Indlæg

ONLY GOD FORGIVES: En fængslende drøm af vold, hævn og skønhed

/i , /af

Det er som at træde ind i en drøm med Nicolas Winding Refn ordknappe hævnfilm Only God Forgives. Her foldes den knugende fortælling ud i et fængslende Bangkok, hvor nedslag af brutal vold får adrenalinen i omdrejninger. En intens film, der ikke lefler for sit publikum, men går egne snoede veje i sit blodrøde univers af vold, moderbindinger og hævn.

Ryan Gosling indtager rollen som den mutte Julian, der lever et lyssky liv i Bangkoks kriminelle underverden. Hans liv tager dog en uventet drejning, da hans bror myrdes. Snart tropper hans dominerende mor nemlig op – en herligt bitchy Kristin Scott Thomas. Hun beordrer Julian til at hævne sin bror, der herved kommer til at krydse veje med en egenrådig betjent, der udøver sin egen form for blodig retfærdighed.

only god forgives 02

Her er tale om et simpelt setup, men i hænderne på Refn løftes plottet ind i en anden virkelighed, hvor en drømmelignede logik langsomt tager over og nedbryder realiteter og skaber en bro ind i publikums underbevidsthed. Her tages gerne omveje for at forløse foruroligende forudanelser eller svøbe karaktererne i et lag af mystik, så de bliver til mere og andet end mennesker af kød og blod.

Særligt emmer den sværdsvingende betjent af en overjordiskhed som han slentrer uforfærdet rundt i natten, for i næste nu at forsvinde ud i det bare ingenting for næsen af Julian. Han spilles af Vithaya Pansringarm, der har et ansigt, det er svært at tage øjnene fra. Karismatisk og tvetydig. Imens går Gosling rundt som en stoisk søvngænger, der skubbes hypnotisk fra scene til scene – og jeg fulgte opslugt med.

only god forgives 01

En aldeles forførende rejse i billede og lyd, hvilket man blandt andet kan takke filmens fotograf Larry Smith for. Han smyger både de brutale voldsfantasier og natlige ture rundt i Bangkoks gader i smukke billeder, der ikke kan andet end at forføre. Man kommer heller ikke uden om Cliff Martinez’ både intense og foruroligende score, der elegant omfavner Refns vision.

Refn har med andre ord skabt en kompromisløs og dyster skønhed, der krydret med Thai-boksning, thailandsk karaoke og et forskruet mor-og-søn-forhold får vold, poesi og skæbner på kollisionskurs til at smelte fængslende sammen. En film, der ikke giver ved dørene og nærmest hermetisk lukker sig om sig selv. Men indfanges man som jeg af det besnærende univers, slipper man ikke ud igen. Ja, jeg er stadig i Bangkok. [tabgroup][tab title=”Only God Forgives | Biografanmeldelse”] Vurdering: 5/6
5_6 - stars

only god forgives poster
Originaltitel: Only God Forgives, Frankrig| Thailand | USA | Sverige, 2013
Premiere: d. 30. maj
Instruktion: Nicolas Winding Refn
Medvirkende: Ryan Gosling, Vithaya Pansringarm, Kristin Scott Thomas, Yayaying Rhatha Phongam m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: Scanbox[/tab][/tabgroup]

THE PLACE BEYOND THE PINES: menneskeskæbner på kollisionskurs

/i , /af

At vores handlinger har konsekvenser og er med til at forme ikke kun os selv, men også dem omkring os, får intens tyngde med Derek Cianfrance poetisk brutale drama The Place Beyond the Pines. Her kommer vi ind på livet af en håndfuld personer, hvis indbyrdes relationer får skæbnesvanger betydning for hinanden. På en gang nærværende, tragisk og medrivende.

Jeg vil ikke her gå i detaljer med plottet, da netop filmens struktur er en vigtig del af oplevelsen samt den måde hvorpå vi møder og kommer til at forstå de medvirkendes liv – jeg vil dog kort ridse hovedpersonerne op. Vi følger den rodløse motorcykel-stuntman Luke – en som altid cool og forsagt Ryan Gosling.

Pines 02

Jep, tænk hans karakter fra Drive, bare med en motorcykel, afbleget hår, flere replikker og flere tatoveringer. Lukes engangsflirt Romina – en smuk Eva Mendes –har fået deres uplanlagte barn. Hun er imidlertid sammen med en ny mand, man Luke gør hvad han kan for at få forhold til hende og barnet. Jeg behøver vel næppe sige, at det er et kompliceret forhold.

Vi møder også den regelrette betjent Avery Cross, der kommer i uføre – han spilles med et godt hjerte af Bradley Cooper. Tre umage skæbner, hvis liv tager nogle fængslende krumspring, hvor deres handlinger og konsekvenser heraf sættes i indtagende relief. Desuden har Mike Patton skabt et stemningsmættet score, der fornemt understøtter dramaet.

Pines 01

Cianfrance er manden bag den smertelige Blue Valentine og viser igen, at han har god fornemmelse for at skabe et vedkommende og grundlæggende interessant drama samt ikke mindst et følsomt nærvær mellem de medvirkende. Men netop filmens mere eller mindre periodiske struktur er også med til, at de forskellige historier synes en smule løsrevet fra hinanden, hvorved den dramatiske sammenhæng mister lidt pondus.

Men alle medvirkende leverer indtagende præstationer med både menneskelige fejl og mangler samt fine nuancer på banen. Her er vitterligt noget på spil og det mærker man. Dramaet er med andre ord dybfølt, komplekst og engagerende leveret – og selvom afviklingen bliver en kende bumlet, så står de moralske og menneskelige dilemmaer hele vejen vedkommende tegnet op. [tabgroup][tab title=”The Place Beyond the Pines | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

pines poster
Originaltitel: The Place Beyond the Pines, USA, 2012
Premiere: d. 28. marts 2013
Instruktion: Derek Cianfrance
Medvirkende: Ryan Gosling, Bradley Cooper, Eva Mendes m.fl.
Spilletid: 140 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

En ærlig trailer for ’The Notebook’

/i , , /af

I dag er der kommerciel kærlighedsdag. Jep, Valentine’s Day rammer blomsterbutikker og lingeri-afdelinger – i hvert fald i USA. Men hvis du alligevel vil fejre kærligheden og romantikken – eller manglen på samme – er det måske et gensyn med The Notebook, der skal til. Eller ikke.

Uanset hvad, så tjek lige ovenstående ærlige trailer, der blandt andet påpeger, at filmen minder os om, at uanset hvor forelskede vi måtte være, bliver vi alle gamle og dør. True. Det er samtidig også en film, der givet alle piger (og drenge) urealistiske forventninger til forhold. Ja, Ryan Gosling smider tøjet – check it.

Se andre ærlige trailers:
– En ærlig trailer for ’Skyfall’
– En ærlig trailer for ’Avatar’
– En ærlig trailer for ’Inception’
– En ærlig trailer for ’Prometheus’
– En ærlig trailer for ’Transformers’
– En ærlig trailer for ’The Avengers’
– En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
– En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
– En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
– En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
– En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
– En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
– En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’
– En ærlig trailer for ’Indiana Jones & The Kingdom of The Crystal Skull’

a perfection fancy james julia newsies old lady rachel stalin watch

GANGSTER SQUAD: tommy guns er tomme guns i gangster-pastiche

/i , /af

Muligheden for at skabe filmisk gangsterguld er mere end til stede i Gangster Squad – se bare rollelisten (ja, den kommer vi til senere). Men desværre får instruktør Ruben Fleischer ikke mange mindeværdige scener ud af sine anstrengelser i et gangsterbefængt Los Angeles anno 1949. Han kan ellers sirligt sætte kryds ud for alle genrens konventioner og klichéer.

Ja, det føles som om, man har set det hele før – bare med større dramatisk tyngde og flere interessante karakterer. Men denne gangster-pastiche kan om ikke andet fungere som inspiration, hvis man skal være gangster til fastelavn. For hattene, håret og de nålestribede habitter sidder perfekt. Ja, mændene ser skarpe ud og kvinderne er smukke med deres knaldrøde læber og lange kjoler. Emma Stone, that is.

Men uanset hvor appetitlig denne tomme tommy guns-skydende candyfloss ser ud, så smager den altså ikke af meget. Men castet er solidt og blandt andet er Sean Penn cool som über-bossen Mickey Cohen. Han forsøger brutalt at overtage Los Angeles, mens under cover-strømere går i modkamp. Sean Penn leverer sin bedste Godfather-imitation, mens han slentrer rundt i morgenkåbe og banker folk i smadder. En herlig karikeret skurk.

Og ja, det er nu vi kommer til castet, for det er en ret imponerende flok hr. Fleischer har samlet (Fleischer, Fleischer, Fleischer). Ryan Gosling taler med luft på stemmen og forfører Emma Stone – eller også er det omvendt. Uanset hvad, passer de begge ind i klichéen på en romance i en gangsterfilm – strømeren, der forelsker sig i bossens dame. Bum. Man ja, de ser godt ud – begge to.

Josh Brolin leder an i kampen mod gangsterne – en mand, der sætter æren højt og er fanget i krydsilden mellem konen derhjemme og krigen i gaden. Nick Nolte grynter sig herligt igennem en mindre rolle som politikommissær, mens Robert Patrick nærmest stjæler showet som skudsikker old-timer (ja, ham den onde robot fra Terminator 2). Ham ville jeg gerne se i sin egen film.

Desværre har det store cast bare ikke meget nærværende drama at gøre godt med og de medvirkende forbliver sort/hvide papfigurer. Der forsøges ellers stablet relationer på benene med både romancer og kærlige familier. Det er dog action-scenerne, der fungerer bedst – som når de heftige skuddueller onduleres i laber slow-motion, så patronhylstrene flyver elegant gennem luften. Alt ser bare bedre ud sådan – så længe det altså ikke overgøres, bare spørg Zack Snyder.

Men sådan er det desværre lidt for meget med Gangster Squad – den ser godt ud, men er også for luftig til, at man engageres andet end visuelt i kampen mod den kriminelle underverden. Her er ganske enkelt for få medrivende scener. Fleischer trækker dog en smule på de herligt blodige kills i sin Zombieland – og ja, det er en god ting. Men hverken volden eller skududvekslingerne kan holde gryden i kog.

Det ser dog cool ud, når flokken af strømere går væk fra en bil i brand, når Ryan Gosling leger nonchalant med sin Zippo-lighter eller når Sean Penn hidser sig op. Man kommer trods alt et stykke med ren star quality – og det er såmænd også nok til, at Gangster Squad afføder et par helt fornøjelige scener. Dem er der desværre bare ikke nok af.[tabgroup][tab title=”Gangster Squad | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:


Originaltitel: Gangster Squad, USA, 2013
Premiere: d. 17. januar
Instruktion: Ruben Fleischer
Medvirkende: Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin, Nick Nolte, Robert Patrick, Giovanni Ribisi, m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Alternative plakater for ’Gangster Squad’

/i , , , /af

Så lander der snart nålestribede habitter, tommy guns og femme fatales i de danske biografer (d. 17. januar). Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Josh Brolin og Nick Nolte er nemlig klar på en omgang gangster-ballade med Gangster Squad (ja, de er alle sammen med!).

I den forbindelse er her lige en række flotte, alternative plakater for filmen. Det er Ruben Fleischer, der instruerer – jep, gutten der er ansvarlig for, at Woody Harrelson, Jesse Eisenberg og Emma Stone blev jagtet af levende døde i Zombieland.

Se også: Ærlige Oscar-plakater for bedste film

Laz Marquez

Ibraheem Youssef

Oliver Sin

Chris Thornley

John ‘Houzer’ Smith

Ben Whitesell

Matt Ferguson

Oliver Bertwistle

Midnight Marauder

Maxime Pecourt

Ethan Durkin

Ryan Gosling snor sig smidigt i intenst politisk spil

/i /af

Hvad foregår der egentlig bag de lukkede døre, når politikere får aftaler i hus og indtager vigtige poster på deres vej mod toppen – og er det overhovedet muligt at bevare sin integritet og idealisme i den benhårde magtkamp? Med George Clooney i instruktørstolen og som demokratisk guvernør, tages man med bag kulisserne i det spændende politiske drama Kamæleonen.

Som den danske titel indikerer, så kan spillerne på den politiske scene – ikke mindst dem i kulissen – tilpasse sig omgivelserne alt efter hvad der er mest fordelagtigt for at bevare succesen – og jobbet. Ryan Gosling spiller den knivskarpe og dygtige Stephen Meyers, der styrer kampagnen for guvernøren Mike Morris, som kæmper for at blive demokraternes præsidentkandidat.

Morris, der spilles med præsidentværdig gestik af Clooney, er noget så sjældent som en hæderlig politiker. Han vil ikke indgå uldne aftaler, der går imod hans overbevisninger bare for at komme frem i verden. Til at starte med, i hvert fald. For efterhånden som det politiske spil spidser til, bliver der slækket på integriteten og snart ruller en lavine af løgne og intriger, mens knive stikkes i ryggen for et godt ord.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

’Drive’ som charmerende arkadespil

/i /af

Hvis man endnu ikke har set Nicolas Winding Refns fantastiske Drive, så bør man gøre det. For det er bestemt en udsøgt fornøjelse at sætte sig i passagersædet med en übercool Ryan Gosling og drøne derudaf til tonerne af det labre score. Jeg gav desuden filmen en fornem placering på min top 10 for 2011 – tjek listen HER.

En gut har lavet en hyldest til filmen i form af et 8-bit-arkadespil. Det synes da også oplagt med et spil baseret på filmen, hvor man kan suse rundt i Los Angeles på jagt efter skurkene, ” I don’t sit in while you’re running it down. I don’t carry a gun. I drive.”

Mere ’Drive’-guf:
– Se også Ryan Gosling flyver Tusindårsfalken

Mere 8-bit-guf:
–’Twilight’ som 8-Bit-videospil
–’There Will Be Blood’ som arkadespil

Labre filmkarakterer som påklædningsdukker

/i /af

Hvis du har drømt om at lege med Ryan Gosling aka den ordknappe Driver fra Nicolas Windings Refns fænomenale Drive eller Kurt Russell som den cool Stuntman Mike fra Death Proof har du muligheden med Kyle Hiltons fine film-og-tv-serie papir-påklædningsdukker. Anyways, du kan tjekke dem alle sammen ud HER – og der kommer hele tiden nye til.

Udover de to ovennævnte hunks, finder man også andre hunks – bl.a. også Thor og en personlig favorit, nemlig Rainn Wilson som ’superhelten’ The Crimson Bolt i den alt for oversete og herligt groteske SUPER. Så bare i gang med printer og saks og du er ready to go. Smut eventuelt også forbi HER og HER, hvor du finder mere af Kyles arbejde.

– Se alle påklædningsdukkerne HER.
– Se andet af Kyle Hiltons arbejde HER og HER

Når kærligheden går itu og gør nas

/i /af

Film om ulykkelig kærlighed er måske ikke lige det, man har mest har lyst til at se – og slet ikke når det som i Blue Valentine gør så pokkers ondt at overvære et forhold gå i opløsning. Ikke desto mindre er det en fremragende film, der med stor indlevelse formår at skildre kærligheden råt, komplekst og usentimentalt – ikke mindst takket være Ryan Gosling og Michelle Williams som parret på vej mod afgrunden.

De spiller Dean og Cindy, som man filmen igennem følger i to forløb – da de mødtes og kærligheden spirede og år senere, hvor forholdet er på vej ned ad bakke. I krydsklip følger man således, hvad der startede smukt og ender så grimt. Netop visheden om den smerte, der venter parret, giver filmen en bittersød klangbund, så selv de mest romantiske scener er tunge melankoli. Av.

Blue Valentine er følelsesmæssig hård kost – hjerteskærende og pokkers gribende. En film om kærligheden og forholdets lumske faldgruber, usynlige og uforudsigelige forhindringer. Og sjældent har et filmpar bragt et forhold så troværdigt og nuanceret til live som her. Lige fra det søde første møde og frem til den sørgelige hårdknude af tabt kærlighed og uindfriede forventninger.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Ryan Gosling flyver Tusindårsfalken

/i , /af

Ja, jeg ved det godt – der er ’Star Wars’-relateret film-gøgl i overflod på nettet (og til tider også her hos mig, sorry). Men jeg bliver altså lige nødt til at dele dette trailer-mashup med jer. For her er ’Star Wars’-filmene ret vellykket klippet sammen med lydsiden fra traileren til Nicolas Winding Refns Drive – en af de film, jeg ser mest frem til i år. Den har dansk premiere 15. september, så ventetiden er snart forbi.

Indtil da kan man så muntre sig med dette trailer-mashup, hvor Ryan Gosling er blevet erstattet af Han Solo, mens den svedige Chevrolet han kører i, er skiftet ud med Tusindårsfalken – ret sjovt at se det ikoniske rumskib med en noget anden motorlyd. Desuden har Jabba the Hut også en prominent rolle og Prinsesse Leia erstatter både Carey Mulligan og Christina Hendricks roller.

Se andre mashups:
– ’Ghostbusters’ tilsat ’Inception’
– ’Inception’ vs. ’The Matrix’
– ’Dum og dummere’ a la ’Inception’