Indlæg

Top 10 – de bedste film fra 2012

/i , , , /af

Det er blevet tid til årets top 10 med de bedste film fra 2012. Herudover peger jeg på en række film, der også er værd at nævne fra året, der er gået samt ikke mindst højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen er baseret på film, der har været i dansk biografdistribution i 2012.

1. Take Shelter (Instr. Jeff Nichols)
Den knugende intense og fremragende Take Shelter behandler dommedagsfilmen på original og fængslende vis. Michael Shannon er fænomenal i hovedrollen som en mand, der kæmper med egne indre dæmoner og uhyggelige forudanelser om Jordens undergang. Min anmeldelse.

2. Amour (Instr. Michael Haneke)
Usentimentalt og med fængslende sanselighed giver Amour livets sidste åndedrag en øm skrøbelighed og døden et koldt nærvær. For nej, vi lever ikke evigt. En kendsgerning, der med Hanekes film får håndgribelig tyngde og et menneskeligt ansigt. Smuk, tragisk og pokkers gribende. Bum. Min anmeldelse.

3. Dame Konge Es Spion (Instr. Tomas Alfredson)
Paranoiaen sitrer i hvert billede, mens den forførende koldkrigsthriller folder sit komplekse puslespil ud. I roligt tempo drages man således ind i et kringlet spil af løgne, dobbeltagenter og skjulte dagsordener. En smukt orkestreret spionfilm. Min anmeldelse.

4. The Dark Knight Rises (Instr. Christopher Nolan)
Med dødsforagt og episk svung kaster The Dark Knight Rises sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Til trods for mindre skavanker er her bestemt tale om et tilfredsstillende sidste kapitel i Nolans Batman-trilogi. Min anmeldelse.


5. Prometheus (Instr. Ridley Scott)
Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indfanges eventyret i fængslende billeder. En spektakulær film med nok pondus til at overvinde sine ujævnheder og som heldigvis ikke er bleg for at servere overgearet B-films-snask. Min anmeldelse.

6. Shame (Instr. Steve McQueen)
Shame er som et insisterende råb af afmagt og indestængt vrede. Carey Mulligan er lige så sart og skrøbelig som Michael Fassbender er frygtløs og altomsluttet af sin fordærvede rolle. Deres samspil er følsomt, nærværende og tæt på at afføde en smule håb i et ellers håbløst landskab. Min anmeldelse.


7. Looper (Instr. Rian Johnson)
Man kan hurtigt blive rundtosset, hvis man forsøger at få fod på tidsrejser og deres hjernevridende muligheder. Her lykkedes det dog at etablere tidsrejsekonceptet uden at man mistes undervejs – men heldigvis nok til at tidskomplikationerne pirrende kilder ens intellekt. Min anmeldelse.


8. Young Adult (Instr. Jason Reitman)
Charlize Theron er forrygende som følelsesmæssigt forskruet ungdomsforfatter. En kvinde i slut-30’erne, der hænger ubehjælpsomt fast i sin high school-fortid. En tragikomedie, der er et både smerteligt og morsomt portræt af den usympatiske forfatter og hendes umulige jagt på lykken. Min anmeldelse.


9. Dredd (Instr. Pete Travis)
Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset. Det brutale bæst holder løjerne simple og tonser blot nådesløst afsted, men ikke uden, at der indskydes et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Sådan. Min anmeldelse.


10. The Cabin in the Woods (Instr. Drew Goddard)
En både opfindsom og sprælsk sag, der oplagt og med en ivrig kærlighed til genren vender horror-klichéerne på hovedet. For hvad der til at starte med ligner en gængs omgang metervaregys, ruller sig snart uventet om på maven for at lege tagfat med publikums forventninger. Min anmeldelse.

Andre nævneværdige film fra 2012
Udover årets top 10, vil jeg vanen tro fremhæve en række andre solide film fra året, der er gået. Bl.a. invasionssjov med Attack the Block, Wes Andersons fine Moonrise Kingdom, den episke vandretur Hobbitten: En uventet rejse, smuk agentaction med Skyfall, den charmerende The Artist, kulørt superheltesaction med The Avengers, den medrivende Mission: Imposible – Ghost Protocol og David Cronenbergs A Dangerous Method.

Videre til en herlig manisk Nicloas Cage i Ghost Rider: Spirit of Vengeance, isnende hjernevask med Martha Marcy May Marlene, det rå gangsterdrama Lawless, ondskabsfuld gru med Kill List, den hjerteskærende Extremely Loud & Incredibly Close, en klipklappe-klædt George Clooney i The Descendants, Martin Scorseses Hugo samt den buldrende Battleship.

Filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend
Jeg dækkede for tredje gang den københavnske filmfestival CPH PIX, hvor jeg nåede igennem 38 film. Her fik jeg nogle af årets bedste filmoplevelser og vil fremhæve følgende titler. Den intime Weekend, eksistentialistisk lejemorder-action med den thailandske Headshot, den dramatisk forførende Himizu og vanvidskomedien Tim and Eric’s Billion Dollar Movie.

Videre til den skæve ’feel-good-samurai-komedie’ Scabbard Samurai, ‘slow burner’-dramaet Snowtown, adrenalinkicket The Raid: Redemption, den rørende I Wish, udpenslede perversiteter med The Human Centipede 2, det gotiske gys Livid, den absurde Alps, den foruroligende Killer Joe, terrorfyldt junglehelvede med Captive og Todd Solondz’ sorte komedie Dark Horse.

2012 var også året, hvor København fik en ny mini-filmfestival, Blodig Weekend. En festival primært dedikeret til skrækfilm. På den fire dage lange festival nåede jeg 15 film og vil bl.a. fremhæve det voldsomme remake Maniac, som jeg også havde fornøjelsen af at introducere.

Videre til den italienske exploitation-shocker Morituris, medrivende blodsprøjt med [REC]³ Génesis, psychodramaet Excision, charmerende science fiction-snask med Manborg og klaustrofobisk gru med The Incident samt herlige gensyn med Lamberto Bavas 80’er-perler Demons og Demons 2, hvor jeg også fik hilst på instruktøren.

De forsømte film fra 2012
Når jeg går listerne igennem, kan jeg desværre igen i år se, at jeg mangler en håndfuld film, jeg har glædet mig til. Det får jeg indhentet i 2013 og glæder mig således bl.a. til De urørlige, Holy Motors, The Woman in Black, Hvad med Kevin?, Magic Mike, Modig, Ted, Monsieur Lazhar, Sinister, Tyrannosaur og Killing Them Softly. Ja, samt selvfølgelig alle de nye filmlækkerier, der venter i 2013.

– Læs også mine top 10-lister for 2009 og 2010 og 2011.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2012 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3, DAG 4.

Kees van Dijkhuizens filmmontage for 2012

/i , /af

Det kan godt være, at navnet på den hollandske Kees van Dijkhuizen er svær at udtale – til gengæld er det ikke svært at fatte, hvor cool hans årlige filmmontager er. 2012-udgaven er landet og igen klipper han både elegant og medrivende en ordentlig stak film sammen fra året, der er gået. Du finder alle de anvendte film HER.

Han har virkelig et godt øje for visuelle sammenhænge, hvor bl.a. bevægelser og genstande vellykket smelter sammen i dette flotte tilbageblik på 2012 med musik af bl.a. The Black Keys, Tame Impala og LCD Soundsystem. Han er også gutten bag serien [the films of], hvor man bl.a. finder en udgave med Ridley Scotts film. Tjek også lige Genrocks filmmontage for 2012 HER.

Min top 10 med de bedste film for 2012 er lige på trapperne, så hold øje med sitet her og på Facebook, hvor du jo er velkommen til at ’like’ Filmskribenten – men det har du sikkert allerede gjort, ik’?

Se også:
– Trailer-bonanza anno 2012
– Cinemageddon: en filmmontage for 2012

Cinemageddon: en filmmontage for 2012

/i , /af

Året lakker mod enden og derfor er det også ved at være tid til at gøre status over årets film. Top-lister og filmmontager er begyndt at ramme – montagen Cinemageddon ovenfor er en af slagsen. Der bliver således sammenklippet en lang række af årets film – og ja, året har været fuld af god filmopleveler samt nogle virkelig lårdede.

Ikke alle film har endnu haft dansk premiere, men blandt de der har, finder man bl.a. Hobbitten: En uventet rejse, Judge Dredd og The Dark Knight Rises, videre til Looper, Skyfall og The Avengers. Der er også blevet plads til Prometheus, Snow White and the Huntsman og The Hunger Games samt The Expendables 2, Twilight: Breaking Dawn – del 2 og Moonrise Kingdom. Se alle ovenfor.

Se også:
– Trailer-bonanza anno 2012.

Læs bl.a. også mine anmeldelser af:
– Dredd: Der er smæk på den übervoldelige Dredd
– Looper: Hjernevridende tidsrejse er medrivende science fiction
– Moonrise Kingdom: Romantiske enspændere på poetisk ø-eventyr

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 4: Træt kannibal, spansk splat, forskruet familie og varulve

/i , /af

DAG 4: I går var sidste dag på den nye filmfestival Blodig Weekend. Fire dage med både grufulde, smukke og medrivende film sluttede med manér, hvor jeg bl.a. løb ind i glubske varulve og poetiske teenager-traumer. Først stod den dog på en kannibalistisk søvngænger med Eddie: The Sleepwalking Cannibal.

Her spiller Thure Lindhardt kunstneren Lars, der er gået kreativt i stå og derfor flytter til en lille canadisk flække for at undervise på en kunstskole. En dag vender hans inspiration dog uventet tilbage i forbindelse med den stumme Eddies blodige søvngængeri og snart opsøger Lars det brutale natteroderi for at få gang i sit udtørrede kunstnersind. Ja, en herlig bizar præmis med sort humor og kunstner-klichéer.

Desværre går filmen en smule død undervejs. Historien afvikles noget statisk, mens forholdet mellem Lars og Eddie ikke helt får dramatisk bund nok til at holde mig fast – og ja, så kunne jeg også godt have undværet den overflødige romance. Til gengæld var filmen flot med sine stemningsfulde nattebilleder og kolde snelandskab. Den tørre humor sad dog ofte lige i skabet, bl.a. takket være Lindhardts underpillede tone – men helt vellykket var den altså ikke.

Inden filmen var der desuden en kort, men interessant debat om genrefilm (som fx gys, science fiction og fantasy), hvor bl.a. disse films trange kår i Danmark og begrænsede tildeling af filmstøtte-kroner blev diskuteret. Super fint med sådanne debatter på festivalen – og så stod den ellers på medrivende blodsprøjt med den spanske [REC]³ Génesis. Her går et bryllup helt i hundene, da en dæmon-lignende virus spreder sig blandt gæsterne, som en efter en forvandles til frådende monstre.

Godt tyve minutter inde i bryllupsmassakren droppes den håndholdte ’found footage’-stil, der ellers kendetegner de første film i serien. Det ændrede dog ikke på intensiteten og det blodopkastende tempo. Man kunne dog for min skyld godt have skruet ned for humoren i filmens anden halvdel. Men den faktisk helt rørende kærlighedshistorie mellem brud og brudgom gik godt i spænd med gruen og så var Leticia Doleras i brudekjole og med en stor motorsav en super cool heltinde.

Herefter ventede den både kradse og smukke Excision – endnu et højdepunkt på festivalen. Med surrealistiske mareridt og et ondt familiefordærv gik den i kødet på teenageren Pauline og hendes problemer med drenge, forældre og seksualitet. Et atypisk familiedrama og teenageoprør, der både var uhyre velskrevet og spillet. Bl.a. imponerede AnnaLynne McCord i hovedrollen som Pauline, der psykisk går i opløsning. Tragisk, men hele tiden med en sympati for Paulines pinsler.

Der blev desuden heller ikke lagt fingre imellem, når de eksplicitte mareridt foldede sig både blodigt og poetisk ud. En æstetisk nydelse og et i gribende portræt. Ja, ganske enkelt en forrygende og original filmoplevelse, der medrivende formåede at balancere tunge temaer som psykisk sygdom, religion og sex – det uden, at den sorte humor ødelagde det forskruede ubehag og den grundlæggende alvor i dramaet.

Tonen blev noget lystigere med den spanske horror-komedie Game of Werewolves. Her blev der serveret heftig varulve-action i en lille indspist landsby, som Tomás tager til for at skrive en bog. Forfatteriet erstattes dog snart af en flugt fra bidske varulve, der desuden var lavet med flotte, praktiske effekter. Herligt old school og med solidt spark i både brøl og brutal varulvevold. En sjov film, uden at blive ren komedie og som for alvor kom op i gear i sin sidste hæsblæsende halvdel.

Jeg nåede at se 15 titler under denne første omgang af Blodig Weekend, der udover at byde på fremragende film også beviste, at horror-genren kan være meget mere end blot blodig og brutal. En genre, der kan rumme både relevante og rørende fortællinger samt spænde fra krads alvor til herlig løssluppen splat. Jeg håber bestemt, at festivalen vender tilbage næste år – hvilket den gør, hvis man kan tro de umiddelbare meldingerne fra arrangørerne. Jeg ser i hvert fald allerede frem til endnu en omgang film, der både udfordrer filmmediet og sit publikum.

– Find mere om Blodig Weekend HER.
– Læs om min DAG 1, DAG 2 og DAG 3.

Læs også om disse relaterede film:
– Kill List: Sprælsk skrækfilm er forrygende ond
– Maniac Cop: Morderisk betjent amok i New York
– Rabies: Israelsk galskab smitter ikke skræknerven
– Hobo with a Shotgun: Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 3: Gotisk gys, vanvid, overtro samt indavl og midnatsgru

/i , /af

DAG 3: Blodig Weekend blev endnu mere blodig på tredjedagen, der bød på alt fra morderisk indavl til zombie-lignende gladiatorer. Dagens første film var det flotte, gotiske gys Livid. Den er lavet af de to franskmænd Julien Maury og Alexandre Bustillo, der debuterede i 2007 med Inside – en af de seneste års absolut mest forrygende, blodige og poetiske skrækfilm.

Det smukke og grumme er også fængslende forenet i Livid, der dog er helt anden og mindre blodig sag end debuten. Her var skøn ’haunted house’-stemning i det store, knirkende hus, hvor filmen udspiller sig. Lucie og en flok af hendes nysgerrige venner bryder nemlig ind i gemakkerne efter mørkets frembrud, for at finde den skat, som efter signede skulle være gemt et sted i huset.

Deres skattejagt ender dog snart som et overnaturligt mareridt, der med en egen mørk logik sætter virkeligheden ud af spil og indsætter isnende uhygge. For fra at være en spøgelseshistorie udfoldet i en relaterbar virkelighed, ender filmen som et regulært mareridt, hvor det overnaturlige hersker. Et forførende genremiks. Man forstår godt sammenligningen med bl.a. italienske Dario Argentos irrationelle skrækfilm.

Herefter gik turen ind i et sindssygehospitals mørke gange med den atmosfærefulde The Incident, hvor stormen raser og regnen siler ned. Her går patienterne pludselig amok og kaster sig voldeligt over personalet. En både dyster og herligt tung film, hvor både volden og vanviddet eskalerer på smukkeste vis – og det uden at svælge unødvendigt meget i brutaliteten. Isoleret gru og med super karismatisk skurk.

Dagen fortsatte med Sennentuntschi. En ambitiøs og originalt fortalt film, der med et indbygget mordmysterie bl.a. slyngede sig omkring overtro, okkultisme, religiøs fanatisme og mænds forkvaklede forhold til kvinder. Den blev dog lidt tung i røven og en smule ujævn i sin afvikling af sit knudrede plot. Men pyt med det, for filmen levede fint i kraft af en indtagende og rå miljøskildring samt sin fortættede stemning i det smukke, schweiziske bjerglandskab, hvor det olme drama udspillede sig. 

Herefter hoppede jeg på horror-komedien Inbred, hvor blodet sprøjtede lystigt fra afrevne lemmer og åbne benbrud. En underholdende omgang snask, hvor en flok byboere støder på en hob af morderisk indavl langt ude på landet. Filmen mister dog tempo og energien siver momentant ud af den ellers veldrejede blodpølse.

Men balancen mellem ubehagelig vold og sort humor var ofte fin, mens det kulørte cast af landsbytosser også hjalp på udskejelserne – selvom der gik lidt for meget ”spøg-og-skæmt”-gebis i noget af indavlet.

Jeg sluttede dagen med den onde Morituris. En herlig mørk og makaber midnats-shocker, der leverede både oprigtig ubehag samt et morbidt og overraskende skifte halvvejs i filmen. For denne italienske exploitation-lækkerbisken starter i velkendt terræn med et par søde, feststemte tøser på vej til rave med deres nye mandevenner. De er dog ikke særligt søde gentlemen, for i stedet for dans og kindkys, byder de i ly af skovens mulm og mørke op til voldtægt og misbrug. Grumt.

Ja, Morituris gav denne skønne fysiske reaktion, hvor maven vender sig i takt med pigernes pinsler. Et både originalt og fantastisk bæst af en film, der gav mindelser om klassikere som de brutale The Last House on the Left og I Spit on Your Grave – uden dog på nogen måde af blive en tam hyldest. En film, der så absolut er i sin egen ret og et væmmeligt højdepunkt på festivalen. Fuck yeah! Midnatsgru, der gjorde alt det rigtige for mig uden at blive forudsigelig. Ubarmhjertig, skånselsløs og smuk brutalitet, hvor en bizar og sadistisk sidehistorie desuden fornemt ekkoede pigerne og deres voldtægtsmænds blodige skæbner.

– Find mere om Blodig Weekend og filmvisningerne HER.

Læs også om disse relaterede film:
– Strigoi: Rumænske vampyrer og mystiske mord
– The Ward: Creepy sindssygeanstalt med labre tøser
– The Woman: Lænket kvinde er grotesk familieunderholdning
– A Serbian Film: Kontroversiel serber gør sit bedste for at chokere
– I Spit on Your Grave (remake): Girl power med en blodig hækkesaks

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 2: Seriemorder, monster-sprutte og biograf-dæmoner

/i , /af

DAG 2: Fredag kom filmfestivalen Blodig Weekend for alvor i gear og jeg fik set fire film på en forrygende anden dag. Jeg startede med at introducere det fremragende remake af William Lustigs seriemorder-klassiker Maniac i Cinematekets biograf – en voldsomt lækker film. I hovedrollen som morderen Frank finder man en forpint Elijah Wood, der tumler med barndomstraumer og pigeproblemer (mildt sagt).

For den kære Elijah kan simpelthen ikke lade være med at myrde og rituelt skalpere smukke kvinder for at påklæde sine elskede mannequiner deres nye, blodige frisurer. Ja, grumt og brutalt, men også tragisk. For udover de yderst rå og medrivende mord, kommer man også godt ind i hovedet på den syge Frank – ja, nærmest bogstavelig talt. For størstedelen af filmen ses fra Franks point of view, hvilket bl.a. er med til at give ham et uhyggeligt nærvær og samtidig understrege hans ensomhed.

Desuden var filmen en visuelt indtagende sag, der med sine stemningsfulde og smukke billeder fornemt indrammede ubehaget og Franks i grunden sørgelige liv. Maniac forener således eksplicitte mord med et indtagende portræt af en seriemorder – hvilket også er en af originalens styrker. Fik jeg for resten sagt, at der var nogle lækre kills – on screen, insisterende og kniven helt inde i kødet. Sådan!

Stemningen blev noget lettere og mere løssluppen med den efterfølgende horror-komedie Grabbers. En monsterfilm efter alle kunstens regler, der fint fik brugt genrens klichéer uden at miste sin egen berettigelse. For løjerne på en lille irsk ø, hvor et blæksprutte-lignende moster går amok var absolut veloplagt creature feature-underholdning med både veltimet komik og et slimet uhyre.

Det charmerende og skæve cast af irske øboere bød desuden på flere mindeværdige karakterer. Heriblandt Lalor Roddy som uimponeret fisker, Richard Coyle som fordrukken betjent og hans regelrette kollega, en sød Ruth Bradley. Nej, aldrig rigtig uhyggelig, men oprigtig sjov og med herlig tør humor. Aftenen sluttede med den italienske instruktør Lamberto Bavas to snaskede 80’er-film, Demons og Demons 2.

Den første er en perfekt biograffilm, da den netop foregår i en biograf, hvor en flok ækle dæmoner går løs på de sagesløse gæster. Yes! Grønt slim, lysende øjne og et cool soundtrack med både laber synthesizer-bund samt bl.a. Mötley Crüe og Pretty Maids. Opfølgeren blev vist i Husets hyggelige biograf, hvor løjerne fortsatte med dæmonbesatte yuppier, svedige bodybuildere og mere monster-splat. Herligt.

Lamberto Bava var selv til stede og introducerede filmene samt svarede på spørgsmål fra et begejstret publikum. Desuden var det en oplevelse i sig selv at se Demons i en fyldt sal med et hujende publikum! Når ja, jeg fik også lige signeret mine eksemplarer af de to film samt hans Macabre, der vises i dag, hvor der bl.a. også venter gotisk gru med Livid og indavlede galninge i Inbred. Kom så afsted…!

– Find mere om Blodig Weekend og filmvisningerne HER.

Læs også mine anmeldelser af:
– Macabre: Makaber affære i skummel villa
– Inferno: Et vidunderligt inferno af skræk og rædsel
– Four Flies on Grey Velvet: Et smukt morder-mysterium

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 1: Blodigsudgydelserne blev skudt grotesk godt i gang

/i , /af

DAG 1: I går torsdag var første dag på den nye filmfestival Blodig Weekend, der afvikles i København frem til og med søndag – en festival dedikeret til de mere grumme, groteske og blodige film. Og ja, festivalen blev skudt godt i gang. Jeg nuppede to styk – den samfundssatiriske og sorthumoristiske God Bless America samt den energiske no-budget science fiction-sjasker Manborg.

Vi har vel alle haft lyst til, måske ikke ligefrem at nakke, men så i det mindste at give reality-stjernerne en kindhest. Den fraskilte Frank tager skridtet videre i den herligt absurde God Bless America. For efter at være blevet fyret og oven i hatten få konstateret kræft vælger han at pløkke løs på egoistiske og forkælede døgnflue-kendisser i et korstog for at få folk til at opføre sig ordentligt.

Frank gøres selskab af pigen Roxy og så går der ellers Bonnie og Clyde i løjerne – eller måske rettere Mickey og Mallory Knox. Det er både morsomt og mildt tankevækkende at se den bizarre præmis ført ud i livet. En absurd parodi på kendis-møllen og sulten efter at være på – noget Roxy selv fanges i, da hun midt i nedskydningerne netop selv higer efter at blive set på TV. En fin pointe. Tara Lynne Barr er desuden skøn som den skarpladte og hurtigtsnakkende skolepige Roxy.

Filmen mister desværre en smule pusten af og til, mens logikken også er sat helt ud af spil – bl.a. med et mistænkeligt fravær af politi. Det er dog ”detaljer”, man ikke skal hænge sig i. Desuden af Frank og Roxy en medrivende duo, der giver mindelser om bl.a. Hit-Girl og Big Daddy i Kick-Ass, samt The Crimson Bolt og Boltie i Super. Joel Murray er perfekt som den livstrætte Frank, men mangler mere psykologisk dybde, der kunne have gjort dramaet mere nærværende. Nu må man nøjes med blodig og underholdende satire, hvilket bestemt også varmt kan anbefales.

Herefter var der dømt charmerende science fiction-snask med den skramlede Manborg. En film lavet med et minimum af penge, men et overskud af kærlighed til både 80’er-action og gamle computerspil. Her følger man Manborg – halvt menneske og halvt cyborg – der samme med tre andre kulørte typer går til kamp mod en hær af ækle nazi-monstre, der ledes an af den grumme Count Draculon.

Nogen vil kalde det kitsch, kult eller dårlig smag – jeg vil sgu bare kalde det pokkers god stil. Det tungt dundrende synthesizer-score er labert og de skønne stopmotion-effekter samt selvgjorte special effekts skaber et indtagende univers af VHS-drømme, hologrammer og kærlige referencer til film som The Terminator og RoboCop. Jep, Manborg er både morsom, veloplagt og voldsom. I dag venter der så bl.a. en grum seriemorder og sultne dæmoner… yes!

– Find mere om Blodig Weekend og filmvisningerne HER.

Læs også:
– Vidunderlige og vanvittige VHS-film
– Hands of Steel: Muskuløs cyborg deler tørre tæsk ud i 80’er-fremtid
– 2019: After the Fall of New York: Herlig postapokalyptisk smadderkasse

BLODIG WEEKEND 2012: Ny spændende og blodig filmfestival i København

/i /af

Der venter en ny og blodig filmfestival i København. Den hedder Blodig Weekend og vil foregå for første gang fra nu på torsdag d. 27. september til og med søndag d. 30. september. Den vil løbe af stablen i både Filmhusets biograf Cinemateket og Husets Biograf. Udover de mange film, vil festivalen bl.a. også byde på besøg af instruktører samt et Collector’s Market, hvor man vil kunne få fingre i labert merchandise som bl.a. sjældne filmplakater og film.

Faste læsere af bloggen vil vide, at jeg har en forkærlighed for skrækfilm. Det er bl.a. derfor også en stor ære at få lov til at introducere en af filmene, nemlig remaket af William Lustigs grumme klassiker Maniac fra 1980. I den nye version er det dog noget overraskende den ellers så søde Elijah Wood, der skal spille den psykotiske morder Frank Zito. Den glæder jeg mig meget til at se, hvilket kommer til at ske fredag d. 28. september kl. 16:30 i Cinemateket.

Husk at følge med her på MTV at the Movies, hvor jeg vil skrive om min færden samt de film jeg ser på festivalen. Jeg håber vi ses, hvis altså du tør…

– Husk at ’like’ Blodig Weekend på Facebook og besøg dem også HER.
– Køb billetter hos Cinemateket HER.

BaBaBooooom – smæk på Hollywood

/i , , /af

Flere af årets helt store blockbusters har allerede haft premiere, men der venter bestemt stadig flere af slagsen hen over sommeren og senere på året. Patrick Peris, der også stod bag det labre mashup Confrontation, har nu lavet endnu et eksplosivt mashup som han kalder Bababoooom Hollywood Mashup 2012.

Her finder man over 30 titler kogt ned til små 3 minutters heftig actionlir, bl.a. med klip fra The Amazing Spider-Man, The Avengers og Prometheus samt de kommende The Hobbit: An Unexpected Journey, The Dark Knight Rises og The Bourne Legacy. Jep, der venter bestemt stadig et par af de helt store Hollywood-baskere…

[vimeo]http://vimeo.com/45100844[/vimeo]

Se andre mahups:
– ’WALL·E’ vs. ’Prometheus’
– ’Ghostbusters’ tilsat ’Inception’
– Bare rolig, jorden er gået under før
– Film parret med musikalske overraskelser
– Konfrontationer, øretæver og eksplosioner
– TRON indtages af elektronisk Led Zeppelin

CPH PIX: 18 dages filmfestival er slut

/i /af

DAG 18: Jeg dækkede for tredje gang CPH PIX her på bloggen og efter 18 dage med masser af forrygende, fængslende og spændenden film havde filmfestivalen sin sidste dag i søndags. Så nu vender bloggen tilbage til de sine mere vante folder.

Det har virkelig været et stærkt program i år med langt flere gode filmoplevelser end fusere. Skønt. Jeg nåede at se og skrive om små 38 film ud af det omfangsrige udvalg. Vanen tro kom jeg godt rundt i både genrer og verden med film fra bl.a. Frankrig, Grækenland, Japan, Mexico, Australien, Tyskland, Indonesien, USA, Filippinerne, Sydkorea og Brasilien – her blev der budt på alt lige fra nære dramaer, aparte absurditeter, spaglede skrækfilm, intens action og søde komedier.

Som det forhåbentlig har fremgået af mine skriverier fra i år, er det en festival, der giver rig mulighed for mange forskellige oplevelser – og noget for enhver smag. Og skulle man overhovedet have været i tvivl, så viser CPH PIX med al tydelighed, at der i den grad sker spændende ting i filmlandskabet rundt omkring i verden.

De 38 film jeg fik set og skrevet om på CPH PIX 2012: Last Screening, Dark Horse, Lovely Molly, Weekend, Le Petit Poucet, Miss Bala, Take Shelter, Faust, Gantz, Gantz: Perfect Answer, Sleep Tight, Arirang, Smuggler, Himizu, Poongsan, The Raid: Redemption, Snowtown, Scabbard Samurai, I Wish, The Future, Headshot, L, Tim and Eric’s Billion Dollar Movie, Livid, Terri, Hard Labor, Reported Missing, The Preening Swan, Porfirio, The Human Centipede 2, Twixt, Alps, By Day and By Night, 4:44 Last Day on Earth, Killer Joe, Kinetta, For Ellen, Captive.

– Læs mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011 og 2012.