Top ti liste – Filmskribenten

De 10 absolut bedste film fra 2019

25. december 2019/i Artikel, Top liste, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

De 10 bedste film fra 2019: Så har endnu et filmår nået sin ende med op til flere stærke titler i årets løb. Jeg bringer således her min liste med de 10 absolut bedste film fra 2019.

Min top 10 er baseret på de film, der har haft dansk biografpremiere i 2019, hvorfor blandt andet hverken re-premierer tæller med eller festivalfilm fra eksempelvis CPH PIX og Blodig Weekend.

10 – ’Godzilla: King of Monsters’
Der er fuld æde på bombastisk monsteraction i denne monstrøse og vildt underholdende omgang gigantisk-bæst-mod-gigantisk-bæst-film. Det er storslået, flot og dystert. Ja, kærlighed ved første blik.

9 – ‘High Life’
2019 bød på en forførende tur ud i verdensrummet med Claire Denis’ sælsomme science fiction-fortælling om en far og hans lille baby svævende rundt langt ude i rummet med Robert Pattinson som faderen.

8 – ‘Parasite’
Ok, denne sydkoreanske genrebastard tog sgu lige røven på mig. For ligesom jeg troede, at jeg havde luret den, så tager den et skarpt sving til højre og udvikler sig til en regulær spændingsfilm. Eminent.

7 – ‘Once Upon a Time… in Hollywood’
Quentin Tarantino, Brad Pitt og Leonardo DiCaprio. Ja, et gyldent trekløver, der her leverer en af årets klart bedste og morsomste filmoplevelser med et skønt portræt af drømmemaskinen Hollywood i 1960’erne.

6 – ‘Girl’
Jeg sad dybt berørt tilbage efter at være kommet ind på livet af Lara – en 15-årig ung kvinde, der er født i en drengekrop og kæmper en lavmælt og hård kamp for at finde sin identitet og plads i livet.

5 – ’The Favourite’
Jeg er vild med den græske instruktør Yorgos Lanthimos’ film – ikke mindst dette sorthumoristiske kostumedrama med Olivia Colman, Emma Stone og Rachel Weisz dynamisk i front for eskapaderne.

4 – ’Den Gyldne Handske’
Det stinker af råddenskab, triste skæbner og brune bodegaer i tyske Fatih Akins både væmmelige, tragiske og ulækre, men også overraskende morsomme seriemorderfilm ‘Den Gyldne Handske’. Jeg elsker det.

3 – ‘Joker’
En intens og konstant nærværende Joaquin Phoenix har påtaget sig opgaven som klovnen, der i den dystre film lyder det borgerlige navn Arthur Fleck. En mand, som bestemt ikke er rask i hovedet. Formidabel.

2 – ’Us’
Jordan Peele rev mig rundt i manegen med ’Get Out’. Nu har han så gjort det igen med dobbeltgænger-gyset ’Us’. Virtuost instrueret og urovækkende eksekveret genrebastard, der tåler flere gensyn.

1 – ’Midsommar’
Ari Asters ’Hereditary’ er en af dette årtis absolut bedste gys. Med ’Midsommar’ gør instruktøren det igen. Denne gang i fuldt dagslys, hvor et ellers idyllisk Sverige forvandles til det rene vanvid. Vidunderligt!

De 10 bedste film fra 2018

25. december 2018/i Artikel, Top liste, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

De 10 bedste film fra 2018: Så har endnu et filmår nået sin ende med op til flere stærke titler i årets løb. Det har blandt andet været et godt år for horrorfilm – hvilket min top 10 over årets bedste film også afspejler.

Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på de film, der har haft dansk biografpremiere i 2018, hvor hverken re-premierer tæller med eller festivalfilm fra blandt andet CPH PIX og Blodig Weekend.

10) Halloween
Den ikoniske morder Michael Myers vendte tilbage, mens også Jamie Lee Curtis gentog sin rolle som den jagtede Laurie Strode – nu 59 år gammel, men absolut med slag i. Måske ikke en perfekt film, men en af årets for mig absolut mest underholdende oplevelser og bestemt en værdig tilføjelse til ‘Halloween’-franchisen.

9) ‘Creed II’
Sylvester Stallone var tilbage i sin legendariske rolle som bokseren Rocky Balboa – denne gang for sidste gang. Det er bestemt et værdigt farvel til den hjertelige og eftertænksomme nu eks-bokser. En både rørende og medrivende film, hvor Michael B. Jordan træder til som det hårdtslående nye bokse-talent.

8) ‘Call Me By Your Name’
Luca Guadagnino har med ‘Call Me by Your Name’ skabt et både smukt, dragende og gribende kærlighedsdrama, hvor Armie Hammer og Timothée Chalamet indtager rollerne som det forelskede par i det landlige italien, hvor den gode mad og lækre vin nydes, mens der diskuteres både litteratur, kunst og filosofi.

7) ‘The Shape of Water’
Guillermo del Toros Oscar-vinder – blandt andet for bedste film – er en sælsom, dragende og rørende fortælling om den umage romance mellem en sky fiskemand og en drømmende kvinde. En film, der greb mig med et fascinerende univers, men altså bestemt også netop fortællingen om det umage kærlighedsforhold.

6) ‘The House That Jack Built’
Lars von Trier har været på banen med en både eftertænksom, brutal og dejlig sorthumoristisk seriemorderfilm, hvor en stærk Matt Dillon indtager hovedrollen som seriemorderen Jack. Med en række nedslags i Jacks liv gennem 12 år fortælles hans historie og evige jagt på at skabe sit ultimative kunstværk via mord.

5) ‘Suspiria’
Italienske Darios Argentos farvemættede, blodige og smukke ‘Suspiria’ fra 1977 er en af mine absolutte favoritter, så at Luca Guadagnino tog livtag med den var ret så spændende. Heldigvis er der kommet en film ud af det som bestemt er i sin egen ret. Både smuk, fascinerende og dragende filmoplevelse.

4) ‘First Man’
Jeg har været en fascinerende tur på månen anno 1969 med Damien Chazelles ‘First Man’. Her indtager Ryan Gosling rollen som en mut Neil Armstrong, der sætter den første legendariske fod på månens overflade. En film, der på en gang et gribende drama, men altså bestemt også en imponerende film rent teknisk.

3) ‘Mission: Impossible – Fallout’
Det var også året, hvor min favorit Tom Cruise vendte tilbage i rollen som Ethan Hunt med film nummer seks i Mission: Impossible-franchisen – og hvilken tilbagekomst. Ikke kun en af årets bedste actionfilm, men også noget af vildeste og mest medrivende action jeg har set i flere år.

2) ’Hereditary’
Det er en imponerende debut som Ari Aster her har leveret som spillefilmsinstruktør. Jeg skræmmes ikke let, men det lykkedes altså med denne horrorfilm, der ganske enkelt også er et gribende drama, der kredser om sorg og traumer med blandt andet en vild Toni Collette som moder i en dysfunktionel familie.

1) ‘Phantom Thread’
En altid seværdig Daniel Day-Lewis spiller kjoledesigneren Reynolds, mens Vicky Krieps i en både sart og stærk rolle som Alma udgør parret med et ret så intenst og turbulent forhold. Paul Thomas Anderson instruerer med øje for detaljen og smukke billeder på stribe, mens Jonny Greenwood leverer det dragende score.

De 10 bedste film fra 2017

24. december 2017/i Artikel, Top liste, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

De 10 bedste film fra 2017: Så har endnu et filmår nået sin ende med op til flere stærke titler i årets løb. Faktisk så mange, at jeg havde svært ved at begrænse mig til blot en top 10. Herligt, men også udfordrende så at skulle sammensætte listen.

Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på de film, der har haft dansk biografpremiere i 2017.

1) GET OUT (instruktør: Jordan Peele)
De fleste kender vel til det der med at skulle møde svigerforældrene for første gang. Det kan være en nervepirrende oplevelse. Det bliver det i hvert fald for Chris i denne forrygende intense, genrevridende og potent underspillede horror-mystery-thriller.

2) BABY DRIVER (instruktør: Edgar Wright)
Undskyld på forhånd mit sprog, men for satan og helvede, hvor er ‘Baby Driver’ dog en formidabel filmoplevelse. Musikalsk medrivende, overlegent klippet og dynamisk filmet. Hele vejen. Ja, spænd sikkerhedsselen og hop ombord i denne fremragende bilfræser af en film.

3) THE KILLING OF A SACRED DEER (instruktør: Yorgos Lanthimos)
En film, der unikt balancerer det både absurde, sorte, knugende, uhyggelige og morsomme på engagerende vis. En lille familie sættes her på prøve, mens opløsningen konstant lurer om hjørnet. Ganske enkelt mesterligt skruet sammen.

4) THE HANDMAIDEN (instruktør: Chan-wook Park)
Et pirrende, sensuelt og delikat trekantsdrama fra Chan-wook Park. En forførende film, der leverer en spændstig historie, der pirrende leger med publikums forventninger i et spindelvæv af liderlighed, lyster, intriger og rænkespil.

5) BLADE RUNNER 2049 (instruktør: Denis Villeneuve)
Det er ikke alene en vildt imponerende visuel side, der her forløses medrivende og drømmende flot, men også en spændende og hvirvlende historie om blandt andet det at være menneske. En værdig opfølger til Ridley Scotts ‘Blade Runner’ fra 1982.

6) STAR WARS: THE LAST JEDI (instruktør: Rian Johnson)
Stjernekrigen fortsætter for fuld drøn, hvor den overordnede spændingskurve kun spændes mere og mere filmen igennem. Et overrumplende, actionfyldt og medrivende rumeventyr, der lader mig sulten tilbage efter mere. Sådan.

7) DUNKIRK (instruktør: Christopher Nolan)
Jeg efterlades ikke med meget andet at klynge mig til end situationernes håbløshed og krigens kaos, når Christopher Nolan folder sin klaustrofobiske krigsfilm ‘Dunkirk’ ud til lands, til vands og i luften. Gribende, udfordrende og intens.

8) KONG: SKULL ISLAND (instruktør: Jordan Vogt-Roberts)
Så er der monster movie madness! Kongen er tilbage – som i King Kong er tilbage. Den enorme gorilla, der så let som ingenting kan rive adskillige helikoptere ned fra himlen og uden rysten tage imod skudsalver fra hidsige automatvåben.

9) VINTERBRØDRE (instruktør: Hlynur Palmason)
En fascinerende, fysisk og unik film i både fortællestil og visuelt, hvor en magnetisk Elliot Crosset Hove indtager hovedrollen. Her smelter det lavmælte plot dragende sammen med en både drømmende og jordbunden billedside. Intens, forførende og uforudsigelig.

10) WAR FOR THE PLANET OF THE APES (instruktør: Matt Reeves)
Aberne er tilbage på hesteryg og med automatvåben i hænderne. Denne gang i det – indtil videre – sidste kapitel i den nye abe-saga. Vi er nået til enden og den endelige konfrontation mellem abe og menneske. Stemningsmættet, medrivende og yderst flot.

De 10 bedste film fra 2016

22. december 2016/i Artikel, Top liste, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

De 10 bedste film fra 2016: Så har endnu et filmår nået sin ende. Ikke just det stærkeste filmår, meeeeen der har trods alt været ok med titler til at besætte min årlige top 10-liste. Sådan nogenlunde. Som altid er der titler, jeg af uransagelige årsager ikke har fået set, eksempelvis The Lobster. Den må jeg nuppe i det nye år.

Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på de film, der har haft dansk biografpremiere i 2016. Derfor er blandt andre den ellers fremragende The Witch ikke med.

1) ARRIVAL (instruktør: Denis Villeneuve)
Vi har set et utal af eksplosive møder med rumvæsner på film, men med Denis Villeneuves Arrival er der tale om et langt mindre pompøst encounter med en fremmed livsform. Det er en elementært spændende film, der ligeledes sætter både hjernen og følelserne i sving på fin og afbalanceret vis. En filmoplevelse af de store, der kommer til at indgå i rækken over science fiction-klassikere.

2) THE REVENANT (instruktør: Alejandro G. Iñárritu)
Det er pænt nederen at være Leonardo DiCaprio i The Revenant. Han bliver nemlig fatalt såret af en bjørn og efterladt i den amerikanske vildmark, hvor han forsøger at overleve i den iskolde natur. Simpelt og elementært spændende, hvor filmen lykkedes med at fremkalde en helt fysiske tilstedeværelse i det ubarmhjertige landskab. Vildt. Min anmeldelse.

3) SON OF SAUL (instruktør: László Nemes)
Ja, der kan laves film om grusomhederne i KZ-lejrene under 2. Verdenskrig. Og ja, de kan bestemt være ligeså relevante i dag som nogensinde. Det beviser László Nemes med sin både rystende og uafrystelige film, der foregår i 1944 i Auschwitz, hvor man fra en fanges point of view følger hans liv i lejren med blandt andet afbrænding af liv og gasning af øvrige fanger.

4) EX MACHINA (instruktør: Alex Garland)
En forrygende og kompakt lille film, der på kompleks, underholdende og intelligent vis får sat emnet kunstig intelligens stævne. Her følger man nemlig en ung programmør, der udvælges til et eksperiment om netop kunstig intelligens hos et charmerende og halvgalt geni langt ude i en skov, hvor grænsen mellem menneske og robot således bliver udvasket.

5) ROGUE ONE: A STAR WARS STORY (instruktør: Gareth Edwards)
En langt mere beskidt, rå og gritty udgave af Star Wars-universet end hidtil set på film, hvor publikum introduceres for en række nye karakterer, man ikke kender fra den ellers elskede kanon af film. Både de nye ansigter og den mere alvorlige tone fungerer med tung regn og dystre settings. Min anmeldelse.

6) THE HATEFUL EIGHT (instruktør: Quentin Tarantino)
Tarantino tager publikum med ind i en intens trykkoger af en træhytte med otte revolver-røvhuller i sin seneste film. En pokkers medrivende og veldrejet dramatisk film, der stort set kun udspiller sig inden for hyttens fire klaustrofobiske vægge, hvor spændingerne bygges sikkert op simultant med, at mistroen vokser. Min anmeldelse.

7) ANOMALISA (instruktør: Duke Johnson, Charlie Kaufman)
Filmskaber og manuskriptforfatter Charlie Kaufman har sammen med Duke Johnson skabt Anomalisa. Et underspillet, rørende og tragisk samt meget menneskeligt drama – men med dukker. Et sirligt stop-motion-univers, der følger den ensomme Michaels tur til en konference, hvor mødet med en kvinde sender ham ud på en indre rejse om at finde kærligheden – ikke mindst til sig selv.

8) 10 CLOVERFIELD LANE (instruktør: Dan Trachtenberg)
Hvad ville du gøre, hvis Jorden blev ramt at et angreb, der betød døden på grund af strålefare, hvis du gik udenfor? Sådan er det i 10 Cloverfield Lane, hvor man følger tre personer, som har forskanset sig i en underjordisk bunker. Her langt under jorden opstår spliden og paranoiaen dog hurtigt i dette intense kammerspil med en tiltagende paranoia. Min anbefaling.

09) MIDNIGHT SPECIAL (instruktør: Jeff Nichols)
Jeff Nichols rev mig omkuld med den apokalyptiske Take Shelter i 2012. Med Midnight Speciel gør han det ikke helt så meget, men bestemt nok til, at denne science fiction- skråstreg underspillede superhelte-film når en niende plads. For en fars flugt med sønnen Alton fra regeringen på grund af drengens utrolige kræfter er både fantasifuld, spændende og tankevækkende, når den er allerbedst.

10) BATMAN V SUPERMAN: DAWN OF JUSTICE (instruktør: Zack Snyder)
2016 blev året, hvor den længe ventede kamp mellem to af superhelteverdenens største ikoner landede. Den er ikke er uden sine blandt andet plotmæssige problemer, men jeg kunne godt lide dens tegneserieæstetik, det bombastiske univers og ikke mindst Ben Afflecks portræt af en brutal mere Batman. Få også lige set Ultimate Edition-udgaven af filmen, der byder på 30 minutter mere spilletid.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 og 2014 og 2015.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook her.

De 10 bedste film fra 2015

17. december 2015/i Artikel, Top liste, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

De 10 bedste film fra 2015: Endnu et år har nået sin ende, hvilket også betyder, at det er blevet tid til min årlige top 10 med de bedste film fra året, der er gået. Den følger herunder. Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på film, der har haft dansk biografpremiere i 2015.

1) MAD MAX: FURY ROAD (instruktør: George Miller)
Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde. For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få alle til at installere sikkerhedsseler i deres filmsæder. Wroooom! Min anmeldelse.

2) WHIPLASH (instruktør: Damien Chazelle)
Dedikation, passion og en forrygende fuckfinger til middelmådigheden. Men ja, hvor forrygende god er det nu lige en film om en gut, der slår på tromme kan være? Virkelig fucking god. Som i fysisk, musikalsk og emotionelt medrivende god. Ja, så fucking god, at selv det at overvære filmens hårdprøvede trommeelev øve sig på sin lilletromme er intenst og vedkommende. Min anmeldelse.

3) STAR WARS: THE FORCE AWAKENS (instruktør: J.J. Abrams)
Med Star Wars: The Force Awakens er det gået op for mig, at jeg nok er noget større fan, end jeg lige troede. Det er i hvert fald kommet lidt bag på mig, hvor meget jeg har egentlig så frem til at rejse til a galaxy far, far away. Og bare rolig, for filmen leverer et forrygende genfødt rumeventyr, der får sat franchisen på rette kurs efter de seneste tre film. Min anmeldelse.

4) BIRDMAN (instruktør: Alejandro González Iñárritu)
I Birdman flyver Michael Keaton forrygende godt som tragikomisk ’has been’-superhelt og skuespiller. Ham havde du måske glemt alt om? Det har du ikke, når du har set filmen, hvor han spiller den engang succesfulde superhelt Birdman. Siden er hans karriere gået i stå, så han sætter en forestilling op på Broadway for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt. Min anmeldelse.

5) FOXCATCHER (instruktør: Bennett Miller)
Ja tak til en mega alvorlig Steve Carell og en mega alvorlig Channing Tatum. For Foxcatcher leverer nemlig en nådesløs, tragisk og fremragende ond oplevelse. På den bedst mulige måde. Og så ingen dumsmarte bemærkninger om den der store næse, som Steve Carell har fået sat på til rollen som den excentriske og stenrige John du Pont. Min anmeldelse.

6) CREED (instruktør: Ryan Coogler)
Sylvester Stallone kan ikke lade være med at lave Rocky-film – og mange tak for det. For den her havde jeg ikke lige set komme: En af årets bedste film er endnu en film i Rocky-serien. Faktisk den syvende siden Stallone boksede sig til ikon-status med den første i 1976. Creed er dog sin egen, hvilket titlen indikerer ved at være den første i serien til ikke at indeholde ”Rocky”. Min anmeldelse.

7) IT FOLLOWS (instruktør: David Robert Mitchell)
En yderst intens horrorfilm, der med et dundrende synthscore og en stemningsbåret tilgang til gyset, fik frygten malet frem på lærredet, hvor en mystisk og dødelig kraft forfølger vores stakkels hovedpersoner i diverse menneskeskikkelser. En af de bedste og mest dragende skrækfilm, jeg har set i nyere tid.

8) THE MARTIAN (instruktør: Ridley Scott)
Ja, tag du roligt med på Matt Damons røvtur til Mars. For Ridley Scott sender ham nemlig langt ud i rummet med The Martian – mere præcist til Mars. Og nej, her er ingen penisformede aliens eller muskuløse albinorumvæsner. Det er også helt ok. Matt, Mars og overlevelse langt væk hjemme fra er nemlig en god kombination. Min anmeldelse.

9) CRIMSON PEAK (instruktør: Guillermo del Toro)
Der er vildt mange stearinlys og vildt meget tragisk kærlighed på den gode måde i Crimson Peak. Ja, jeg kan lige så godt være ærlig: Jeg er en sucker for grumme spøgelsesfilm, gotisk gys og Guillermo del Toro. Jeg er altså noget nær den perfekte publikummer, da filmen forener disse tre ting. Derfor kan jeg også fint håndtere, at den har sine historie- og karaktermæssige ujævnheder. Min anmeldelse.

10) INHERENT VICE (instruktør: Paul Thomas Anderson)
Joaquin Phoenix stener forrygende godt rundt i et plot mere viltert end hans hår i Inherent Vice. Du kan med andre ord ligeså godt berede dig på, at du ikke kommer til at fatte alt i Paul Thomas Andersons kringlede stoner-krimi. Og det er bestemt helt i orden. For det er der vist heller ikke nogen i filmen, som gør. Altså finde vej i det sammenfiltrede plot, der snurrer sig herligt løs af fuld forståelse og ind sine jointindhyllede 1970’er-tåger i Los Angeles. Min anmeldelse.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 og 2014.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook her.

Top 10 – de bedste film fra 2013

27. december 2013/i Artikel, Top liste, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

De 10 bedste film fra 2013 samt det store filmiske tilbageblik: 2013 har været et virkelig godt filmår med mange fremragende filmoplevelser. Fra buldrende blockbusters til intense dramaer og originale komedier samt skræmmende gys og monstrøs science fiction. Det har derfor i udpræget grad været svært at sammensætte dette års top 10 med de bedste film fra 2013.

Jeg kigger derfor også tilbage på året mere generelt og peger på en række film, der har været med til at tegne filmåret, der er gået. Jeg fremhæver selvfølgelig også højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen og de øvrigt omtalte film inkluderer kun titler, der har haft dansk biografpremiere i 2013.

1) THE WORLD’S END (instr. Edgar Wright)
Edgar Wrights sidste del i Three Flavours Cornetto-trilogien sprutter af energi og overskud. Simon Pegg og Nick Frost leder veloplagt an i science fiction-komedien, der forener pub crawl og Jordens undergang. Det er vittigt, velskrevet og ikke mindst helt forrygende morsomt. Min anmeldelse.

2) GRAVITY (instr. Alfonso Cuarón)
Vægtløs og med bankende hjerte sendes man ud i verdensrummet med George Clooney og Sandra Bullock, hvor en rutinemæssig mission ender katastrofalt. En pokkers intens film, der med et fast greb om dramaet udfolder sin medrivende og åndeløst smukke historie. Min anmeldelse.

3) PIETA (instr. Kim Ki-duk)
Sydkoreanske Kim Ki-duks smertelige og smukke Pieta er en voldsom oplevelse om et komplekst forhold mellem den kyniske Gang-do og en kvinde, der påstår at være hans mor. Tematikker som hævn, forladelse, synd, vold, afsavn og kærlighed væves elegant sammen i det intense drama.

4) THE MASTER (instr. Paul Thomas Anderson)
I årene efter 2. Verdenskrig følger man forholdet mellem en megalomanisk kultleder og hans fordrukne protegé – Philip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix i pragtpræstationer. En film, der bugter sig gennem sin fascinerende historie om kærlighed, ensomhed og religion. Min anmeldelse.

5) NYMPHOMANIAC (instr. Lars von Trier)
Lars von Trier er en drillesyg mand, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader. Et fascinerende bæst af en film om ensomhed og afhængighed. Min anmeldelse.

6) PACIFIC RIM (instr. Guillermo del Toro)
Medrivende, kulørt og spektakulær underholdning med gigantiske monstre i kamp med enorme menneskestyrede robotter. Et buldrende og berusende science fiction-kick, der slipper fantasien løs og strækker tyngdeloven til sit yderste. Min anmeldelse.

7) MUD (instr. Jeff Nichols)
I dette Mississippi-beskidte coming of age-drama støder to 14-årige knægte på den mystiske Mud, spillet med liv og død af Matthew McConaughey. Trekløverets umage venskab afføder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab. Min anmeldelse.

8) THE CONJURING (instr. James Wan)
Et særdeles olmt hauted house-gys om en familie, der flytter ind i et afsidesliggende hus, som gemmer på en dyster fortid. Det går dog alt for sent op for familien, og så står den ellers på den ene skræmmende scene efter den anden med lyde i mørket og eksplicit gru. Min anmeldelse.

9) DJANGO UNCHAINED (instr. Quentin Tarantino)
Seksløbere, cowboyhatte og fjogede Ku Klux Klan-medlemmer anno 1858. Tarantino går all in på westerngenren med et voldeligt og vittigt ridt ud over prærien med dusørjægerne Jamie Foxx og Christoph Waltz, mens Leonardo DiCaprio støder til som slesk satan. Min anmeldelse.

10) ELYSIUM (instr. Neill Blomkamp)
Der lukkes op for godteposen af flot fremtidslir og heftig action i denne dystopiske sci fi-basker. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende skelet forsøger at klare ærterne med rumpistoler og de bare næver. Min anmeldelse.

Disse film skulle du også have set i 2013
Jeg lister i år også en række andre film, ganske enkelt fordi, at 2013 bød på så mange gode filmoplevelser. Langt fra alle titler var dog tæt på at nå min top 10, men det er alle film, der har været med til at gøre 2013 til et skønt filmår. Så skulle du have misset nogle titler, kan du fint bruge denne gennemgang som en tjekliste. Klik på titlerne for mine anmeldelser.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 1
Nicolas Winding Refns helt meditative Only God Forgives var tæt på at nå min top 10 og Silver Linings Playbook var et morsomt og rørende drama om kærligheden og at turde give slip på fortiden. The Place Beyond the Pines tog sin fortælling ad uventede veje, mens man blev i godt humør af Frances Ha, og så sitrede kærligheden i Blue is the Warmest Color. Woody Allen serverede en depressiv Cate Blanchett i Blue Jasmine og Steven Spielberg tog tålmodig hånd om Lincoln i Lincoln.

Osama bin Laden blev jagtet i Zero Dark Thirty og livet spændte ben for Marion Cotillard i Smagen af rust og ben, mens mænd og kvinder blev sat drilsk i scene i Don Jon. Thrilleren Prisoners satte hævntørsten i gang, mens der blev slået hekse ihjel i Witch Hunters og This is the End gjorde Jordens undergang sjov. Ridley Scott var ond med The Counselor og Ben Stiller veloplagt i The Secret Life of Walter Mitty, mens der var smæk på eventyret i The Hobbit: The Desolation of Smaug.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 2
2013 bøde også på flere store blockbusters, hvor blandt andet Tom Cruise fløj rundt i fremtiden i den smukke Oblivion, mens der var rumræs i Star Trek – Into Darkness og Superman gik til stålet i Man of Steel. Tom Hanks var på pirat-røven med Captain Phillips og så var der lykkepiller på spil i Side Effects, mens Danmark fik sin egen superhelt med Antboy. Pixar leverede den forrygende prequel Monsters University og James Wan gøs med Insidious 2, mens Denzel Washington drak flyversjusser i Flight.

Hushpuppy var barnlig virkelighedsflugt og Ghibli-studiet leverede sød animation med Oppe på valmuebakken, mens der også var sød animation i Vilde Rolf. Anthony Hopkins gav liv til mesterinstruktøren Hitchcok i Hitchcock og eventyret fik vind i sejlene med Kon-Tiki. Tim Burton leverede veloplagt stop-motion med Frankenweenie og Ender’s Game sendte publikum medrivende ud i verdensrummet.

Bredtfavnende filmoplevelser på CPH PIX 2013
Jeg nåede små 29 titler på dette års CPH PIX, der igen i år var en både bredtfavnende og spændende festival at gå i kødet på. Det bevidner nedenstående gennemgang af nogle af festivalens bedste filmoplevelser også om.

David Cronenbergs søn, Brandon Cronenberg, stod for den kropsmuterende Antiviral, mens der var forstadsgys med Citadel og indisk vanvid med Miss Lovely. Min personlige favorit, japanske Sion Sono, leverede rørende atomkatastrofe med The Land of Hope, Takeshi Kitano stod for det cool gangsterdrama Outrage Beyond og mesteren Terrence Malick var tilbage med den smukke To the Wonder.

Don Coscarelli syrede ud med John Dies at the End, mens den poetisk fabulerende Post Tenebras Lux fascinerede og Harmony Korine leverede bikinier og pistoler med Spring Breakers. Wrong var herligt absurd og Chan-wook Park imponerede med sin kølige Hollywood-debut, thrilleren Stoker, mens kazhakstanske Harmony Lessons forløste et brutalt drama.

Filippinske Brillante Mendoza har lavet fremragende brutale film, men Thy Womb var et afdæmpet og vedkommende drama, mens der var spansk melankoli og fortidsgys med Painless. Den både rørende og morsomme, filippinske Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay fortalte historien om den ældre skuespillerinde Cuntapays stjernedrømme, og så var der kræs for både lydfans og fans af 70’er-horror med den stemningsfulde Berberian Sound Studio.

Skræmmende gode filmoplevelser Blodig Weekend 2013
For andet år i træk blev der åbnet op for grusomhederne med den københavnske genrefilmsfestival Blodig Weekend, der løb fire dage med visninger primært i Cinemateket i Filmhuset, mens der i år også var en håndfuld visninger i CinemaxX.

Blandt de bedste oplevelser var det blodspruttende og veloplagte remake Evil Dead, et gensyn med min personlige favorit, italienske Dario Argentos fremragende thriller Cat O’ Nine Tails fra 1971, mens antologigyset V/H/S 2 gav los med gys og splat. Børn gik i krig i I Declare War, mens The Battery stod for en stemningsfuld zombieapokalypse og den italienske thriller Forbidden Photos of a Lady Above Suspicion fra 1970 udfordrede underbevidstheden og virkeligheden.

Det amerikanske remake We Are What We Are leverede dystre familiehemmeligheder i en vellykket genfortolkning af den mexicanske original og den fjollede Sharknado var herligt dum og forglemmelig underholdning, mens der var VHS-nostalgi med dokumentaren Adjust Your Tracking samt medrivende action med den sydkoreanske skyskraber-katastrofefilm The Tower.

En række film, der skuffede i 2013
På samme måde som man kan blive positivt overrasket over en film, på samme måde skuffes man også gang på gang af film, der ikke indfrier forventningerne. Dem var der desværre også flere af i 2013. Gangster Squad så med sit forrygende cast ud til at være en sikker vinder, men viste sig at være en flad stiløvelse og så skuffede Juan Antonio Bayona med katastrofefuseren The Impossible, mens zombieromancen Warm Bodies forblev uinteressant.

Sam Raimi for vild med den kulørte Oz the Great and the Powerful, mens The Matrix-søskendeparret rodede rundt med Cloud Atlas og Tom Hooper efterlod mig følelseskold med Les Misérables. Michael Noer nåede aldrig vellykket i mål med Nordvest, mens Iron Man 3 blot larmede og The Great Gatsby forblev overflade. Jeg forsøger at opretholde troen på M. Night Shyamalan, men hans pinligt ringe After Earth skød atter håbet i sænk.

Gore Verbinski og Johnny Depp famlede rundt med The Lone Ranger og Sofia Coppola forløste ikke rigtigt potentialet i The Bling Ring. Brad Pitts zombiebasker World War Z var en tam affære, mens Spies & Glistrup var en fesen fest, komedien The Heat var komisk træthed i tomgang og desværre gik det ikke Michael Bay særligt godt med den pumpede Pain & Gain.

De forsømte film fra 2013
Selvom jeg gerne ville nå det hele, er der igen i år titler, jeg ikke har fået set. Det råder jeg bod på i 2014. Blandt titlerne, jeg ser frem til at få indhentet er The Sessions, The Way Way Back, Den store skønhed, Before Midnight, The Grandmaster, Rush, Riddick, Pitch Perfect, The Broken Circle Breakdown, Escape Plan, Mit Liv med Liberace og Prince Avalanche.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011 og 2012.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2013 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3 og DAG 4.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

10 grufulde bud på skræmmende Halloween-underholdning

29. oktober 2013/i Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

Mens pr-folk og andre marketingskyndige rotter forsøger at indlemme den skelet-besatte Halloween-tradition i Danmark, så vil jeg opretholde en anden – nemlig at lave top 10-lister over gode og grufulde Halloween-film. For selvfølgelig skal der gyses på en mørk og kold Allehelgensaften.

1 – Halloween (Maskernes Nat, 1978)
John Carpenters klassiker er stadig et kuldegysfremkaldende bekendtskab, ikke mindst på grund af Michael Myers, en af horrorgenrens mest ikoniske mordere. Filmen tager sit afsæt en Allehelgensaften, hvor en ung Myers myrder sin søster. Han anbringes på en lukket institution, men femten år senere slipper han ud og vender tilbage for at sprede skræk og rædsel i byen, hvor det hele startede – og blandt andet må en ung Jamie Lee Curtis tage benene på nakken.

2 – Suspiria (Chokhouse, 1977)
Italienske Dario Argento skabte med Suspiria en både kulørt, larmende og ikke mindst skræmmende film. Her følger man ballerinaen Suzy Bannions grufulde møde med en danseskole, som gemmer andet end blot balletsko i skabene. Gruen driver ned af væggene, farverne skriger og soundtracket trygger terroren helt ind i hjertet. Herligt.

3 – Les yeux sans visage (Øjne uden ansigt, 1960)
Smuk og skræmmende fransk sort/hvid perle, der fortæller historien om en kirurg, som besat af at genskabe sin datters vansirede ansigt må skaffe sig nye og friske kvindeansigter til forsøgene. Pierre Brasseur er fremragende som den frustrerede kirug, Alida Valli isnende som medsammensvoren og Edith Scob elegant, som den plagede datter. En stemningsfuld og fængslende historie – og så indeholder filmen en ret eksplicit ansigtstransplantation, som stadig er gruopvækkende.

4 – Trick ’r Treat (2008)
En Halloween-film i ordets egentlige forstand. Filmen foregår nemlig en skæbnesvanger Allehelgensaften og med græskarlygter i hobetal. Det er en såkaldt antologi-film, som præsenterer en håndfuld forskellige historier, hvis handlingstråde filmen igennem flettes fornemt sammen. Her er både massemordere, spøgelser og vampyrer – alt hvad et Halloween-hjerte kan begære.

5 – The Shining (Ondskabens Hotel, 1980)
Jeg holder mig stadig for øjnene, når Jack Nicholson bevæger sig ind på værelse 237. Et klaustrofobisk horror-mesterværk af Stanley Kubrick, som rammer lige hårdt hver gang. Perfekt næring til mareridt. Heeeere’s Johnny…!

6 – Night of the Living Dead (De Levende Døde, 1968)
Selvfølgelig skal der også en zombiefilm på listen, og hvorfor ikke lade det være George A. Romeros fantastiske sort/hvide zombie-klassiker. Fremragende midnatsunderholdning og et studie i klaustrofobi og paranoia. Filmen blev startskuddet til særdeles sejlivet genre – og dette startskud er stadig en voldsom lille knaldperle, som nok skal sætte stemningen til mørklagt Halloween-hygge.

7 – The Brood (Misfostret, 1979)
Fy for pokker en skræmmende sag. David Cronenberg står bag denne bidske lille film, som nok skal skræmme sokkerne af selv den mest sejlivede Halloween-freak. Her er både uhyggelige dværgvæsner, lyssky eksperimenter og selvfølgelig et par grufulde mord til at sætte blodomløbet i gang og efterlade permanente kuldegysninger på dem, som tør sidde filmen igennem.

8 – The Texas Chain Saw Massacre (Motorsavsmassakren, 1974)
En uomgængelig klassiker, som står højt på listen over yndlingsfilm. Den er rent faktisk langt mere blodfattig end sit rygte, til gengæld er den svøbt i en olm og konstant utryg stemning – hvor man blandt andet kommer med til et herligt morbidt middagsselskab. Nå ja, og så byder filmen jo også på den ikoniske Leatherface i fuld vigør med svingende motorsav.

9 – À l’intérieur (Inside, 2007)
Nådesløs blodrus, klaustrofobisk spænding og en pirrende billedside. Inside er enhver gorehound og horrorentusiasts blodige drøm. Atmosfærefyldt og intens horror, som på medrivende vis serverer den ene klimatiske scene efter den anden uden på noget tidspunkt at miste pusten eller grebet i sit publikum. Intet mindre end en fantastisk fransk sag.

10 – A Nightmare on Elm Street (Morderisk mareridt, 1984)
En af filmhistoriens mest ikoniske bøh-mænd, mister Freddy Krueger, leger her tag-fat med en flok stakkels teenagere – blandt andet en meget ung Johnny Depp i en lidt for kort bluse. En både munter og skræmmende omgang horror-underholdning – og så gør Freddy jo også et godt forslag til Halloween-udklædningen. One, Two, Freddy’s coming for you…

7 fremragende film om kulter

4. februar 2013/i 7 fremragende film, Artikel, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

I Paul Thomas Andersons nye film The Master spiller Philip Seymour Hoffman den karismatiske kultleder Dodd Lancaster, mens Joaquin Phoenix er hans protegé. I den forbindelse anbefaler jeg syv fremragende film, der på hver deres måde også omhandler skræmmende kulter og lyssky fællesskaber. Du finder min anmeldelse af The Master her – og se flere ‘7 fremragende film’ her.

ROSEMARY’S BABY (instruktør: Roman Polanski, 1968)
Den skræmmende tvivl og alt det usagte får i Roman Polanskis mesterlige film lov til at lege ondskabsfuld kispus med både publikum og den gravide Rosemary. For hvad tumler naboerne egentlig rundt med og hvor meget foregår blot oppe i hovedet på Rosemary? Ja, selvom filmen har mere end 40 år på bagen, er den stadig et både nervepirrende og medrivende bekendtskab.

THE WICKER MAN (instruktør: Robin Hardy, 1973)
Kultiske sange, dansende ritualer og uhyggelige dyremasker. Robin Hardys kultgyser er en både bizar, dybt fascinerende og skræmmende rejse udi indspiste fællesskaber og mystiske ceremonier. En helt unik film, der desuden rangerer højt på min liste over favoritfilm. Så har du kun set det ufrivilligt morsomme remake med Nicolas Cage, bør du straks få fingre i originalen.

SUSPIRIA (instruktør: Dario Argento, 1977)
Italienske Dario Argento er en personlig favorit og med Suspiria skabte han en både kulørt, larmende og ikke mindst chokerende film. Man følger her ballerinaen Suzy Bannions grufulde møde med en danseskole, der gemmer på andet end balletsko i skabene. Gruen driver ned af væggene, farverne skriger og soundtracket trygger terroren helt ind i hjertet. Herligt.

EYES WIDE SHUT (instruktør: Stanley Kubrick, 1999)
Mesterinstruktøren Stanley Kubricks sidste film omhandler en maskeklædt og orgieglad kult, der sender Tom Cruise og Nicole Kidman på en sælsom rejse ind bag lukkede facader. Man bliver her mødt af uudforsket begær og farlige lyster, der fornemt lader sig optrevle, men aldrig til fulde afsløre. En dragende film, der er indhyllet i uudgrundelig mystik.

MARTHA MARCY MAY MARLENE (instruktør: Sean Durkin, 2011)
En film, der roligt, men sikkert tager et insisterende greb om sit publikum efterhånden som det går op én i hvor stort et omfang Martha er blevet hjernevasket af sin tid i en omklamrende kult. John Hawkes er skræmmende god som den egenrådige kultleder, mens Elizabeth Olsen nuanceret får portrætteret en pige i kamp med sig selv og sin fortid. En på mange måder fængslende film.

RED STATE (instruktør: Kevin Smith, 2011)
Filmen udspiller sig i en flække i USA’s bibelbælte, hvor en gruppe fundamentalistiske kristne pryder bybilledet med hadfyldte demonstrationer imod homoseksualitet og andet, der ifølge deres bibellæsning fordærver verden – og de vil gå langt for at håndhæve Guds ord. Den ekstremistiske menighed holder således gryden lystigt i kog med denne herligt uimponerede bastard af gys, action, komedie og thriller. Dynamisk, fandenivoldsk og uforudsigelig.

KILL LIST (instruktør: Ben Wheatley, 2011)
Der gemmer sig dystre hemmeligheder lige under overfladen i den forrygende Kill List. En mørk rejse væk fra hverdagens spisebordsskænderier og langt ind i et sitrende vanvid, hvor volden hersker og det okkulte regerer. Jep, en urovækkende oplevelse, der med tålmodig insisteren knuger sig ondt om sit publikum. Her kan man ikke andet end hjælpeløst at følge med ind i det klaustrofobiske mareridt.

Top 10 – de bedste film fra 2012

27. december 2012/i Anmeldelser, Artikel, Nyheder, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

Det er blevet tid til årets top 10 med de bedste film fra 2012. Herudover peger jeg på en række film, der også er værd at nævne fra året, der er gået samt ikke mindst højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen er baseret på film, der har været i dansk biografdistribution i 2012.

1. Take Shelter (Instr. Jeff Nichols)
Den knugende intense og fremragende Take Shelter behandler dommedagsfilmen på original og fængslende vis. Michael Shannon er fænomenal i hovedrollen som en mand, der kæmper med egne indre dæmoner og uhyggelige forudanelser om Jordens undergang. Min anmeldelse.

2. Amour (Instr. Michael Haneke)
Usentimentalt og med fængslende sanselighed giver Amour livets sidste åndedrag en øm skrøbelighed og døden et koldt nærvær. For nej, vi lever ikke evigt. En kendsgerning, der med Hanekes film får håndgribelig tyngde og et menneskeligt ansigt. Smuk, tragisk og pokkers gribende. Bum. Min anmeldelse.

3. Dame Konge Es Spion (Instr. Tomas Alfredson)
Paranoiaen sitrer i hvert billede, mens den forførende koldkrigsthriller folder sit komplekse puslespil ud. I roligt tempo drages man således ind i et kringlet spil af løgne, dobbeltagenter og skjulte dagsordener. En smukt orkestreret spionfilm. Min anmeldelse.

4. The Dark Knight Rises (Instr. Christopher Nolan)
Med dødsforagt og episk svung kaster The Dark Knight Rises sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Til trods for mindre skavanker er her bestemt tale om et tilfredsstillende sidste kapitel i Nolans Batman-trilogi. Min anmeldelse.

5. Prometheus (Instr. Ridley Scott)
Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indfanges eventyret i fængslende billeder. En spektakulær film med nok pondus til at overvinde sine ujævnheder og som heldigvis ikke er bleg for at servere overgearet B-films-snask. Min anmeldelse.

6. Shame (Instr. Steve McQueen)
Shame er som et insisterende råb af afmagt og indestængt vrede. Carey Mulligan er lige så sart og skrøbelig som Michael Fassbender er frygtløs og altomsluttet af sin fordærvede rolle. Deres samspil er følsomt, nærværende og tæt på at afføde en smule håb i et ellers håbløst landskab. Min anmeldelse.

7. Looper (Instr. Rian Johnson)
Man kan hurtigt blive rundtosset, hvis man forsøger at få fod på tidsrejser og deres hjernevridende muligheder. Her lykkedes det dog at etablere tidsrejsekonceptet uden at man mistes undervejs – men heldigvis nok til at tidskomplikationerne pirrende kilder ens intellekt. Min anmeldelse.

8. Young Adult (Instr. Jason Reitman)
Charlize Theron er forrygende som følelsesmæssigt forskruet ungdomsforfatter. En kvinde i slut-30’erne, der hænger ubehjælpsomt fast i sin high school-fortid. En tragikomedie, der er et både smerteligt og morsomt portræt af den usympatiske forfatter og hendes umulige jagt på lykken. Min anmeldelse.

9. Dredd (Instr. Pete Travis)
Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset. Det brutale bæst holder løjerne simple og tonser blot nådesløst afsted, men ikke uden, at der indskydes et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Sådan. Min anmeldelse.

10. The Cabin in the Woods (Instr. Drew Goddard)
En både opfindsom og sprælsk sag, der oplagt og med en ivrig kærlighed til genren vender horror-klichéerne på hovedet. For hvad der til at starte med ligner en gængs omgang metervaregys, ruller sig snart uventet om på maven for at lege tagfat med publikums forventninger. Min anmeldelse.

Andre nævneværdige film fra 2012
Udover årets top 10, vil jeg vanen tro fremhæve en række andre solide film fra året, der er gået. Bl.a. invasionssjov med Attack the Block, Wes Andersons fine Moonrise Kingdom, den episke vandretur Hobbitten: En uventet rejse, smuk agentaction med Skyfall, den charmerende The Artist, kulørt superheltesaction med The Avengers, den medrivende Mission: Imposible – Ghost Protocol og David Cronenbergs A Dangerous Method.

Videre til en herlig manisk Nicloas Cage i Ghost Rider: Spirit of Vengeance, isnende hjernevask med Martha Marcy May Marlene, det rå gangsterdrama Lawless, ondskabsfuld gru med Kill List, den hjerteskærende Extremely Loud & Incredibly Close, en klipklappe-klædt George Clooney i The Descendants, Martin Scorseses Hugo samt den buldrende Battleship.

Filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend
Jeg dækkede for tredje gang den københavnske filmfestival CPH PIX, hvor jeg nåede igennem 38 film. Her fik jeg nogle af årets bedste filmoplevelser og vil fremhæve følgende titler. Den intime Weekend, eksistentialistisk lejemorder-action med den thailandske Headshot, den dramatisk forførende Himizu og vanvidskomedien Tim and Eric’s Billion Dollar Movie.

Videre til den skæve ’feel-good-samurai-komedie’ Scabbard Samurai, ‘slow burner’-dramaet Snowtown, adrenalinkicket The Raid: Redemption, den rørende I Wish, udpenslede perversiteter med The Human Centipede 2, det gotiske gys Livid, den absurde Alps, den foruroligende Killer Joe, terrorfyldt junglehelvede med Captive og Todd Solondz’ sorte komedie Dark Horse.

2012 var også året, hvor København fik en ny mini-filmfestival, Blodig Weekend. En festival primært dedikeret til skrækfilm. På den fire dage lange festival nåede jeg 15 film og vil bl.a. fremhæve det voldsomme remake Maniac, som jeg også havde fornøjelsen af at introducere.

Videre til den italienske exploitation-shocker Morituris, medrivende blodsprøjt med [REC]³ Génesis, psychodramaet Excision, charmerende science fiction-snask med Manborg og klaustrofobisk gru med The Incident samt herlige gensyn med Lamberto Bavas 80’er-perler Demons og Demons 2, hvor jeg også fik hilst på instruktøren.

De forsømte film fra 2012
Når jeg går listerne igennem, kan jeg desværre igen i år se, at jeg mangler en håndfuld film, jeg har glædet mig til. Det får jeg indhentet i 2013 og glæder mig således bl.a. til De urørlige, Holy Motors, The Woman in Black, Hvad med Kevin?, Magic Mike, Modig, Ted, Monsieur Lazhar, Sinister, Tyrannosaur og Killing Them Softly. Ja, samt selvfølgelig alle de nye filmlækkerier, der venter i 2013.

– Læs også mine top 10-lister for 2009 og 2010 og 2011.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2012 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3, DAG 4.

Top 10 – de bedste film fra 2011

30. december 2011/i Artikel, Nyheder, Top ti liste /af Bjarke Friis Kristensen

Så blev det tid til årets top 10 over de bedste film fra 2011. Listen er baseret på film, der har haft dansk biografpremiere i 2011 – selvom flere af titlerne egentlig er fra i 2010. Men uden videre introduktion, her er de 10 bedste film fra året, der er gået.

1. Drive (Instr. Nicolas Winding Refn)
En udsøgt filmisk fornøjelse fra start til slut. Refn får her balanceret sine komponenter med en legende lethed, så både billede og lyd sitrer af energi og filmisk kærlighed. Desuden er Ryan Gosling übercool og volden smuk. Refn har bestemt rykket sig siden sin rolle som monstret Glubsk – se ham iført monster-dragten HER.

2. Cold Fish (Instr. Sion Sono)
Vanvittig og vild japansk filmoplevelse, hvor alt synes at kunne ske og mere til. En film, der uden bekymringer kaster sig ud i en ambitiøs og forskruet fortælling, der byder på både maniske seriemordere og undertrykte instinkter i sin blotlæggelse af syge menneskelige og familiære relationer. Ubehagelig, charmerende og suveræn.

3. Black Swan (Instr. Darren Aronofsky)
Jeg kender flere, der fandt Aronofkys psyko-thriller-og-ballet-gyser Black Swan for karikeret og overfortalt, men jeg var vild med den bastante fortælling og symbolik. Det fungerede for mig og matchede medrivende både den smukke musik og ballet. Så absolut filmisk fryd og rå power i billede og lyd. Skønt.

4. Melancholia (Instr. Lars von Trier)
“En smuk film om Jordens undergang” var hvad Trier i sin tid lovede og det er godt ramt. Skræmmende smuk og romantisk melankoli spundet i en til tider næsten plastisk æstetik. Lækkert og sådan lidt for meget af det gode (altså på den gode måde). Heldigvis er dette en undergang, man modsat filmens medvirkende kan opleve igen.

5. The Tree of Life (Instr. Terrence Malick)
Et abstrakt, ekspressionistisk og mystisk billedværk, men også nærværende og med kærligheden som fakkelbærer gennem mørket. Men al analytisk sniksnak og ordgøgl til side, så blev jeg ganske enkelt bare revet med af den både smertelige og smukke historie – lige fra de enorme himmelhvælvingers gåder til det nære drama.

6. Rango (Instr. Gore Verbinski)
Sprudlende animationsfilm ledt an af Johnny Depp som kæk kamæleon. En film, der bobler af visuel opfindsomhed, fortælleglæde og vidunderligt skæve karakterer. En herlig genre-bastard og ikke mindst uhyggeligt smukt animeret. Lige fra surreelle drømmesyner og vidtstrakte ørkenlandskaber. Et vildt visuelt western-ridt.

7. Kongens store tale (Instr. Tom Hooper)
En ganske enkelt velfortalt og gribende historie om et stærkt venskab og om at overvinde egne svagheder og finde en styrke, man ikke troede mulig at grave frem. Colin Firth og Geoffrey Rush er her den sprængfarlige duo, der giver liv til de vittige og veldrejede dialoger. Scenerne mellem dem er elektriske og elegante. Forrygende.

8. Hanna (Instr. Joe Wright)
Stilbevidst og hjertebankende smuk actionfilm, hvor man forføres af både et sneklædt Finland og videre til Berlins pulserende liv. Det heftige soundtrack leveres af The Chemical Brothers, mens Saoirse Ronan er både sart og sejlivet som en tøs på flugt fra Cate Blanchett som stram CIA agent. En af årets overraskelser.

9. True Grit (Instr. Ethan Coen og Joel Coen)
Coen-brødrene leverer med deres westen en film, der lever af klassiske dyder som solide og interessante karakterer, en gribende historie og spændstig dialog samt bjergtagende billeder. Jeff Bridges er svært charmerende som den snøvlende Cogburn, mens Hailee Steinfeld næsten stjæler billedet som den rappe tøs Mattie.

10. 127 Hours (Instr. Danny Boyle)
Selvom filmen stort set kun udspiller sig med James Franco klemt fast imellem to klippevægge, så holder Boyle medrivende liv i dramaet. Her er følelser som ensomhed, egoisme og afsavn hele vejen relaterbare, ikke mindst takket være en fremragende Franco. En både opløftende og visuelt forførende film.

Det er svært at udpege blot 10 film, ikke mindst når det kommer til at sortere i titlerne på listens sidste plader. Anyways, jeg tillader mig lige at fremhæve andre solide filmoplevelser fra 2011.

Året bød bl.a. også på time-bender-sci fi med Source Code, en flot afslutning på sagaen med Harry Potter og Dødsregalierne del 2, håndholdt alien-film i jungledybet med Monsters, candyfloss-overkill med Sucker Punch, den intense Winter’s Bone, Christian Bale i junkie-hopla med The Fighter, Mads Brüggers vanvidstur til Afrika i Ambassadøren, græsk bizarro med Dogtooth, hjerteskærende kærlighedsknuder med Blue Valentine, abeskøn action med Abernes Planet: Oprindelsen, den vildt sjove Bridesmaids, neonoplyst syretrip med Enter the Void, gangsterdramaet Animal Kingdom, uhygge med Insidious og det gribende vampyr-remake Let Me In.

Igen i år fik jeg mange af årets bedste filmoplevelser på den københavnske filmfestival CPH PIX. Jeg har dog valgt kun at inkludere én enkelt på min top 10 (Cold Fish), da her jo ikke er tale om en egentlig dansk biograf-distribution, men mere en eksklusiv visning. Men der er flere, der er værd at nævne.

Bl.a. det spruttende menneskemonster Tetsuo: The Bullet Man, den vanvittige og morsomme Big Man Japan, skamløs underholdning med Super, samurai-action med 13 Assassins, opfindsomt blodige mord med Dream Home, pulserende politi-thriller med Fire of Conscience, den isnende The Housemaid, lavmælt kannibalisme med We Are What We Are og exploitation med Hobo with a Shotgun.

Der er også titler, jeg desværre ikke har nået at se, men som jeg vil nuppe i 2012, bl.a. In Time, X-Men: First Class, Moneyball, Kill List, Midnight in Paris, Huden jeg bor i, Submarine, Contagion, Beast, 50/50 og The Girl with the Dragon Tattoo.

– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2011 HER.
– Læs også mine top 10-lister for bedste film for 2009 og 2010.

De 10 absolut bedste film fra 2019

De 10 bedste film fra 2018

De 10 bedste film fra 2017

De 10 bedste film fra 2016

De 10 bedste film fra 2015

Top 10 – de bedste film fra 2013

10 grufulde bud på skræmmende Halloween-underholdning

7 fremragende film om kulter

Top 10 – de bedste film fra 2012

Top 10 – de bedste film fra 2011

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV