Farven rød hyldes med flotte filmværker

På det filmglade Hero Complex Gallery i Los Angeles hylder de farven rød med udstillingen, der meget passende har fået titlen Red. Her finder man således værker, der alle har den røde farve i fokus.

Hele 50 kunstnere har bidraget til udstillingen, der åbner d. 5. juli. Herunder er et udpluk fra udstillingen, hvor man blandt andet finder værker inspireret af 2001: A Space Odyssey, The Shining, Judge Dredd, Carrie, Sin City og The Terminator. Good stuff.

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

Se værker fra andre udstillinger:
Mike Mitchells forrygende filmportrætter
Alternative slutninger på film bliver til kunst
’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden

28-Days-Later-Chris-Garofalo 2001-Adam-Juresko Apocalypse-Now-Marie-Bergeron Carrie-Michael-Fleming Cat-Kiss-Christian-Garland Dredd-David-Moscati Seed of Destruction Hellboy-Paul-Shipper Incredibles-Matt-Kauffenberg Jessica-Rabbit-Jason-Liwag Ninja-Duel-Rich-Pellegrino Samurai-Jack-Jayson-Weidel maybe-its-cause-im-irish Shining-Christian-Garland Sin-City-Brett-Parson Sunshine-Tim-Anderson Terminator-Samuel-Ho Wolfman-Mike-Bell

FLIGHT: Denzel Washington i følelsesladet frit fald

Denzel Washington drikker tæt og får samtidig lidt til næsen som den alkoholiserede pilot William ”Whip” Whitaker i Robert Zemeckis’ fine flyver-drama Flight. Et følelsesladet og fængslende portræt af en mand helt ude i torvene og med den bitre selverkendelse holdt på fordrukken afstand.

Men hvor langt kan løgnene holde ham flyvende – både for sig selv og sine nærmeste? Læsset med løgne kommer imidlertid tættere på at vælte end nogensinde før, da han bagstiv, men mirakuløst nødlander sit fly og herved redder godt 100 menneskers liv.

flight 01

En helt ud af til, men med skelletter i skabet, der truer med at vælte ud, da hans blodprøver efter styrtet viser en høj alkoholprocent samt spor af kokain. Det bliver således starten på en hård kamp med indre dæmoner, mens facaden fortsat må holdes – både overfor familie, presse og advokater.

Denzel Washington er ganske enkelt forrygende som den martrede pilot, der lever et dobbeltliv på løgnen. Han veksler medrivende fra veloplagt og snaksaglig charmør til fordrukken sutteklud uden retning. Nuanceret, komplekst og hele filmen værd.

flight 02

Så selvom temaer som alkoholisme og misbrug bliver en smule skingert sat sammen med tro og Gud, balancerer fortællingen ganske fornemt på den svære linje mellem sympati og afsky for den forpinte hovedperson. Det er simpelthen bare et godt og gribende drama med fine modsatrettede følelser i spil.

Jeg sluger derfor også gerne et par scener, hvor John Goodman som hurtigsnakkende dealer sparkes ind som comic relief. Det er ikke hele vejen lige elegant balanceret med dramaets alvor – men ja, det er sjovt. Denzel Wahsington holder dog heldigvis fint både drama og alvor i spænd med et spinkelt håb for enden af landingsbanen. 4 store stjerner og en flyversjus.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

flight 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig upåklageligt på Blu-ray, hvor både billede og lyd er i top. Billedet står skarpt, veldefineret og med indtagende detaljegrad, mens lydsporet går klart og medrivende igennem med velbalancerede niveauer, hvor både dialog og øvrigt lydlandskab fornemt komplimenterer hinanden. Desuden medfølger en omgang ok, men også noget overfladisk ekstramateriale.

En feature, hvor blandt andet manusforfatter John Gatins og Zemeckis fortæller om idéen til filmen, historien og karaktererne (10 min.). En making of, der diskuterer produktionen med interviews af cast og crew (12 min.). Et kig på hvordan filmens flystyrt blev lavet (8 min.). En kort Q&A med cast og crew dog uden Washington (14 min.). Alt er værd at bruge tid på, men det bliver aldrig specielt dybdegående.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Flight | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

flight cover
Originaltitel: Flight, Spanien, 2012
Udgivelse: d. 27. juni 2013
Instruktion: Robert Zemeckis
Medvirkende: Denzel Washington, Nadine Velazquez, Don Cheadle, John Goodman m.fl.
Spilletid: 2 timer 18 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AFTER EARTH: Will Smith og søn spilder din tid

Nogle fædre tager ud og fisker eller spiller bold med deres sønner, når de skal have noget far-og-søn-tid. Will Smith laver en film med sønniken Jaden. Jeg ville ønske, at de havde holdt sig til en fisketur. For den M. Night Shyamalan-instruerede After Earth er en postapokalyptisk science fiction-fuser. Man tages her 1000 år ud i fremtiden, hvor menneskeheden er blevet nødt til at bosætte sig på en ny planet.

Filmen udspiller sig dog overvejende på den nu ubeboelige Jorden, hvor general Cypher Raige og hans 13-årige søn Kitai må nødlande – ja, Will og Jaden Smith i stramtsiddende fremtidstøj. Cypher har brækket begge ben under nødlandingen, så Kitai må med sin fars vejledning i øret forsøge at lokalisere den nødsender, der skal redde dem væk fra den fjendtlige planet.

after earth 01

Således er man som publikum indlagt til at se Jaden løbe rundt og klynke i en skov, mens fader Smith med konstant alvorlig mine brummer sig igennem det uinspirerede manuskript, der består af floskler om, at man skal finde sig selv i nuet, erkende sin styrke og at frygt er et valg. Uden tvivl velmenende livsråd fra far til søn, der sikkert kunne have skabt et medrivende drama i mere kompetente hænder.

Men det hele er for banalt og uengagerende leveret til, at man rives med. Will Smith har erstattet sin drengede charme med en voksen alvor, der er støvsuget for nuancer og faderlig tyngde, hvor alle replikker leveres med samme monotone seriøsitet. Jaden er ligeså uinteressant som knægten, der ønsker sin fars anderkendelse – han får det meste af tiden til at gå med at klynke og blive jagtet af computergenerede dyr.

after earth 02

Deres forhold er med andre ord både for løst skitseret og vagt eksekveret til, at man engageres i deres strabadser og personlige rejse. Man får dog blandt andet en jagtscene i luften med en kæmpeørn i nakken – ja, en kæmpeørn! Men ikke en gang actionscenerne får pulsen til at stige nævneværdigt, hvilket blot er med til at sende dette far-og-søn-flop ud i glemslen allerede inden rulleteksterne indfinder sig. [tabgroup][tab title=”After Earth | Biografanmeldelse”] Vurdering 2/6:
2_6 - stars

after earth poster
Originaltitel: After Earth, USA, 2013
Premiere: d. 27. juni 2013
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith m.fl.
Spilletid:  100 min.
Distributør: Sony Pictures[/tab][/tabgroup]

Alle fejl i ’Independence Day’ på 6 minutter

Ikke nok med at gutterne bag de ærlige trailers har taget et kig på Roland Emmerichs sommer-blockbuster fra 1996 (det er lige her), så har folkene bag Everything Wrong With-videoerne også kigget filmen efter for fejl. Ja, det er jo også snart d. 4. juli og så er der som bekendt annonceret nye Independence Day-film.

Men hvad er der så egentlig galt med filmen? Well, se videoen i toppen, hvor blandt andet filmens skamløse brug af product placement påpeges og at der givetvis er en del plothuller at finde i måden, hvorpå man hacker sig ind i rumvæsners rumskibe.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

independence day id4 will smith
Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
Alle fejl i ’Life of Pi’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Star Trek’ på 5 minutter
Alle fejl i ’Iron Man’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Transformers’ på 7 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Jurassic Park’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Green Lantern’ på 6 minutter
– Alle fejl i ’Les Misérables’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Django Unchained’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Superman Returns’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Superman The Movie’ på 5 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’A Good Day To Die Hard’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Hobbitten: En uventet rejse’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

En ærlig trailer for ’Independence Day’

I forbindelse med nyheden om, at der er nye Independence Day-film på vej, har folkene bag de ærlige trailers taget et kig Roland Emmerichs originale sommer-blockbuster fra 1996. Ja, den der med Will Smith, rumvæsner og Det Hvide Hus, der sprænger i luften.

I den ærlige trailer påpeges det blandt andet hvordan filmen har kopieret adskillige andre sci-fi-film, at Bill Pullman spiller den bedste film-præsident nogensinde og at der bydes på 90’er nostalgi. Se selv om du er enig her i toppen.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

will smith id4bill pullman id4dennis quaid id4jeff goldblom id4not jaden id4

Se andre ærlige trailers:
En ærlig trailer for ’Skyfall’
En ærlig trailer for ’Avatar’
– En ærlig trailer for ’Star Trek’
– En ærlig trailer for ’Inception’
– En ærlig trailer for ’Iron Man 2’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
– En ærlig trailer for ’The Notebook’
En ærlig trailer for ’Harry Potter’
En ærlig trailer for ’Jurassic Park’
– En ærlig trailer for ’Les Misérables’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
– En ærlig trailer for ’The Last Airbender’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
– En ærlig trailer for ’Twilight: Breaking Dawn’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’
– En ærlig trailer for ’Superman IV: The Quest for Peace’
– En ærlig trailer for ’Indiana Jones & The Kingdom of The Crystal Skull’

 

THE IMPOSSIBLE: Sentimentalt flodbølgedrama går i selvsving

Med udgangspunkt i en families voldsomme møde med tsunamien, der ramte Thailand i 2004, spinder The Impossible et sentimentalt drama over de dommedagslignende begivenheder. Ewan McGregor og Naomi Watts er de udsatte forældre til tre drenge, der alle må kæmpe for livet. En kedelig kamp for livet.

Der lægges ellers ud med nervepirrende svung og medrivende flodbølgedrama, som efterlader resten af filmen i en dragende post-apokalyptisk tilstand. Her er fascinerende vidder af vandmasser samt forrygende totalødelæggelser, der giver skala til håbløsheden og nerve til familiens strabadser.

impossible 01

Desværre lever resten af filmen ikke op til den første tredjedels intensitet og nærvær. For i takt med at bølgerne lægger sig og de forskellige parter finder sikre steder at slikke sårene, desto mere siver luften desværre også ud af badebolden. Der går ganske enkelt overgang i de sentimentale strygere, mens ellers livsbekræftende smil forekommer noget postulerede.

Både Ewan McGregor og Naomi Watts gør dog hvad de kan med deres desperate og hårdtprøvede karakterer. Men deres ellers dybfølte gråd i stemmen og våde øjne kan ikke stille meget op med filmens forudsigelige slaphed. De tre drenge gør også hvad de kan, men en ellers følelsesmæssig oprigtighed bliver også her skudt ned af filende strygere i tide og utide – mest i utide.

impossible 03

Det er spanske Juan Antonio Bayona, der instruerer. Han kan så absolut noget rent visuelt – også når det gælder bloddryppende rædsel. For i de brutale begivenheder sporer man hans kærlighed til skrækfilm. Både vandskadede benbrud og opkast kunne således nemt passe ind i hans fremragende spøgelsesgyser Børnehjemmet.

Det fysiske ubehag kiler sig godt ned i dramaet, men gruen bakkes desværre ikke op med samme følelsesmæssige pondus. Der spædes desuden til med nærmest religiøse referencer, mens tonen kammer over i det sentimentalt tåkrummende. Det kan hverken de smukke billeder eller momentanvise gode scener ikke ændre på.

Filmen 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det kan godt være at filmen ikke er det store sus, men den gør sig virkelig godt på Blu-ray. Her står billedet skarpt, veldefineret og med indtagende farver hele vejen, mens også lydsporet spiller upåklageligt med klare niveauer og hvor blandt andet den voldsomme flodbølges brøl i filmens start er intimiderende. Der medfølger desværre intet ekstramateriale, dog følger filmen også med på dvd.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”The Impossible | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
impossible cover
Originaltitel: Lo imposible, Spanien, 2012
Udgivelse: d. 14. maj 2013
Instruktion: Juan Antonio Bayona
Medvirkende: Ewan McGregor, Naomi Watts, Tom Holland m.fl.
Spilletid: 1 time 47 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

De 100 bedste komplimenter på film

Hvis du skulle stå og mangle et kompliment, er der god mulighed for, at du kan finde et brugbart et i dette supercut. For her er intet mindre end 100 komplimenter samlet fra så forskellige film som Dum og dummere, Manhattan, True Lies og Moulin Rouge!

Den her perle fra Step Brothers kan pigerne bruge, ”I wanna roll you up into a little ball and shove you up my vagina.”, mens ingen andre en Tom Cruise slipper afsted med ”You complete me” – alle kan dog bruge Ace Venturas ”You smell terricfic.”

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

Se andre supercuts:

De ondeste mødre på film
Folk slår op på film i massevis
Folk bliver tit ramt af en bus på film

De vil altid have deres penge på film

Du har set det et utal af gange – folk på film, der kommer op at slås på grund af penge. Derfor var det også bare et spørgsmål om tid, før en eller anden gut med lidt for meget tid satte sig ned og lavede et supercut med folk, der vil have deres penge.

Således finder man blandt andet Samuel L. Jackson, Brad Pitt, Al Pacino, Matt Damon, Woody Allen og Mel Gibson være rodet ind i pengesager, hvor de enten skylder og andre skylder dem penge. Well, det minder mig om, at jeg stadig skylder Matt Damon et par dollars for en burger.

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

Se andre supercuts:

It’s a no-brainer
De spiser tit pizza på film
De løber hele tiden på film

Alle kan lide et godt skyderi

Alle kan lide et godt skyderi på film – ja, alle! Sådan er det – og hvis du er uenig, kan du jo bare tage en snak med blandt andre Clint Eastwood, Sylvester Stallone, Arnold Schwarzenegger eller Bruce Willis. Jeg ved i hvert fald, at de altid er friske på en snak om gun control.

Du kan også tjekke dette pistolskydende supercut ud (det finder du i toppen) for her bliver der lystigt skudt løs af blandt andet gangstere og cowboys samt muskelsvulmende selvtægtsmænd. Ja, Chuck Noris er også med og så bruger Indiana Jones som bekendt også andet end sin pisk til at eliminere skurkere med.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

rambo
Se andre supercuts:
Monstre i massevis
De løber hele tiden på film
Folk bliver ofte filmet bagfra

Alle fejl i ’A Good Day To Die Hard’ på 6 minutter

Ja, jeg var en af de få, der faktisk godt kunne lide A Good Day To Die Hard – en bumlet og buldrende omgang action med Bruce Willis tilbage i sin ikoniske rolle som John McClane. Men ja, det ændrer nu ikke på, at gutterne bag Everything Wrong With-videoerne kan finder deres del af fejl ved filmen.

Således gennemgår de på 6 minutter alt det, der er galt med det seneste kapitel i Die Hard-serien. Blandt bliver action-scenerne splittet ad, mens der også er de obligatoriske (og kedelige) påpegninger af kontinuitetsfejl. Oh well, jeg er sgu frisk på mere med John McClane.

– Du finder min anmeldelse af A Good Day To Die Hard her.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

bruce willis zack
Se også:

Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
Alle fejl i ’Life of Pi’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Star Trek’ på 5 minutter
Alle fejl i ’Iron Man’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Transformers’ på 7 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Jurassic Park’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Green Lantern’ på 6 minutter
– Alle fejl i ’Les Misérables’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Django Unchained’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Superman Returns’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Superman The Movie’ på 5 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Hobbitten: En uventet rejse’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter