’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes

Jeg fatter det ikke, at Argo er populær, men nu vandt den så lige prisen for bedste film, mens Ben Affleck nuppede prisen for bedste instruktør ved dette års Golden Globes. Well, en fin film og nu også vinder af de tunge priser. Bedste film i den spøjse dobbelt-kategori ’komedie eller musical’ blev Les Misérables – hvilket uden tvivl skyldes den syngende Russell Crowes kødfulde ansigt.

Jessica Chastain vandt for Bedste skuespillerinde for Zero Dark Thirty (drama), mens Daniel Day-Lewis vandt for Lincoln (drama). Bedste skuespillerinde i en komedie eller musical blev Jennifer Lawrence for Silver Linings Playbook, mens Hugh Jackman vandt den mandlige pendant for Les Misérables.

Bedste birolle gik til Anne Hathaway for Les Misérables og Christoph Waltz for Django Unchained, som Tarantino også vandt bedste manuskript for – og så fik Brave prisen for bedste animerede film. En kongelig affære blev slået af to gamle mennesker i en lejlighed – men selvfølgelig skulle Michael Hanekes Amour vinde for bedste udenlandske film. Ja, den kommer til at fortsætte sin sejrsgang ved Oscar-showet. Bum.

I år var Ricky Gervais afløst af skønne Tina Fey og Amy Poehler – ja, de er sgu sjove. De fik bl.a. hentydet til pillemisbrug blandt stjernerne, gjort grin med, at Gervais ikke var sjov sine to øvrige værtsår og at de ikke har set Kathryn Bigelows Zero Dark Thirty, men hvad angår tortur, så stoler de på en kvinde, der har været gift med James Cameron. Nå ja, og så var der også lige en porno-joke, klodset high-fives, mens Tarantino blev udnævnt til ”The star of all my sexual nightmares” af Tina Fey. Priceless.

Læs også mine anmeldelser af:
Brave: Et magisk og medrivende eventyr
Argo: Falsk filmhold på redningsmission i Iran
Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel

Årets Golden Globe-vindere
:
Bedste film, drama: Argo
Bedste film, komedie eller musical: Les Misérables
Bedste instruktør: Ben Affleck, Argo
Bedste skuespillerinde, drama: Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
Bedste skuespiller, drama: Daniel Day-Lewis, Lincoln
Bedste skuespillerinde, komedie eller musical: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook
Bedste skuespiller, komedie eller musical: Hugh Jackman, Les Miserables
Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Miserables
Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained
Bedste udenlandske film: Amour
Bedste manuskript: Quentin Tarantino, Django Unchained
Bedste score: Life of Pi
Bedste animerede film: Brave
Bedste sang: Skyfall (Skyfall)
Bedste tv-serie, drama: Homeland
Bedste tv-serie, komedie eller musical: Girls
Bedste mini-serie eller film lavet til tv: Game Change
Bedste skuespillerinde i tv-serie, komedie eller musical: Lena Dunham, Girls
Bedste skuespiller i tv-serie, komedie eller musical: Don Cheadle, House of Lies
Bedste skuespiller i tv-serie, drama: Damian Lewis, Homeland
Bedste skuespillerinde i tv-serie: drama: Claire Danes, Homeland
Bedste skuespiller i mini-serie eller film til tv: Kevin Costner, Hatfield & McCoys
Bedste skuespillerinde i mini-serie eller film til tv: Julianne Moore, Game Change
Bedste kvindelige birolle i mini-serie eller film til tv: Maggie Smith, Downton Abbey
Bedste mandlige birolle i mini-serie eller film til tv: Ed Harris, Game Change