THE OATH: Der er fuld smæk på denne islandske thriller

Islandsk thriller på dvd: ‘The Oath’ er en noget så cool som en islandsk thriller om stoffer og en far, der vil gøre alt for at beskytte sin datter og familie fra en hårdkogt underverden. Filmen er både skrevvet og instrueret af Baltasar Kormákur, der ligeledes bærer hovedrollen som faderen på afveje i det kriminelle miljø.

I filmen følger man hjertekirurgen Finnur – spillet af Baltasar Kormákur. Han lever egentlig et helt almindeligt liv, men det stopper, da hans elskede datter Anna begynder at date en pusher. Men hvad kan han gøre? Anna er jo forelsket og fester jo blot løs med sin nye – men dog kriminelle kæreste.

oath dvd 01

Men da datteren ankommer fuld til sin bedstefars begravelse, må Finnur nu tage sagen i egen hånd. Han opsøger således kæresten, som han forsøger på at true kæresten til at holde sig væk – men dette gør dog kun ondt værre. Han må nemlig nu indse, at Annas kæreste er noget farligere end først antaget. Finnur er således desperat efter at beskytte både sin datter samt sin elskede familie.

Baltasar Kormákur har desuden også instrueret de solide action-thrillers ‘Contraband’ med Mark Wahlberg samt ‘2 Guns’ med Denzel Washington samt ligeledes Mark Wahlberg. Men denne gang har han altså ladet sig selv indtage hovedrollen.

– ‘The Oath’ er ude på dvd den 2. Oktober 2017.
oath dvd cover

FREE FIRE: Vildt mange pistoler og vildt mange dumme beslutninger

Pistoler og vittige replikker på Blu-ray: Med Ben Wheatleys pistolglade Free Fire er der tale om et simpelt, men effektivt setup. En flok mere eller mindre suspekte typer mødes et skummelt sted for gøre en våbenhandel. Det går naturligvis ikke som smurt, så snart står den på skududvekslinger og en jagt på overlevelse samt de mange penge, der skulle være brugt på automatvåben.

Året er 1978 og vi befinder os i Boston, så tøjet matcher tiden med brede flipper, bakkenbarter og overskæg, mens John Denver spiller på anlægget. Tidsbilledet rammes således fint på hovedet, mens det desværre halter lidt mere med en engagerende historie og ditto karakterer samt mere medrivende og intenst gribende skuddueller.

Free Fire 01

For desværre får filmen aldrig for alvor vundet det højspændte momentum, der ellers forsøges indfanget efterhånden som løjerne tager til, mens den ilagte sorte humor dog fint kommer i spil, når først the shit goes down. Det er brutalt og da også ganske morsomt, når den ene kugle efter den anden fyger gennem luften og rammer den ene efter den anden.

Men filmen taber luft undervejs, da der ikke rigtigt kommer skub i historien og de indbyrdes stridigheder, der splitter grupperingerne op og spiller dem ud mod hinanden. Desuden så udspiller løjerne sig kun på én location, nemlig i en gammel lagerbygning, hvilket desværre mere er med til at få det hele til at gå lidt i tomgang, mere end at skabe intens og klaustrofobisk action.

Free Fire 02

Der er dog bestemt gode takter i både skuddueller og den sorte humor, mens der da også er et par veloplagte præstationer i castet, uden at nogen sådan rigtigt skinner igennem og tager teten med dramatisk ballast i denne noget kaloriefattige pistoler-og-sort-humor-action-komedie. Men blandt andre er Sharlto Copley dejlig excentrisk som Vernon, der går en del op i sit udseende, mens også Armie Hammer som den kølige Ord leverer lidt 70’er coolness med fuldskæg.

Brie Larson er solid og stålsat som eneste kvinde i hanegården, mens en overskægsbærende Cillian Murphy blot er cool og så bidrager Michael Smiley med lidt herlig hysteriskhed. Men karaktererne er for uinteressante til at bære den ligeledes noget tynde historie – men ellers potente præmis – i mål.

Free Fire udkommer på dvd og Blu-ray den 25. september 2017.
Freefire blu-ray cover

BATMAN AND HARLEY QUINN: En umage trio på vilde eskapader



Superhelte-animation på Blu-ray: Ih, hvor jeg dog elsker både Batman og Harley Quinn, så når de som med animationsfilmen ‘Batman and Harley Quinn’ slår sig sammen, ja, så kan jeg da heller ikke andet end at glædes. Og at der ligeledes spædes til med Nightwing og Poison Ivy, så bliver min nysgerrighed da bestemt ikke mindre. Nu er tegnefilmen udkommet på Blu-ray.

Ganske vist kender man hovedsagliget Harley Quinn – Jokeres romantiske interesse – primært som en skurk – og ikke mindst Batmans modstander. Sådan er det dog ikke i denne omgang, hvor den rød/hvide ellers skurkinde slår sig sammen med Batman og Nightwing for at bekæmpe en fælles skurk. For der sker nemlig her et indbrud hos S.T.A.R. Labs, hvilket medfører, at hemmelige dokumenter kommer i Poison Ivy og Floronic Mans hænder – og så er der ellers vold og kriminalitet for alle pengene.

Batman and Harley Quinn blu-ray 01

Således går den noget uventede og umage trio til kamp mod de onde kræfter i en omgang superhelte-tjubang. Den amerikanske tegnefilm er den 29. tegnefilm i DC Comic’s univers af originalt animerede film. Filmen er blandt andet skrevet af legendariske Bruce Timm, der også har arbejdet på den ligeledes legendariske serie Batman: The Animated Series, som jeg i den grad kan huske, at jeg sad limet til skærmen og så som barn.

Udover den hæsblæsende tegnefilm, så finder man også en omgang ekstramateriale, der dykker yderligere ned i tegnefilmen og universet bag. Her finder man blandt andet et nærmere kig på Harley Quinn, et kig på den næste tegnefilm i rækken af DC Comics’ tegnefilm videre til to ekstra tegnefilm. Så kop på denne omgang superhelte- og superskurkeunderholdning.

– ‘Batman and Harley Quinn’ udkommer på dvd og Blu-ray den 7. september.
Batman and Harley Quinn blu-ray cover

Pretty Little Liars takker af med syvende og sidste sæson

Serie-afslutning på dvd: Det amerikanske teen-og-drama-mystery-thriller-serie ‘Pretty Little Liars’ har nu med denne syvende sæson nået til sin afslutning – en serie-æra for de mange fans af serien er hermed også slut. Men serien – der er løst baseret på en bog af samme navn – tog også sin begyndelse helt tilbage i 2010, men slutter altså nu med denne sidste sæson, som nu er udkommet på dvd.

Men inden det hele slutter, så har du her hele 20 episoder, du skal igennem, hvor den igen står på hemmeligheder, nye problemer og drama med The Pretty Little Liars. Således er blandt andet skuespillerinderne Troian Bellisario, Ashley Benson, Tyler Blackburn, Lucy Hale og Ian Harding tilbage i deres respektive roller med en udgivelse, der desuden også byder på en omgang ekstramateriale, der byder på endnu mere med kvinderne fra serien.

Pretty Little Liars dvd 01

Men inden du kaster dig over ekstramaterialet, så skal du jo lige se sæsonens hele 841 minttuers serie-underholdning “med nye problemer der skal løses”, når The Pretty Little Liars slår sig sammen “for at finde svaret på det ultimative spørgsmål”, for efter at have begået en kæmpe fejltagelse “er de desperate for at afslutte spillet, før det får bugt med dem”. Således er her også “gamle løgne og beskidte hemmeligheder”, der kommer frem i lyset.

Ekstramaterialet består af hele ni nye featuretter, der kommer tættere på serien og dens forskellige aspekter, mens der som ekstramateriale også venter helt speciel episode med seriens afslutningsfest samt afslutningsvis også slettede scener. Så ja, bered dig på en afslutning med masser af spænding og løgne efter syv år med ‘Pretty Little Liars’.

– ‘Pretty Little Liars’ udkommer på dvd den 7. september.

Pretty Little Liars 7 dvd cover

Legends of Tomorrow sæson 2 er kulørt superhelte-bonanza


Superhelte-serie på Blu-ray: Hvis du som jeg heller ikke kan få nok af kulørte superhelte, så kunne det godt være, at du lige tjekke serien ‘Legends of Tomorrow’ ud. For her finder man nemlig en lang række superhelte og superskurke fra DC Comics’ forrygende univers. Så find din superhelte-kappe frem og begiv dig ind i en verden af kulørte karakterer med denne anden sæson af serien, der er udkommet på Blu-ray.

Serien havde sin begyndelse tilbage i 2016 og er en spin-off-serie fra de to allerede eksisterende superhelte-serier ‘Arrow’ og ‘The Flash’, der altså alle udspiller sig i det samme fiktive superhelte-univers på kryds og tværs. Og heldigvis for fans af serien, så venter der en tredje sæson forude, der helt sikkert byder på endnu flere superhelte-eskapader.

Legends of Tomorrow blu-ray 01

Men i denne anden sæson, der byder på hele 17 sprudlende afsnit finder man de såkaldte “Legends of Tomorrow”, der her atter engang samles – denne gang med tilføjelsen af historikeren Nate Heywood aka Citizen Steel samt “Justice Society of America”-medlemmet Amaya Jiwe aka Vixen. Sammen er de oppe imod mørke kræfter i “The Legion of Doom” – en gruppe af onde superskurke, der består af blandt andre Captain Cold og Reverse Flash.

Blu-ray-udgivelsen byder udover sin spilletid på hele 713 minutter også på en omgang ekstramateriale, som man passende kan dykke ned i for yderligere at udforske det farverige univers. Her finder man blandt andet to featuretter samt et panel-interview og spas fra settet med mere, der ser nærmere på serien og dens mange karakterer.

– ‘Legends of Tomorrow’ sæson 2 er udkommet på dvd og Blu-ray den 14. september.

Legends of Tomorrow blu-ray cover

SUPERGIRL SÆSON 2: Den flyvende heltinde er tilbage

Superhelte-serie på Blu-ray: Det er muligt, at Superman er en af de største, stærkeste og mest populære superhelte nogensinde. Men glem nu ikke, at der han har et ligeledes stærkt kvindeligt modstykke i den flyvende og selvsikre Supergirl, der som bekendt også har sin egen serie. Nu er 2. sæson af superhelte-serien udkommer på Blu-ray, så du kan følge hendes strabadser derhjemme.

Den amerikanske serie er udviklet af blandt andre folkene bag andre superhelte-serier som de populære Arrow og The Flash, mens Supergirl som bekendt er kendt fra DC-tegneserierne, der blandt andet også huser både Batman og netop Superman. Det er den gode Melissa Benoist, der indtager rollen som heltinden med den røde kappe og S’et på brystet.

Supergirl season 2 blu-ray 01

Men hvordan kommer Supergirl nu lige ind i billedet? Jo, hun er såmænd Supermans kusine og en af de sidste overlevende fra planeten, hvor Superman kommer fra. Så når du har set dig igennem denne anden sæsons hele 22 afsnit, så kan du se frem til, at serien er blevet fornyet med en tredje sæson med flere superhelte- og superskurke-eskapader.

Supergirl aka Kara Danvers har i denne sæson forladt Catco Worldwide Media, fortsætter hun dog med at arbejde med Hank Henshaw og sin søster Alex hos Department of Extranormal Operations. Her kan hun nemlig bruge sine kræfter, der kun tager til i styrke. Hun får da bestemt også brug for sine kræfter, da der er nok af skurke at jage.

Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en ganske omfattende omgang ekstramateriale, der udgør et solidt supplement til serien. Her finder man blandt andet hele fem featuretter, interviews, facts om universet samt kommentarspor. Ja, her er med andre ord masser af guf for fans af Supergirl og superhelte i det hele taget.

– ’Supergirl’ sæson 2 udkommer på dvd og Blu-ray den. 14. september.
Supergirl season 2 blu-ray cover

CRASHING SÆSON 1: Komisk komedie-serie fra HBO



Komisk serie på Blu-ray: Ja, jeg synes faktisk, at den amerikanske komiker og stand-upper Pete Holmes er ret så sjov. Han er uforudsigelig, vild, god til at improvisere og har naturlig virkelig god komisk timing. Nu har han fået sin egen komedie-serie på det hæderkronede HBO, der som bekendt har mange forrygende serier på CV’et – også komedieserier som ‘Curb Your Enthusiasm’. Serien hedder ‘Crashing’, og nu er første sæson udkommet på Blu-ray.

I serien følger man Pete – ja, spillet af Pete Holmes – der giver den som aspirerende komiker, der flytter til komikkens højborg New York City i håbet om at slå igennem som komiker – at få indfriet sin store drøm. Men der er langt til toppen, og han bliver således nødt til at crashe på andres sofaer for ligesom lige at få det hele til at hænge sammen. Heraf seriens titel.

Crashing Blu-ray 01

Udover, at Pete Holmes selv er med som producer, så finder man også den prominente Judd Apatow som seriens producer. Han er som bekendt manden bag blandt andet de virkeligt forrygende og blot solide komedier så som ‘The 40 Year Old Virgin’, ‘Knocked Up’, og ‘This Is 40’ som blandt andet både instruktør og manusforfatter. Så ja, han kan bestemt sine komedier.

Serien byder desuden på en række komiske gæsteoptrædener fra blandt andre T.J. Miller og min personlige favorit Sarah Silverman. Og den gode nyhed for fans af serien er, at der allerede er en sæson 2 på vej. Desuden indeholder Blu-ray-udgivelsen lidt ekstramateriale i form af blandt andet en behind-the-scenes, videre til mere stand-up med samt interview med Pete Holmes. Så hvis du har brug for en god griner, bør du måske tjekke ‘Crashing’ ud.

– ‘Crashing’ sæson 1 er ude på dvd og Blu-ray den 21. september.
Crashing blu-ray cover

BIG LITTLE LIES: Et forrygende cast i ny HBO-mini-serie

Sorthumoristisk drama på Blu-ray: Okay, prøv lige at hør her. Vi kender HBO for i særdeleshed forrygende serier så som ‘Game of Thrones’, ‘Curb Your Enthusiasm’ og ‘True Detective’ – bare for at nævne et par stykker. HBO har nu samlet et forrygende cast til deres mini-serie ‘Big Little Lies’, der byder på syv episoder.

Her finder man nemlig blandt andre Nicole Kidman, Laura Dern og Alexander Skarsgård videre til Reese Witherspoon og ikke mindst Shailene Woodley på rollelisten i det sorthumoristiske drama, der handler om “både mord og ondskab og undersøger samfundets stræben efter perfektion, og hvad der gemmer sig under den opstillede facade.”

Big Little Lies blu-ray 01

Hele serien er er instrueret af den Oscarnominerede Jean-Marc Vallée, der blandt andet også står bag det forrygende drama ‘Dallas Buyers Club’, mens serien er skrevet af Emmyvinderen David E. Kelly, der blandt andet har Ally McBeal på sit CV. Det er med andre ord stærke kræfter, der står bag miniserien, der da også modtog hele 16 Emmy-nomineringer og tog intet mindre end 8 med hjem – blandt andet for “Outstanding Limited Series”, mens både Nicole Kidman, Laura Dern og Alexander Skarsgård vandt priser i deres individuelle kategorier. Stærkt!

Udover selve miniseriens syv afsnit, så finder man også en omgang ekstramateriale på Blu-ray-udgivensen. Her kan man gå på opdagelse i blandt andet en behind-the-scenes-featurette med interviews med cast og crew, videre til et kig på episoderne med Jean-Marc Vallée og David E. Kelly som guider. Så hvis du som jeg ikke kan stå for HBO og et stærkt hold, så bør du måske tjekke ‘Big Little Lies’ ud.

– ‘Big Little Lies’ udkommer på Blu-ray den 28. september.
Big Little Lies blu-ray cover

LEATHAL WEAPON SÆSON 1: Fuld drøn på action-komedien

Buddy-cop-action-komedie på Blu-ray: Forhåbentlig kender de fleste til den forrygende action- og buddy cop-komedie ‘Lethal Weapon’ aka ‘Dødbringende våben’ fra 1987 med veloplagte Mel Gibson og Danny Glover i hovedrollerne som den umage betjent-duo, der skal redde dagen og vejen. Og gør det i højt tempo og højt humor – det gennem hele fire film.

Nu er den dynamiske politi-duo så tilbage – denne gang i form af en action-og-komedie-serie – og denne gang med nye ansigter i de legendariske roller som det løsslupne wildcard Martin Riggs samt den noget mere regelrette og formelle betjent Roger Murtaugh. De spilles i serien af henholdsvis Clayne Crawford og Damon Wayans.

leathal weapon season 1 01

Duoen får således sit at se til i denne første sæsons hele 18 afsnit, der byder på “masser af fart, humor og drama” samt “både biljagter, eksplosioner og skududvekslinger”, som de rammende beskrives på coveret. For ja, her skal der i den grad opklares sager, fanges skurke og så skal den umage duo jo også lige forsøge på at holde hinanden ud.

Så når du har set dig igennem sæsonens samtlige 789 minutters lange spilletid, så kan du allerede nu glæde dig til, at der er en sæson 2 på vej. Blu-ray-udgivelsen byder udover serien også på lidt ekstramateriale. Her finder man blandt andet et forlænget og ucensureret pilot-afsnit samt et nærmere kig på det at bringe ‘Leathal Weapon’ til live igen videre til spas fra optagelserne og slettede scener.

– ‘Leathal Wapon’ sæson 1 udkommer på dvd og Blu-ray den 28. september.
leathal weapon season 1 cover

VEEP SÆSON 6: Julia Louis-Dreyfus er veloplagt tilbage



En morsom serie på dvd: Jeg er vild med Julia Louis-Dreyfus, men hvem er ikke det? Hun har jo en forrygende god komisk timing og er ganske enkelt bare likable som pokker. De fleste vil nok kende hende fra rollen som Elaine Benes i den vildt forrygende komedieserie Seinfeld.

Men hun har nu været i vælten i meget andet siden, at den serie stoppede i 1998 – både på film og i serier. Blandt andet i den populære, amerikanske HBO-serie ‘Veep’, hvor hun indtager hovedrollen som den karismatiske Selina Meyer. Nu er sjette sæson netop udkommet på dvd.

Den politiske satire-serie løb første gang over skærmen tilbage i 2012 og har altså vist sig at være levedygtig. For når du er færdig med at se denne sjette ombæring af de politiske og absurd sjove stridigheder i Washington, så kan du allerede nu glæde dig til at se en syvende og sidste sæson. Ja, det er bare med straks at få hoppet ombord.

veep season 6 dvd 01

I denne sjette sæson er der nye vittige situationer, velskrevne replikker og ikke mindst karismatiske karakterer på spil. Ikke mindst Julia Louis-Dreyfus selv, der jo indtager rollen som Selina Meyer, der ikke denne ombæring blandt andet skal forsøge at sikre sig en god politisk arv.

Ja, der er problemer nok på de bonede gulve. Så få du roligt pakket din kuffert for en forrygende, absurd og ikke mindst morsom tur til ‘Veep’-land i Washington D.C. med denne sjette sæsons 10 veloplagte episoder, der sørger for solid serieunderholdning i fire og en halv time.

Dvd-udgivelsen byder udover naturligvis selve den Emmy-vindende serie også på hele syv kommentarspor med cast og crew – heriblandt naturligvis Julia Louis-Dreyfus.

– ‘Veep’ sæson 6 udkommer på dvd den 28. september 2017.


veep season 6 dvd cover