At leve med tabet og jage den forløsende hævn

Traumatiske oplevelser i barndommen har affødt adskillelige superhelte – og hvis der også er involveret et par døde forældre, er kimen med sikkerhed lagt til, at det forældreløse barn på et tidspunkt ifører sig en maske for at banke skurke på plads. Den fængslende og mørke Boy Wonder ligger dog på trods af sin titel og helte-tematik langt fra de superheltefilm, der de seneste år har oversvømmet biograferne.

Her pakkes helte-myten nemlig underspillet ind i en rå realisme, der er fri for smarte gadgets og storslået action, mens dramaet også har en psykologisk tyngde, flere af de kulørte superhelte mangler. Men genrens konventioner er i spil hele vejen, men altså på subtil vis. Det er primært det rørende og tragiske portræt af Sean, der udgør filmens kerne, mens spandex og megalomaniske nemesisser forbliver i kulissen.

Sean bor alene med sin far og ligner enhver anden flittig studerende, men den introverte teenager bærer på et tragisk traume. For som lille så han sin mor blive dræbt for øjnene af sig, så i ly af natten og iklædt en sort hættetrøje går han nu i flæsket på kriminelle i sin evige jagt på sin mors drabsmand og den forløsende hævn.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

James Bond – med licens til cheesy one-lines

Det kan godt være, at James Bond er en af de mest stilfulde agenter nogensinde. Men selvom han er en velklædt gentleman – og brutal dræbermaskine – går han ikke af vejen for at fyre en cheesy one-liner af, enten inden eller lige efter han tager livet af en af sine modstander.

I dette supercut finder man således en række mere eller mindre vellykkede oneliners, som agenten med licens til at dræbe har liret af gennem sine mange film. Ja, bl.a. Sean Connery, Roger Moore og Pierce Brosnan samt Daniel Craig er med på løjerne med kække replikker som “He certainly left with his tails between his legs.”, ”I think they were on their way to a funeral.” og “They’ll print anything these days.”

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=1RbmOWeb1BQ[/youtube]

– Læs min anmeldelse af Skyfall
Se også:
Catchy one-liners før dødsstødet
22 ’James Bond’-introer på én gang
Indtagende James Bond-opvarmning

OPERATION ARGO: Falsk filmhold på redningsmission i Iran

Hvad gør man, hvis man skal redde seks amerikanere ud af Iran, hvor folket i 1979 har væltet den provestlige statsleder og oprettet en islamisk republik? Jo, man sender en mand ind i landet under påskud af, at han skal lave en science fiction-film. På den måde kan amerikanerne forklædt som filmhold nemlig slippe ud af landet – måske. Ja, det lyder skørt, men Operation Argo er utroligt nok baseret på virkelige hændelser.

Ben Affleck har instrueret og spiller selv evakuerings-eksperten Tony Mendez, der får idéen med det falske filmhold og derfor rejser ind i Iran. Her har amerikanere levet i skjul i flere måneder efter, at de flygtede fra den amerikanske ambassade i Teheran, der blev stormet af militante styrker. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før de bliver fundet og sandsynligvis myrdet. Den vovede plan skal derfor snarest føres ud i livet.

Der er en absurd modsætning mellem den kulørte redningsmission og dramaets alvor. Men det på papiret noget uforenelige forhold balanceres det meste af vejen fornemt. Det lykkedes bl.a. fordi Affleck ikke er bange for at bruge det komiske i situationen – og det uden at alvoren undermineres. Det ses fx i en medrivende krydsklipning mellem det farverige Hollywood og det iranske oprørs rå realiteter.

Selvom man ikke for alvor synes at komme ind under huden på de medvirkende, er her dog ikke tale flade karakterer. Men de mange medvirkendes forskellige historier og liv samt filmens ivrige plotafvikling gør desværre, at castet ikke kommer til at bide sig helt så nærværende fast, som man kunne have ønsket sig. Dette forhindrer dog heldigvis ikke filmen i at være spændende thriller-underholdning.

Affleck bærer dog sin 70’er-habit fint og med en følsom eftertænksomhed, men hans kulsejlede forhold til konen og hans søn får ikke helt den følelsesmæssige pondus strygerne ellers sigter efter. John Goodman og Alan Arkin er dog rent guld i hopla som henholdsvis special effects-mand og garvet filmproducer. Ja, det er i sidste ende den mere lette tone i dramaet, der vejer tungest i filmens vægtskål.

Operation Argo er altså på trods af sine ujævnheder både medrivende og veloplagt fortalt. En grundlæggende fascinerende film med et godt øje for detaljen samt 70’er-miljøet. Så pyt med, at bl.a. den ellers nervepirrende finale fremstår noget forceret iscenesat. For spændingen fungerer – også selvom troværdigheden i det risikable filmeventyr ikke altid leveres lige overbevisende.

[tabgroup][tab title=”Operation Argo | Biograf-anmeldelse”]Vurdering 4/6


Originaltitel:
Argo, USA, 2012
Premiere: d. 8. november
Instruktion:
Ben Affleck,
Medvirkende: Ben Affleck, Bryan Cranston, John Goodman, Taylor Schilling, Kyle Chandler, Clea DuVall, Alan Arkin m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Disney mikses op med Star Wars

Ja, jeg ved godt, at jeg endnu ikke har skrevet noget om, at Disney har købt Lucasfilm og hermed har fået rettighederne til ’Star Wars’-universet, hvilket bl.a. betyder nye ’Star Wars’-film. Umiddelbart ser jeg ikke noget skidt i, at det nu er Disney, der bliver afsender – altså med mindre de Jar Jar Binkser lårdet endnu mere op.

Well, men grunden til, at jeg overhovedet lige nævner Disneys opkøb af Star Wars, er fordi Eclectic Method lige har lavet et labert mashup med ’Star Wars’- og Disney-universerne. Således fægtes Disneys Robin Hood nu med et lyssværd, mens Simbas far får lagt Darth Vaders ord i munden og Pumbaa taler som Yoda.

– Læs min anmeldelse af ’Star Wars’: den komplette saga

Se flere mashups fra Eclectic Method:
Bare rolig, jorden er gået under før
Blib blob… et herligt robot-mashup
Hyldest til en altid cool Bill Murray
Når filmstjerner slås på kryds og tværs
‘The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup
Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer
Tim Burton spiller op til knoglet Halloween

101 skurke på film

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at skurke er noget af det bedste på film. Det bliver mere vanskeligt at pege på hvem, der så er den bedste. Der er dog ikke nogen tvivl om, at der findes mange forskellige typer af skurke og at flere af de bedste også er med i dette supercut – bl.a. Jokeren i skikkelse af henholdsvis Jack Nicholson i Tim Burtons Batman og Heath Ledger i Christopher Nolans The Dark Knight.

Man finder bl.a. også Christian Bale som Patrick Bateman i American Psycho, Bela Lugosi som Dracula og den sleske agent Smith fra The Matrix. Hannibal Lecter er også med samt Lord Voldemort og Pinhead fra  ’Hellraiser’-filmene, mens slasher-ikonerne Michael Myers, Freddy Krueger og Jason Voorhees slagter løs. Listen fortsætter med bl.a. Darth Vader, Gollum og Norman Bates fra Hitchcocks Psycho. Spot selv resten af skurke herunder.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=VayH1AIhV-s[/youtube]

Se mere med filmskurke:
Din ugentlige ‘Bad Dude’
Endnu flere ’Bad Dudes’
Maniske grin på film
Kender du alle 50 filmskurke?
– Good guy bonus: Kender du alle 50 ‘good guys’?

Cool, blodig og dynamisk samurai-action

Hvis du tror, at hæsblæsende actionfilm nødvendigvis skal være sådan noget med hurtige biler, larmende maskinpistoler og eksploderende helikoptere, så tro om igen. For Takashi Miikes helt igennem forrygende remake 13 Assassins leverer i den grad både cool, blodig og åndeløst pulserende action – med samuraier!

Filmen udspiller sig i midten af 1800-tallets Japan, hvor den brutale Lord Naritsugu hærger landet med både mord, tortur og voldtægter. Derfor får samuraien Shimada til opgave at gøre det af med den barbariske tyran og samler 13 samuraier, som han vil føre i kamp mod Naritsugu og hans 200 mand store hær. En på papiret umulig mission, men Shimada har en plan, der måske kan give dem sejren.

Filmens første del fungerer som en yderst indtagende optakt inden det godt en time lange og voldsomme opgør sparkes åndeløst igang. Her foldes det smukke univers flot og stemningsfuldt ud med både dragende æstetik og dramatisk klangbund. Man følger bl.a. hvordan de 13 karismatiske samuraier samles og får samtidig syn for den magtbegærlige Naritsugus diabolske raseren.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

250 film på 2 minutter og 30 sekunder

En gut med lidt meget fritid har klippet filmdatabasen IMDb’s top 250 ned til en forførende filmmontage på blot 2 minutter og 30 sekunder. Man kommer selv sagt vidt omkring – og ja, man får virkelig lyst til at gense en masse film.

Listen ændrer sig ganske vist hele tiden, men i denne montage kan man bl.a. spotte alt fra The Godfather, Fight Club og Inception videre til Dommedag nu, Taxi Driver og Psycho, mens Ringenes Herre, Star Wars og The Matrix også flettes ind mellem listens film, der bl.a. også tæller A Clockwork Orange, Alien og Kil Bill Vol. 1 samt The Big Lebowski, Terminator og The Avengers. Spot selv resten herunder.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=U0x9HtYgVqA[/youtube]

Se flere supecuts:
”I’m too old for this shit…”
Bruce Willis smadrer en masse ting
Ikoniske solriller fra filmens verden
Alle trylleformularerne fra alle ’Harry Potter’-filmene

Farlige flyveture på film

Hvis du lider af flyskræk, så spring lige dette grusomme supercut over. For her finder man nogle af de mest uhyggelige flyveture og flystyrt fra filmens verden, hvor bl.a. Tom Hanks, Liam Neeson og Anne Hathaway kommer på farlige flyveture.

Man finder flykatastrofer fra bl.a. Cast Away, Die Hard 2 og Fight Club samt Final Destination, The Grey og selvfølgelig også det helt forrygende flystyrt fra Knowing. Det tilbagelænede covernummer af Leaving on a Jet Plane står i stærk kontrast til billederne, men det fungerer nu ret fint på sin egen bizarre måde.

[vimeo]http://vimeo.com/52662285[/vimeo]

– Se flere supercuts:
Skrid og skråt op i lange baner
Tøser der losser mænd i skridtet
Folk på film rammer altid bilerne
Folk på film smadrer masser af vinduer

Fuldstændig fjollet fængselsaction… på et rumskib

500 voldshungrende fanger og en helvedes masse plothuller vælter rundt i et topsikret fængsel, der befinder sig i kredsløb om Jorden. Jep, Lockout er en omgang fuldstændig fjollet action, hvor en mand, der er lidt for kæk i replikken skal forsøge at redde præsidentens datter ud af klørene på fangerne, der har overtaget styringen.

Guy Pearce indtager rollen som den fandenivoldske og egoistiske antihelt Snow, hvis replikker udelukkende består af fjollede onelines, der leveres mere eller mindre veloplagt. Skulle man imidlertid være i tvivl om, at han ikke giver en fuck for noget, kan man jo bare se på hans T-shirt, der skærer det ud i pap: ”Warning: offensive”. Og sådan er det hele vejen – bøjet i neon, så selv en dum sælunge kan følge med.

Nu giver filmen sig heller ikke ud for at være original eller reflekteret action, men vil intet andet end at underholde. Desuden er ’fuldstændig fjollet action’ heller ikke nødvendigvis noget negativt i min bog, men så skal løjerne altså blandt andet også leveres veloplagt og tempofyldt – hvilket ikke hele vejen er tilfældet med Lockout.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

Så er der landet en ny ærlig trailer og denne gang er det The Amazing Spider-Man, som gutter hos Screen Junkies har givet en ærlig overhaling. Jeg var nu egentlig ganske godt underholdt af den kulørte superhelte-film – om end den blev lidt lang i spyttet. Nå ja, og så var der også et par plothuller.

Det bliver ret sjovt påpeget i denne ærlige trailer, der bl.a. også kommenterer på, at den eneste grund til, at man fik en ny Spider-Man-film, var så Sony kunne beholde rettighederne til karakteren. Videre påpeges det bl.a. også, at det er lidt underligt, hvor nemt Peter Parker slipper ind i laboratoriet samt at man allerede har set mange af filmens scener i de tre andre Spider-Man-film. Jep, der er noget om snakken.

Se flere ærlige trailers:
En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’