SILICON VALLEY SÆSON 5: Teknologi-eventyret fortsætter



Humoristisk serie på dvd: Den amerikanske og morsomme komedieserie ‘Silicon Valley’ kørte første gang over skærmen tilbage i 2014. Nu er femte sæson udkommet på dvd og byder her på en stak spritfriske afsnit om gutterne, der grundlagde en startup-virksomhed i Silicon Valley.

Det betyder, at det atter engang er tid til vittige replikker, svære problematikker og gode grin. I denne femte sæson af den Emmy-belønnede serie er Pied Piper-drengene tættere end nogensinde på teknologisk berømmelse og rigdom, samtidig med at de står over for større risici, større konkurrence… og endnu flere muligheder for at forkludre det hele.

Serien har de karakteristiske skuespiller på banen igen med blandt andet Thomas Middleditch, Zach Woods, Kumail Nanjiani og Martin Starr. Og nej, det går naturligvis ikke stille af sig, når de skarpe og satiriske eskapader flyver morsomt over skærmen med det fine hold tilbage i sadlen.

Med andre ord kan du godt glæde dig til forsat at følge disse gutters teknologi-eventyr i Silicon Valley, hvor kampen for at holde sig oven vande og for evigt innovativ kan være hård. Hvis du således som mange andre har forelsket dig i komedieserien, kan du glæde dig over, at der venter en ny og sjette sæson.

– ‘Silicon Valley’ sæson 5 udkommer på dvd den 13. september 2018.