MONSTER TRUCKS: Sjove monstre og vilde trucks kombineret

Monsterbilsballede på Blu-ray: Hvis du kan lide monstre og du kan lide biler, så kan denne amerikanske komedie måske også være lige noget for dig? For med ‘Monster Trucks’ kombineres de to elementer nemlig i en film for hele familien. I filmen finder Tripp nemlig ud af, at der bor et løssluppet monster bag i sin truck. Ja, heraf filmens navn, som du jo nok havde regnet ud.

Tripp – der går i high school – er nemlig virkelig god til det der med biler og trucks. Han ordner og sætter dem i stand. Men en dag sker der noget ret vildt, for han opdager nemlig – som sagt – at der har bosat sig et benzinædende monster i en af hans trucks. Monstret Creech og Tripps nu nye ven vil han gøre alt for at passe godt på, så derfor gemmer han ham under motorhjelmen på sin nyeste truck – hvilket gør det til en supersej og hurtig monster truck.

Monster Trucks Blu-ray 01

I filmen følger man således dette nye og noget umage vennepar på en vild og sjov rejse, hvor målet er at genforene Creech med sin monsterfamilie. Mon det vil lykkedes? På rollelisten finder man desuden folk som Lucas Till samt ikke mindst Rob Lowe og min personlige favorit Danny Glover. Så spænd sikkerhedselen og find dit indre monsterbarn frem og tag med på denne vilde monster truck-tur.

Blu-ray-udgivelsen gør desuden filmen teknisk ære med et flot, farvemættet og veldefineret billede, mens også det fint balancerede lydspor går klart og dynamisk igennem. Herudover finder man desuden en håndfuld ekstramateriale, der blandt andet ser nærmere på de medvirkende samt ikke mindst monstret og hvordan man har skabt de vilde monster trucks videre til spas fra settet samt slettede scener og produktions-dagbøger.

– ‘Monster Trucks’ udkommer på dvd og Blu-ray den 6. Juli 2017.
Monster Trucks Blu-ray cover