februar 2013 – Side 3 – Filmskribenten

Alle fejl i ’The Last Airbender’ på 4 minutter

15. februar 2013/i Filmsjov, Spoof /af Bjarke Friis Kristensen

Selvom jeg faktisk har M. Night Shyamalans The Last Airbender stående på hylden, har jeg endnu ikke fået den set – er det mon en fejl? Umiddelbart ikke ifølge denne video, der peger på alt det, der er galt med filmen.

Det kan godt være, at ikke alle af iagttagelserne reelt kan godtages som fejl eller mangler – til gengæld er de fleste ret sjove. Men nu har jeg som sagt endnu ikke set filmen, så hvor langt fra sandheden videoen er, kan jeg egentlig ikke sige. Anyways, de påpeger blandt andet følgende:

– ”Why can’t this movie have a script?”
– ”The back of this chick’s head looks like a penis”
– ”The green screen effects would be outstanding if this was a student film”
– ”I don’t want to say anything bad about child actors, but I will. They suck.”
– ”There’s more narration in this movie than there is actual lines of on-screen dialogue”

Se også:
– Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
– Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

14. februar 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Frembrusende, bumlende og en smule gangbesværet – ja, den beskrivelse gælder både Bruce Willis og den nyeste film i serien om betjenten John McClane. For A Good Day To Die Hard er ikke just en elegant omgang action, men tumler sig voldsomt afsted gennem et beskidt Rusland, hvor ting konstant sprænger i luften. Herligt.

Fra den hæsblæsende åbningsscene, hvor biler i massevis pløjes veloplagt ned og hele vejen til den noget overgearede finale, der desværre er lidt for glad for at servere computergeneret destruktion. Heldigvis er de skånselsløse ødelæggelser og skarpladte nedskydninger langt overvejende tilfredsstillende at være med til.

Desuden charmerer Bruce Willis sig ganske fint uden om filmens ujævnheder. For godt nok er John McClane på udebane i det kolde Moskva, men han gebærder sig heldigvis fortsat scenevandt med både automatvåben og one-liners, hvor han denne gang ufrivilligt får sin søn på slæb – eller også er det omvendt.

Men faktisk klarer de ærterne ganske fermt sammen som øretæveindbydende-far-og-søn-duo, der her går til modangreb på en gruppe terrorister, som er ude efter den politiske fange Komarov – spillet af en fint nuanceret Sebastian Koch. Ja, historien er simpel, men med nok twists and turns til at holde dampen oppe.

Som far, så søn fristes jeg til at sige – Jai Courtney bejler i hvert fald habilt til at overtage pladsen, når Bruce Willis for alvor bliver for stivbenet til både at tage imod og dele tæsk ud. De to fungerer godt sammen med dynamisk ping pong og fingeren lystigt på aftrækkeren – også selvom far-søn-dramaet aldrig bliver videre dybfølt.

Nej, A Good Day To Die Hard er ikke den mest velsmedede actionfilm, men den er til gengæld et larmende, beskidt og underholdende bumlet bæst, der smadrer nok af ting på sine velfordelte 96 minutter til at nå i mål som en vellykket actiontonser – også selvom det er en lettere forglemmelig tilføjelse til den fortsat potente franchise. [tabgroup][tab title=”A Good Day To Die Hard | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6

Originaltitel: A Good Day To Die Hard, USA, 2013
Premiere: d. 14. februar 2013
Instruktion: John Moore
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch, Yuliya Snigir m.fl.
Spilletid: 96 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

En ærlig trailer for ’The Notebook’

13. februar 2013/i Filmsjov, Spoof, trailer /af Bjarke Friis Kristensen

I dag er der kommerciel kærlighedsdag. Jep, Valentine’s Day rammer blomsterbutikker og lingeri-afdelinger – i hvert fald i USA. Men hvis du alligevel vil fejre kærligheden og romantikken – eller manglen på samme – er det måske et gensyn med The Notebook, der skal til. Eller ikke.

Uanset hvad, så tjek lige ovenstående ærlige trailer, der blandt andet påpeger, at filmen minder os om, at uanset hvor forelskede vi måtte være, bliver vi alle gamle og dør. True. Det er samtidig også en film, der givet alle piger (og drenge) urealistiske forventninger til forhold. Ja, Ryan Gosling smider tøjet – check it.

’Get af Room’: romancer fra filmens verden

13. februar 2013/i Fanart, Filmsjov, Kunst, Plakater /af Bjarke Friis Kristensen

Jeg er vild med romancer på film – det gælder alt lige fra Drive, Fight Club og King Kong – ja, King Kong. Det er det filmglade Bottleneck Gallery også, for de er nu klar med udstillingen Get a Room, der tager fat på kærlighed og parforhold fra film. Så hvis du er i nærheden af New York, burde du slå et smut forbi.

Jeg har her samlet de værker, der indtil videre er offentliggjorte. Men det er kun et lille udpluk, da udstillingen huser hele 50 forskellige kunstnere. Udover ovennævnte film, finder man også værker inspireret af blandt andet The Matrix, Lad den rette komme ind og Bride of Frankenstein. Good stuff.

Se værker fra andre udstillinger:
– Alternative slutninger på film bliver til kunst
– ‘Gizmos and Gadgets’: en udstilling for filmfans
– ’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden

De ondeste mødre på film

13. februar 2013/i Filmsjov, supercut /af Bjarke Friis Kristensen

Det kan godt være, at der findes mange onde fædre på film, men mødrene kan bestemt også være med, når det gælder ondskabsfuldheder og forskruede forhold. Hvis du er er tvivl, så tjek supercuttet i toppen.

Her finder man blandt andet onde mødre fra Carrie, Braindead og Black Swan. Ja, giv lige din mor et ring og sig, hvor sød hun er.

Se andre supercuts:
– 38 gange Jordens undergang
– 43 heltemodige opofrelser på film
– De siger ’nigger’ en del i ’Django Unchained’

COSMOPOLIS: Cronenberg tager Pattinson på syret køretur

12. februar 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Det er en herligt aparte og syret køretur David Cronenberg sender publikum og Robert Pattinson ud på med Cosmopolis. En sniksnakkende og filosoferende omgang hjernegymnastik. For ja, det kan være svært at finde ud af, hvor man skal tage fat, for at give mening til galskaben – og netop heri består en del af charmen.

For Cronenberg giver med fabulerende associationskæder og bizarre optrin en drømmelignende rytme til køreturen gennem gaderne. Pattinsons velklædte finansmand Eric Packer støder her på en række forskellige personer, som på skift således lader ordene få frit spil i talestrømme og eftertanker.

Man fornemmer ganske vist, hvorledes de mange ord er blevet flyttet fra sit litterære forlæg og ind i munden på de forskellige karakterer. Det gør imidlertid ikke noget, for de højtsvungne dialoger dirrer sprødt i filmens fascinerende univers og leveres desuden fornemt af filmens cast, hvor Pattinson leder enigmatisk an som en mand på vej mod en økonomisk afgrund.

Han får overbevisende aflivet sit image som glimtende gummi-vampyr på turen gennem et oprørt Manhattan, mens han pisser i limousinens indbyggede toilet og har mekanisk sex på lædersæderne. Herudover møder vi en række mere eller mindre kuriøse personer, der afløser hinandens diskussioner af store emner som tid, penge, liv og død.

Blandt andet Erics bly kone, der spilles af en sart Sarah Gadon, mens Juliette Binoche med sikker hånd om sin krop sultent indtager limousinen – og Eric. En uforudsigelig Paul Giamatti dukker også op, og så har Kevin Durand sand på stemmen som vagtsom bodyguard, der vogter over Eric i det kaotiske New York, som er løbet over ende af en anti-kapitalistisk demonstration.

Ja, her er mange tanker i spil, og man skal da også holde tungen lige i munden for at fange alle ordene. Men Cronenberg balancerer fornemt det ordrige manuskript og iklæder desuden den surreelle køretur et hypnotiserende score og visuelle lækkerier. En herlig limousinetur, der både forvirrer, forfører og fascinerer.

Filmen: 4/6

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen står virkelig flot på Blu-ray. Farverne gengives flot og nuanceret, mens detaljegraden er indtagende og kontrasten solid. Lydsporet spiller på samme måde uden problemer og går klart igennem med fine niveauer og godt rum. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 | Lyd: 5/6 | Ekstramateriale: 0/6 [tabgroup][tab title=”Cosmopolis | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6

Originaltitel: Cosmopolis, Canada | Frankrig | Portugal | Italien, 2012
Udgivelse: d. 22. januar
Instruktion: David Cronenberg
Medvirkende: Robert Pattinson, Juliette Binoche, Sarah Gadon, Paul Giamatti, Mathieu Amalric, Jay Baruchel, Kevin Durand m.fl.
Spilletid: 108 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Karikerede action-stjerner fra 80’erne

12. februar 2013/i Fanart, Filmsjov, Kunst, Plakater /af Bjarke Friis Kristensen

Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone, Bruce Willis, Jean-Claude Van Damme og Dolph Lundgren er alle nogle cool dudes, der har leveret timevis af drøngod action-underholdning. Og de leverer stadig varen – nogle ganske vist i højere grad end andre. Men det var uden tvivl 1980’erne, der gjorde dem til kongerne af action. Well, der mangler blandt andet lige Chuck Norris og Steven Seagal.

Nu har en gut ved navn Ash kastet sin kærlighed på de fem herrer og lavet en plakatserie med karikerede portrætter af muskelmændene. Der er egentlig ikke mere at sige om det – well, bortset fra, at portrættet af Sylvester Stallone næsten ikke ligner en karikatur. Good stuff. Og så kan du købe plakaterne her.

Se også:
– Farvestrålende Schwarzenegger-trilogi
– ’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion
– Arnold Schwarzenegger i kamp med flerstavelsesord
– Anmeldelse af The Expendables 2: Gamle muskelmænd deler blodigt bankekød ud

7 fremragende film om zombier

11. februar 2013/i 7 fremragende film, Artikel, Top liste /af Bjarke Friis Kristensen

Zombier har i efterhånden mange år rejst sig fra graven for at frastøde, underholde og gnaske sig igennem publikum. Genren har bestemt også en umiddelbare visuel appel med sine forgnaskede kranier og blodige headshots. Nu har zombierne igen indtaget biograferne – denne gang med den kærlighedsramte Warm Bodies. I den forbindelse anbefaler jeg en 7 fremragende zombiefilm. Du finder man anmeldelse af Warm Bodies her.

NIGHT OF THE LIVING DEAD (instruktør: George A. Romero, 1968)
Den sultne zombie med åbenstående mavesæk blev bragt til live af George A. Romero med dette sort/hvide mesterværk. Stemningsfuld og grum gru, der stadig holder. Husk også de fremragende efterfølgere, Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985). Romero har fulgt trilogien op med de mindre vellykkede Land of the Dead (2005), Diary of the Dead (2007) og Survival of the Dead (2010).

RÆDSLERNES GRØNNE Ø (Instruktør: Lucio Fulci, 1979)
Italienske Lucio Fulcis zombie-sjasker Rædslernes grønne ø (aka Zombi 2 aka Zombie Flesh Eaters) er en både bizar og vammel omgang voodoo-splat. Her diskes der blandt andet op med ormebefængte levende lig, bare bryster og den legendarisk kamp mellem en sulten zombie og en glubsk haj (!?!). Ja, det er både vanvittigt og vanvittigt underholdende zombie-sleaze.

THE RETURN OF THE LIVING DEAD (Instruktør: Dan O’Bannon, 1985)
”Braaaaains…!!!”, lyder det sultent fra zombierne i denne skønne 80’er-film, hvor punkere fester på en kirkegård, regnen siler fareturende ned og de døde rejser sig muddertilsølet fra gravene. Tilsæt videre en afgnavet zombie-afhøring, en nøgen punker-tøs samt et herligt synth-score og du har The Return of the Living Dead – eller Ligene er ligeglade, som er den oprindelige danske titel.

RE-ANIMATOR (instruktør: Stuart Gordon, 1985)
Her er ikke tale om zombier i klassisk Romero-forstand, men det afholder heldigvis ikke de døde fra at rejse sig. En manisk Jeffrey Combs spiller den medicinstuderende Herbert West, der eksperimenter med at bringe de døde tilbage til livet – og det med grufuld succes. Det er altså ikke mæskende smittefare, men en gal doktor, der er på spil. Ikke desto mindre er det en grotesk og yderst underholdende 80’er-perle.

28 DAYS LATER (Instruktør: Danny Boyle, 2002)
Den langsomt stavrende zombie er i nyere film blevet udfordret af mere moderne afarter. Specielt var Danny Boyles dystopiske 28 Days Later med til at træde speederen i bund på de levende døde, der her løber sig ind på de skrigende ofre. Ja, man kan så diskutere, om det overhovedet er zombier – men den tager vi lige en anden gang. Husk også den herligt splattede sequel, 28 Weeks Later.

DAWN OF THE DEAD (Instruktør: Zack Snyder, 2004)
Zack Snyders effektive Dawn of the Dead byder også på zombier i topfart – et for en gangs skyld vellykket remake. En tempofyldt, blodig og underholdende omgang horror-action med både zombie-babyer og blodindsmurte kadavere. Det er måske ikke vildt uhyggeligt, men det er bestemt både medrivende og splattet zombie-sjov.

SHAUN OF THE DEAD (Instruktør: Edgar Wright, 2004)
Lige så gruopvækkende det kan være at se sine medmennesker blive revet midt over af sultne zombier, lige så morsomt kan de sultne døde også være. Det mere end beviser Edgar Wright med den fantastiske zombie-komedie Shaun of Dead. Fyldt med veltimet tør humor, filmreferencer og ikke mindst medrivende splat indtager den også en sikker plads blandt mine all time-filmfavoritter.

Ben Afflecks ’Operation Argo’ sejrer ved Bafta-uddelingen

11. februar 2013/i Nyheder /af Bjarke Friis Kristensen

I aftes blev dette års Bafta-priser uddelt i London og her sejrede Ben Affleck med sin Operation Argo. Den vandt både for bedste film, bedste instruktør og bedste klipning. Ja, det kunne godt tyde på, at der også venter Affleck et par Oscars. Jeg fatter nu stadig ikke, at den modtager alle disse tunge priser. Bestemt en fin og velskåret spændingsfilm, men ikke en prissluger i min bog. Hmmm…

Så forstår jeg bedre, at Michael Hanekes forrygende Amour løber med priser. Denne gang for bedste ikke-engelsksprogede film samt Emmanuelle Riva for bedste skuespillerinde. Sådan. Hermed måtte Thomas Vinterberg og hans fine Jagten gå tomhændet hjem.

Daniel Day-Lewis løb ikke overraskende med prisen for bedste skuespiller for sit protræt af Lincoln. Bedste kvindelige birolle gik til en syngende og stortudende Anne Hathaway for Les Misérables, mens en cool Christoph Waltz fik prisen for bedste mandlige birolle for Django Unchained, her løb Quentin Tarantino også med prisen for bedste originale manuskript.

Læs mine anmeldelser af Oscar-nominerede film:
– Amour: med kærligheden i live til det allersidste farvel
– The Master: mesterlig kultleder og fordrukken protegé
– Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
– Operation Argo: falsk filmhold på redningsmission i Iran
– Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
– Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Se også:
– ’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
– ‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Alle vinderne og nominerede:
Bedste Film
Operation Argo (2012)
Andre nominerede:
Les Misérables (2012)
Life of Pi (2012)
Lincoln (2012)
Zero Dark Thirty (2012)

Alexander Korda Award for Outstanding British Film of the Year:
Skyfall (2012)
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012)
The Best Exotic Marigold Hotel (2011)
Les Misérables (2012)
Seven Psychopaths (2012)

Bedste skuespiller
Daniel Day-Lewis for Lincoln (2012)
Andre nominerede:
Ben Affleck for Operation Argo (2012)
Bradley Cooper for Silver Linings Playbook (2012)
Hugh Jackman for Les Misérables (2012)
Joaquin Phoenix for The Master (2012)

Bedste skuespillerinde
Emmanuelle Riva for Amour (2012)
Andre nominerede:
Jessica Chastain for Zero Dark Thirty (2012)
Marion Cotillard for Smagen af rust og ben (2012)
Jennifer Lawrence for Silver Linings Playbook (2012)
Helen Mirren for Hitchcock (2012)

Bedste mandlige birolle:
Christoph Waltz for Django Unchained (2012)
Andre nominerede:
Alan Arkin for Operation Argo (2012)
Javier Bardem for Skyfall (2012)
Philip Seymour Hoffman for The Master (2012)
Tommy Lee Jones for Lincoln (2012)

Bedste kvindelige birolle:
Anne Hathaway for Les Misérables (2012)
Andre nominerede:
Amy Adams for The Master (2012)
Judi Dench for Skyfall (2012)
Sally Field for Lincoln (2012)
Helen Hunt for The Sessions (2012)

David Lean Award for Achievement in Direction:
Ben Affleck for Operation Argo (2012)
Andre nominerede:
Kathryn Bigelow for Zero Dark Thirty (2012)
Michael Haneke for Amour (2012)
Ang Lee for Life of Pi (2012)
Quentin Tarantino for Django Unchained (2012)

Bedste originale manuskript
Django Unchained (2012): Quentin Tarantino
Andre nominerede:
Amour (2012): Michael Haneke
The Master (2012): Paul Thomas Anderson
Moonrise Kingdom (2012): Wes Anderson, Roman Coppola
Zero Dark Thirty (2012): Mark Boal

Bedste adapterede manuskript:
Silver Linings Playbook (2012): David O. Russell
Andre nominerede:
Operation Argo (2012): Chris Terrio
Hushpuppy (2012): Lucy Alibar, Benh Zeitlin
Life of Pi (2012): David Magee
Lincoln (2012): Tony Kushner

Bedste cinematografi:
Life of Pi (2012): Claudio Miranda
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012): Seamus McGarvey
Les Misérables (2012): Danny Cohen
Lincoln (2012): Janusz Kaminski
Skyfall (2012): Roger Deakins

Bedste klipning:
Operation Argo (2012): Billy Goldenberg
Andre nominerede:
Django Unchained (2012): Fred Raskin
Life of Pi (2012): Tim Squyres
Skyfall (2012): Stuart Baird
Zero Dark Thirty (2012): Dylan Tichenor, Billy Goldenberg

Bedste production design:
Les Misérables (2012): Eve Stewart, Anna Lynch-Robinson
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012): Sarah Greenwood, Katie Spencer
Life of Pi (2012): David Gropman, Anna Pinnock
Lincoln (2012): Rick Carter, Jim Erickson
Skyfall (2012): Dennis Gassner, Anna Pinnock

Bedste costume design:
Anna Karenina (2012): Jacqueline Durran
Andre nominerede:
Store forventninger (1998): Beatrix Aruna Pasztor
Les Misérables (2012): Paco Delgado
Lincoln (2012): Joanna Johnston
Snow White and the Huntsman (2012): Colleen Atwood

Anthony Asquith Award for Film Music:
Skyfall (2012): Thomas Newman
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012): Dario Marianelli
Operation Argo (2012): Alexandre Desplat
Life of Pi (2012): Mychael Danna
Lincoln (2012): John Williams

Bedste make up/hår:
Les Misérables (2012)
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012)
Hitchcock (2012)
Hobbitten: En uventet rejse (2012)
Lincoln (2012)

Bedste lyd:
Les Misérables (2012)
Andre nominerede:
Django Unchained (2012)
Hobbitten: En uventet rejse (2012)
Life of Pi (2012)
Skyfall (2012)

Bedste visuelle effekter:
Life of Pi (2012)
Andre nominerede:
The Avengers (2012)
The Dark Knight Rises (2012)
Hobbitten: En uventet rejse (2012)
Prometheus (2012)

Bedste ikke-engelsksprogede film:
Amour (2012)
Andre nominerede:
Headhunterne (2011)
Jagten (2012)
Smagen af rust og ben (2012)
De urørlige (2011)

Bedste animerede spillefilm:
Modig (2012)
Andre nominerede:
Frankenweenie (2012)
ParaNorman (2012)

Bedste dokumentar:
Searching for Sugar Man (2012)
Andre nominerede:
The Imposter (2012)
Marley (2012)
McCullin (2012)
West of Memphis (2012)

EE Rising Star Award:
Juno Temple
Andre nominerede:
Elizabeth Olsen
Andrea Riseborough
Suraj Sharma
Alicia Vikander

Outstanding Debut by a British Writer, Director or Producer:
The Imposter (2012): Bart Layton, Dimitri Doganis
Andre nominerede:
I Am Nasrine (2012): Tina Gharavi
McCullin (2012): David Manos Morris, Jacqui Morris
The Muppets (2011): James Bobin
Wild Bill (2011): Dexter Fletcher, Danny King

Bedste animationskortfilm:
The Making of Longbird (2011): Will Anderson, Ainslie Henderson
Andre nominerede:
Here to Fall (2012): Kris Kelly, Evelyn McGrath
I’m Fine Thanks (2011): Eamonn O’Neill

Bedste kortfilm:
Swimmer (2012): Lynne Ramsay, Peter Carlton, Diarmid Scrimshaw
Andre nominerede:
The Curse (2012): Fyzal Boulifa, Gavin Humphries
Good Night (2012): Muriel d’Ansembourg, Eva Sigurdardottir
Tumult (2011): Johnny Barrington, Rhianna Andrews
The Voorman Problem (2011): Mark Gill, Baldwin LI

Alternative plakater for ’Die Hard’

10. februar 2013/i Fanart, Filmsjov, Kunst, Plakater /af Bjarke Friis Kristensen

I forbindelse med, at Bruce Willis deler øretæver ud som John McClane i A Good Day To Die Hard, har jeg samlet en række flotte, alternative plakater for den første film i serien. Det er også den, der fortsat er min favorit, men efterfølgerne er bestemt også ganske underholdende actiondrøn.

Jeg er ret spændt på at se, om Bruce Willis er blevet for gammel til at være action-helt. Men der er som bekendt andre, der er ældre og fortsat formår at bruge både automatrifler og bare næver – jep, jeg tænker på de to The Expendables-film. Gamle mænd og skarpladte våben er åbenbart en lukrativ cocktail. Fint med mig.

Se også:
– Alternative plakater for Gangster Squad
– Alternative plakater for Django Unchained

Bruce Willis-bonus:
– ‘Die Hard: The Musical’
– Yipee-ki-yay, motherfucker!
– Bruce Willis smadrer en masse ting
– Min anmeldelse af Expendables 2: Gamle muskelmænd deler blodigt bankekød ud