En ærlig trailer for ’The Last Airbender’

Nej, jeg har endnu ikke set M. Night Shyamalans The Last Airbender – ja, undskyld mig, men den står altså ikke lige øverst på min to-see-liste. Jeg kan nu ellers godt lide Shyamalans film – og faktisk synes jeg, at både hans ellers udskældte The Happening og Lady in the Water kunne noget. Ja, den er sgu god nok.

Jeg har da også The Last Airbender stående klar på hylden til den dag, jeg bare ikke kan vente længere med at få be- eller afkræftet om den så er så helt og aldeles slem som dens rygte. En perfekt film for gutterne bag de ærlige trailers at kaste sig over. De får da også sat et par spydige kommentarer ind – se selv i toppen. Mon du er enig?

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

M. Night Shyamalan navn

Se andre ærlige trailers:
En ærlig trailer for ’Skyfall’
En ærlig trailer for ’Avatar’
– En ærlig trailer for ’Star Trek’
– En ærlig trailer for ’Inception’
– En ærlig trailer for ’Iron Man 2’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
– En ærlig trailer for ’The Notebook’
En ærlig trailer for ’Harry Potter’
En ærlig trailer for ’Jurassic Park’
– En ærlig trailer for ’Les Misérables’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
– En ærlig trailer for ’Twilight: Breaking Dawn’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’
– En ærlig trailer for ’Indiana Jones & The Kingdom of The Crystal Skull’

STAR TREK INTO DARKNESS: Flot rumaction, der hverken løber tør for rumskibe eller eksplosioner

Okay fanboys, mit kendskab til det omfattende Star Trek-univers er begrænset. Jeg har set et fåtal af filmene og endnu mindre af tv-serierne. Så nej, jeg ikke en Trekkie. Jeg var dog vild med J.J. Abrams medrivende 2009-reboot og har med spænding set frem til Star Trek Into Darkness – en bombastisk omgang sci fi-action, der dog mister sig selv en smule i eksplosioner og eye candy undervejs.

Det ikoniske rumskib U.S.S. Enterprise og dets mandskab med den kække kaptajn Kirk og den rationelle Spock i front krydser denne gang klinger med en intergalaktisk terrorist. Det er dog ikke kun freden, der er i fare – også venskabet mellem Kirk og Spock kommer på prøve. Det var lige et kort oprids af filmens præmis. Bum.

star trek into darkness 02

Ja, en tempofyldt sommer-blockbuster, hvor alle kan være med – også os, der ellers ikke frekventerer Star Trek-universet eller hilser på vennerne med the Vulcan salute (by the way, lad lige være med det). Så absolut fejende flot rabalder, hvor der dog ikke gives helt tilfredsstillende plads nok til at nuancere karaktererne og ellers interessante tematikker som hævn, selvopofrelse, menneskelighed og terrorisme.

Her skal den computergenerede rumgryde holdes i kog – de unge knægte med popcorn og cola i snotten skulle jo nødigt komme til at kede sig. Her bliver de mere filosofiske aspekter af filmen sparket hektisk ind mellem hurtige rumskibe og store eksplosioner. Fred med det, for J.J. Abrams har et godt øje for storslået action – og så er det jo også et skønt cast.

star trek into darkness 01

Den modsætningsfulde duo med Chris Pine som den dumdristige Kirk og Zachary Quinto som fornuften selv i skikkelse af Spock udgør atter et medrivende og dynamisk team, hvis forhold fint flettes sammen med filmens heftige fremdrift. Benedict Cumberbatch er virkelig god som den kyniske skurk. Han giver sin ellers sparsomt optegnede karakter en faretruende kant og indgyder uventet sympati. Sådan.

Langt hen af vejen er Star Trek Into Darkness altså både en vellykket sequel og en medrivende omgang sci fi-action. Der er dog ingen grund til at se den i 3D, da det ikke synes at tilføre det spektakulære univers ekstra pondus. Så i sidste ende gør det altså ikke det store, at nuancerne og filmens mere tænksomme aspekter bliver løbet over ende af bulder, brag og store rumskibe. Beam me up, J.J. Abrams (nej, det kan der umuligt være andre anmeldere, der har skrevet). [tabgroup][tab title=”Star Trek Into Darkness | Biografanmeldelse”]  Vurdering: 4/6
4_6 - stars
star trek into darkness poster
Originaltitel: Star Trek Into Darkness, USA, 2013
Premiere: d. 6. juni
Instruktion: J.J. Abrams
Medvirkende: Chris Pine, Zachary Quinto, Benedict Cumberbatch, Zoe Saldana, Simon Pegg, Karl Urban, Alice Eve, John Cho, Peter Weller, Bruce Greenwood m.fl.
Spilletid: 132 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

 

DEAD MAN DOWN: Fortumlet kærlighedsthriller går på røven

Med storbythrilleren Dead Man Down blev det Niels Arden Oplevs tur til at prøve kræfter med Hollywood. Resultatet er desværre en noget fortumlet forglemmelighed. Colin Farrell og Noomi Rapace forsøger at sætte følelser i gang hos både hinanden og publikum. Det lykkedes ikke. Men filmen ligner bestemt en rigtig Hollywood-produktion – en af dem uden alt for meget personlighed.

Der er dobbelt-op på hævn, når Victor og Beatrice teamer sammen i jagten på de folk, der hver især har ødelagt deres liv. Victor har mistet sin kone og datter til brutale gangstere, mens Beatrices ansigt er blevet arret efter mødet med en spritbilist. Tilfældet og hævnen bringer de to sammen, hvor der også lurer en spirende romance bag al ulykken – selvfølgelig.

dead man down 01

En i udgangspunktet fin præmis for en thriller med følelser på spil. Men hurtigere end man kan nå at lave jokes med en stift spillende Farrell eller engagere sig i dramaet, falder filmen fra hinanden. En kærlighedshistorie pakket ind i et unødvendigt klodset fortalt krimidrama. Man forstår dog godt Victors motivation for hævn, men de par ar, der tilsyneladende har ødelagt Beatrices liv matcher langt fra Victors tragedie.

Come on, Rapace er altså på trods af et par ar stadig smuk og langt fra det monster børnene på legepladsen udråber hende til at være. Så selvom hun føler sig som et monster, har jeg svært ved at godtage det – for slet ikke at tale om hendes ønske om, at får Victor til at slå spritbilisten ihjel. Det er altså grundlæggende, at plottet knirker og ikke mindst Beatrices karakterer falder til jorden.

dead man down 02

Jeg tror ganske enkelt ikke på hende. Det bliver derfor også småt med indlevelsen. At Isabelle Huppert så smides ind i løjerne som hønemor tilfører ganske vist Beatrice en bizar modervinding, men den udfoldes bare ikke tilfredsstillende nok – hvilket også er tilfældet med den mutte Farrells tragiske karakter, der forbliver en flad knudemand.

Dead Man Down ender med andre ord som et kedeligt, rodet og irriterende uforløst sammensurium af action, hævn, kærlighed og ensomhed. Nå ja, og så er der jo også lige den larmende finale, der er en påklistret undskyldning for at lege med pistoler. Niels Arden Oplevs Hollywood-debut går med andre ord på røven – og det flere gange undervejs. [tabgroup][tab title=”Dead Man Down | Biografanmeldelse”] Vurdering 2/6:
2_6 - stars
dead man down poster
Originaltitel: Dead Man Down, USA, 2013
Premiere: d. 6. juni 2013.
Instruktion: Niels Arden Oplev
Medvirkende: Colin Farrell og Noomi Rapace, Dominic Cooper, Terrence Howard, Isabelle Huppert m.fl.
Spilletid: 1 time 54 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

Alle fejl i ’Superman Returns’ på 6 minutter

Nej, jeg var ikke videre begejstret for Bryan Singers Superman Returns fra 2006 – but let’s be honest, hvem var det? Anyways – nu har jeg heller aldrig været den store Superman-fan. Ikke at jeg har noget imod ham som helt som sådan, men han har bare aldrig rigtig sagt mig så meget – jeg er mere en Batman-kind-of-guy.

Men jeg glæder mig nu alligevel meget til Zack Snyders Man of Steel, der rammer Danmark d. 14. juni. Nå, men nu var det egentlig Superman Returns det skulle handle om, for gutterne bag Everything Wrong With-videoerne har nemlig lige kastet sig over den – og ja, ”Superman is a dick to dogs”. Tjek den ud i toppen.

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

superman funny

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
Alle fejl i ’Life of Pi’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Star Trek’ på 5 minutter
Alle fejl i ’Iron Man’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Transformers’ på 7 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Jurassic Park’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Green Lantern’ på 6 minutter
– Alle fejl i ’Les Misérables’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Django Unchained’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Hobbitten: En uventet rejse’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

TROUBLE WITH THE CURVE: Gnaven Clint Eastwood leverer hjertevarm skrubold

Der er ingen, der kan være gammel og gnaven som Clint Eastwood – det får han så lov til at være i Trouble with the Curve. Men bag en olmt skulende Eastwood gemmer sig et hjertevarmt drama om det problematiske forhold mellem en forstokket far og hans oversete datter. Der smides også lige for god ordens skyld både alderdomsskavanker og en romance ind i handlen, selvfølgelig.

For selvom baseball spiller en central rolle i filmen, er det ikke sporten det handler om. Eastwood spiller talentspejderen Gus, der på trods af sin legendariske status har karrierevanskeligheder – tiderne er skiftet og alderen trykker. Hans bekymrede datter, der selv har travlt som målrettet advokat sætter sin egen karriere på spil for at hjælpe sin far – men det er selvfølgelig ikke uden problemer.

trouble 02

Der er med andre ord fyldt fint med dramatisk brænde på bålet – en aldrende Eastwood, der har problemer med at lade vandet og samtidig er ved at blive halvblind samt familiekvaler og en sød romance. Jep, it’s Hollywood baby. Men på trods af sine forudsigeligheder og sentimentalitet lever filmen fint i kraft af sit cast og en historie alle kan følge.

Amy Adams er den konfronterende og omsorgsfulde datter Mickey – hun har både ben i næsen, et godt hjerte og er svær ikke at holde af. Hun finder selvfølgelig også ud af, at der er vigtigere ting i livet end at arbejde – som for eksempel familien og kærligheden. Jep, ind i billedet træder en velfriseret Justin Timberlake.

trouble 01

Han spiller den ivrige talentspejder Johnny, der selvfølgelig får charmeret sig ind på livet af den ellers en smule tilknappede Mickey. De to er søde sammen og spiller fint op imod Eastwoods mavesure gemyt – der i sin rolle som old school talentspejder også er personificeringen og ikke mindst romantiseringen af, at det gamle også er lig med det solide og pålidelige.

Ja, her bankes det sentimentalt fast, at det nye, moderne og computerafhængige talentspejder-arbejde ikke kan erstatte mennesket og mavefornemmelsen. Tja, Trouble with the Curve fungerer på mange måder som et fint, men også noget ufarligt drama, der dog aldrig for alvor fik sat følelserne i spil hos undertegnede. Jeg hyggede mig dog fint i selskab med en gnaven Clint Eastwood og søde Amy Adams.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmen gør sig flot på Blu-ray. Billedet står klart, veldefineret og fin detaljegrad. Lydsporet går ligeledes klart igennem med fint afstemte niveauer. Ekstramaterialet begrænser sig til to korte features, der ser på henholdsvis Eastwood og instruktør Rob Lorenz samarbejde samt Amy Adams og Justin Timberlakes karakterer. Overfladisk, rygklappende og ikke specielt interessant (i alt 11 min.).

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 1/6 1_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Trouble with the Curve | Blu-ray-anmeldelse”] Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
troble cover
Originaltitel: Trouble with the Curve, USA, 2012
Udgivelse: d. 26. marts
Instruktion:
Robert Lorenz
Medvirkende: Clint Eastwood, Amy Adams, Justin Timberlake, John Goodman m.fl.
Spilletid: 111 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

En tur gennem Guillermo del Toros værker

Selvfølgelig er jeg vild med Guillermo del Toro – eller mere præcist hans film. You know what I mean. Derfor er denne fine lille montage og hyldest til instruktøren og monsterelskerens film da også vand på min mølle (ja, det kan man godt sige). Så er du en af dem, der kun har set hans fantastiske Pans Labyrint, så har du altså meget til gode.

Lad mig for en god ordens skyld bare lige liste titlerne, du straks bør opsøge – Cronos, Mimic, The Devil’s Backbone, Blade II (ja, den holder), Hellboy og Hellboy II: The Golden Army. Senere på sommeren venter så hans stort opsatte kæmpe-monstre-og-store-maskiner-tonser Pacific Rim. Fårk mayn, jeg glæder mig – og det bør du også gøre.

pans labyrint monster

Se også:
Trailer for ’Pacific Rim’ sweded
Store robotter og større monstre i den første ’Pacific Rim’-trailer

Alle fejl i ’Green Lantern’ på 6 minutter

Ja, jeg kunne sgu egentlig godt lide Martin Campbells ellers ret så udskældte Green Lantern – jep, den med en lidt for kæk Ryan Reynolds i grøn spandex. Nå, det kunne du ikke? Well, surt for dig. Men uanset hvad, så er det kulørte superhelte-skrummel et oplagt offer for at gå på jagt efter plothuller og fejl. Det er i hvert fald præcis hvad folkene bag Everything Wrong With-videoerne har gjort.

Tja, jeg kan dog ikke se, at der skulle være noget som helst galt i en ”Ghost rider alien bad guy” – men dem om det. Tjek selv videoen i toppen og få så lige se filmen, hvis du er en af de der tåber, der på forhånd har afskrevet den, fordi den har en relativt lav score på IMDb – never trust IMDb. Nå ja, Peter Sarsgaard var sgu også virkelig cool som vammel skurk.

ryan reynolds funny

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
Alle fejl i ’Life of Pi’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Star Trek’ på 5 minutter
Alle fejl i ’Iron Man’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Transformers’ på 7 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Jurassic Park’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Les Misérables’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Django Unchained’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Hobbitten: En uventet rejse’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter