Planet of the Apes Trilogy er en forrygende Blu-ray-udgivelse

Abekattestreger på Blu-ray: Det hele startede med Pierre Boulles bog ‘La Planète des Singes’ fra 1963, der i 1968 fik den forrygende filmatisering – ‘Planet of the Apes’ – af Franklin J. Schaffner med Charlton Heston i hovedrollen. Hermed var en franchise født, der har kastet en længere række film af sig samt blandt andet tegneserier, legetøj, bøger og to tv-serier i henholdsvis 1974 og 1975 – den ene animeret. Nu er den nye trilogy udkommet i en lækker Blu-ray-udgivelse.

I 2011 blev franchisen så atter vagt til live med Rupert Wyatts virkeligt gode ‘Rise of the Planet of the Apes’, der blandt andre har James Franco, Freida Pinto, John Lithgow, Brian Cox, Tom Felton, David Oyelowo – og ikke mindst motion capture-mesteren Andy Serkis. Således fungerer filmen som en oprindelseshistorie, der indtil videre er blevet til en ny og forrygende trilogi af abefilm.

Rise of the Planet of the Apes 4k blu-ray 02

Hvis en anmeldelse skal fungere som en art salgstale for, om man skal eller ikke skal se en film, ville jeg lade denne anmeldelses rubrik være argumentet for, at du selvfølgelig skal se Dawn of the Planet of the Apes. Men lad mig lige uddybe, hvorfor aber og automatvåben er en så forrygende god kombination, som tilfældet er.

Det kommer atter til en konfrontation mellem mennesker og aber, hvor én dum handling udløser startskuddet til krigen. Men selvom løjerne i grunden er ret fjollede – du ved, aber og automatvåben – er her ikke tale om hjernedød abeaction. Actionscenerne er hele vejen motiveret af handlingen og har en følelsesmæssig pondus, der kun gør den dynamiske action gennem jungledyb og murbrokker endnu mere medrivende.

dawn of the planet of the apes bedste film 2014

Aberne er tilbage på hesteryg og med automatvåben i hænderne. Denne gang i det – indtil videre – sidste kapitel i den nye abe-saga, der tog sin begyndelse i 2011. Med ‘War for the Planet of the Apes’ er vi således nået til enden og den endelige konfrontation mellem abe og menneske. En stemningsmættet, medrivende og yderst flot finale af en abefilm. Sådan!

Filmen åbner med en forrygende intens og smuk actionscene, hvor den dystopiske fremtid males råt op i et visuelt medrivende univers af krig og konflikt. Her bliver man kastet direkte i ilden med en velorkestreret og medrivende kampscene mellem aber og mennesker i en skov. Automatvåben mod bue og pil. Tonen for konflikten slås således hårdt an for kampen, der raser mellem racerne.

War for the Planet of the Apes thumb

Billede, lyd og ekstramateriale:
Udover, at de tre film går sig godt på Blu-ray med både et flot og veldefineret billede samt et dynamisk lydspor, så følger der også en omgang ekstramateriale med til hver af filmene. Her kan man således gå bag om diverse aspekter ved trilogien med blandt andet et kig på Andy Serkis’ arbejde med at bringe aben Caesar, videre til kommentarspor og indblik i filmenes actionscener

‘Planet of the Apes Trilogy’ udkommer på Blu-ray den 30. november 2017.
planet of the apes trilogy cover