‘Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One’ har Cruise i hopla

Action på 4K Ultra HD: Det er en overlegent underholdende omgang agent-action, som Tom Cruise leverer tilbage i rollen som den egenrådige Ethan Hunt i ‘Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One’. Ja, der kommer en del to. Den skal vi dog vente et år på at se. Det er næsten ikke til at bære. Men med denne første del, er der bestemt nok af actionguf at omfavne og dykke ned i. Jeg er vild med den!

Her er tale om intet mindre end nummer syv i Mission: Impossible-franchisen, der tog sin medrivende begyndelse i 1996. Det betyder absolut ikke, at Tom Cruise & co. hviler på laurbærrene. Derimod er her tale om en yderst action-ambitiøs film, hvis fortælling måske nok ekkoer forrige kapitler i serien, men ikke desto mindre leveres den med nerve, intensitet og nærvær.

Hunt og hans hold skal denne gang forsøge at stoppe en fjende, der er som et spøgelse. Overalt og samtidig ingen steder. Kort fortalt et farligt våben, der må og skal stoppes, inden det falder i de forkerte hænder. Det gælder ikke kun ét lands sikkerhed, men noget så bombastisk som hele verdens overlevelse. Det er altså ikke som sådan i selve grundpræmissen, at filmen indtager nye territorier.

Der hvor filmen brillerer er snarere i sin måde at folde historien ud på, så den får et menneskeligt nærvær og et action-medrivende momentum. Filmen emmer både af potent fortælleglæde, grundangst og alvor, men også de for franchisen velkendte dryp af tør humor. Det gælder bl.a. i måden nogle actionscener er konstrueret og i form af en underspillet Ving Rhames som Luther.

Netop det lille hold af agenter med Hunt i front er engagerende at følge – det med Tom Cruise som den klare frontløber. Han er virkelig god som Ethan Hunt. Også denne gang. Han er intenst til stede i hver en scene, han er med i. Menneskelig. Dedikeret. Medrivende. Det samme gælder for de adrenalinfyldte stunts og actionsekvenser, han folder sig ud i. Fra nævekampe til skuddueller og biljagter.

Actionfilmen byder på velkendte ansigter, men også nye og tvetydige bekendtskaber, der er med til at sætte sving i fortællingens dragende væsen. Fortiden spiller også ind og er med til at give både historien og Hunt en dramatisk ballast. Kort fortalt er her tale om en virkelig underholdende actionfilm, der er yderst veleksekveret af instruktør og medforfatter Christopher McQuarrie. Bravo!

4K Ultra HD og ekstramateriale: Den vildt medrivende actionfilm har med sin billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-udgivelse fået en vildt medrivende udgivelse til hjemmebiografen. Billedet står klart, veldefineret og farvemættet hele vejen, mens lydsiden spiller upåklageligt stærkt. Fra top til bund. Herudover finder man også mere end 30 minutters ekstramateriale, hvor man bl.a. kig på filmens stunts og locations, mens der også medfølger et kommentarspor med instruktør og klipper.

‘Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 13. november.

Den kulørte komedie ‘Barbie’ er veloplagt satire klædt i pink

Komedie på 4K Ultra HD: Farverig, evigt glad og for altid perfekt. Barbie har været en stor del af populærkulturen siden 1959, hvor dukken debuterede på de bonede gulve. Et ikon og legetøj, der har fyldt og stadig fylder meget hos børn verden over. En dukke, der har forsøgt at følge med tiden. Således ses Barbie som alt fra læge til pilot og astronaut. Men hvordan er det egentlig at være Barbie?

Det får man i den veloplagte og satiriske komedie ’Barbie’ et skævt indblik i. Her møder man nemlig i Barbieland den blonde Barbie. En ud af mange Barbie-dukker med hver deres særkende. For vores hoved-Barbie gælder det et perfekt udseende og kun gode dage. Men da hendes tanker en dag ud af det blå ramler ind i døden, sker der noget med hendes selvopfattelse.

Barbie ender i en eksistentiel krise. Hun bliver deprimeret og ser snart fysiske forandringer på sig selv. Hun må nu rejse til menneskenes verden for at finde den pige, som leger med hende for at rette op på hele miseren. Med sig på rejsen sniger dukken Ken sig. Han er forelsket i Barbie, men ender også med nye tanker om sig selv og sin eksistens i mødet med den virkelige verden.

Således snor ’Barbie’ sig morsomt om temaer som mand og kvinde. Deres indbyrdes forhold og plads i verden. Hvad vil det sige at være kvinde? Hvad vil det sige at være mand? Og hvad har Barbie-dukken spillet for en rolle i verden? Margot Robbie er skøn som Barbie, der går gribende fra evighedsoptimist og perfekt til en nedslået og egenrådig dukke med en plan for Barbieland og sine medsøstre.

Over for Barbie er en dejligt naiv og ikke mindst morsom Ryan Gosling som den endimensionelle Ken. Han har komisk nerve og medrivende schwung. Legetøjsproducenten Mattel, der står bag Barbie, spiller også en fjollet rolle, hvor vi møder en altid sjov Will Ferrell, der på trods desværre tager noget af det mere interessante fokus fra netop Barbie og Kens rejse.

Instruktør og medforfatter Greta Gerwig har skønne film som ‘Lady Bird’ og ‘Little Woman’ på sit CV, der med ‘Barbie’ får nye sider lagt til sit talent. Desuden er det kulørte Barbieland herligt at blive en del af, mens også danse- og sangnumre engagerende krydrer den lidt forudsigelige historie, som dog er veloplagt instrueret, satirisk skarp og ikke mindst med trumfkort i Margot Robbie og Ryan Gosling.

4K Ultra HD: Det herligt kulørte Barbie-univers kommer i den grad medrivende flot til sin ret på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format. Farverne er mættede, kontrasten bund solid og nuancerne medrivende skønne. Lydsiden spiller ligeldes virkelig godt og går både klart og skarpt igennem. Fra de skønne musikalske indslag til den veloplagte dialog.

’Barbie’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 27. oktober.

Wes Anderson er dejligt Wes Andersonsk tilbage med ‘Asteroid City’

Skønne Wes Anderson på Blu-ray: Det er med vanlig Wes Andersonsk schwung, at filmskaberen folder sin nyeste film ’Asteroid City’ veloplagt ud. Ganske vist overtager den detaljerige og imponerende visuelle side filmens fokus, hvor rækken af karakterer og historien generelt ikke får samme nerve og engagerende tyngde. Det er dog til at leve med, når Wes Anderson her leger billedopfindsomt med mig.

’Asteroid City’ udspiller sig i en fiktiv by af samme navn, der ligger søvnigt hen i en amerikansk ørken i 1950’erne, det med et fortællermæssigt metalag i form af opførslen af et teaterstykke, hvilket spiller legende godt sammen med filmens kulisseagtige udseende. Man møder i den farvemættede ørken bl.a. en række vidunderbørn og deres forældre, som her deltager i videnskabelige konkurrencer.

I karaktermæssigt centrum finder man en far og hans fire børn. Moderen er for nylig død, hvilket sorgbetynget hænger tungt over enkemanden, hvilket børnene på hver deres måde også forsøger at bearbejde. Her er dog ikke tale om et tungt sorgdrama. Det er nemlig med vanligt vid og bid, at Wes Anderson ruller sig ud med tungen lige i munden og et kækt glimt i øjet.

Hvad der venter filmens virvar af karakterer, er ikke sådan lige for dem til at forudse. Deres liv og verdenssyn bliver nemlig udfordret på herligt skæv vis. Netop de mange karakterer spilles for Wes Anderson af sædvanligvis et sandt opbud af stjerner. Både gengangere og nytilkomne ansigter i auteurens minutiøse univers, som her stjæler mine øjne med mættede og klare farver i hver en indstilling.

Således finder man bl.a. Jason Schwartzman som den mutte enkemand, mens Scarlett Johansson er en mystisk kvinde. Tom Hanks er kontant svigerfar, mens bl.a. også navne som Liev Schreiber, Tilda Swinton, Bryan Cranston, Edward Norton, Steve Carell og Jeffrey Wright dukker op i skæve, elskelige og charmerende roller, der med sikker hånd manøvreres rundt med af Wes Anderson.

Selvom Wes Anderson ikke synes at have så meget at fortælle, så er ’Asteroid City’ en fin tempofyldt og ikke mindst visuel lækkerbisken, der billedligt ikke skuffede denne Wes Anderson-fan. Så hvad filmen savner i karakter- og følelsesmæssig tyngde, opvejes der for i visuel påhitsomhed samt veloplagt humor og en lang række af imponerende iscenesatte scenerier.

Der medfølger desværre intet ekstramateriale på Blu-ray-udgivelsen.

’Asteroid City’ udkommer på dvd og Blu-ray den 23. oktober.

‘Fast & Furious X’ giver dig medrivende action-umuligheder

Action på 4K Ultra HD: Den højoktane og sejlivede bilfranchise er nået til sit 10. kapitel med ’Fast & Furious X’. I takt med hver ny film, er action-eskapaderne kun blevet vildere og vildere. Mere og mere urealistiske. Men ofte også virkeligt medrivende. Helt samme mængde af tyngdekraftfornægtende action som bl.a. i seneste kapitel er her ikke, men heldigvis slipper man ikke for sin del af bombastisk action.

Særligt lægges der action-vildt fra start med et tonsende kup, der ganske vist ikke har meget realisme i sig, men som bestemt har sin del af topfjollet underholdningsværdi i al sin overdrevne action-vælde. Desværre mister filmen momentum henover sin af og til noget tunge midte, hvor man følger den tilbagevendende Vin Diesel som Dom Toretto og hans hold af fartglade kumpaner.

Denne gang står vores helte overfor en ny og uforudsigelig psykopat af en superskurk. Det i skikkelse af en læderjakkebærende og manisk grinende Jason Momoa med navnet Dante Reynes. Han har hævn i blodet fra fortidens tumultariske begivenheder og kun ét brutalt mål, nemlig at tilintetgøre Dom og det han har allermest kært: Sin store familie.

Et af filmens trumfkort er netop Momoa som hensynsløs skurk. Han trækker måske lige rigeligt med inspiration fra Batmans nemesis Jokeren, bl.a. Heath Ledger og Jack Nicholsons ikoniske inkarnationer – dog uden at blive nær så frygtindgydende eller vanvittig. Men det er tydeligt, at Momoa har haft en fest med at give den fuld skurkegas. Han smitter positivt af på mig og på filmens energi.

Inden den vilde (og en smule lange) finale – som ikke forløses helt tilfredsstillende, hverken emotionelt eller action-vildt – falder fortællingen lidt fragmentarisk fra hinanden, hvor bl.a. det store persongalleri ikke kommer til sin ret hele vejen rundt. Instruktør Louis Leterrier formår ikke at forene de mange dele til en overbevisende helhed. Han har dog et ret fermt greb om sin del af action-balladen.

’Fast & Furious X’ har gamle, men også nye karakterer i spil. Tilbage er som sagt Vin Diesel, der stadig er familiefølsom og muskelbarsk. Michelle Rodriguez er stadig cool, mens Tyrese Gibson og Ludacris som comic relief ikke rigtigt fungerer. Kort sagt er her både skønne spildte kræfter, men også flere medrivende vilde actionsekvenser. Men som helhed fungerer filmen desværre ikke.

4K Ultra HD: Der er som sagt fuld smadder på den vilde action og de store bildrøn. Det er der så absolut også på filmens billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-udgivelse. Her kommer de mægtige eksplosioner og sveddryppende nærbilleder fornemt til deres ret med både en fin farvepalette og klare nuancer, mens lydsiden er medrivende i både top og dyb bund. Filmen følger også med på Blu-ray.

’Fast & Furious X’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 2. oktober.

‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ skuffer

Biografanmeldelse: Vi vender med ‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ tilbage til det brutale dødsspil, hvor vi fik den første filmatisering af Suzanne Collins’ bogserie i 2012 med Jennifer Lawrence som den seje overlever Katniss Everdeen. Med den nye film springer vi 64 år tilbage i tiden, til før netop Katniss meldte sig som frivillig til de dødelige lege.

Det er nemlig forhistorien til dødsspillet, vi nu får. Mere præcist er det historien om Coriolanus Snow og hans vej mod at blive den tyranniske præsident for Panem, som vi mødte i de andre film, hvor han blev spillet med stærk autoritet af Donald Sutherland. Nu møder vi således den unge Snow, som gør sit ypperste for at få sin familie på rette fode i efterkrigstidens Capitol.

Snow ender med at agere mentor for den unge Lucy Gray fra det fattige Distrikt 12, der bliver valgt som deltager i den 10. ombæring af dødsspillet. Står Snow i virkeligheden nu med en gylden mulighed for ikke kun at redde sin egen ære og skæbne, men også at sikre Lucys fremtid? Vi ved ganske vist, at Snows rejse går ind i mørket, men hvordan, er altså bl.a. det interessante spørgsmål her.

Eller det skulle være interessant. Det bliver det desværre ikke rigtigt. Ganske vist er universet stadig ret fascinerende med sin blanding af højteknologisk teknologi kontra det primitive. Det autoritære system overfor de fattige i distrikterne og det årlige spil på liv og død, som dog her mangler nerve og nærvær. Men ja, hvad sker der, når mennesket i spillet presses på liv og død?

Desværre vælter historien ind i en spilletid, den slet ikke kan bære i form af overlange 2 timer og 37 minutter. Der er ikke nok kød på karaktererne eller nok engagerende udvikling hos dem – og det med troværdig dramatisk ballast til, at jeg gribes af karaktererne og fortællingen om det gode, det onde og gråzonerne. Det er ufokuseret fortalt og bliver mere klægt end engagerende.

Filmen har bl.a. gennem Lucys sangtalent en musikalsk side, der bliver mere enerverende end rørende og medrivende. Det er en skam, da Rachel Zegler i rollen er en dygtig sanger og leverer et ok engagerende portræt. Tom Blyth som Snow bliver først for alvor en smule interessant alt for sent i filmen til at gribe mig. Forløsningen udebliver, men peger ind i en kommende og mere interessant film.

‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ har biografpremiere den 16. november.

Det hele er bare lidt større og lidt vildere i ‘Meg 2: The Trench’

Kæmpebæster på 4K Ultra HD: Med ‘Meg 2: The Trench’ – på dansk ‘The Meg 2: Dødens Dyb’ – kommer nu den hårdtpumpede fortsættelse til – ja – ‘The Meg’ fra 2018. Her fandt man som bekendt en helt knurrende Jason Statham i vild og voldsom undervandskamp med en kæmpe megahaj. Det var  stort og egentlig også ret dumt. Men dumt på sådan en ok fin måde.

Nu er Jason Statham så tilbage i våddragten for endnu engang at måtte overleve, men ikke mindst også kæmpe imod mægtige bæster fra havets mægtige dyb. Dem er der denne gang endnu flere af. Ja, her er jo trods alt tale om en filmfortsættelse. Så det må nødvendigvis være både stor, større og størst. Der er jo en forgænger, der skal overgås.

Det er naturligvis atter som den handlekraftige Jonas Taylor, at man her finder Jason Statham gentage sin rolle fra den første film. Han leder sammen med Jiuming Zhang – spillet af Wu Jing – et dristigt forskerteam. De ender dog ikke så overraskende snart i en farlig og udfordrende kamp for overlevelse mod – ja, du gættede det – gigantiske hajer!

4K Ultra HD og ekstramateriale: Den storbrølende film kommer fint til sin ret på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format. Billedet er farvemættet og med solid kontrast, mens også lydsiden spiller nuanceret og går klart igennem. Fra top til bund. Ekstramaterialet giver et indblik i bl.a. filmens tilblivelse gennem forskellige featuretter, hvor der eksempelvis bliver set nærmere på bæsterne. Filmen medfølger desuden også på Blu-ray.

‘Meg 2: The Trench’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 2. november.

‘Ruby Gillman, Teenage Kraken’ tager dig med på eventyr

Animation på Blu-ray: Det er ikke et hvilket som helst animationsstudie, der står bag animationsfilmen ‘Ruby Gillman, Teenage Kraken’ – eller på dansk ‘Rosa – Det vilde søuhyre’.

Her finder man nemlig DreamWorks Animation, der står bag populære filmfranchises som Shrek, Kung Fu Panda og How to Train Your Dragon. Vildt!

Den nyeste animationsfilm handler om en generet teenager, der finder ud af, at hun stammer fra en sagnomspunden kongelig familie af legendariske havkrakener.

Ikke nok med det, så finder hun er ud af, at hendes skæbne ligger i havets store dyb, der rummer meget mere, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. Så hvad gør hun mon så lige med sin nye viden?

‘Ruby Gillman, Teenage Kraken’ er en kulørt og munter fortæling og film om at finde sin vej i livet – også den måske nok noget uforudsigelige af slagsen. Det med en række charmerende karakterer og et flot univers.

‘Ruby Gillman, Teenage Kraken’ udkommer på dvd og Blu-ray den 13. november.

‘Forsvundet i natten’ er et insisterende og intenst stykke tragedie

Biografanmeldelse: Afdæmpet, insisterende og intenst. Sådan folder instruktør og medforfatter Amat Escalante sin gribende dramathriller ’Forsvundet i natten’ ud. Her lurer en konstant uro i billedets sitrende udkant. En uro, der også sætter sig nervepirrende i den dragende fortællings midte. Man følger her den unge mand Emiliano, som bor i en lille mexicansk mineby med en speget fortid.

Hans aktivistiske mor er nemlig tre år tidligere under brutale omstændigheder forsvundet, da hun kæmpede mod et mineselskab og for at bevare de lokale jobs. Nu søger Emiliano efter sin mor og sandheden bag hendes forsvinden. Han får dog ikke hjælp fra ordensmagten. Snarere tværtimod. Han kommer dog i sin søgen på sporet af en rig familie i lokalområdet.

Emiliano møder således kunstneren Rigoberto, hans kendte hustru Carmen og deres some-berømte datter Mónica. Men gemmer denne familie på en hemmelighed og sammenhæng til Emilianos mors forsvinden? Er han på vildspor? Eller skal sandheden og hans mor findes et helt andet sted? Med livet i spil sætter Emiliano en ustoppelig retfærdighedssans ind efter at optrevle sandheden.

Emiliano er den centrale menneskelige nerve i en fortælling med fascinerende og engagerende forgreninger mellem rig og fattig samt en lille bys fordækte hemmeligheder mellem fortid og nutid. Amat Escalante lykkedes på sirlig og nervepirrende vis at fortælle sin historie med detektivarbejde, ung kærlighed og skeletter i skabene på elegant vis.

Jeg får en knugende sten i maven og rammes i hjertet af filmens både tragiske slagside samt Emiliano og hans kærestes søde kærlighed. Juan Daniel García Treviño portrætterer med et gribende nærvær Emiliano, mens Ester Expósito med underspillet desperation er den komplekse Mónica. Det eksplosive forhold mellem Carmen og Rigoberto indtages af Bárbara Mori og Fernando Bonilla.

’Forsvundet i natten’ fungerer med andre ord på flere niveauer og parametre, hvor bl.a. også filmens visuelt brillante side er smukt og intenst foreviget af fotografen Adrian Durazo med naturgribende scenarier og medrivende actionelementer. Amat Escalantes potente dramathriller er kort fortalt en nuanceret og engagerende filmisk fornøjelse for både øjne og ører, hjerte og krop.

’Forsvundet i natten’ får 5 ud af 6 stjerner.

’Forsvundet i natten’ har biografpremiere den 9. november.

‘The Marvels’ starter ganske godt, men taber så pusten

Biografanmeldelse: Der er superhelte-komik og kosmiske kampe i den actionfyldte ’The Marvels’. Her vender Brie Larson tilbage som Carol Danvers aka den magtfulde superhelt Captain Marvel, som vi mødte i solofilmen ’Captain Marvel’ i 2019. Noget er dog ikke helt, som det plejer at være, når hun denne gang bruger sine mægtige kræfter.

På mystisk vis bliver superheltens evner nemlig filtret sammen med ikke alene Monica Rambeau, men også en af hendes største fans, nemlig den unge Kamala Khan med aliasset Ms. Marvel, der også besidder superhelte-kræfter. Dette trekløver afføder en ganske morsom trio, hvor særligt Kamala bidrager med charme og komisk timing.

Det er nu op til super-trioen at finde ud af, hvordan de kan bruge deres sammenfiltrede super-evner til at redde intet mindre end universet. Det er på sin vis desværre småt med opfindsomheden i historien, der heller ikke formår at få stablet en reel og troværdig trussel på benene, hvor bl.a. den forglemmelige skurk Dar-Benn aldrig bliver intimiderende.

Der kommer dog indledningsvis nogle ganske fine og sjovt tænkte kampscener ud af trioens sammenfiltrede evner, da de her skifter plads på kryds og tværs. Opfindsomheden i action-scenerne forstummer desværre noget filmen igennem og bliver ganske generiske. Det selvom der ellers ivrigt forsøges med flyvende helte, store eksplosioner og vilde rumskibe.

Der hvor ’The Marvels’ fungerer bedst er i samspillet og dynamikken i trioen aka The Marvels. Her skinner særligt Iman Vellani charmerende, sjovt og veloplagt igennem som Kamala. Hun er et varmt og ret så medrivende bekendtskab. Brie Larson bærer med styrke og ok autoritet portrættet af Captain Marvel, mens Teyonah Parris ikke helt får samme pondus som Monica.

’The Marvels’ kender heldigvis sin besøgstid med en spilletid på 1 time og 45 minutter i denne film nummer 33 i Marvels filmiske univers, hvor vi atter møder en altid cool Samuel L. Jackson som Nick Fury. Det er som komedie og dynamisk trio, at filmen fungerer bedst, mens action og historie lander fladt i det generiske, mens et følelsesmæssigt engagement desværre lader vente på sig.

’The Marvels’ får 3 ud af 6 stjerner:

’The Marvels’ har biografpremiere den 8. november.

‘Reality’ sniger sig tiltagende intenst ind i kroppen på mig

Biografanmeldelse: Den snigende trykkede stemning er til at tage og føle på i ’Reality’. For da NSA-oversætteren Reality Winner en dag i 2017 får uventet besøg af to høje herrer, der viser sig at være FBI-agenter, bliver det starten på en ret så underlig, men også rolig snak. Men hvad vil de to agenter? Reality synes i hvert fald ikke at ane, hvad det hele drejer sig om.

Snakken udvikler sig med et sikkert greb om en tiltagende intensitet og et ubehag, der smitter både af på mig og ikke mindst på Reality. Bl.a. optrappes hele situationen, da de to agenter fremviser en ransagningskendelse til hendes hus. Sandheden om de to mænds ærinde bliver filmen igennem stille, men sikkert åbenbaret for både mig og Reality.

Der er nemlig noget så alvorligt i spil, som at Reality skulle have smuglet fortrolig information ud til offentligheden fra sit arbejde. Det handler om præsidentvalget i 2016. Mere skal ikke siges her, for det er bl.a. netop i måden, hvorpå den underspillede konfrontation foldes ud, der er en del af filmens dragende væsen.

Instruktør og medforfatter Tina Satter lykkedes med at skabe, hvad der minder om et nervepirrende kammerspil mellem Reality og de to agenter via et velstruktureret og veleksekveret manuskript samt stærkt billedmæssig flair for bl.a. at skabe intimitet af fotografen Paul Yee. Filmens sitrende score af Nathan Micay smyger sig elegant og pirrende om fortællingens forskellige stemninger.

Sydney Sweeney er virkelig god som den uvidende Reality. Hun formår at spille med få virkemidler, der brænder igennem, hvor hun bl.a. også bliver tiltagende nervøs over hele situationen. De to agenter – i skikkelse af henholdsvis en kølig Marchánt Davis og den mere underligt joviale Josh Hamilton – er et virkelig godt modspil til dramaet. Et stærkt trekløver.

Kort fortalt er ’Reality’ en lille velspillet film af uro og nervøsitet, der med et snigende sikkert tag om at skabe tiltagende intensitet formår at holde min interesse fanget. Nu kender filmen også sin besøgstid med sine små 80 minutters spilletid. Det hele båret oppe af bl.a. et velinstrueret narrativ, der i elegant samspil med billede og lydside bringer dramaet til live.

’Reality’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Reality’ har biografpremiere den 2. november.