Indlæg

En blodig kolbøtte af en skrækfilm

/i /af

Der spyttes den ene klichéfyldte skrækfilm ud efter den anden, for slet ikke at tale om de mange idéforladte remakes, prequels og sequels. Det er bl.a. derfor en fornøjelse at se The Cabin in the Woods, som er en både opfindsom og sprælsk sag, der oplagt og med en ivrig kærlighed til genren vender horror-klichéerne på hovedet.

For hvad der til at starte med ligner en gængs omgang metervaregys med blonde duller og mørke kældre, ruller sig snart uventet om på maven for at lege tagfat med et genrebevidst publikums forventninger. Regelbogen for gys følges dog indledningsvis til punkt og prikke, hvor man følger fem friske unge, der tager ud i en hytte for at feste løs. Snart begynder overraskelserne dog at poppe blodigt op…

Så har jeg vist også sagt nok om plottet, for jo mindre man ved, desto bedre. Men lad mig blot igen slå fast, at her er tale om en dybt underholdende omgang gru, der ikke er, hvad den først giver sig ud for at være. Det er måske ikke en specielt uhyggelig sag, men snarere en medrivende rutsjebanetur ind i genrens velkendte ritualer, hvor der dog også leveres et par vellykkede jump scares undervejs.

Men udover, at det bl.a. er sjovt at spotte referencer til horrorklassikere, er her ganske enkelt også tale om en solid omgang underholdning med gode idéer og en fint afstemt sort humor. Man kan desuden midt i de grumme løjer også spotte det drilske spørgsmål om, hvorfor vi overhovedet ser de her blodige film og har denne voyeuristiske trang til at se folk blive pint og plaget. Nej, titelskiltets knaldrøde reference til Michael Hanekes Funny Games er ikke tilfældig.

Filmen er skrevet og instrueret af Drew Goddard, mens Joss Whedon har været medforfatter. Whedon var senest aktuel med den kulørte The Avengers og er bl.a. også manden bag tv-serierne Buffy the Vampire Slayer og Firefly, mens Goddard bl.a. har været med til at skrive tv-serien Lost og monsterfilmen Cloverfield. Altså to gutter, der elsker genren, hvilket bestemt skinner igennem i filmen.

Nå ja, de fem unge i kødgryden udfylder fint deres respektive roller som karakter-klichéer med et twist. Bl.a. Chris Hemsworth som sportsfan, Kristen Connolly som læsehest og Fran Kranz som det skæve bonghoved. The Cabin in the Woods vil uden tvivl overraske og underholde hele vejen, hvor ikke mindst skrækfilmsfans med kendskab til genrens konventioner vil blive rigeligt belønnet. Se den!

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmen gør sig yderst indtagende på Blu-ray. Billedet står veldefineret og med en flot og farvemættet farvepalet samt en indtagende detaljegrad. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse og buldrer medrivende afsted med gode panoreringer og solid bund i grusomhederne. Desuden medfølger en omgang lækkert ekstramateriale.

Her får man en fin ’The Making of’, hvor bl.a. Goddard og Whedon snakker om deres årelange samarbejde og filmens tilblivelse samt deres kærlighed til genren (26 min.). Herudover er der to interessante features om filmens effekter – både de flotte, praktiske samt de computerskabte (i alt 24 min.). Videre er der en to korte features, hvor Kranz bl.a. taler om sin rolle, mens Whedon giver en kort tur rundt på settet (i alt 13 min.).  Slutteligt får man en mere dybdegående Q&A samt et både morsomt og informativt kommentarspor med Goddard og Whedon. Alt i alt en både kvalitativ og spændende omgang ekstramateriale. En fornøjelse.

Originaltitel: The Cabin in the Woods, USA, 2011
Instruktion: Drew Goddard
Medvirkende: Chris Hemsworth, Kristen Connolly, Anna Hutchison, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins, Bradley Whitford m.fl.
Spilletid: 95 min.
Udgiver: Midget Entertainment

SKYFALL: James Bond genopstår i spektakulær agent-action

/i /af

Der blev sparket tiltrængt nyt liv i James Bond, da den både robuste og nuttede Daniel Craig fik licens til at dræbe i 2006. Med Skyfall er det tredje gang, han indtager den ikoniske rolle – den hidtil bedste af hans ture i smokingen. Nu var jeg heller ikke specielt begejstret for Casino Royale eller Quantum of Solace, men lad nu det ligge og bered dig blot på spektakulær action og ikke mindst en herlig olm Bond-skurk.

Det starter vildt og voldsomt med Bond i hælene på en mand, der har nappet sårbare informationer om en række hemmelige agenter. Jep, den velklædte agent 007 når omkring både en biljagt, motorcykelræs samt en tur på toppen af et kørende tog – tilsat en gravko (?!) – og det allerede inden titelsangen dramatisk rammer lærredet. Veloplagt og medrivende, hvilket i øvrigt kendetegner resten af løjerne.

For selvom Bond har 50 år på bagen og Skyfall er film nummer 23, er der ikke noget antikvarisk over Daniel Craigs agent. Han mikser medrivende traditionen op med en brutal alvor, der i denne ombæring desuden balanceres fornemt med tør og underspillet humor. For godt nok er her liv og død på spil, men man må ikke glemme, at det trods alt er kulørt Hollywood-underholdning – i ordets mest positive forstand.

Instruktøren Sam Mendes er ny i Bond-regi, og med dramaer som American Beauty og Revolutionary Road på CV’et måske også et overraskende valg. Men han løfter potent arven. Både nævekampe, skududvekslinger og det intense drama iscenesættes på original og æstetisk indtagende vis – som bl.a. da Bond går i kødet på en bad guy blandt reflekterende glasvægge, mens blå lysreklamer drømmende indrammer scenen.

Man finder desuden en afbleget Javier Bardem som ækel überskurk. En både tragisk og diabolsk karakter, man aldrig helt ved, hvor man har – og som man ikke kan tage øjnene fra. Bestemt en værdig modstander til Bond og resten af MI6. Alfred Hitchcock har en gang sagt noget i retning af, at jo bedre skurken er, desto bedre er filmen. Det passer godt på Bond-universet – og Skyfall er bestemt ingen undtagelse.

Bonds psykologi får også nye dybder her, mens hans loyalitet overfor MI6-chefen M sættes på prøve. Hun spilles igen af en skøn og kontant Judi Dench – dynamikken mellem de to er forrygende. Ja, hun er nærmest filmens Bond-babe, da de yngre modeller mest spøger i kulissen. Måske endnu en filmens drilske og kærlige kommentarer til franchisens balancegang mellem tradition og fornyelse.

Desværre indfries potentialet i et ellers højspændt tredje akt ikke helt. Men det er bestemt til at leve med, for Sam Mendes puster æstetisk elegance ind i den aldrende franchise, mens de berusende eskapader vanen tro tager os jorden rundt – fra et støvet Istanbul til Londons regnvåde gader. Smukt og forførende hele vejen. Så ja, jeg sluger gerne et par plothuller undervejs – også den der omgang gravko-action.


Originaltitel: Skyfall, England/USA, 2012
Premiere: 26. oktober 2012
Instruktion: Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Javier Bardem, Ralph Fiennes, Berenice Marlohe, Naomie Harris, Ben Whishaw, Albert Finney, Judi Dench m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: SF Film

Ekstremt rørende og utrolig smuk

/i /af

Jeg er en af de få, der endnu ikke har læst Jonathan Safran Foers populære bog Extremely Loud & Incredibly Close, som filmen af samme navn er baseret på. Det er sikkert til min fordel, da en film sjældent (hvis aldrig) kan leve op til sit forlæg. Men uanset hvad, så ramte denne både smukke og smertelige historie mig. Ja, den er til tider sentimental, men også med et oprigtigt rørende drama hele vejen igennem.

For selvom det er den 11-årig Oskar, der har hovedrollen (ja, jeg har det svært med børn på film), så er historien så opfindsom, velskrevet og medrivende fortalt, at der skal mere til, end en lidt for gammelklog knægt til at vælte læsset. Men Thomas Horn bærer nu i grunden den svære rolle som hårdtprøvet dreng med stor naturlighed.

Historiens puslespilslignende struktur sættes i sving, da Oskar d. 11. september 2001 mister sin far i terrorangrebet mod World Trade Center i New York. Ud af det blå er han og hans mor nu blevet efterladt med et sorgfuldt tomrum. Men da Oskar finder en mystisk nøgle blandt sin fars ting, begynder en jagt på nøglens betydning, der måske også kan være med til at løfte noget af savnet fra hans spinkle skuldre.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Jennifer Aniston jagtes af ækel dværgtrold

/i /af

Jeg har lige genset den kuriøse gyser Dværgtroldens hævn fra 1993. Her render en ung Jennifer Aniston rundt med en shotgun i favnen, mens hun forsøger at få gjort kål på en ækel lille trold, der er på jagt efter sit guld. Det hele starter selvfølgelig en nat med lyn og torden, mens dramatiske strygere spiller om kap med regnens trommen.

O’Grady tror nemlig, at han har skudt papegøjen, da han har fået fingre i en krukke med guld efter at have fanget sig en irsk dværgtrold – eller en Leprechaun (det er også filmens originaltitel). Men da J.D. og hans datter – jep, Aniston i hvide sneaks og med pink sokker – 10 år senere flytter ind i O’Gradys gamle hus, slipper den fæle trold fri. Den er vred og hærger nu hævngerrigt løs i sin jagt på at få sit guld tilbage.

Det kan godt være, at Dværgtroldens hævn ikke er specielt uhyggelig, men det er til gengæld herligt aparte og sprælsk horror-underholdning, hvor trumfkortet er den ondskabsfulde trold. Han overspilles veloplagt af dværgen Warwick Davis, der iført grønstribede knæstrømer og væmmelig monster-makeup både fjoller barnligt rundt på rulleskøjter og bider ansigtet af uskyldige ofre. En skøn skurk.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Superhelte-hjemmevideo overrasker positivt

/i /af

Der bliver slået to fluer med et smæk, når Chronicle flyver afsted. Den kombinerer nemlig ’found footage’-stilen (som bl.a. Cloverfield og Paranormal Activity-filmene) med superheltefilmen. Altså to af de mest populære tendenser i filmens verden de seneste par år. Men selvom det måske kan lyde kalkuleret, så er her faktisk tale om et interessant og medrivende tag på en superhelte-oprindelseshistorie.

Den indadvendte teenager Andrew (Dane DeHaan) tumler med en voldelig far og en dødssyg mor derhjemme, mens livet i high school heller ikke er en succes. Men en aften, hvor han mod sin vilje hives med til en fest, ændres alt for ham og hans to venner – fætteren Matt (Alex Russell) og den kække Steve (Michael B. Jordan). De falder nemlig over et stort hul i jorden, som de nysgerrigt kravler ned i.

Nede i mørket støder de på et underligt objekt, der på mystisk vis giver de tre drenge overnaturlige evner og de kan nu bl.a. både flyve og flytte ting med tankes kraft. Men i takt med, at de bliver bedre til at kontrollere og forstå deres nye evner, jo mere påvirker det også deres personligheder. Der opstår splid i trekløveret og i opfattelsen af, hvordan de tre superhelte in spe skal håndtere deres utrolige evner.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

’Boardwalk Empire’ er fortsat forrygende gangsterdrama

/i /af

Jeg har igen været en tur tilbage i 1920’ernes spiritusbandlyste Atlantic City med gangsterserien Boardwalk Empire. I denne fremragende 2. sæson forsøger den korrupte Nucky Thompson fortsat at bevare sin magtfulde position ved at trække i de rigtige tråde. Men der opstår nye alliancer og magtbalancen rykker sig for Nucky, der i denne sæson er mere presset end nogensinde før.

Ud over at være en forførende flot serie, der fornemt folder sit fascinerende miljø ud, er her også tale om yderst velskrevet drama. Serien formår nemlig hele vejen at sætte sine karakterer på prøve, presse dem samt ikke mindst at lade deres valg og fravalg overraske. For selvom det fortsat er en forrygende Steve Buscemi som den charmerende knudemand Nucky, der er omdrejningspunktet, har det øvrige cast også hver deres historie og afgørende rolle i serien.

Netop det både alsidige og karakterstærke cast er fortsat en af seriens store styrker. Det samme er måden hvorpå de forskellige liv og handlinger påvirker hinanden. For selvom her er tale om et stort persongalleri, er de forskellige relationer og stridigheder fornemt balanceret samt medrivende forløst drama, hvor der desuden tilføjes nye og spændende personer til det farlige spil på liv og død.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Jonah Hill som kokain-købende babysitter

/i /af

”Ok folkens, nu skal vi lige lave en lidt edgy komedie med ham der den sjove Jonah Hill. Ville det ikke være cool at få ham til at passe nogle møgunger og så ellers smide kokain, druk og bandeord ind i løjerne?”. Cirka sådan kunne brainstormen bag The Sitter have lydt. Ikke nødvendigvis et dårligt udgangspunkt for en løssluppen komedie, men desværre er resultatet mere kedeligt end morsomt.

Jonah Hill spiller den upædagogiske babysitter Noah, der mod sin vilje ender med at skulle passe tre unger – den konstant nervøse Slater, hans oversminkede og øretæveindbydende lillesøster Blithe samt adoptivknægten Rodrigo, der er vild med at springe ting i luften. Det kan jo kun gå galt – og det gør også. For aftenen udvikler sig til en jagt igennem byen med børnene på slæb og narkokriminelle i hælene…

Jeg er vild med Jonah Hill, som da også er filmens største trækplaster. Han har en fantastisk komisk timing, tør humor samt en herlig underspillet mimik. Se bare film som den komiske nyklassiker Superbad, den desværre noget oversete Cyrus og den i mine øjne undervurderede Funny People. Desværre kan Jonah Hills charme og ofte veloplagte improvisationer ikke redde filmen fra at gå død undervejs.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Uadskillelige brødre i brutal og beskidt gangsterfilm

/i /af

Det er en rå, beskidt og brutal skildring af livet som gangster, man får serveret i John Hillcoats stemningstunge Lawless. Filmen er baseret på den sande historie om Bondurant-brødrene og deres ulovlige foretagende som hjemmebrændere i forbudstidens USA. Et spiritusforbud stopper dog ikke de tre brødre, men da den ihærdige specialagent Rakes gør sin ankomst, intensiveres jagten på trekløveret.

Forrest, Howard og Jack Bondurant vil dog ikke lade sig kue og fortsætter ufortrødent deres hjemmebrænderi. Et dramatisk setup, der måske ikke byder på de helt store overraskelser i historien, men som fortælles med fine og indtagende nuancer i både karaktertegningerne og miljøskildringen. Endvidere udfoldes Lawless ofte i et herligt dvælende tempo, der lader det naturskønne Franklin County i Virginia komme til sin ret og samtidig giver plads til, at historien kan slå medrivende rod.

For en ting er kampen mellem de to parter, en anden er den fængslende fornemmelse for personerne samt ikke mindst den verden og det liv, de lever. Her kan John Hillcoat virkelig noget. For selvom filmen måske er en smule ujævnt struktureret, så bliver den også blot bedre og bedre, jo længere man drages ind i brødrenes hårde liv. Ja, her er op til flere både intense og blodige, men bestemt også rørende øjeblikke.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

SNOW WHITE AND THE HUNTSMAN: Snehvide slår på tæven i dystert eventyr

/i /af

Ja, den kære Kristen Stewart kan andet end at forelske sig i glimtende gummi-vampyrer og varulve-drenge. For i den flotte og actionfyldte Snow White and the Huntsman spiller hun den smukke Snehvide. Det er dog den skønne Charlize Theron, der stjæler billedet som den herligt selvoptagede og onde dronning Ravenna i denne genfortolkning af brødrene Grimms klassiske eventyr.

Ravenna vil gøre alt for at forblive den smukkeste, men Snehvide vokser som bekendt op og kommer til at overgå dronningen. Derfor sender den magtbegærlige Ravenna en jæger ud for at dræbe den unge skønhed. Jægeren, der her ses i skikkelse af en drikfældig Chris Hemsworth forbarmer sig dog over Snehvide. Sammen flygter de fra dronningens grumme hær og støder bl.a. også ind i flokken af dværge.

Det velkendte eventyr og de karismatiske karakterer fortolkes frit, hvilket der er kommet en både heftig, dyster og visuelt fantasifuld film ud af. For her fremtrylles et yderst indtagende og mørkt univers fyldt med mystiske væsner, episke scenerier og storslåede slag. En muddertung og beskidt middelalder tilsat magisk trolddom.

Kristen Stewart er desværre noget anonym som en ellers heroisk Snehvide – det samme er den tamme romance mellem hende og knøsen William, en glat Sam Claflin. Chris Hemsworth gør en bedre figur som jægeren, der tumler med sorgen over sin afdøde kone. Det er dog Charlize Therons, der tager stikket hjem med sit vibrerende portræt af den vanvittige og skønhedshungrende dronning.

Man må dog endelig ikke glemme Sam Spruell som dronningens nederdrægtige bror – en herlig slesk karakter, der løfter alle scenerne, han er med i. Slænget af dværge er endvidere et af eventyrets frydefulde trumfkort. De giver løjerne et humoristisk spark bagi – uden at blive Disney-fjollet. For her er tale om en bidskt flok af øksesvingende krigere, der består af en imponerende flok skuespillere, bl.a. Bob Hoskins, Ray Winstone og Ian McShane. Sådan!

Det bliver svært for Peter Jackson at toppe den samling af dværge med sin kommende Hobbitten: En uventet rejse, der som bekendt også byder på et slæng af dværge. Well, Snow White and the Huntsman er med andre ord et visuelt opfindsomt og smukt eventyr, der fortæller det klassiske eventyr med et fint tempo, beskidt action og ikke mindst fantasifulde og indtagende scenerier.

Filmen: 4/6

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står virkelig flot på Blu-ray. Univers er farvemættet gengivet og har både en fornemt detaljegrad samt veldefinerede nuancer og solide kontraster. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse og spiller medrivende op mod billedsiden med velbalancerede niveauer og fine panoreringer. Der medfølger også en smule luftigt ekstramateriale.

Man får en overfladisk ’making of’, der hæmmes af rygklapperi (21 min.), korte features, der ser på Snehvide, Ravenna, jægeren og dværgene (i alt 24 min.), en fin feature om filmens special effects, bl.a. det magiske spejl og hæren (13 min.) samt en feature om fortolkningen af eventyret, hvor det er ret interessant at se klip fra en ”promo”, der blev lavet for at sælge filmen til selskabet (6 min.).

Endvidere kan man gå på opdagelse i fem af filmens settings i 360-graders panoramaskud – alle med introduktion af instruktør Rupert Sanders og diverse korte indslag om hver setting. Man kan også se filmen i to versioner, biografversionen samt en 4 minutter længere udgave, som jeg så – men hvad forskellen består i, skal jeg ikke gøre mig klog på. Hungrende fans kan slutteligt kaste sig over et informativt og ganske underholdende kommentarspor med instruktøren, visual effects supervisor Cedric Nicolas-Troyan og klipper Neil Smith.

Billede: 5/6  | Lyd: 6/6  | Ekstramateriale: 4/6

[tabgroup][tab title=”Snow White and the Huntsman | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6

Originaltitel: Snow White and the Huntsman, USA, 2012.
Instruktion: Rupert Sanders
Medvirkende: Charlize Theron, Kristen Stewart, Chris Hemsworth m.fl.
Spilletid: 127 min. (biograf-version), og 131 min. (forlænget version)
Distributør: Universal Pictures[/tab][/tabgroup]

Indiana Jones’ eventyr imponerer på Blu-ray

/i /af

En af de største filmhelte nogensinde er Indiana Jones. Med sin ikoniske hat og John Williams’ medrivende score i ryggen er han om nogen synonym med rendyrket eventyr. Nu kan man opleve ham svinge pisken og sætte nazister på plads med en ny og yderst lækker Blu-ray-udgivelse. Her er de fire film samlet for første gang og det med nyrestaureret billede og lyd samt timevis af interessant ekstramateriale.

Harrison Ford indtog første gang rollen som den eventyrlystne arkæolog i 1981 med den forrygende Jagten på den forsvundne skat. Den er som de tre fortsættelser instrueret af Steven Spielberg og med George Lucas som enten manusforfatter eller producer. Det er en pokkers underholdende film, der selv efter 30 år er et både dynamisk og medrivende eventyr. Nå ja, og så har den en af filmhistoriens mest uforglemmelige åbningsscener – ja, den hvor Indy flygter fra en trillende kampesten.

Harrison Ford er karismatisk og herlig sarkastisk i titelrollen, mens han gives godt modspil af Karen Allen som den egenrådige Marion Ravenwood – og så er John Rhys-Davies altså fantastisk som Indys betroede ven Sallah. Tempoet er højt og humoren veltimet, uden at karaktererne eller historien af den grund mister pondus i jagten på den sagnomspundne Pagtens Ark og kampen mod de onde nazister. Et udødeligt og på alle måder appetitligt eventyr.

Tre år senere kom den uundgåelige fortsættelse, Indiana Jones og templets forbandelse. En fængslende og langt mere dyster film. Selvom den ikke er lige så stærk som forgængeren, byder den dog på flere mindeværdige scener. Bl.a. den hæsblæsende jagt i minerne samt menneskeofringer med Amrish Puri som herlig diabolsk kultleder. Willie Scott er dog ikke nær så interessant et kvindeligt sidekick som Marion, mens knægten Short Round er irriterende kæk. Men jeg kan godt lide den mere mørke tone og de for franchisen karakteristiske eksotiske locations.

Den mere lette tone vender i 1989 tilbage med Indiana Jones og det sidste korstog – det samme gør de grumme nazister, mens jagten her sættes ind efter den hellige gral. Sean Connery slår sig til castet som Indiana Jones’ far og dynamikken mellem de to er en af filmens helt store styrker. Her er indtagende lune og en følelsesmæssig slagkraft, der fint spiller op mod de spektakulære action-scener. Yderst fornøjeligt.

I 2008 vendte Indy så tilbage i den udskældte Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige. Ja, noget af magien er væk, men her bydes altså også på et ekstravagant eventyr og så kan man heldigvis ikke tage charmen fra Harrison Ford. Året er 1957 og skurkene nu russiske kommunister, ledt an af Cate Blanchett som kold agent. Indy og co. boltrer sig her vanen tro gennem jungler og krypter, mens vittige replikker fyger gennem luften – men de der CGI-aber kunne jeg godt have undværet.

For ja, desværre kammer løjerne til tider over i kikset computergenereret action. og det dræner eventyret for noget af sin charme, mens effektjageriet også af og til overskygger historien og castet. Indys gamle flamme Marion vender desuden tilbage, mens Shia LaBeouf er den energiske Mutt – en mulig arvtager til Ford. En tempofyldt sag, der dog ikke lever op til de gamle film og Indy-magien opnås kun momentant.

Men selvom alle nok havde været bedst tjent med, at serien var forblevet en trilogi, så er filmene samlet set en sand fornøjelse at se og gense. En franchise, der er blevet en stor del af den populærkulturelle bevidsthed – og med god grund. For med sine uforglemmelige karakterer, eksotiske locations og dynamiske manuskripter leverer Indiana Jones eventyr, der kan ses igen og igen.

Billede og lyd:
Filmene har i den grad fået en flot restaurering. Farverne er mættede og gengives både troværdigt og overbevisende uden at miste sin filmiske kvalitet. Billedet har desuden solide kontraster, er imponerende detaljerigt og står skarpt, dog med en smule blødhed hist og her på de gamle film, men bestemt intet graverende. En fornøjelse.

Lydsiden er en endnu bedre. Her er imponerende godt smæk på både bulder og brag samt ikke mindst John Williams’ skønne score. Replikkerne går også klart igennem i et miks, der fornemt og medrivende balancerer sine elementer med både gode panoreringer samt fine detaljer og nuancer i lydlandskabet. Bedre bliver det ikke.

Ekstramateriale:
Der medfølger en femte disc, hvor man primært finder det mere end 7 timer lange sortiment af ekstramateriale. Her er både nyt og gammel materiale, desværre mangler der en smule fra dvd-udgivelserne, men det er til at leve med, med mindre man altså er ekstraordinær Indy-freak. For udgivelsen byder på massevis af dybdegående materiale om de fire film, deres tilblivelse og betydning for filmhistorien.

Man finder en ’making of’ for hver film (i alt ca. 156 min.) samt 12 kortere features, der ser på alt fra musikken til effekter og production design samt castet og locations (i alt ca. 145 timer). Endvidere er der to dokumentarer – en fra 1981, der bl.a. byder på spændende gamle klip og interviews (58 min.) samt en ny dokumenter, der bl.a. indeholder sjældne slettede scener og fraklip (58 min.). Alt i alt er her altså tale om et yderst fyldestgørende og interessant supplement til nogle fantastiske film. Sådan!

Læs om andre filmserier:
– Alien Anthology
– Mission: Impossible 1-4
– Ringenes Herre-trilogien
– Star Wars: The Complete Saga
–Harry Potter – den komplette saga

Originaltitel: Indiana Jones – The Complete Adventures, 2012. Indeholder: Raiders of the Lost Ark (1981), Indiana Jones and the Temple of Doom (1984), Indiana Jones and the Last Crusade (1989), Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (2008).
Instruktion: Steven Spielberg
Medvirkende: Harrison Ford, Karen Allen, John Rhys-Davies, Kate Capshaw, Amrish Puri, Sean Connery, Shia LaBeouf, Cate Blanchett, Ray Winstone m.fl.
Spilletid: 115 min., 118 min., 127 min. og 123 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment