Forrygende Fassbender flygter ind i besættelsen

Når først besættelsen tager over, forsvinder mennesket og resten af verden ind i afhængigheden. For Brandon er besættelsen sex. En afhængighed, der æder ham op og afskærer ham fra at leve sit liv – at knytte sig til andre mennesker. Shame er ganske enkelt et forrygende bekendtskabt, der som et insisterende råb af afmagt og indestængt vrede finder vej helt ind i marven.

Selvom der er højt til himlen i et matpoleret New York, så kryber klaustrofobien sig sikkert ind i billedet. Det er dog ikke kun byen, der synes som et omklamrende fængsel for den forpinte Brandon. Han er mest af alt fanget i sin egen krop. Fortvivlet og frustreret vælter han fra det ene knald til det andet – med tilfældige piger fra byen og prostituerede, mens hans computer koger over af porno og villige online-tøser.

Men da hans søster uventet flytter ind i hans lejlighed, konfronteres han med sin egen ensomhed og destruktive afhængighed. Det er dog ikke kun Brandon, der har skelletter i skabet og snart står hver af søskendeparrets indre dæmoner og tripper for at slippe fri af en sortbejdset fortid. Men hvad de gemmer i bagagen, er aldrig klart.

Netop alt det usagte, er noget af det instruktøren Steve McQueen så fornemt mestrer i Shame – ikke mindst takket være en forrygende Fassbenders fugede ansigt og kolde blik. Med lange dvælende skud og et visuelt indtagende univers suges man ind i en verden, der både tiltrækker og sluger en råt. En nådesløs storby, hvor kærligheden synes at have trange kår og de evigt tunge skygger tynger byens søgende indbyggere.

Carey Mulligan er lige så sart og skrøbelig som Fassbender er frygtløs og altomsluttet af sin fordærvede rolle. Deres samspil er følsomt, nærværende og tæt på at erobre en smule håb i et ellers håbløst landskab. Shame gør både ondt og forfører. En varm anbefaling til alle – ikke mindst de ensomme natdyr.

Billede, lyd og Ekstramateriale:
Filmens smukke billeder kommer flot til deres ret på Blu-ray-udgivelsen. Nuancer og kontraster er solide, mens både detaljeler og farveskalaen står flot filmen igennem. Lydsporet er er ligeledes en fornøjelse og skaber fængslende atmosfære, mens og dialogen går klart i gennem. Der følger desværre intet ekstramateriale med.

Originaltitel:
Shame, USA, 2012
Instruktion: Steve McQueen
Medvirkende: Michael Fassbender, Carey Mulligan m.fl.
Spilletid: 100 min.
Udgiver: Midget Entertainment

De 100 mest ’cheesy’ replikker

Okay, det her supercut er ikke helt nyt, men det er vist lige gået min næse forbi. Det drejer sig om de 100 mest ’cheesy’ replikker – og selvom jeg bestemt ikke er enig i, at alle de inkluderede replikker er ’cheesy’, men så absolut bare cool, så er det et ganske sjovt supercut.

Fx er den udødelige oneline fra They Live ikke cheesy, men bare cool og en af filmhistoriens bedste, ”I have come here to chew bubblegum and kick ass… and I’m all out of bubblegum!”. Man finder også oneliners af Arnold Schwarzenegger, bl.a. fra Commando og hans rolle som Mr. Freeze i Batman & Robin. Nicolas Cage er også repræsenteret, bl.a. med sin rolle i genindspilningen af The Wicker Man og ellers er der film som The Matrix, Pretty Woman, Twilight og To Gun på spil.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=mTiAS7cdsYc[/youtube]

Se flere supercuts:
”Get out of there!”
80 film der nævner sig selv
Sæt dig ned og hold kæft…!
De 100 bedste ’shut ups’ på film
Jack, Rose, Jack, Rose, Jack, Rose…

En altid charmerende Paul Rudd på afveje

Paul Rudd er en favorit hos undertegnede og hovedårsagen til, at jeg var spændt på at se komedien Wanderlust. Det var også primært ham og hans flair for improvisation, der hev flest grin ud af mig i en desværre noget ujævn affære. Der forsøges ellers kækt med både toilethumor og ’tissemænd-in-your-face-komik’.

Paul Rudd og Jennifer Aniston – aka George og Linda – står pludselig uden job og må derfor flytte ud af deres dyre New Yorker-lejlighed og væk fra byen. Efter et par ulidelige dage hos Georges belastende bror beslutter de sig imidlertid for at flytte ind i et hippie-kollektiv ude i skoven. De to travle bymennesker har nemlig aldrig følt sig mere i live end i bofælleskabet med både pot, lejrbål, meditation og guitarspil.

Jep, der er lagt i ovnen til et morsomt kultur-clash mellem byboere og tilbagelænede flippere uden jordforbindelse – og ikke nok med det, for onde pengemænd vil snuppe fristedet og istedet bygge et kasino. Desværre spilles der mere eller mindre på de samme kedelige stereotype roller og forudsigelige gags, hvilket hurtigt hiver engagementet ud af løjerne og desværre heller ikke er videre morsomt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

En ærlig trailer for ’The Hunger Games’

Så er der landet endnu en ærlig trailer fra kollegaerne hos Screen Junkies. Denne gang gælder det The Hunger Games og det er en af de mere vellykkede. Her bliver det bl.a. påpeget, at de rige i filmen er klædt som andenrangs Lady Gaga’er, mens der også drilles med brugen af shaky cam samt billig computergeneret ild.

Nå ja, og selvfølgelig nævnes det også lige, at filmen blot er et ripoff af den japanske og ret så fremragende Battle Royale og at der ikke er nogen kemi mellem Katniss og Peeta (true that).

Se flere ærlige trailers:

En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

Ikoniske solriller fra filmens verden

Når solen af og til titter frem, må man have et par solbriller klar. Solen behøver dog ikke lige frem at skinne fra en skyfri himmel for at der kommer solbriller på i filmens verden. Det er dette nye supercut et godt eksempel på, hvor man finder 65 mere eller mindre ikoniske solbriller fra filmens verden fra 1962-2012.

Blandt filmene finder man bl.a. et par af mine favoritter, nemlig John Carpenters They Live og Big Trouble in Little.  Der er også er blevet plads ikoniske solbriller fra Blues Brothers, Taxi Driver og The Matrix samt Easy Rider, the Dude fra The Big Lebowski og selvfølgelig også Arnold Schwarzenegger i Terminator 2. Se resten herunder.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=WOV4BR0eAHg[/youtube]

Se flere supercuts:
Wes Anderson set fra oven
”Are you out of your mind!?!”
Catchy one-liners før dødsstødet
Dengang Twin Towers stadig var med i film

Genmodificeret agentaction i konspirationernes vold

Den står på flot udfoldet og paranoiasitrende agentaction, når videreudbygning af ’Bourne’-universet indtager lærredet med The Bourne Legacy. En ny æra i den populære franchise kan begynde – og dette dybe dyk ned i konspirationerne med hemmelige og genmodificerede agenter er en både smidig og visuelt indtagende sag.

Filmen åbner med smukke panoramaskud af et sneklædt Alaska, hvor agenten Aaron Cross er på øvelse. Men kulden og de glubske ulve i ødemarken bliver snart det mindste af hans problemer. For da det hemmelige program, som han er en del af står for at blive afsløret, sætter folkene bag en brutal mørklægning i gang – hvilket bl.a. inkluderer elemineringen af alle tilknyttede agenter.

Jeremy Renner løfter arven efter Matt Damon, der var agenten Jason Bourne i de tre første film. Hans karakter spørger fortsat i kulissen og et kendskab til de tidligere film er en fordel, men ikke nødvendigvis en forudsætning for at kunne nyde denne ganske fængslende agentjagt, hvor der veksles fermt mellem højspændte adrenalinsus, underspillet suspense og menneskeligt drama.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Græske guder og monstrøse mostre sprutter ild

De oldgræske guder og mytiske monstre spiller atter med de computergenererede muskler i denne ganske underholdende efterfølger til den træge Clash of the Titans. Jep, en 2’er, der overgår sin forgænger. Ikke at det siger så meget i dette tilfælde, men med Wrath of the Titans holdes både et fint tempo og så leveres der ikke mindst en god stak spektakulære slåskampe med brutalt brusende bæster.

Sam Worthington spiller igen Zeus’ søn, halvguden Perseus og skal denne gang redde menneskene og guderne fra den sikre død. For den magtfulde titan Kronos vil med sin tilbagevenden bringe undergangen med sig. Perseus slår sig derfor bl.a. sammen med en anden halvgud, en lidt for kæk Agenor samt den blonde krigertøs Andromeda. Sammen begiver de sig nu i kamp mod de mange monstrøse monstre. Sådan cirka…

For man skal ikke hænge sig for meget i historien. Det er først og fremmest pga. den heftige action, at denne omgang guddommelige underholdning fungerer. Der puttes dog en smule far-søn-komplekser på bæstet, men intet der for alvor griber en om hjertet eller giver filmen videre dramatisk tyngde – blot et skvæt mytisk melodrama.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

295 film er vilde med ’big butts’

Jeg ved snart ikke hvad, der er dummest – at få idéen eller rent faktisk at føre den ud i livet. Well, nok sidstnævnte – men uanset hvad, så er dette et ret imponerende stykke klippearbejde. For her er brugt klip fra intet mindre end 295 film til at genskabe Sir Mix-A-Lots Baby Got Back. Hvorfor…? Fordi.

Man finder en lang række skuespillere blandt de medvirkende, bl.a. Jeff Bridges, Clint Eastwood, Ben Affleck, Robert Downey Jr., Sylvester Stallone, Christopher Walken, John Travolta, Matt Damon, Sean Penn, Robert De Niro, Brad Pitt, Nicolas Cage, George Clooney og Arnold Schwarzenegger. Se selv om du kan nå at fange alle sammen…!

Se andet musikalsk filmguf:
Musikalsk remix af ’Pulp Fiction’
Farvestrålende Schwarzenegger-trilogi
’Call Me Maybe’ – the ’Star Wars’ edition
Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer
Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet
‘Monsters, Inc.’ rocker i atmosfærisk remix 

Liflig sommerforelskelse med Marilyn Monroe

Marilyn Monroe er en af alle tiders største superstjerner. Et ikon og et mysterium, der fortsat fascinerer og forfører. Så at skulle portrættere hende, må siges at være noget af en udfordring. Michelle Williams påtager sig imidlertid opgaven overraskende overbevisende og med en egen skrøbelighed i det fine drama My Week with Marilyn.

Filmen er baseret på Colin Clarks erindringer fra optagelserne af Prinsen og Korpigen i 1956. Her arbejdede han som assistent og indledte en kortvarig flirt med den smukke og forpinte, 30-årige skuespillerinde. For bag den glamourøse facade gemmer sig en dyb usikkerhed og et pillemisbrug for at klare skærene. Så den blot 23-årige assistent bliver som et roligt tilflugtssted for den på en gang rådvilde og stålsatte stjerne.

Selvom Michelle Williams umiddelbart ikke ligner Monroe, så rammer hun fornemt både hendes uimodståelige udstråling samt sarte side – og det er uden, at Monroe mister den magi og mystik, der stadig omgærder hende. Et på en gang meget menneskeligt portræt, hvor bl.a. Monroes usikkerhed indrammes følsomt, men også med den evigt tvetydige drilskhed, som hun oplagt tirrer et starstruck publikum med.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Formidabel jubilæumsudgave af ’The Godfather’

En af de mest hæderkronede filmtrilogier er Francis Ford Coppolas mesterlige The Godfather – og med god grund. For det er et helt igennem forrygende gangsterdrama. Der er netop udkommet en laber 40 års jubilæumsboks, der indeholder filmene i de nyrestaurerede udgaver, timevis af interessant ekstramateriale samt nyt, lækkert fanlir. Jeg har derfor haft et skønt gensyn med den berygtede Corleone-familie.

Den første film kom i 1972 og blev fulgt op to år efter, mens det sidste kapitel kom hele 16 år senere i 1990. Overordnet er det historien om hvordan den sicilienske Corleone-familie kommer til New York og med deres mafia-metoder tilkæmper sig magt og ikke mindst fastholder den i kampen med bl.a. andre fremherskende familier.

I første film får man en uforglemmelig Marlon Brando i rollen som den ikoniske Godfather Don Vito Corleone, der med køligt overblik trækker i trådene, mens hans velovervejede ordrer sender mænd i graven samt giver familien både magt og fjender. Der er et generations- og magtskifte på spil her, hvor sønnen Michael Corleone – en fremragende Al Pacino – modvilligt trækkes ind i mafiaforetagenet.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSE–> Læs mere