En ærlig trailer for ’Iron Man 2’

Nu husker jeg egentlig ikke, at Iron Man 2 var så slem som dens rygte. Well, den topper dog ikke den første film i rækken. Men at den er så ulidelige som den præsenteres i denne ærlige trailer, ved jeg nu ikke om er tilfældet. Men hey, overdrivelse fremmer forståelsen – er der vist nogle, der siger.

Uanset hvad så bliver det i traileren blandt andet påpeget, at filmen blot skulle dræbe tid, inden The Avengers kunne indtage biograferne. Mens det også påtales, at der var alt for mange subplots i spil, en mangel på action samt et kedeligt backup-team, der so bekendt består af Pepper Potts, Black Widow og James Rhodes. Men se selv, hvor enig du er her i toppen.

– Min anmeldelse af Iron Man 3: Større, vildere og kedeligere.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

coldplay don draper fake garry hawkeye mickey mask robb stark sam that sam terrence vince

Se andre ærlige trailers:
En ærlig trailer for ’Skyfall’
En ærlig trailer for ’Avatar’
– En ærlig trailer for ’Inception’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
– En ærlig trailer for ’The Notebook’
En ærlig trailer for ’Harry Potter’
En ærlig trailer for ’Jurassic Park’
– En ærlig trailer for ’Les Misérables’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
– En ærlig trailer for ’Twilight: Breaking Dawn’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’
– En ærlig trailer for ’Indiana Jones & The Kingdom of The Crystal Skull’

LIFE OF PI: Eventyrligt skibbrud og en CGI-tiger

Nej, jeg har ikke læst Yann Martels populære bog, der danner forlægget for Ang Lees Life of Pi – men at noget må være gået tabt i oversættelsen til film, håber jeg er tilfældet. For selvom man præsenteres for billedskønne scener, så bliver historien om den skibbrudne dreng og tigeren Richard Parker aldrig for alvor gribende eller dyb nok i sin afvikling af de lommefilosofiske tanker til at komme tilfredsstillende i mål.

Filmen tager udgangspunkt i Pi, der som voksen fortæller den utrolige historie om, hvordan han i et tragisk skibsforlis mistede sin familie og endte i en båd med en tiger på det åbne hav. Man følger således primært hvordan Pi udvikler et forhold til tigeren, mens der grubles over livet, døden og ikke mindst gud – eller rettere guderne. For Pi stifter som ung knægt bekendtskab med diverse trosretninger.

life of pi 01

Ja, her er i udgangspunktet tale om en fascinerende historie med interessante og evigtgyldige tematikker som det dyriske kontra det menneskelige, det spirituelle og guddommelige. Men desværre føles filmen det meste af vejen som eksistentialistisk damebladslir pakket ind i computergenereret billedmagi, hvor både smukke solnedgange, flyvefisk og CGI-tigeren forsøger at holde liv i Pis beretning.

Filmen er dog langt mere vellykket visuelt end i sin afvikling af historien, der til tider fremstår kedelig og mere banal, end hensigten synes at være. Jeg fik heller ikke et tilpas intimt forhold til Pi, hvilket ikke just er befordrende for engagementet i filmen. Men debutanten Suraj Sharma, der portrætterer den unge udgave af Pi mangler nerve, mere spændvidde og nuancer i sit spil.

life of pi 03

Groft sagt, så forblev det ved en samling computerskabte skønmalerier, der som historie aldrig for alvor fik pondus – hverken følelsesmæssigt eller intellektuelt. Temaer som kærligheden, mennesket, naturen, religion og det at tro på noget, der er større end en selv fiser desværre en smule unuanceret ud i bølgen blå. Der trækkes dog bestemt point hjem visuelt, hvilket afhjælper filmen fra at kæntre undervejs.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmens smukke billeder kommer virkelig til deres ret på Blu-ray. Her står billedet veldefineret, med indtagende farvegengivelse og imponerende detaljegrad. Lydsporet spiller ligeledes yderst godt og går upåklageligt igennem med sine velbalancerede og klare niveauer – sådan. Man får desuden en solid omgang ekstramateriale.

life of pi 02

Man får en spændende making of, der tilfredsstillende kommer omkring de mange aspekter af den omfattende produktion – blandt andet audition og effekter til historien og brugen af 3D (i alt 63 min.). Der er også en feature, der ser på arbejdet med de imponerende effekter – fra de vilde dyr til det brusende skibbrud (20 min.), og videre en feature om, hvordan man bragte tigeren til live med brug af både computer og en rigtig tiger (9 min.). Slutteligt finder man et omfattende galleri med diverse billeder og skitser fra produktionen samt en række storyboards. Interessant og informativt.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 4/6 4_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Life of Pi | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

life of pi cover
Originaltitel: Life of Pi, USA | Taiwan, 2012
Udgivelse: d. 30. april
Instruktion:
Ang Lee
Medvirkende: Irrfan Khan, Gérard Depardieu, Suraj Sharma, Rafe Spall, Tabu og Adil Hussain m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: SF Film [/tab][/tabgroup]

Alle fejl i ’Django Unchained’ på 4 minutter

Hmm, de her Everything Wrong With-videoer begynder sgu at blive lidt slappe i det. Seneste skud på stammen er for Quentin Tarantinos fremragende western Django Unchained. Det er nu sjovere, hvis der reelt er plothuller og den slags at komme efter.

Men i her fiskes der mere og mere efter fejl, der i grunden er noget langt ude, mens der også indregnes kedelige kontinuitetsfejl – som eksempelvis hvordan øllet i glassene varierer i den samme scene eller hvordan skyggerne falder i forhold til solens placering på himlen. Men se selv her i toppen, hvor enig du er, hvor du blandt andet kan gruble over om følgende udsagn egentlig er berettigede:

”Jamie Foxx’s balls.”
”Quentin Tarantino’s acting and accent.”
”It’s not truly a Tarantino movie until someone starts quoting scripture.”

– Min anmeldelse af Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

leonardo django unchained

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
Alle fejl i ’Life of Pi’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Iron Man’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Transformers’ på 7 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Les Misérables’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Hobbitten: En uventet rejse’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

JACK REACHER: En film om hvor cool Tom Cruise er

Tom Cruise løber hurtigt. Tom Cruise skyder med skarpt. Tom Cruise kører stærkt. Tom Cruise slås med de bare næver. Tom Cruise opklarer sager. Tom Cruise charmerer damerne. Tom Cruise er bare hele vejen rundt en cool gut i den ferme action-thriller Jack Reacher. En film om hvor cool Tom Cruise er. Men ja, Tom Cruise er cool – og det er cool at se Tom Cruise være cool. Bum.

Tom Cruise er Jack Reacher – en mand med egne regler og en mand, der altid har tid til at lire en lille moralsk opsang af om frihed og retfærdighed. En mand, der ser detaljer og sammenhænge ingen andre får øje på. Netop dét talent får han brug for, da hives ind i opklaringen af mordene på fem tilfældige mennesker, der er blevet skudt af en træfsikker snigskytte. Eller rettere, tilsyneladende tilfældige mennesker.

jack reacher bd 05

For der er noget suspekt ved drabene og Jack Reacher begynder da også snart at ane konturerne i et større komplet. Inden jeg dog kommer længere med anmeldelsen og de dovne alligevel stopper med at læse for at scrolle ned til stjernerne (fire styk, by the way), vil jeg straks smide stående klapsalver afsted til Werner Herzog, der spiller filmens karismatiske skurk. Jep, Javier Bardem – watch and learn.

Herzog er mest kendt som instruktør – i øvrigt en af mine favoritter. Men det er virkelig godt set at caste ham som den olme bagmand. Og nej, det er ikke en spoiler, der er værd at advare om. Min pointe er blot, at Cruise ganske vist bærer titelrollen, men at det er Herzog, jeg husker – ok, Herzog og Cruises halvgamle mandebryster.

jack reacher bd 01

Apropos gammel, så sparker en skøn Robert Duvall gedigen gammelmands-charme ind i det medrivende puslespilsplot, der i øvrigt udspiller sig med masser af humor. Nogle gange bliver løjerne ganske vist en smule for kække – som eksempelvis da et par tumpede Gøg og Gokke-skurke forsøger at overmande Cruise. Det meste af vejen går humoren dog med underspillet kant fint i spænd med universet.

Man slipper desuden også for en påklistret romance, næsten. For der er selvfølgelig et kvindeligt modstykke på banen, nemlig Rosamund Pike. Amorinerne holdes dog i bukserne. Heldigvis. Hun er med som målrettet advokat og ankeret, der skal forsøge at holde styr på Reacher og opklaringsarbejdet. Hun forbliver dog noget anonym, men pyt med det, når nu de gamle mænd så fornemt stjæler showet.

jack reacher bd 03

Der er forresten endnu en gammel mand på banen, nemlig Richard Jenkins – og så stopper jeg også med de gamle mænd. Men han pynter altså på enhver rolleliste og det uanset hvor tør en rolle, han spiller. Jeg vil også lige nævne, at jeg ikke læst en eneste af Lee Childs romaner om Reacher, så jeg holder mig fra sammenligninger. Desuden bør en film kunne stå alene – og det kan Jack Reacher.

For selvom der går lidt tomgang i et par af filmens scener, er plottet så tilpas elegant skruet sammen og udfoldet af filmens instruktør og manusforfatter Christopher McQuarrie, at det holder filmens fremdrift i fornemt hævd. Selvfølgelig bakket godt op af de gamle mænd, veldoseret action og en i øvrigt fængslende billedside. Nå, men Tom Cruise banker på døren, så jeg smutter…

Filmen: 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmens gør sig virkelig godt på Blu-ray. Farverne er veldefinerede, detaljegraden indtagende og kontrasten solid – bedre bliver det ikke. Lydsporet spiller ligeledes medrivende og går igennem med klare og velafstemte niveauer, der giver plads til både drønende action og de mere lavmælte passager. Sådan. Der medfølger desuden en omgang solidt ekstramateriale.

jack reacher bd 04

Her får man hele to kommentarspor – et både informativt og engagerende spor med Tom Cruise og instruktør Christopher McQuarrie. To garvede herrer, der ved hvad de laver og det skinner igennem her. Det andet er med filmens komponist Joe Kraemer, der popper op sporadisk filmen igennem for at kommentere primært på scoret – nok mest for hardcore fans af filmen, jeg skøjtede i hvert fald lidt igennem det.

Herudover får man et par fine features. Først en ret spændende making of, der giver indblik i filmens tilblivelse fra manuskript til det store lærred – og krydret med fine interviews med cast og crew (27 min.). Herudover får man en feature, der ser på hvordan filmens har håndteret action-delen (10 min.) og slutteligt en feature, hvor forfatteren Lee Child fortæller om sin Reacher-bogserie (11 min.). Alt i alt fine og interessante indblik i filmen og bestemt værd at bruge tid på.

Billede: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 4/6 4_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Jack Reacher | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
Jack Reacher cover
Originaltitel: Jack Reacher, USA, 2012
Udgivelse: d. 25. april
Instruktion: Christopher McQuarrie
Medvirkende: Tom Cruise, Rosamund Pike, Robert Duvall, Richard Jenkins, Werner Herzog m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Paramount Home Entertainmet [/tab][/tabgroup]

THE POSSESSION: Effektjaget eksorcisme og skilsmissedrama

Så skal vi til det igen – en omgang eksorcismegru, der egentlig viser gode takter, men som desværre fortaber sig i vrøvlerier og ligegyldigt effektjageri. Øv – og dobbelt-øv, da det er danske Ole Bornedal, der er taget til USA for at udføre den delvist underholdende omgang bestillingsarbejde med gyseren The Possession.

Det dæmonbesatte gys folder sit drama ud på en bund af skilsmisse i forstandens grå tristesse. Vejret er køligt og den lille familie splittet i to, nu hvor mor og far ikke kunne enes om lørdagskyllingen længere. Deres to døtre håndterer situation så godt som muligt, men noget ondt er under opsejling, da den yngste datter, Em, finder en mystisk boks på et loppemarked.

possession 02

Forældrene tror, at hendes humørsvingninger og underlige adfærd hænger sammen med deres skilsmisse, men selvfølgelig er det trækassen, der spiller datteren et dæmonbesat puds. Vi bliver således slæbt igennem mørklagte scener, hvor Em på skift er en creepy pige med rander under øjnene og forskræmt datter.

Desværre undermineres flere ellers potentielt ganske stemningsfulde scener af både ineffektive fake scares samt mere larmende, end egentlig uhyggelige optrin. For godt nok har skilsmissedramaet en smule reel tyngde, men gyset forbliver kun noget postuleret, mens vinden suser febrilsk og scoret insisterer på, at nu er det uhyggeligt.

possession 01

Faste læsere her på sitet vil vide, at jeg har et forskræmt forhold til kombinationen af børn og dæmonbesættelse – desværre kommer der bare ikke mange adrenalinforstyrrende sekunder ud af Bornedals anstrengelser. Desværre. Natasha Calis bærer ellers ret fint uhyggen igennem med sin besatte dobbeltrolle.

Men et par gode øjeblikke, både hvad angår gyset og familiedramaet, sikrer desværre ikke The Possession andet end en plads i rækken af forglemmelige, men ok tempofyldte gys. Det ændrer en ellers troværdig Jeffrey Dean Morgan heller ikke på i rollen som den hjælpeløse far, der her må slås med både dæmoner, teenage døtre og eks-koner – gisp.

Filmen: 3/6 3_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Der medfølger intet ekstramateriale, selvom Ole Bornedal faktisk har indtalt et lydspor. Øv. Til gengæld gør filmen sig virkelig flot på Blu-ray. Billedets nedtonede farveskala står veldefineret, detaljerigt og med god kontrast. Lydsporet leverer ligeledes overbevisende gruen med fine niveauer og godt rum. Skønt.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Possession | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

possession cover
Originaltitel: The Possession, USA | Canada, 2012
Udgivelse: d. 26. marts 2013
Instruktion:
Ole Bornedal
Medvirkende: m.fl.
Spilletid: 92 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

 

 

Alle fejl i ’Iron Man’ på 4 minutter

Jeg kunne sgu ret godt lide den første Iron Man, men derfor kan man jo altid finde fejl, mangler og plothuller. Det er netop hvad gutterne bag serien af Everything Wrong With-videoerne har specialiseret sig i – og nu er turen så kommet til at give Iron Man en overhaling.

Det er ganske vist ikke deres mest skabe video og hvorfor der flere gange skal langes ud efter den skønne Gwyneth Paltrow forstår jeg dog ikke. Hun er da langt fra en af filmens fejl – nå, men tjek selv videoen i toppen og se hvor enig du er, hvor du blandt andet kan gruble over disse to udsagn:

”Falling glass is totally harmless.”
”This evil, rich guy gets around in a Segwey.”

– Min anmeldelse af Iron Man 3: Større, vildere og kedeligere.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

robert downey jr peace

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
Alle fejl i ’Life of Pi’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Transformers’ på 7 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Les Misérables’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Hobbitten: En uventet rejse’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

 

HOBBITTEN: EN UVENTET REJSE: Barfodet hobbit-eventyr med gangbesvær

Den står på barfodet hobbit-eventyr, når Peter Jackson igen slår sine folder i J.R.R. Tolkiens univers med Hobbitten: En uventet rejse – den første af tre film og en art prequel til ’Ringenes Herre’-trilogien. Her gør den magelige hobbit Bilbo Sækker sit bedste for at følge med 13 energiske dværge og troldmanden Gandalf. Flokken drager nemlig ud for at nakke dragen Smaug og vinde det fortabte dværgekongerige tilbage, som det ildpruttende monster har lagt øde hen.

Inden den farefulde færd dog tager fat, skal man først igennem et lige lovligt langt forspil i hobbitternes fredelige hjemstavn. Men så går det også over stok og sten – næsten. For selvom New Zealands smukke vidder dragende lægger ryg til både computerskabte strabadser, overrumplende scenerier og masser af knoldende bæster, så går eventyret også en smule i tomgang undervejs.

hobbitten03

Historien mangler grundlæggende mere fremdrift til at holde momentum på den noget forudsigelige gåtur. Universet er dog bestemt indtagende og karaktererne fængslende, blandt andet rammer Martin Freeman plet som Bilbo Sækker, der fint får balanceret en personlig udvikling filmen igennem. Desværre er det bare ikke nok til at trække denne knap tre timer lange vandretur udelukkende vellykket i hus.

Nej, jeg har hverken læst bogen eller sportet gummisværd og papører. Det ændrer dog ikke på den til tider noget repetetive afvikling, hvor man også savner en følelse af reel fare for det lavbenede følge. For lidt på samme måde som Peter Jacksons King Kong-remake, synes rejsen til tider at fortabe sig i sit egent univers og teknologiens muligheder for svimlende billedridt.

hobbitten01

Men bag den teknologiske magi finder man altså et godt gammeldags eventyr om mod, identitet og sammenhold samt det at overkomme umulige prøvelser. Dette gribende drama får bare ikke helt pondus nok og den tyngde, man kunne ønske sig, men drukner en smule i sultne trolde og brutale orker. Heldigvis har jeg en svaghed for monstre, hvor det blandt andet også bliver til et forrygende gensyn med Andy Serkis i rollen som den skizofrent uforudsigelige Gollum.

Man skal også lige et smut fordi de der fucking elvere med deres stoiske ro og rollespilsenerverende fløjtespil. Sorry elver-fans, det var lige et sidespor. Men Hobbitten: En uventet rejse får på trods af sine skavanker kæmpet sig med slid og flittige effektfolk til en solid arbejdssejr. For selvom denne første del er en smule ujævn, bliver rejsen trods alt sparket overvejende godt igang.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

hobbitten11

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fejlfrit og særdeles flot på Blu-ray. Det smukke univers forløses således knivskarpt, med indtagende detaljegrad og veldefinerede farver. Lydsporet spiller ligeledes problemfrit med klare niveauer, der giver plads til både Howard Shores forførende score og buldrende action. En udsøgt fornøjelse.

Ekstramaterialet er at finde på en disc for sig. Her får man en kort feature, der ser lidt på filmens locations i New Zealand (7 min.) samt diverse trailers for både filmen og spillene baseret på filmen. Hovedattraktionen er dog de 10 både informative, hyggelige og interessante videoblogs, hvor Peter Jackson samt cast og crew guider publikum gennem den omfattende produktion, hvor alt fra kostumer, set design, historien og 3D berøres (i alt 2 timer 7 min.).

Billede: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 4/6 4_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Hobbitten: En uventet rejse | Biograf-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6

4_6 - stars

hobbitten cover
Originaltitel:
The Hobbit: An Unexpected Journey, USA/ New Zealand, 2012
Premiere: d. 12. december
Instruktion:
Peter Jackson
Medvirkende: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Aidan Turner, Mark Hadlow, Ian Holm, Andy Serkis m.fl.
Spilletid: 169 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Mike Mitchells forrygende filmportrætter

Wow, de her portrætbilleder af Mike Mitchell er godt nok flotte. De indgår i hans udstilling A Collection of Portraits From Icons Of Film, der finder sted hos Mondo Gallery i Austin, Texas. Man finder her portrætter af omkring 30 filmkarakterer – fra de meget kendte til de mindre kendte.

Således får man blandt andet farverige portrætter af Ash fra Evil Dead-trilogien, Uma Thurman som The Bride i Kill Bill-filmene og Ryan Gosling i Drive videre til Kurt Russell som MacReady i John Carpenters The Thing, Sigourney Weaver som Ellen Ripley i Alien-filmene og Arnold Schwarzenegger som The Terminator. Ja, selvfølgelig er Nicolas Cage også repræsenteret – her med sin rolle i Coen-brødrenes Raising Arizona. Fantastisk!

Se værker fra andre udstillinger:
Alternative slutninger på film bliver til kunst
‘Gizmos and Gadgets’: en udstilling for filmfans
’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden

Mike-Mitchell-Ash Mike-Mitchell-Beetlejuice Mike-Mitchell-Bill-550x733 Mike-Mitchell-Bride Mike-Mitchell-Bunny Mike-Mitchell-Django-550x733 Mike-Mitchell-Doc Mike-Mitchell-Dorothy Mike-Mitchell-Dredd-550x733 Mike-Mitchell-Driver-550x733 Mike-Mitchell-Fezzik Mike-Mitchell-Greedo Mike-Mitchell-Hi Mike-Mitchell-Igor-550x733 Mike-Mitchell-Jimmie-550x733 Mike-Mitchell-Joker Mike-Mitchell-Leeloo Mike-Mitchell-Lloyd Mike-Mitchell-MacReady-550x733 Mike-Mitchell-Marge-550x733 Mike-Mitchell-Martian Mike-Mitchell-Mr-Pink-550x733 Mike-Mitchell-Mugatu-550x733 Mike-Mitchell-Nada-550x733 Mike-Mitchell-Nicholas Mike-Mitchell-Oldboy-550x733 Mike-Mitchell-Ripley Mike-Mitchell-T800 Mike-Mitchell-The-Good Mike-Mitchell-Thomas-550x733 Mike-Mitchell-Tim Mike-Mitchell-Veronica-550x733

En ærlig trailer for ’Harry Potter’

Nu er jeg ikke på ingen måde dedikeret Potter-fan og har ikke læst en eneste af bøgerne. Det kommer jeg heller ikke til – til genhæld har jeg alle filmene, der selvom de svinger lidt i kvalitet er en ganske underholdende omgang eventyr. Ja, den tredje film Harry Potter og fangen fra Azkaban er sgu nok favoritten.

Nå, men nu har folkene bag de ærlige trailers kastet sig over filmene og påpeger blandt andet, at de er for folk, der er for dovne til at læse – hvilket vel ikke helt er ved siden af. Nå ja, og så gennemgås Harry Hermione and Rons udviking også – fra de forsøgte at spille skuespil som børn, til unge, der forsøger at ligne gamle mennesker. Se selv resten i toppen.

gandalf luke skypotterforest whittaker ginger spice hairy oldmanclaudio hodor larry king Lindsay lohan michael jackson professor vlademir putin warwick davis 01 warwick davis 2 warwick davis 03 warwick davis 04 your first erection

Se andre ærlige trailers:
En ærlig trailer for ’Skyfall’
En ærlig trailer for ’Avatar’
– En ærlig trailer for ’Inception’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
– En ærlig trailer for ’The Notebook’
En ærlig trailer for ’Jurassic Park’
– En ærlig trailer for ’Les Misérables’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
– En ærlig trailer for ’Twilight: Breaking Dawn’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’
– En ærlig trailer for ’Indiana Jones & The Kingdom of The Crystal Skull’