Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: jeg er vild med Leonard Cohen og hans både dramatiske og dystre samt forførende og smukke musik. Med dokumentarfilmen ‘Marianne & Leonard: Words of Love’ dykkes der ned i manden bag musikken, hans passion og mange kvinder – særligt musen og hans kærlighed til norske Marianne Ihlen.

Man bringes med nye interviews, voice-over samt arkivmateriale med tilbage til 1960’ernes bekymringsfrie tider. På den græske ø Hydra mødes en gruppe kunstnere for at skrive og synge, arbejde og elske. Heriblandt den aspirerende forfatter – og vortende musiker – Leonard Cohen samt netop Marianne Ihlen. Friheden søges, mens de bevidsthedsudvidende stoffer flyder.

Dette blev starten på et livslangt kærlighedsforhold, der på trods af, at de gik fra hinanden fulgte dem begge hele livet – det på kryds og tværs af deres respektive livsbaner. Det med en gennemgribende kærlighed med både sine op- og nedture – og det svære forhold mellem kunstner og muse i en tid, hvor livet blev prøvet af og kærligheden ligeså.

‘Marianne & Leonard: Words of Love’ er således ikke kun historien om deres forhold, men også et tidsbillede samt en skildring af Leonard Cohens karriere – fra starten som forfatter, videre til musiker og hans årelange ophold i kloster samt hans tilbagevenden til musikken med sine legendariske optrædener – jeg selv har været heldig at opleve ham to gange.

Her med numre som ‘So Long, Marianne’ og ‘Bird on a Wire’ – begge udsprunget af Marianne Ihlen. En film om den svære passion, den umulige balance mellem kunsten og kærligheden – en fortælling og den dystre side og depressioner som Leonard Cohen også kæmpede med, mens hans karriere tog fart og de mange kvinder kom ind i og gik ud af hans liv.

‘Marianne & Leonard: Words of Love’ er ikke en perfekt og ultimativ dokumentar film om Leonard Cohen, men den giver et både skrøbeligt og ømt samt kærligt og interessant kig ind bag manden bag myten samt ikke mindst hans forhold til og inspiration fra Marianne Ihlen. Hertil kommer både rørende og morsomme anekdoter fra venner og samarbejdspartnere gennem deres begges liv.

‘Marianne & Leonard: Words of Love’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Marianne & Leonard: Words of Love’ har biografpremiere den 14. november.

Biografanmeldelse: Den tyske instruktør Roland Emmerich er blandt andet kendt for sin hang til store eksplosioner og total destruktion. Tænk blot på film som ‘Independence Day’, ‘The Day After Tomorrow’ og ‘White House Down’. Nu er han tilbage med flere eksplosioner. Denne gang dog ikke i fiktionenes verden, men med en film baseret på virkelige hændelser under 2. verdenskrig.

Vi kommer med krigsfilmen ‘Midway’ nemlig med tilbage til de voldsomme kampe til vands og ikke mindst i luften. For seks måneder efter de tragiske hændelser under angrebet på Pearl Harbor, hvor japanerne sendte amerikanerne til tælling, må de overlevende piloter og andet mandskab igen gøre klar til et afgørende slag i krigen. Denne gang udspillet på Stillehavets store vidder.

Det er igen japanere mod amerikanere. Vi følger her de amerikanske piloter og mændene i maskinrummet, der forsøger at forvalte krigsstyrken rigtigt og knække japanernes kode, så de kan finde ud af, hvor de sætter deres velsmurte krigsmaskine ind næste gang. Det bliver – som filmens titel også lyder – ved Midway, at det sidste, store og afgørende slag skal kæmpes.

Det er bestemt sine steder nogle ganske imponerende, flyrumlende og medrivende eksplosive bombekampe, jeg her kommer med til. Bombeflyene suser nemlig virilt gennem luften, mens kanonerne fyrer løs fra både fly og de mægtige hangarskibe på det åbne hav. Desværre bliver den menneskeligt dramatiske slagside bombet i stykker af CGI-action og brølenede motorer.

Det er nemlig meget små med mit engagement i de løst optegnede karakterer. Jeg mærker ganske enkelt ikke for alvor, hvad der er på spil – livet, døden og familiens sikkerhed derhjemme. Filmen går nemlig noget i stampe med sine flykampe på flykampe. Det trætter i længden mere end river mig med. Det er en skam, når nu flere action-scener faktisk fungerer.

Mit engagement i menneskene får heller ikke rigtigt en chance, hertil er både manuskriptet for vagt, mens blandt andre en noget stiv Ed Skrein ikke kommer udover kanten med sit kække pilotportræt. Så er der mere autoritet i blandt andre Patrick Wilsons analytiker og Woody Harrelsons admiral. De forbliver dog skitser i en film, der er mere tomme tønder end en reelt medrivende krigsfilm.

‘Midway’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘Midway’ har biografpremiere den 7. november.

Biografanmeldelse: Hvordan kommer man sig over et tragisk tab – hvordan bearbejder man sorgen? Det gør vi alle forskelligt. Det er komplekst og svært at vide hvordan. I dramaet ‘Kollision’ er det netop sorgen og tabet, der bearbejdes, undersøges og er i centrum for en fortælling om en familie, der pludselig står ansigt til ansigt med netop det efter et umenneskeligt tab.

Desværre bliver det ellers stærkt spillede melodrama noget mekanisk og kalkuleret i sin udfoldelse. Det sagt, så er det altså som nævnt en meget veloplagt og stærkt spillende rollebesætning, man finder udfylde hver deres brikker i puslespillet, hvor der spilles på de helt store følelser. Det både rammer ok plet, men også ved siden af sine steder og føles mere forceret end oprigtigt.

Det er dog ikke så meget skuespillernes skyld som det netop er fortællingen og dens konstruktion. Et sorgdrama, der halvvejs inde desværre også nærmest synes at gå helt i stå. Her mister både fortælling og følelser momentum, nærvær og medrivende schwung. Heldigvis har filmen sin del af trumfkort. Dem finder man som nævnt i skuespillerholdet, der bringer dramaet til live.

Nikolaj Lee Kaas og Cecilie Stenspil er henholdsvis Leo og Olivia – mand og hustru til en stor søn, Gustav, og en 9-årig datter Liv. De to sammen er troværdige – det samme er deres interne problemer for det meste også, i hvert fald når det kommer til måden, de spilles på. Karla Sigrid Wienberg Avaz er et scoop som Liv, der har både barnlig glæde og fin dramatisk nærvær.

Albert Rudbeck Lindhardt bringer som Gustav en fin menneskelighed og ungdomsgåpåmod til bordet, mens ældre kræfter som Tommy Kenter og Henning Jensen som patriarker af hver deres støbning givet dramaet noget autoritet og solid tyngde. Desuden dukker blandt andre også en skøn Julie Christiansen, en bestemt Rasmus Bjerg og Nicolas Bro op i fine mindre roller.

‘Kollision’ er med andre ord et melodramatisk sorgdrama, der altså sine steder er noget mekanisk, konstrueret og forceret i udfoldelsen af sin tragiske fortælling. Det er skuespillerholdet, der bærer filmen og holder den fra at kollapse – det under tyngden af ovenstående samt en ikke altid lige klædelig selvhøjtidelighed.

‘Kollision’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘Kollision’ har biografpremiere den 31. oktober. 

Biografanmeldelse: Ok, hvem havde lige set den komme? Jeg mener, at Jennifer Lopez skulle komme på banen i rollen som en smidig og bad-ass stripper, der ved, hvad hun vil have og tager det i det veloplagte drama ‘Hustler’. Det havde jeg i hvert fald ikke. Men ja, her er altså tale om et ret så fint afstemt hustler-drama om en flok selvkørende strippere – baseret på en sand historie.

For gruppen af strippere – ledt an af Jennifer Lopez som den bestemte Ramona – bestemmer sig nemlig for, at det ikke længere skal være deres Wall Street-kunder, som tjener kassen, men dem selv. Det gør de med en helt særlig og selvopfunden cocktail af stoffer og alkohol, der sender deres kunder til tælling overfor deres charme – ja, deres pengepung er hermed frit åben.

Jennifer Lopez kommer dog først lidt senere på banen i filmen, der først følger stripperen Destiny, der kæmper en brav kamp for at klare sig til dagen og vejen. Hun spilles af en både sød og uerfaren samt tilpas genert Constantine Wu. Det er nemlig ikke nemt i stripper-branchen, hvor alle skal have en bid af kagen, hvorfor Destiny også må give sin del til managere, bartendere og dj’s.

Det hele ændrer sig imidlertid, da netop den særdeles erfarne Ramona kommer på banen – en 50-årig Jennifer Lopez, der i sin smidige rolle er aldersfornægtende. Hun er virkelig god, dragende og engagerende som stripperen, der går efter guldet og klarer sig bedre end alle andre på toppen af klub-hierakiet – og ikke mindst med hendes opfundne trick med at narre penge fra kunderne.

Ja, Jennifer Lopez bejler her til en Oscar-nominering for sit fint nuancerede og seje stripper-portræt i en film, der dog desværre ikke helt er ligeså god som hende. For dramaet – der også har sin del af veloplagt humor – mister nemlig sine steder lidt momentum og går en smule i historiemæssig tomgang, hvor der strippes på skift og narres penge fra Wall Street-kunderne i et væk.

På bundlinjen er ‘Hustler’ dog så afgjort et veloplagt drama med komisk schwung om en flok engagerende stripperes vej ud af deres afhængighed af svære omstændigheder og krævende omgivelser. Jennifer Lopez er skøn og medrivende som Ramona, der er lager than life, mens filmen i øvrigt er velspillende hele vejen rundt.

‘Hustlers’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Hustlers’ har biografpremiere den 24. oktober.

Biografanmeldelse: Angelina Jolie er tilbage som den onde og hornede Maleficent med verdens mest markante kindben i opfølgeren ‘Maleficent: Mistress of Evil’. For det er en håndfuld år siden, vi fik den første film. Denne gang begynder den bevingede Maleficent og hendes guddatter – den kommende dronning – Aurora at stille spørgsmål ved deres komplekse familierelation.

Dette er afsættet for et klodset fortalt og ret så rodet eventyr, hvor de to kvinder må indgå i nye alliancer, mens de sammen må kæmpe mod nye mørke kræfter for at beskytte riget. Bortgemte hemmeligheder lurer desuden i kulissen – og nå ja, så er her naturligvis også alverdens fortryllende væsner til at peppe den ret kedelige film op med ok charme, sjov og magi.

For selvom her faktisk er tale om et ret så ligeud ad landevejen fortælling, så lykkedes det at folde den fladt og forvirrende ud. Det er lidt som om, at man ikke har vidst, hvor man ville hen med fortællingen, der således slår klodsede knuder undervejs. På plussiden vil jeg dog nævne de storslåede scenerier af blandt andet fortryllende skove og mægtige slotte.

Men momentvis flotte billeder løfter desværre langt fra filmen op over middelmådigheden, mens den for mig nærmest allerede inden rulleteksterne har rullet færdig har lagt sig til rette i bunken af forglemmelige film. Øv. Heldigvis finder man en karismatisk Angelina Jolie som Maleficent. Men hendes karakter spilles underligt nok undervejs en smule ud på et sidespor.

En garvet Michelle Pfeiffer tilfører også det kluntede Disney-eventyr noget karisma i rollen som dronning Ingrith – men lige lidt hjælper det, da hun – som mange øvrige karakterer – er slapt skrevet og ligeledes en smule ugideligt brugt i den fesne fortælling. Elle Fanning er dog sød som prinsesse Aurora, mens hendes udkårne prins Phillip er aldeles charmeforladt spillet af Harris Dickinson.

Kort fortalt så er ‘Maleficent: Mistress of Evil’ et fladt eventyr, der roder rundt i en ellers på papiret ret simpel fortælling om det gode mod det onde samt det at finde ud af, hvem man er, og hvor man passer ind i verden og livet. Men filmen kuldsejles blandt andet af en rodet fortalte historie, der mangler både mere charme og fortyllende magi. En fesen fuser, desværre.

‘Maleficent: Mistress of Evil’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘Maleficent: Mistress of Evil’ har biografpremiere den 17. oktober.