Nicolas Cage i herlig vanvids-video

Det er mandag, så her er lige en musikvideo med min favorit, Nicolas Cage. Ikke helt så vellykket vanvittig som den bizarre Adrien Brody-sang. Men det er stadig en rimelig skør video og så griber jeg enhver chance for at smide noget Nicolas Cage ud her på bloggen – og jeg havde utroligt nok ikke set den her før. Deal with it…

Se mere med Nicolas Cage:
Nicolas Cage som kat
De 100 bedste Nicolas Cage-citater
Nicolas Cage burde have alle rollerne
Nicolas Cage giver den som Nicolas Cage
Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet

Eksorcismegys er en ret grum hjemmevideo

Der bliver slået to fluer med et smæk, når den håndholdte skrækfilm The Devil Inside ruller sig ud. For her er tale om et det altid populære besættelsesgys kombineret med dokumentargenrens form. Filmen giver sig nemlig ud for at være rigtige optagelser. Vi er altså i samme ’found footage’-boldgade som bl.a. The Blair Witch Project, Paranormal Activity og [REC].

Løjerne tager udgangspunkt i en grufuld hændelse tilbage i 1989, hvor Maria Rossi dræbte en præst og to nonner, der forsøgte at udførte en eksorcisme på hende. Hendes datter Isabella forsøger nu 20 år efter at finde frem til, hvad der egentlig skete med hendes mor, der nu befinder sig på den lukkede i Rom. Her hvirvles Isabella snart ind i et par eksorcisters uofficielle arbejde, mens ondskaben rykker tættere på.

Vi skal selvfølgelig både ned i klamme kældre og op på mørke loftsrum, mens lyset naturligvis også går på de mest ubelejlige tidspunkter. Gisp. Ja, The Devil Inside er ganske vist en klichéfyldt og vakkelvorn sag, men også relativt underholdende og med et par oprigtigt uhyggelige scener imellem – samt de obligatoriske billige jump scares, der skal sætte blodomløbet i gang hos de mindste.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Tillykke med fødselsdagen Stanley Kubrick

En af alle tiders største filmskabere er Stanley Kubrick. Han ville være blevet 84 år i dag og er en af mine store favoritter. Så der skal lige lyde et tillykke og en tak for de mange fantastiske film, der bl.a. tæller Spartacus, Lolita, Dr. Strangelove or, 2001: A Space Odyssey, A Clockwork Orange, The Shining og Full Metal Jacket.

Netop den skelsættende og helt igennem fantastiske 2001: A Space Odyssey har en gut netop klippet en trailer for, så den fremstår som en moderne og actionfyldt blockbuster. Tja, sådan en alternativ trailer er måske ikke just en værdig måde at hylde mesteren på, men uanset hvad, så må man sige, at den dvælende og poetiske film her fremstår langt mere aggressiv – en ganske sjov stiløvelse, om ikke andet.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=ZSGsh9so_dA[/youtube]

Se mere med Kubrick
Kubrick vs. Scorsese
HAL 9000 is getting hot…
Stanley Kubrick på væggen
H to the A to the L, HAL 9000!
Stanley Kubrick i ny indpakning
Plakater til den skræmmende ’The Shining’

Alle 3D-film er det samme

Det lader ikke til, at strømmen af film i 3D aftager lige med det samme. Well, jeg er nu heller ikke partout modstander af formatet, men hvorvidt det gør en filmoplevelse bedre eller ej, kan diskuteres. Men jeg synes bl.a., at Prometheus fungerede ganske fint i 3D – men jeg er nu også spændt på et gensyn i 2D.

Anyways. Kollegaerne hos Funny or Die har lavet et sjovt mashup, der peger på de mange sammenfald, der er i 3D-film – her med eksemplar fra bl.a. The Avengers, The Amazing Spider-Man, MIB 3 og Transformers: Dark of the Moon. Men de må have sovet i timen, for hverken Battleship, Mission: Impossible – Ghost Protocol eller Alvin and the Chipmunks: Chipwrecked er i 3D.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Fu4TMaG2yug[/youtube]

3D BONUS: nu i 3D!!!

Læs også mine anmeldelser af:
Prometheus: et flot og svulstigt rumeventyr
Ghost Rider 2: manisk Cage sætter igen ild til lortet
Transformers: Dark of the Moon: en omgang forvrøvlet robot-rod
Mission: Impossible 4: veloplagt Cruise i endnu en umulig mission

Kulørt rumeventyr er en bumlet fornøjelse

Ja, historien er unødvendigt rodet fortalt og tempoet en smule ujævnt, men rumeventyret John Carter er altså også herlig bombastisk og kulørt science fiction-underholdning. Jeg havde i hvert fald svært ved at modstå de grønne marsmænd med fire arme, den kluntede monsterhund og de episke scenerier på planten Basoom.

Det er en noget anden verden, der møder John Carter, da han på mystisk vis bliver transporteret til Mars, eller Basoom som den kaldes af indbyggerne. For der er liv på planeten, hvor en voldsom strid truer med at udslette befolkningen. John Carter – der nu pludselig kan hoppe umenneskeligt højt (!) – slår derfor pjalterne sammen med den hårdtslående prinsesse Dejah Toris for at redde planten. Kort fortalt.

Jep, et uforpligtende eventyr i spektakulære science fiction-klæder, hvor både sære væsner, imponerende rumkampe og mystiske gadgets pirrer ens indre eventyrer. For man bliver nærmest som John Carter selv transporet til denne fantastiske fremmede verden. Desværre vakles der rundt i en del plotmæssigt kludder, mens et hav af karakterer popper op, hvilket spænder en smule ben for den visuelt indtagende tur.

For ja, det er visuelt, at John Carter er stærkest. Persongalleriet er ikke videre interessant og specielt fremstår Taylor Kitsch noget stiv i rollen som John Carter, mens Lynn Collins er en smule mere indtagende som Dejah Toris. Det er dog den seksbenede monsterhund Woola, der er min favorit – et skønt og uimodståeligt sidekick.

Det er Andrew Stanton, som bl.a. har de fantastiske WALL·E og Find Nemo på CV’et, der debuterer som instruktør med ”rigtige skuespillere” – og visuelt har han bestemt bragt forfatteren bag Tarzan, Edgar Rice Burroughs 100 år gamle bogserie flot til live. For selvom filmen til tider er noget rod og der smides alt for mange karakterer og plottråde i den computergenerede eventyrgryde, så er universet bestemt indtagende.

Bl.a. giver de store rumslag og John Carters kamp med to kæmpemonstre en lyst til selv at søge mod stjernerne. Desværre floppede filmen økonomisk, så selvom den var tænkt som første del i en trilogi, bliver det det nok – ind til videre – ved denne ene film. Jeg var ellers gerne taget endnu en tur til Barsoom.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray, hvor de mange episke scenerier og storslåede action-scener kommer til deres ret. Detaljegraden og farvegengivelsen er indtagende og velbalanceret. Lydsporet spiller liges problemfrit og medrivende hele vejen. Sådan. (Filmen er også udkommet i 3D). Desuden medfølger en fin stak ekstramateriale.

Man får en feature, der ser nærmere på Burroughs liv og karriere (11 min.) samt en making of, hvor man bl.a. kommer med på settet og ser nærmere på de mange funktioner på produktionen (35 min.). Endvidere er der 10 slettede scener med introduktion og valgfrit kommentarspor med Stanton, der giver fine indsigter i tankerne bag scenerne. Slutterligt er der lidt spas fra settet (2 min.) og ikke mindst et engagerende kommentarspor med Stanton og to af filmens producere, som fans af filmen bør gå i kødet på. Alt i alt et udmærket og ofte oplysende ekstramateriale.

Originaltitel: John Carter, USA, 2012
Instruktion: Andrew Stanton
Medvirkende: Taylor Kitsch, Willem Dafoe, Lynn Collins, Mark Strong m.fl.
Spilletid: 2 timer 12 min.
Udgiver: Disney Home Entertainment

THE DARK KNIGHT RISES: Episk flagermusefinale er fængslende filmfryd

Med dødsforagt og episk svung kaster The Dark Knight Rises sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Den med spænding ventede afslutning på Christopher Nolans trilogi om nattens ridder er landet – og hvilken afslutning. Det er sand filmisk fryd fra start til slut og bestemt et tilfredsstillende sidste kapitel, til trods for mindre skavanker.

Det er otte år siden, Batman tog skylden for statsanklager Harvey Dents død. Kriminaliteten kom under kontrol og kappen blev lagt på hylden. Men da den muskelsvulmende Banes ambitiøse planer om at lægge byen i ruiner foldes ud, må Bruce Wayne rejse sig fra sit skjul og atter iføre sig masken. En kamp mod totalt kaos er i gang, mens døden ånder både flagermusemanden og hele Gotham City i nakken.

Det er et plottungt bæst, Nolan har strikket sammen og her strækker ud over hele 165 fascinerende minutter. Jo vist, der er et par bump i afviklingen af de mange plottråde, men aldrig noget, der truer med at sætte filmens medrivende momentum over styr. Balancegangen mellem dramatisk tyngde og storladen action holdes i hævd, hvor vi bl.a. også introduceres for den tvetydige Selina Kyle, bedre kendt som Catwoman.

Det er et næsten umenneskeligt pres, Nolan har lagt på sig selv med sine to første Batman-film – oprindelseshistorien Batman Begins og The Dark Knight med en uforglemmelig Heath Ledger som Jokeren. Men både som selvstændig film og åndeløs afslutning på sagaen, fungerer denne spektakulære kolos af et filmmonster nærmest gnidningsløst – og ikke uden nervepirrende overraskelser. Herligt.

Christian Bale bærer igen rollen som forpint helt, der må stå ansigt til ansigt med egne dæmoner og ikke mindst en enorm Tom Hardy som den skræmmende Bane. En fascinerende skurk, der udgør en værdig modstander til Batman og fornemt smelter sammen med Nolans univers. Anne Hathaway kommer jeg nok aldrig rigtig til at holde af, men hun klarer fornemt rollen som den uforudsigelige femme fatale Selina.

Hans Zimmers både smukke og adrenalinfremkaldende score akkompagnerer elegant de forførende billeder, hvor Nolan atter smækker yderst heftige actionscener sammen – ren eye candy, men også med en oprigtig frygt for begivenhedernes udfald i sig. Så selvom der er et par halvstive replikker imellem og til tider lidt mere plotafvikling end karakterudvikling, så er The Dark Knight Rises bestemt en både medrivende og underholdende afslutning på en fænomenal trilogi.

[tabgroup][tab title=”The Dark Knight Rises | Biograf-anmeldelse”] Vurdering 5/6


Originaltitel:
The Dark Knight Rises, USA, 2012
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Christian Bale, Michael Caine, Tom Hardy, Gary Oldman, Anne Hathaway, Morgan Freeman, Marion Cotillard, Joseph Gordon-Levitt m.fl.
Spilletid: 165 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

En ærlig trailer for ’The Dark Knight’

Så er det i morgen, at Christophers Nolans tredje og sidste Batman-film, den længe ventede The Dark Knight Rises får præmiere – og du vil her på bloggen kunne læse min anmeldelse. Meget passende er der netop landet en ærlig trailer til forløberen, den fantastiske The Dark Knight, hvor der bl.a. laves sjov med den brummende flagermus (indeholder en del spoilers).

Se flere ærlige trailers:

En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

’Evil Dead 2’ med søde og splattede katte

Jeg har tidligere postet den herlige ’katte-version’ af den voldelige The Raid samt den blodige Robo with a Shotgun. Nu er de ivrige katte tilbage med endnu en omgang splattet underholdning. Denne gang er det med en syret version af Sam Raimis klassiske Evil Dead 2 – og den er  faktisk er relativt klam. Skønt.

Siden har Sam Raimi bl.a. lavet de 3 (og knapt så skøre) ’Spider-Man’-film – altså dem med Tobey Maguire. Well, hvis ikke man kender Evil Dead 2, eller for den sags skyld de to andre film i serien, så kan de anbefales.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=zbLkfMbA0GY[/youtube]

Se også:
’The Raid’ med über-voldelige katte
’Hobo with a Shotgun’ som skørt modellervoks-remake
’Zombin Laden’ – en fjollet zombie-komedie

Læs også min anmeldelse af: Hobo with a Shotgun

Fantastiske Meryl Streep redder vakkelvorn jernlady

For pokker hvor er Meryl Streep forrygende som den stålsatte Margaret Thatcher – Englands første kvindelige premierminister. Men desværre er Jernladyen ikke den medrivende biopic, banen ellers er kridtet op til. Den gode historie er der, men her famles for meget rundt i de samme pointer og filmen er til tider uden gribende retningssans. Men fik jeg sagt, at Meryl Streep er helt forrygende.

Thatchers livshistorie og hårde vej til ministerposten fortælles i tilbageblik med sit udgangspunkt i nutiden, hvor den nu pensionerede minister kæmper med både demens, ensomhed og sorgen over sin afdøde mand. Det er altså i høj grad historien om og skyggesiden af mennesket bag den målrettede politiker, der her er i centrum.

Det er bestemt også et ofte både rørende og gribende portræt, men der bliver lidt for meget af ’gammel-kone-kæmper-med-hukommelsen-mens-filmens-bagmænd-håber-på-Oscar-statuetter-drama’. Det gav da også pote, Meryl Streep hev guldmanden hjem for bedste kvindelige hovedrolle – og ikke et øje var tørt. Det er bestemt også en både smuk og smertelig præstation, hun leverer. Ingen tvivl om det.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

EXCLUSIVE: Interview med Martin Scorsese

I forbindelse med udgivelsen af instruktøren Martin Scorseses seneste film, den  eventyrlige Hugo, er det en fornøjelse, at jeg her på MTV at the Movies kan bringe et eksklusivt interview med manden, der bl.a. også står bag Taxi Driver, Raging Bull, Goodfellas og The Departed. Han en af undertegnede absolutte favoritter og taler her bl.a. om det at arbejde med 3D samt hans tanker om filmmediets fremtid.

– Hej Martin, cool at du vil snakke med mig om Hugo. Men lad os hoppe ud i det. Jeg tænker, at du må have mødt nogle nye udfordringer, da det jo er din første film i 3D – kan du fortælle lidt om det?

Det var rigtig sjovt, men det gav også en del hovedbrud – men det var fornøjelige hovedbrud, kan man sige. Alle på holdet kan fortælle, at hvert skud var som en ny opdagelse – en ny måde at tænke i billeder på. Både i forhold til 3D-elementet, men også det, at filmen visuelt er baseret på en drengs hukommelse af Paris omkring 1930.

– Hvordan kan det være, at du overhovedet valgte at kaste dig over 3D?

Lige meget hvor vanskeligt det måtte blive, så tænkte jeg også, at det ville være sjovt at starte et nyt sted. Jeg ville teste grænserne og se hvor langt vi kunne gå. Jeg elskede bl.a. muligheden for at bruge dybde på en ny måde. 3D er spændende, men kræver også respekt. Sandheden er, at jeg altid har været interesseret i 3D og jeg følte, at Hugo var den perfekte mulighed for at udforske mediet.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF INTERVIEWET–> Læs mere