Blodig Weekend 2017: Søndag er sidste dag på genrefilmfestivalen Blodig Weekend, som holder til i Cinemateket i København. Ja, det hele synes at være forbi alt for hurtigt. Heldigvis har den i fire fuldfede dage stået på skønne skrækfilm, action-eskapader og benhårde gangstere. Sidstedagens program diskede op med tre visninger – og kom vidt omkring. Fra vampyrgru til dæmonsnask og videre til graviditetsgys.

Dagen startede med vampyrfilmen Subspecies fra 1991, der har den danske skuespiller Anders Hove i hovedrollen som den ækle vampyr Radu. Vi ankommer her til Rumænien, hvor to amerikanske veninder skal besøge deres lokale veninde. De har dog (naturligvis) ingen anelse om, hvilke rædsler, der venter dem i skyggerne. For snart sniger Radu sig ind på ungmøerne, som må tage benene på nakken, hvis de skal slippe ud af kniben i live.

Anders Hove i veloplagt Q&A efter visningen af Subspecies

Anders Hove var til stede og deltog i en veloplagt Q&A, hvor han åbenhjertigt og humoristisk fortalte anekdoter fra tilblivelsen af både den første Subspecies samt efterfølgerne. Han fortalte eksempelvis, hvordan de under optagelser havde lagt godt og grundigt i druk videre til, at der intet research var gået forud for rollen. Og måske sjovest, at hans hvislende vampyrstemme var fundet på ved et tilfælde, da han havde røget for mange cigaretter og drukket for meget. Virkelig en fornøjelig og sjov Q&A. Sådan!

Herefter stod actionbøffen Dolph Lundgren for underholdningen i rollen som vampyrjæger i den ujævne, men ok underholdende Don’t Kill It. Her går jagten ind på en ondsindet dæmon, som besætter menneske på menneske i en lille flække. Jep, that’s pretty much it. Ikke så meget pis, men bare derudaf med blodige drab, skrigende dæmoner og en veloplagt Dolph Lundgren med cowboyhat, e-cigaret og et glimt i øjet.

Dolph Lundgren i action som dæmondræber 


Festivalens sidste film var desværre ikke det store afsluttende sus, jeg kunne have håbet på. Her var snarere tale om en lille sorthumoristisk afterburner med graviditetsgyset Prevenge. Her følger man den gravide Ruth, som ikke har det helt nemt ved at være vordende mor. Hun har mistet sin mand, mens samfundet ikke just synes indrettet til gravide kvinder – og da slet ikke Ruth, der blandt andet har svært ved at få arbejde.

Det hele bliver da også ret hurtigt for meget for den højgravide Ruth, som begynder sin bersærkergang med en skarpsleben køkkenkniv. Mordene bliver dog aldrig rigtigt medrivende, det samme gælder Ruths tragiske historie. Til gengæld fungerer den sorte og groteske humor helt godt, men som helhed forbliver løjerne for vage til rigtigt at engagere mig. Desværre.

Ruth er både gravid og god til at dræbe

Uanset hvad, så har det virkelig været en stærk omgang Blodig Weekend, jeg nu kan kigge tilbage på. Langt overvejende har det for mit vedkommende været gode samt virkeligt gode filmoplevelser, mens også stemningen i år ligeledes har været virkeligt god. Jeg ser allerede frem til næste ombæring af Blodig Weekend. Mine blodigste taksigelser for i år. Vi ses i 2018.

– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside her og på Facebook her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.



Blodig Weekend 2017: Genrefilmfestivalen Blodig Weekend levede i den grad op til sit blodige navn på andendagen fredag. I hvert fald for mit vedkommende og de to ud af dagens i alt fem visninger, som jeg nåede at se. Nemlig den stemningsfulde og klistrede monsterfest The Void samt den kropsvæske splattede og sexlystne The Night of the Virgin.

Men udover dagens herligt grumme og grusomme film, kunne man også deltage i en ligeledes grum og grusom film-quiz, hvor man kunne få stillet sin horror-viden på prøve i alt godt fra skrækfilmens verden. En herlig idé og en ekstra fin begivenhed på festivalen.

Der diskuteres blodige quiz-svar, så det knager


Da mørket så småt sænkede sig over Cinemateket i det blodige hjerte af København, hvor de skønne grusomheder finder sted, var det atter tid til at bevæge sig ind i biografsalens mørke. Vel at mærke efter, at der vanen tro var blevet snakket forventningsfuldt om, hvad det nu var, vi alle skulle ind og opleve: Nemlig den tentakelklamme The Void. Det var nu ellers et lidt svært valg, da From Dusk Till Dawn rullede over lærredet i en anden sal på samme tid – ovenikøbet på 35 mm.

The Void viste sig dog at være et forrygende godt valg. For skrækfilmen var rig på fede praktiske splatter-effekter, slimede monstre og ikke mindst en urovækkende dommedagsstemning. I filmen bliver en gruppe mennesker nemlig fanget på et øde hospital, der omringes af mystiske kutteklædte skikkelser. I takt med, at panikken breder sig, tager de mystiske begivenheder blot til. Og med sin egen sære logik, folder de atmosfærefulde eskapader sig kun mere og mere splattet ud i helt John Carpenskerske og David Cronenbergske dimensioner. Virkelig skønt.

Kutteklædte skikkelser, der lurer i mørket i The Void


I foyeren efter visningen gik snakken om de netop afsluttede blodsløjer i The Void – og der ventede blot mere blod og alle øvrige kropsvæsker med den spanske og sorthumoristiske horrorfilm The Night of the Virgin. Desuden var filmens instruktør Roberto San Sebastián samt producer Kevin Iglesias til stede før, under og efter visningen af de syrede og sjaskede løjer, hvor en ung mand i den grad kommer i problemer en skæbnesvanger nytårsaften.

For i sin jagt på damer, bliver han forført af en mystisk ældre kvinde, der snart får ham med hjem i sin overraskende klamme lejlighed med kakerlakker på gulvene og skidt overalt. Herfra bliver det kun mere mystisk, hvad kvinden egentlig vil med sin unge fangst. Men det er i hvert fald ikke blot et nytårsknald. Det går dog først alt for sent op for den uheldige bejler, der har udsigt til yderst makabre grusomheder, som det er svært at forestille sig – endsige gengive.

Instruktør og producer holder hof ved visningen af The Night of the Virgin.

Efter visningen var der en veloplagt Q&A med instruktør og producer, som blandt andet fortalte om filmens mangel på succes i hjemlandet, der hader den, mens blandt andet både Finland, Mexico og nu øjensynligt også Danmark kan lide den. Det kunne jeg i hvert fald – også selvom filmens første halvdel gik en smule i tomgang.

Det var dog tomgang, som var til at tilgive, da eskapaderne i den grad tog til i filmens vildt bizarre, über-klamme og herligt splattede anden halvdel. For her fik den absolut ikke for lidt med den kropsvæske-sprøjtende malerpensel. Eller måske rettere med spandfulde af opkast, slim, sæd, snot og ikke mindst blod i en herlig pærevælling. Både klamt, men også leveret med et herligt og grotesk glimt i øjet.

Den stakkels bejler på splattet afveje i The Night of the Virgin.



Men bare rolig, for Blodig Weekend er bestemt ikke forbi endnu. Allerede i dag lørdag og i morgen venter der endnu flere makabre, groteske og actiontunge film. Så tjek lige op på festivalen, for du kan stadig nå at sikre dig billetter til resten af festivalens øvrige film – og så er der jo også en Blodig Weekend-fest i aften. Vi ses i mørket.

– Du køber dine billetter til Blodig Weekend lige her.
– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside her og på Facebook her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.