for sin syge moster. Lige lidt hjælper det ham i jobjagten – og hvad gør han så? Det er Mikeys forsøg på at vende tilbage til livet, man følger i ’Red Rocket’, der ikke som sådan er plotdrevet, men mere er et stykke med levet liv, man her dumper ned i.

Således bliver jeg en del af Mikeys kaotiske liv, men indgår også i rækken af både nye og gamle relationer, han omgiver sig med. Blandt andre ekskonen Lexi og hendes mor, der ikke sådan lige lader sig charmere, videre til byens joint-sælgende beboere og den søde unge kvinde i den lokale donut-butik. Det er alle liv, jeg engageres af med en række fine portrætter, der griber mig.

’Red Rocket’ byder altså på interessante og nuancerede skæbneportrætter, mens instruktør og medforfatter Sean Baker også på fornem vis bygger en troværdig miljøskildring op, det indfanget i billeder af både forfald og klare farver af filmens fotograf Drew Daniels. Jeg bliver lukket ind i et liv i det fattige Texas, jeg ellers ikke sådan lige, ville opleve.

Filmens helt store trumfkort er en magnetisk Simon Rex som Mikey. Han balancerer mellem det manisk sniksnakkende, morsomme og dybt charmerende, der kan overbevise enhver om, at drømmen findes lige om hjørnet. Hele hans krop bevæger sig naturligt i miljøet, mens ordene falder naturligt i hans mund. Han er som en rød raket, der tordner derudad. Det er bare om at følge med.

’Red Rocket’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Red Rocket’ har biografpremiere den 2. juni.

Biografanmeldelse: Det franske drama ’Hændelsen’ er en hård film at se. Den er både knugende intens, visuelt brutal og ubønhørlig i sin udfoldelse af fortællingen om den unge studerende Anne, der i 1960’ernes Frankrig bliver uønsket gravid. Abort er her ikke lovligt og derfor heller ikke en mulighed ad officiel vej, mens et barn også vil betyde udelukkelse fra uddannelsen.

Med andre ord står Anne i en svær situation, hvor hun pludselig ser ind i en fremtid med drømme, der kan synke i grus, hvis hun får barnet. Anne starter derfor på at finde ud af, hvordan hun ad omveje kan få en abort. Det er starten på en grusom rejse ind i et liv på gyngende grund, hvor ikke kun den gravide kvinde kæmper imod at blive mor, men også hvor andre involverede parter underbygger dramaet.

Det er det i grunden ganske simple udgangspunkt for en film, som bestemt er engagerende nuanceret og tematisk kompleks i sin måde at fortælle sin historie på samt ikke mindst i skildringen af Anne og hendes følelsesliv. Her indtager en gribende Anamaria Vartolomei hovedrollen med nerve og nærvær. Hun er pokkers god. Jeg er med hende hele vejen ind i det levende mareridt.

’Hændelsen’ udvikler sig nemlig i en konstant mere og mere foruroligende, nervepirrende og rystende retning, hvor dramaet nærmest går hen og bliver af helt thriller-lignende karakter. Ja, det bliver nærmest en gyser. Det er i hvert fald et levende mareridt for den unge Anne, jeg her er vidne til. Det med mine egne nerver uden på tøjet, med en støt stigende puls og en klump i halsen.

Instruktør og medforfatter Audrey Diwan har skabt en fortælling, der er interessant fra både et historisk og tematisk perspektiv, men som bestemt også som ren filmisk rutsjebanetur river mig med af sine rå billeder og et gribende lydlandskab. ’Hændelsen’ er ganske vist en ubarmhjertig og ubehagelig film at se, men det er bestemt også en fremragende filmoplevelse, jeg ikke ville være foruden.

’Hændelsen’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Hændelsen’ har biografpremiere den 25. maj.

Biografanmeldelse: Den både gribende og smertelige fortælling i det forknytte drama ’Große Freiheit’ udspiller sig i efterkrigstidens Tyskland over en længere årrække. Ganske vist er krigens rædsler forbi, men for Hans Hoffmann er pinslerne ikke overstået. De er dog af en anden karakter. Han ryger nemlig ind og ud af fængslet under den såkaldte paragraf 175, der kriminaliserer homoseksualitet.

Det er livet bag fængslets omklamrende mure, vi følger og her den forpinte og ordknappe Hans, som blot forsøger at overleve og finde vej i livet under de brutale og rå forhold. Der synes dog ikke at være meget lys for enden af tunnelen, da friheden for ham altså ikke harmonerer med den diskriminerende lovgivning, der gang på gang undertrykker og fratager ham friheden.

’Große Freiheit’ besidder ikke meget håb i sin fortælling, der med knugende nærvær griber mig i maven og holder fast som en uløselig knude. Jeg mærker og føler med Hans og hans undertrykte liv, hvor kærligheden synes at være ude af syne bag de tonstunge fængselsmure. Han får dog stille og roligt opbygget et par sparsomme venskaber i fængslet, men der er ikke meget plads til ømhed.

Selvom Franz Rogowski ganske vist ikke siger meget i rollen som den indestængte Hans, siger han alverden med hele sit kropslige væsen og i sin nærværende gestik. Hans tunge øjne kigger ud i en fremtid uden lys. Jeg kigger med og kan filmen igennem ikke tage øjnene fra ham. Han er drøngod på samme måde som også den rå miljøbeskrivelse i fængslet tager engagerende fat i mig.

Hertil bliver portrættet af Hans bakket virkelig gribende godt op af bl.a. Georg Friedrich i rollen som cellekammeraten Viktor, der ikke just har det nemt med paragraf 175 og Hans’ seksuelle orientering. ’Große Freiheit’ er ganske enkelt et yderst velfortalt skæbneportræt og en historie om en forfærdelig lov og dens menneskelige konsekvenser. Det er barsk, men også en forrygende filmoplevelse.

’Große Freiheit’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Große Freiheit’ har biografpremiere den 19. maj.

Biografanmeldelse: Livet leves passioneret, kaotisk og søgende i det franske drama ’Lev, elsk, Paris’ af filmskaberen Jacques Audiard. En fortælling fortalt i forførende sort/hvid, hvor jeg lander i Paris og storbyens pulserende liv. Her møder man den unge kvinde Emilie, der er kørt en kende fast i livet. Hendes job keder hende – og hvordan går det lige med kærligheden?

Ind fra højre træder den charmerende mand Camille, der søger at leje et værelse hos Emilie. Hvad der bare skulle være en roommate, udvikler sig dog snart til sitrende sex mellem de to. Men spirer forelskelsen mon også op mellem de to? Filmen udfolder sig fra dette elskende udgangspunkt i forskellige retninger, hvor man også møder andre af byens nuancerede skæbner.

Således går en håndfuld liv på kryds og tværs af hinanden indhyllet i kærlighedsforviklinger, venskaber og svære følelser. Her stræbes både efter tosomhed, uforpligtende sex og et forsøg på at finde retning i det svære liv. ’Lev, elsk, Paris’ er således en meget menneskelig film, hvor der er plads til alt det uperfekte. Alt det besværlige. Alt det, der spænder ben for et bedre liv.

Jeg mærker en menneskelig oprigtighed i samtlige af filmens portrætter. Der er naturlighed i spillet og skuespillernes tilstedeværelse, hvor manuskriptets ord ligger troværdigt og veloplagt i munden. Man finder bl.a. her Lucie Zhang som den egenrådige Emilie, Makita Samba er den følelsesforvirrede Camille, mens Noémie Merlant indtager rollen som Nora, der forsøger at starte på en frisk.

Jacques Audiard har med andre ord skabt en både sanselig og sitrende storbyfortælling om unge skæbners stræben efter at finde både kærligheden, venskaber og den rette plads i livet. Det er levet liv i forførende filmisk form, der fint får et greb om livet på mig. Jeg møder således undervejs også mig selv og det liv, jeg lever. Det liv jeg ønsker at leve og den fremtid, der venter forude.

’Lev, elsk, Paris’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Lev, elsk, Paris’ har biografpremiere den 12. maj.