Indlæg

’Breaking Bad’ vinder prisen for årets bedste dramaserie

Årets Emmy Awards blev uddelt natten til mandag – du ved, de der amerikanske priser for de der serier. En af de største og mest eftertragtede priser er den for bedste drama-serie. Her løb Breaking Bad med pokalen foran blandt andet serierne House of Cards, Game of Thrones og Mad Men. Det var også sidste chance for Walter White og co. at vinde, da seriens femte sæson er seriens sidste.

Prisen for bedste komedieserie gik for fjerde år i træk til Modern Family, mens Steven Soderberghs Behind the Candelabra vandt for bedste miniserie – ja, den der hvor Michael Douglas spiller den ekstravagante entertainer Liberace, mens Matt Damon er hans elsker. Bedste instruktør inden for drama blev David Fincher for House of Cards, hvor han har instrueret de to første afsnit.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Læs også mine anmeldelser af serierne:
– Fringe sæson 3 HER.
– Dexter sæson 6 HER.
– True Blood sæson 5 HER.
– House of Cards sæson 1 HER.
– Game of Thrones sæson 2 HER.
– The Walking Dead sæson 3 HER.
– The Walking Dead sæson 2 HER.
– Boardwalk Empire sæson 3 HER.

Herunder et udpluk af aftenens vindere – se alle vinderne HER.
Bedste komedieserie: Modern Family (ABC)
Bedste drama-serie: Breaking Bad (AMC)
Bedste miniserie: Behind the Candelabra (HBO)
Bedste mandlige hovedrolle, drama: Jeff Daniels, The Newsroom (HBO)
Bedste kvindelige hovedrolle, drama: Claire Danes, Homeland (Showtime)
Bedste mandlige hovedrolle, miniserie: Michael Douglas, Behind the Candelabra (HBO)
Bedste mandlige hovedrolle, komedie: Jim Parsons, The Big Bang Theory (CBS)
Bedste kvindelige hovedrolle, komedie: Julia Louis-Dreyfus, Veep (HBO)
Bedste kvindelige hovedrolle, miniserie: Laura Linney, The Big C: Hereafter (Showtime)
Bedste instruktør, drama: David Fincher, House of Cards (Netflix)
Bedste instruktør, komedie: Gail Mancuso, Modern Family og Arrested (ABC)
Bedste manuskript, drama: Henry Bromell, Homeland og Q&A (Showtime)
Bedste manuskript, komedie: Tina Fey og Tracey Wigfield, 30 Rock og Last Lunch (NBC)

Guldpalmen går til lesbisk kærlighedsdrama

Så er dette års priser uddelt i Cannes – og nej, der var ingen priser til de danske deltagere. Hverken Nicolas Winding Refn, der deltog med Only God Forgives, Mads Mikkelsen, der taler fransk og ridder på hest i Michael Koolhaas eller Sara Hjort Ditlevsen, man finder i den hollandske Borgman.

Det er som bekendt Steven Spielberg, der var dette års juryformand – han blev flankeret af instruktørerne Ang Lee, Cristian Mungiu, Lynne Ramsay og Naomi Kawase samt skuespillerne Christoph Waltz, Nicole Kidman, Daniel Auteuil og Vidya Balan. De valgte, at det franske drama La Vie d’Adèle – chapitre 1 & 2 skulle løbe med Guldpalmen – det må være den første Guldpame-vinder, der er baseret på en tegneserie. Jep, fransk med fransk på.

La vie d’Adèle 02

Jeg har ikke set nogle af filmene og det har du sikkert heller ikke – det skulle da lige være Only God Forgives, der har været vist til en forpremiere herhjemme. Men ellers må man nok kigge forgæves efter langt de fleste af titlerne. Vi kommer dog nok til at stifte bekendtskab med Coen-brødrenes Inside Llewyn Davis, der vandt Juryens Grand Prix samt Nebraska af Alexander Paynes (Sideways, The Descendants, About Schmidt).

Anyways, herunder er årets vindere. Tillykke og alt det der.

Guldpalmen for bedste spillefilm

La Vie d’Adèle – chapitre 1 & 2 (Blå er den varmeste farve) af Abdellatif Kechiche

Juryens Grand Prix
Inside Llewyn Davis af Joel og Ethan Coen

Juryens pris
Soshite Chichi Ni Naru (Som far, også søn) af Hirokazu Kore-eda

Bedste instruktør
Amat Escalante for Heli

Bedste manuskript
Jia Zhangke for Tian Zhu Ding (A Touch Of Sin)

Bedste kvindelige skuespiller
Berenice Bejo i Le Passé

Bedste mandlige skuespiller
Bruce Dern i Nebraska

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm
Safe af Byounggon Moon

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm
Ilo Ilo af Anthony Chen

’Kapringen’ kaprede Bodil for bedste film

I aftes uddelte Filmmedarbejderforeningen, der består af de københavnske dagblades filmanmeldere og filmskribenter årets Bodil-priser – og lige som ved Robert-festen blev det Tobias Lindholms for mit vedkommende ikke vildt ophidsende pirat-film Kapringen, der løb med prisen for bedste film.

Mikkel Boe Følsgaard sikrede sig endnu en pris for rollen som gal konge i Nikolaj Arcels noget flade kostumedrama En kongelig affære og modtog prisen for bedste mandlige hovedrolle – en præstation, der også gav ham en Robert for bedste birolle.

kapringen robert

Bedste kvindelige hovedrolle gik ligeledes til et nyt talent, nemlig Sara Hjort Ditlevsen for Undskyld jeg forstyrrer. Tommy Kenter fik prisen for bedste mandlige birolle for sin fine præstation i Bille Augusts kedelige sovepille Marie Krøyer, mens endnu et ungt talent kom på banen og modtog prisen for bedste kvindelige birolle, nemlig Frederikke Dahl Hansen for You & Me Forever.

Bedste ikke-amerikanske film blev som ved Robert-festen Michael Hanekes fængslende og fantastiske alderdomsdrama Amour, mens det ligeledes fremragende sekt-drama Martha Marcy May Marlene fik en Bodil for bedste amerikanske film – endelig en prisuddeling uden Argo. Bedste dokumentar blev Putins Kys og så fik Bent fabricius Bjerre en æres-Bodil, fordi han er en cool gammel mand og den slags.

Se også: ’Kapringen’ kaprer hovedprisen ved årets Robert-uddeling

Alle Bodil-vinderne:

  • Bedste film: ‘Kapringen’
  • Bedset mandlige hovedrolle: Mikkel Boe Følsgaard i ‘En kongelig affære’
  • Bedste kvindelige hovedrolle: Sara Hjort Ditlevsen i ‘Undskyld jeg forstyrrer’
  • Bedste mandlige birolle: Tommy Kenter i ‘Marie Krøyer’
  • Bedste kvindelige birolle: Frederikke Dahl Hansen i ‘You & Me forever’
  • Bedste ikke-amerikanske film: ‘Amour’
  • Bedste amerikanske film: ‘Martha Marcy May Marlene’
  • Bedste fotograf: Rasmus Videbæk for ‘En kongelig affære’
  • Bedste dokumentarfilm: ‘Putins Kys’
  • Sær-Bodil: ‘The Act of Killing’
  • Æres-Bodil: Bent fabricius Bjerre
  • Henning Bahs Prisen: Niels Sejer i ‘En kongelig affære’
  • Viasat Film Publikumsprisen: ‘Hvidstensgruppen’

’Argo’ vinder Oscar for bedste film

Der var få overraskelser imellem, da Oscar-statuetterne i nat dansk tid blev uddelt. Her løb Ben Afflecks Argo som forventet med prisen for bedste film samt priser for bedste adapterede manuskript og klipning. Igen må jeg sige, jeg ikke helt forstår den prisregn. Bestemt en hæderlig spændingsfilm, men ikke noget stort filmsus i min bog.

Det blev også som forventet og yderst velfortjent Michael Haneke, der løb med prisen for bedste udenlandske film for den fantastiske Amour – således gik En kongelig affære altså tomhændet fra festen.

oscars 2013 vinderne 01

Lidt mere overraskende var det, at Ang Lee nuppede prisen for bedste instruktør for Life of Pi – en film, der også fik priserne for bedste effekter, bedste originale score og bedste cinematografi. Det var også noget overraskende Jennifer Lawrence, der blev bedste skuespillerinde for Silver Linings Playbook.

Så var det slut på overraskelserne. Daniel Day-Lewis fik prisen for bedste skuespiller for Lincoln, bedste kvindelige birolle blev Anne Hathaway for Les Misérables, bedste mandlige skuespiller blev Christoph Waltz for Django Unchained, som Quentin Tarantino fik prisen for bedste originale manuskript for. Sådan!

oscars 2013 vinderne 02

Bedste dokumentarfilm blev Searching for Sugar Man og  bedste animationsfilm blev den fine Brave. Og så vil jeg lige på falderebet komme med et par utilfredse kvæk om, at Paul Thomas Andersons fremragende The Master blev forbigået – ikke mindst med fraværende nomineringer for bedste film og instruktør. Anyways, det er bare Oscars og de er som bekendt ikke nødvendigvis garant for noget som helt. Bum.

Læs også om andre prisuddelinger:
‘Twilight’ sejrer stort som årets dårligste film
’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
Ben Afflecks ’Operation Argo’ sejrer ved Bafta-uddelingen
‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Læs mine anmeldelser af andre Oscar-film:
Amour: med kærligheden i live til det allersidste farvel
The Master: mesterlig kultleder og fordrukken protegé
Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
Operation Argo: falsk filmhold på redningsmission i Iran
Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Bedste film: Argo

  • Beasts of the Southern Wild
  • Silver Linings Playbook
  • Zero Dark Thirty
  • Lincoln
  • Les Misérables
  • Life of Pi
  • Amour
  • Django Unchained

Bedste instruktør: Life of Pi, Ang Lee.

  • David O. Russell, Silver Linings Playbook
  • Steven Spielberg, Lincoln
  • Michael Haneke, Amour
  • Benh Zeitlin, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespillerinde: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook

  • Naomi Watts, The Impossible
  • Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
  • Emmanuelle Riva, Amour
  • Quvenzhané Wallis, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespiller: Daniel Day-Lewis, Lincoln

  • Denzel Washington, Flight
  • Hugh Jackman, Les Misérables
  • Bradley Cooper, Silver Linings Playbook
  • Joaquin Phoenix, The Master

Bedste animationsfilm: Brave

  • Frankenweenie
  • Pirates: Band of Misfits
  • Wreck-It-Ralph
  • Paranorman

Bedste: Amour (Østrig)

  • No (Chile)
  • War Witch (Canada)
  • En kongelig affære (Danmark)
  • Kon Tiki (Norge)

Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Misérables

  • Sally Field, Lincoln
  • Jacki Weaver, Silver Linings Playbook
  • Helen Hunt, The Sessions
  • Amy Adams, The Master

Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained

  • Phillip Seymour Hoffman, The Master
  • Robert de Niro, Silver Linings Playbook
  • Alan Arkin, Argo
  • Tommy Lee Jones, Lincoln

Bedste adapterede manuskript: Argo, Chris Terrio

  • Beasts of the Southern Wild, screenplay by Lucy Alibar & Benh Zeitlin
  • Life of Pi, written by David Magee
  • Lincoln, written by Tony Kushner
  • Silver Linings Playbook, written by David O. Russell

Bedste originale manuskript: Django Unchained, Quentin Tarantino

  • Amour, written by Michael Haneke
  • Flight, written by John Gatins
  • Moonrise Kingdom, written by Wes Anderson & Roman Coppola
  • Zero Dark Thirty, written by Mark Boal

Bedste originale sang: “Skyfall”, Skyfall

  • “Before My Time”, Chasing Ice
  • “Pi’s Lullaby”, Life of Pi
  • “Suddenly”, Les Misérables
  • “Everybody Needs a Best Friend”, Ted

Bedste cinematografi: Claudio Miranda, Life of Pi

  •  Seamus McGarvey, Anna Karenina
  • Robert Richardson, Django Unchained
  • Janusz Kaminski, Lincoln
  • Roger Deakins, Skyfall

Bedste costume design: Jacqueline Durran, Anna Karenina

  • Paco Delgado, Les Misérables
  • Joanna Johnston, Lincoln
  • Eiko Ishioka, Mirror Mirror
  • Colleen Atwood, Snow White and the Huntsman

Bedste dokumentarfilm: Searching for Sugar Man

  • 5 Broken Cameras
  • The Gatekeepers
  • How to Survive a Plague
  • The Invisible War

Bedste dokumentarfilm, kort: Inocente, Sean Fine og Andrea Nix Fine

  • Kings Point, Sari Gilman and Jedd Wider
  • Mondays at Racine, Cynthia Wade and Robin Honan
  • Open Heart, Kief Davidson and Cori Shepherd Stern
  • Redemption, Jon Alpert and Matthew O’Neill

Bedste klipning: William Goldenberg, Argo

  • Tim Squyres, Life of Pi
  • Michael Kahn, Lincoln
  • Jay Cassidy and Crispin Struthers, Silver Linings Playbook
  • Dylan Tichenor and William Goldenberg, Zero Dark Thirty

Bedste originale score: Mychael Danna, Life of Pi

  • Dario Marianelli, Anna Karenina
  • Alexandre Desplat, Argo
  • John Williams, Lincoln
  • Thomas Newman, Skyfall

Bedste make-up og hår: Lisa Westcott og Julie Dartnell, Les Misérables

  • Howard Berger, Peter Montagna og Martin Samuel, Hitchcock
  • Peter Swords King, Rick Findlater og Tami Lane, The Hobbit: An Unexpected Journey

Bedste production design: Lincoln, Rick Carter (Production Design); Jim Erickson (Set Decoration)

  • Anna Karenina, Sarah Greenwood (Production Design) og Katie Spencer (Set Decoration)
  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Dan Hennah (Production Design) og Ra Vincent og Simon Bright (Set Decoration)
  • Les Misérables, Eve Stewart (Production Design); Anna Lynch-Robinson (Set Decoration)
  • Life of Pi, David Gropman (Production Design); Anna Pinnock (Set Decoration)

Bedste animerede kortfilm: Paperman, John Kahrs

  • Adam and Dog, Minkyu Lee
  • Fresh Guacamole, PES
  • Head over Heels, Timothy Reckart og Fodhla Cronin O’Reilly
  • Maggie Simpson i “The Longest Daycare”, David Silverman

Bedste kortfilm: Curfew, Shawn Christensen

  • Asad, Bryan Buckley and Mino Jarjoura
  • Buzkashi Boys, Sam French and Ariel Nasr
  • Death of a Shadow (Dood van een Schaduw), Tom Van Avermaet og Ellen De Waele
  • Henry, Yan England

Bedste sound editing: her er der to vindere: Skyfall, Per Hallberg og Karen Baker Landers samt Zero Dark Thirty, Paul N.J. Ottosson

  • Argo, Erik Aadahl and Ethan Van der Ryn
  • Django Unchained, Wylie Stateman
  • Life of Pi, Eugene Gearty and Philip Stockton

Bedste lydmix: Les Misérables, Andy Nelson, Mark Paterson og Simon Hayes

  • Argo, John Reitz, Gregg Rudloff og Jose Antonio Garcia
  • Life of Pi, Ron Bartlett, D.M. Hemphill og Drew Kunin
  • Lincoln, Andy Nelson, Gary Rydstrom og Ronald Judkins
  • Skyfall, Scott Millan, Greg P. Russell og Stuart Wilson

Bedste effekter: Life of Pi, Bill Westenhofer, Guillaume Rocheron, Erik-Jan De Boer og Donald R. Elliott

  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Joe Letteri, Eric Saindon, David Clayton og R. Christopher White
  • Marvel’s The Avengers, Janek Sirrs, Jeff White, Guy Williams og Dan Sudick
  • Prometheus, Richard Stammers, Trevor Wood, Charley Henley og Martin Hill
  • Snow White and the Huntsman, Cedric Nicolas-Troyan, Philip Brennan, Neil Corbould og Michael Dawson

‘Twilight’ sejrer stort som årets dårligste film

Vanen tro bliver årets dårligste film kåret med Razzie-priserne aftenen før de mere eftertragtede Oscar-statuetter uddeles (hvilket jo sker i aften). Men i aftes blev Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2 således den helt store vinder, mens blandt andet Adam Sandler heller ikke gik tomhændet hjem – ikke overraskende.

Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2 modtog hele 7 priser – det for dårligste film, dårligste skuespillerinde (Kristen Stewart), dårligste mandlige birolle (Taylor Lautner), dårligste ensemble, dårligste instruktør (Bill Condon), dårligste sequel og dårligste filmpar (Mackenzie Foy og Taylor Lautner) – pyha. Men ja, det var også en noget slatten omgang gummi-romantik. (Taylor Lautner er godt nok ked af det).

taylor lautner

Adam Sandler løb med prisen for dårligste skuespiller for That’s My Boy, som også fik prisen for dårligste manuskript. Rihanna vandt for dårligste birolle for Battleship, en film der desuden noget ufortjent var nomineret i flere kategorier, blandt andet dårligste film, instruktør og cast – jeg kunne sgu godt lide den. Nå ja, og så var Nicolas Cage også ufortjent nomineret til blandt andet dårligste skuespiller. Han holder uanset filmens kvaliteter – sådan er det.

– Se alle de nominerede samt vinderne her.
– Min anmeldelse af Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2.

– Razzie-vinderne 2012:
Dårligste film: Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2.
Dårligste skuespiller: Adam Sandler for That’s My Boy!
Dårligste skuespillerinde: Kristen Stewart for Snow White and the Huntsman & Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2.
Dårligste mandlige birolle: Taylor Lautner for Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2.
Dårligste kvindelige birolle: Rihanna for Battleship.
Dårligste ensemble: Hele castet for Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2.
Dårligste instruktør: Bill Condon for Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2. Dårligste remake, rip-off eller sequel: Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2.
Dårligste filmpar: Mackenzie Foy som lille Renesmee og Taylor Lautner i Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2.
Dårligste manuskript: That’s My Boy! af David Caspe.

‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Michael Haneke fortsætter sin sejrsgang med sin smukke og rørende Amour ved The Critics’ Circle Film Awards i London, hvor priserne netop er blevet uddelt. Det er de engelske filmkritikere, der har talt og således peget på Amour som 2012s bedste film, mens Haneke også nuppede prisen for årets manuskript og Emmanuelle Riva fik prisen for årets skuespillerinde.

Mon ikke det blev en voldsom fest med gangstativ og porter. Det håber jeg. Herudover løb Ang Lee med prisen for årets instruktør for Life Of Pi, som også fik prisen for Technical achievement. Joaquin Phoenix blev Årets skuespiller med sin rolle i Paul Thomas Andersons The Master, mens Philip Seymour Hoffman fik prisen for Årets birolleskuespiller i samme film (nu glæder jeg mig bare endnu mere).

Og så må Anne Hathaway jo gøre et eller andet rigtigt, eftersom hun som ved Golden Globes også her modtog prisen for Årets birolleskuespillerinde for sin rolle i Les Misérables. Hun er måske bare virkelig god til at kombinere gråd med sang. Toby Jones er en personlig favorit, så cool at se ham løbe med prisen for Årets britiske skuespiller for Berberian Sound Studio (selvom jeg endnu ikke har set filmen.)

Se også:
’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel

Årets vindere ved The Critics’ Circle Film Awards:
Årets film:
Amour
Årets britiske film: Berberian Sound Studio 

Årets instruktør:
 Ang Lee – Life Of Pi
Årets skuespiller: Joaquin Phoenix – The Master
Årets skuespillerinde: Emmanuelle Riva – Amour
Årets birolleskuespiller:
 Philip Seymour Hoffman – The Master
Årets birolleskuespillerinde:
 Anne Hathaway – Les Miserables
Årets britiske skuespiller: Toby Jones – Berberian Sound Studio
Årets britiske skuespillerinder:
 Andrea Riseborough – Shadow Dancer
Årets manuskriptforfatter: Michael Haneke – Amour
Årets udenlandske film:
 Rust And Bone
Årets dokumentar: The Imposter
Årets gennembrud for en britisk filmskaber:
 Alice Lowe & Steve Oram, manuskriptforfattere – Sightseers
Årets ’young british performer’: 
Tom Holland – The Impossible
Technical achievement: Life Of Pi – Bill Westenhofer, visual effects
Dilys Powell Award for excellence in film:
 Helena Bonham Carter

’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes

Jeg fatter det ikke, at Argo er populær, men nu vandt den så lige prisen for bedste film, mens Ben Affleck nuppede prisen for bedste instruktør ved dette års Golden Globes. Well, en fin film og nu også vinder af de tunge priser. Bedste film i den spøjse dobbelt-kategori ’komedie eller musical’ blev Les Misérables – hvilket uden tvivl skyldes den syngende Russell Crowes kødfulde ansigt.

Jessica Chastain vandt for Bedste skuespillerinde for Zero Dark Thirty (drama), mens Daniel Day-Lewis vandt for Lincoln (drama). Bedste skuespillerinde i en komedie eller musical blev Jennifer Lawrence for Silver Linings Playbook, mens Hugh Jackman vandt den mandlige pendant for Les Misérables.

Bedste birolle gik til Anne Hathaway for Les Misérables og Christoph Waltz for Django Unchained, som Tarantino også vandt bedste manuskript for – og så fik Brave prisen for bedste animerede film. En kongelig affære blev slået af to gamle mennesker i en lejlighed – men selvfølgelig skulle Michael Hanekes Amour vinde for bedste udenlandske film. Ja, den kommer til at fortsætte sin sejrsgang ved Oscar-showet. Bum.

I år var Ricky Gervais afløst af skønne Tina Fey og Amy Poehler – ja, de er sgu sjove. De fik bl.a. hentydet til pillemisbrug blandt stjernerne, gjort grin med, at Gervais ikke var sjov sine to øvrige værtsår og at de ikke har set Kathryn Bigelows Zero Dark Thirty, men hvad angår tortur, så stoler de på en kvinde, der har været gift med James Cameron. Nå ja, og så var der også lige en porno-joke, klodset high-fives, mens Tarantino blev udnævnt til ”The star of all my sexual nightmares” af Tina Fey. Priceless.

Læs også mine anmeldelser af:
Brave: Et magisk og medrivende eventyr
Argo: Falsk filmhold på redningsmission i Iran
Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel

Årets Golden Globe-vindere
:
Bedste film, drama: Argo
Bedste film, komedie eller musical: Les Misérables
Bedste instruktør: Ben Affleck, Argo
Bedste skuespillerinde, drama: Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
Bedste skuespiller, drama: Daniel Day-Lewis, Lincoln
Bedste skuespillerinde, komedie eller musical: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook
Bedste skuespiller, komedie eller musical: Hugh Jackman, Les Miserables
Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Miserables
Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained
Bedste udenlandske film: Amour
Bedste manuskript: Quentin Tarantino, Django Unchained
Bedste score: Life of Pi
Bedste animerede film: Brave
Bedste sang: Skyfall (Skyfall)
Bedste tv-serie, drama: Homeland
Bedste tv-serie, komedie eller musical: Girls
Bedste mini-serie eller film lavet til tv: Game Change
Bedste skuespillerinde i tv-serie, komedie eller musical: Lena Dunham, Girls
Bedste skuespiller i tv-serie, komedie eller musical: Don Cheadle, House of Lies
Bedste skuespiller i tv-serie, drama: Damian Lewis, Homeland
Bedste skuespillerinde i tv-serie: drama: Claire Danes, Homeland
Bedste skuespiller i mini-serie eller film til tv: Kevin Costner, Hatfield & McCoys
Bedste skuespillerinde i mini-serie eller film til tv: Julianne Moore, Game Change
Bedste kvindelige birolle i mini-serie eller film til tv: Maggie Smith, Downton Abbey
Bedste mandlige birolle i mini-serie eller film til tv: Ed Harris, Game Change

CPH PIX: tomgang, melankoli og prisuddeling

DAG 16: Jeg varmede op med to film inden festivalens prisuddeling på Vega lørdag aften. Det var dog en noget sløv opvarmning. Først var der med Kinetta dømt græsk tålmodighedstest, mere end en tankevækkende absurditet, som det er tilfældet med instruktøren Yorgos Lanthimos’ to andre film, Dogtooth og Alps – samt den ligeledes absurde græker L, som jeg også har set på festivalen i år.

Det er ikke sådan at afkode, hvad Kinetta handler om. Her er ikke nogen egentlig progression i fortællingen eller et sammenhængende plot. Ikke at det er nødvendige elementer for en spændende filmoplevelse. Se blot instruktørens to andre film, der ligeledes leger kryptisk med mediet. Men i denne næsten ordløse debutfilm opnår de aparte scener aldrig for alvor en dragende symbiose, hvor bl.a. klodsede og ofte komiske genskabelser af forbrydelser er et tilbagevendende element.

Desværre er der alt for få af de groteske optrin, der vækker bare en form for følelse eller eftertanke. Gab. For mit vedkommende var det derfor mest interessant at se filmen som en slags forstudie til instruktørens to andre og overlegne film. Med dagens anden film, blev min tålmodighed atter sat på prøve. Der var dog med den melankolske For Ellen tale om et noget mere tilgængeligt drama.

Her følger man i dvælende tempo rockstar-spiren Joby Taylor, der midt en skilsmisse må kæmpe for retten til at se sin datter. Et skilsmissedrama i halvt tempo, hvor den selvfede Joby konfronteres af egen egoisme, ensomhed og utilstrækkelighed. Paul Dano er desværre ikke specielt troværdig eller interessant som rockstar med vridende hofter og sort neglelak. Dramaet kommer til at mangle nærvær og nerve i denne for lidt engagerende omgang tungsind tilsat et døsigt snelandskab som kulisse.

Om aftenen var der så prisuddeling, hvor Politikens Publikumspris først blev uddelt. Det er festivalens publikum, der har kunnet afgive stemmer til ti nominerede film, hvor vinderen vil få hjælp til markedsføring og en mulig biografdistribution. Af de nominerede har jeg kun set The Human Centipede 2 (som desværre ikke vandt) og den søde, japanske I Wish. Det blev det canadiske folkeskoledrama Monsieur Lazhar, der løb med prisen.

Festivalens anden pris, New Talent Grand PIX, gives til en debuterende instruktør, der udover æren også får 30.000 euro. Det er en international jury, der udnævner vinderen af ti nominerede debutfilm og i år gik prisen til det brasilianske drama Neighbouring Sounds. En film hvor naboskab og frygt er i spil. Jeg har ind til videre kun set  L, Snowtown og Reported Missing af de nominerede.

Efter prisuddelingen stod den så på fest samt koncert med danske Shiny Darkly og Thee Attacks. Rock og rul samt filmsnak med andre af festivalens deltagere. En virkelig hyggelig aften – og det er altid sjovt at få snakket med andre filmfans om festivalens mange film. Helt færdig er CPH PIX dog ikke, for i dag venter mine sidste film – og i næste uge er der ekstra visninger, hvis man er sulten på mere.

– Læs mere på CPH PIX: Kinetta og For Ellen.

BAFTA-uddelingen stod i kongens navn

I går aftes blev den britiske filmpris BAFTA uddelt og her blev det Kongens store tale, som sejrede stort med hele syv priser. Det for bedste film, den såkaldte Outstanding British Film, bedste originale manuskript og originale musik. Bedste mandlige hovedrolle gik til Colin Firth, mens prisen for bedste mandlige og kvindelige birolle gik til henholdsvis Geoffrey Rush og Helena Bonham Carter.

David Finchers The Social Network løb også med en håndfuld priser, det for bedste instruktør, bearbejdede manuskript samt klipning. Natalie Portman fik en BAFTA for bedste kvindelige hovedrolle i Black Swan, mens bedste animerede film ikke overraskende blev Toy Story 3. Og så gik prisen for bedste ikke-engelsksprogede film til den danskinstruerede Mænd der hader kvinder, som jo er på vej som et amerikansk remake af David Fincher.

Christopher Nolans flotte Inception løb med priserne for production design, lyd og special visual effects. Tim Burtons skuffende Alice i Eventyrland nappede også et par priser, det for kostumer samt sminke og hår. Og så var der også en flot cadeau til ‘Harry Potter’-filmene, som løb med den ærefulde Outstanding British Contribution to Cinema, mens Sir Christopher Lee blev hyldet med prisen Academy Fellowship.

– Se alle vindere og nominerede hos BAFTA HER.
– Læs også om årets Golden Globe-priser HER og Robert-priserne HER.

Årets Robert-priser var med stort R

Den danske filmpris Robert blev søndag aften uddelt af Danmarks Film Akademi i Cirkusbygningen i København. Her blev det den barske og fængslende fængselsfilm R, som løb med de store priser. Den fik prisen både for årets film og årets mandlige hovedrolle gik til Pilou Asbæk, mens filmens to bagmænd Tobias Lindholm og Michael Noer også blev tildelt Robert-priser for årets instruktør(er) og manuskript. Herudover modtog R også priser for årets fotograf, klipper, special effects og lyddesign.

Trine Dyrholm fik en Robert for årets kvindelige hovedrolle for sin præstation i Susanne Biers Hævnen, som i januar løb med en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film og sidst på måneden bejler om en Oscar for bedste udenlandske film. Den var dog ikke nomineret til en Robert for årets film, hvilket er helt fint med mig, da jeg fandt den både for konstrueret og overfortalt.

Akademiet består af 450 medlemmer, som alle dagligt arbejder med film på den ene eller anden måde, hvorfor Robert-uddelingen også siges at være branchens pris. Årets mandlige birolle blev Peter Plauborg for Submarino, mens årets kvindelige birolle blev Bodil Jørgensen for Smukke mennesker. Årets børne-og ungdomsfilm blev Hold om mig og ikke overraskende var det Klovn The Movie, som løb med årets publikumspris.

Årets amerikanske film blev Christopher Nolans drømmebasker Inception, foran bl.a. den ligeledes fremragende Oscar-favorit The Social Network. Årets ikke-amerikanske film blev danske Lone Scherfigs søde, men også en anelse tamme An Education – en smule nationalisme synes at have sneget sig ind, da den var i kamp med bl.a. Michael Hanekes fantastiske Det hvide bånd og den fremragende franske Profeten. Og så fik Armadillo som forventet en Robert for årets lange dokumentarfilm.

– Find alle de nominerede og vindere hos Danmarks Film Akademi HER.