Indlæg

Klik her, hvis du giver en fuck for Bodil-vinderne 2013

I går uddelte de danske filmkritikere årets Bodil-priser i Bremen Teater. Her var selvfølgelig priser til både Thomas Vinterbergs overvurderede Jagten, mens også lumre Lars’ bollefest, Nymphomaniac, hev en enkelt statuette hjem. Jagten blev således tildelt hovedprisen for årets bedste danske film, det foran blandt andet Nymphomaniac og Norvest. Herudover modtog Susse Wold prisen for bedste kvindelige birolle (uden bh) og Mads Mikkelsen for bedste mandlige hovedrolle i pædofiljagten Jagten.

Prisen for bedste mandlige birolle gik fortjent til Roland Møller for sin rolle som gangster i Nordvest, det foran prominente navne og værdige modstandere så som Lars Ranthe og Thomas Bo Larsen, begge nomineret for deres roller i Jagten. Charlotte Gainsbourg modtog en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for Nymphomaniac, foran ellers fremragende Stacy Martin i samme film, mens jeg dog godt forstår, at Sofie Gråbøl ikke vandt for sin rolle i den jammerlige I lossens time – hvilken lortefilm.

Bodil-statuetten for bedste ikke-amerikanske film gik til det lesbiske, franske drama Adèles liv, foran blandt andet Den store skønhed og Smagen af rust og ben. Prisen for bedste amerikanske film gik til Hushpuppy – her havde jeg givet den til en af de andre nominerede: Before Midnight, Django Unchained, Frances Ha eller Gravity. Bedste dokumentar gik til Ai Weiwei – The Fake Case, mens Cph:Dox modtog en Sær-Bodil og Jesper Langberg fik en velfortjent Æres-Bodil.

– Læs også: Robert vindere 2013 HER.
– Læs mine anmeldelser af både vindere og nominerede: Nymphomaniac | NordvestKvinden i buret | Only God Forgives | I lossens time | Adèles liv | Smagen af rust og ben | Django Unchained | Frances Ha | Gravity
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

BODIL-VINDERE 2013

Danske film
Jagten
Nymphomaniac
Sorg og glæde
Nordvest
Kvinden i buret

Dokumentar
Ai Weiwei – The Fake Case

Blodets bånd
Sepideh – Drømmen om stjernerne

Kvindelig birolle
Susse Wold (Jagten)

Anne-Louise Hassing (Jagten)
Kristin Scott Thomas (Only God Forgives)
Uma Thurman (Nymphomaniac)
Sonja Richter (Kvinden i buret)

Mandlig birolle
Roland Møller (Nordvest)

Lars Ranthe (Jagten)
Thomas Bo Larsen (Jagten)
Jaime Bell (Nymphomaniac)
Fares Fares (Kvinden i buret)

Kvindelig hovedrolle
Charlotte Gainsbourg (Nymphomaniac)

Sofie Gråbøl (I lossens time)
Stacy Martin (Nymphomaniac)
Helle Fagralid (Sorg og glæde)

Mandlig hovedrolle
Mads Mikkelsen (Jagten)

Jacob Cedergren (Sorg og glæde)
Nicolas Bro (Spies & Glistrup)
Gustav Dyekær Giese (Nordvest)
Stellan Skarsgård (Nymphomaniac)

Ikke-amerikanske film
Adeles liv – kapitel 1 & 2

Paradis-trilogien
(Paradis: Kærlighed, Paradis: Tro, Paradis: Håb)
Broken Circle Breakdown
Den store skønhed
Smagen af rust og ben

Amerikanske film
Hushpuppy

Before Midnight
Django Unchained
Frances Ha
Gravity

Bedste fotograf
Charlotte Bruus Christensen (Jagten)

Sær-Bodil
Cph:Dox

Æres-Bodil:
Jesper Langberg

Henning Bahs Prisen
Rasmus Thjellesen (Kvinden i buret)

Top 10 – de bedste film fra 2013

De 10 bedste film fra 2013 samt det store filmiske tilbageblik: 2013 har været et virkelig godt filmår med mange fremragende filmoplevelser. Fra buldrende blockbusters til intense dramaer og originale komedier samt skræmmende gys og monstrøs science fiction. Det har derfor i udpræget grad været svært at sammensætte dette års top 10 med de bedste film fra 2013.

Jeg kigger derfor også tilbage på året mere generelt og peger på en række film, der har været med til at tegne filmåret, der er gået. Jeg fremhæver selvfølgelig også højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen og de øvrigt omtalte film inkluderer kun titler, der har haft dansk biografpremiere i 2013.

1) THE WORLD’S END (instr. Edgar Wright)
Edgar Wrights sidste del i Three Flavours Cornetto-trilogien sprutter af energi og overskud. Simon Pegg og Nick Frost leder veloplagt an i science fiction-komedien, der forener pub crawl og Jordens undergang. Det er vittigt, velskrevet og ikke mindst helt forrygende morsomt. Min anmeldelse.

world's end top 10

2) GRAVITY (instr. Alfonso Cuarón)
Vægtløs og med bankende hjerte sendes man ud i verdensrummet med George Clooney og Sandra Bullock, hvor en rutinemæssig mission ender katastrofalt. En pokkers intens film, der med et fast greb om dramaet udfolder sin medrivende og åndeløst smukke historie. Min anmeldelse.

Gravity top 10

3) PIETA (instr. Kim Ki-duk)
Sydkoreanske Kim Ki-duks smertelige og smukke Pieta er en voldsom oplevelse om et komplekst forhold mellem den kyniske Gang-do og en kvinde, der påstår at være hans mor. Tematikker som hævn, forladelse, synd, vold, afsavn og kærlighed væves elegant sammen i det intense drama.

Pieta 02 top 10

4) THE MASTER (instr. Paul Thomas Anderson)
I årene efter 2. Verdenskrig følger man forholdet mellem en megalomanisk kultleder og hans fordrukne protegé – Philip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix i pragtpræstationer. En film, der bugter sig gennem sin fascinerende historie om kærlighed, ensomhed og religion. Min anmeldelse.

Master top 10

5) NYMPHOMANIAC (instr. Lars von Trier)
Lars von Trier er en drillesyg mand, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader. Et fascinerende bæst af en film om ensomhed og afhængighed. Min anmeldelse.

Nymphomaniac top 10

6) PACIFIC RIM (instr. Guillermo del Toro)
Medrivende, kulørt og spektakulær underholdning med gigantiske monstre i kamp med enorme menneskestyrede robotter. Et buldrende og berusende science fiction-kick, der slipper fantasien løs og strækker tyngdeloven til sit yderste. Min anmeldelse.

pacific rim top 10

7) MUD (instr. Jeff Nichols)
I dette Mississippi-beskidte coming of age-drama støder to 14-årige knægte på den mystiske Mud, spillet med liv og død af Matthew McConaughey. Trekløverets umage venskab afføder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab. Min anmeldelse.

Mud top 10

8) THE CONJURING (instr. James Wan)
Et særdeles olmt hauted house-gys om en familie, der flytter ind i et afsidesliggende hus, som gemmer på en dyster fortid. Det går dog alt for sent op for familien, og så står den ellers på den ene skræmmende scene efter den anden med lyde i mørket og eksplicit gru. Min anmeldelse.

Conjuring top 10

9) DJANGO UNCHAINED (instr. Quentin Tarantino)
Seksløbere, cowboyhatte og fjogede Ku Klux Klan-medlemmer anno 1858. Tarantino går all in på westerngenren med et voldeligt og vittigt ridt ud over prærien med dusørjægerne Jamie Foxx og Christoph Waltz, mens Leonardo DiCaprio støder til som slesk satan. Min anmeldelse.

Django Unchained top 10

10) ELYSIUM (instr. Neill Blomkamp)
Der lukkes op for godteposen af flot fremtidslir og heftig action i denne dystopiske sci fi-basker. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende skelet forsøger at klare ærterne med rumpistoler og de bare næver. Min anmeldelse.

Elysium top 10

Disse film skulle du også have set i 2013
Jeg lister i år også en række andre film, ganske enkelt fordi, at 2013 bød på så mange gode filmoplevelser. Langt fra alle titler var dog tæt på at nå min top 10, men det er alle film, der har været med til at gøre 2013 til et skønt filmår. Så skulle du have misset nogle titler, kan du fint bruge denne gennemgang som en tjekliste. Klik på titlerne for mine anmeldelser.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 1
Nicolas Winding Refns helt meditative Only God Forgives var tæt på at nå min top 10 og Silver Linings Playbook var et morsomt og rørende drama om kærligheden og at turde give slip på fortiden. The Place Beyond the Pines tog sin fortælling ad uventede veje, mens man blev i godt humør af Frances Ha, og så sitrede kærligheden i Blue is the Warmest Color. Woody Allen serverede en depressiv Cate Blanchett i Blue Jasmine og Steven Spielberg tog tålmodig hånd om Lincoln i Lincoln.

Top 10 boblere del 1

Osama bin Laden blev jagtet i Zero Dark Thirty og livet spændte ben for Marion Cotillard i Smagen af rust og ben, mens mænd og kvinder blev sat drilsk i scene i Don Jon. Thrilleren Prisoners satte hævntørsten i gang, mens der blev slået hekse ihjel i Witch Hunters og This is the End gjorde Jordens undergang sjov. Ridley Scott var ond med The Counselor og Ben Stiller veloplagt i The Secret Life of Walter Mitty, mens der var smæk på eventyret i The Hobbit: The Desolation of Smaug.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 2
2013 bøde også på flere store blockbusters, hvor blandt andet Tom Cruise fløj rundt i fremtiden i den smukke Oblivion, mens der var rumræs i Star Trek – Into Darkness og Superman gik til stålet i Man of Steel. Tom Hanks var på pirat-røven med Captain Phillips og så var der lykkepiller på spil i Side Effects, mens Danmark fik sin egen superhelt med Antboy. Pixar leverede den forrygende prequel Monsters University og James Wan gøs med Insidious 2, mens Denzel Washington drak flyversjusser i Flight.

top 10 boblere del 2

Hushpuppy var barnlig virkelighedsflugt og Ghibli-studiet leverede sød animation med Oppe på valmuebakken, mens der også var sød animation i Vilde Rolf. Anthony Hopkins gav liv til mesterinstruktøren Hitchcok i Hitchcock og eventyret fik vind i sejlene med Kon-Tiki. Tim Burton leverede veloplagt stop-motion med Frankenweenie og Ender’s Game sendte publikum medrivende ud i verdensrummet.

Bredtfavnende filmoplevelser på CPH PIX 2013
Jeg nåede små 29 titler på dette års CPH PIX, der igen i år var en både bredtfavnende og spændende festival at gå i kødet på. Det bevidner nedenstående gennemgang af nogle af festivalens bedste filmoplevelser også om.

David Cronenbergs søn, Brandon Cronenberg, stod for den kropsmuterende Antiviral, mens der var forstadsgys med Citadel og indisk vanvid med Miss Lovely. Min personlige favorit, japanske Sion Sono, leverede rørende atomkatastrofe med The Land of Hope, Takeshi Kitano stod for det cool gangsterdrama Outrage Beyond og mesteren Terrence Malick var tilbage med den smukke To the Wonder.

Top 10 PIX 2013

Don Coscarelli syrede ud med John Dies at the End, mens den poetisk fabulerende Post Tenebras Lux fascinerede og Harmony Korine leverede bikinier og pistoler med Spring Breakers. Wrong var herligt absurd og Chan-wook Park imponerede med sin kølige Hollywood-debut, thrilleren Stoker, mens kazhakstanske Harmony Lessons forløste et brutalt drama.

Filippinske Brillante Mendoza har lavet fremragende brutale film, men Thy Womb var et afdæmpet og vedkommende drama, mens der var spansk melankoli og fortidsgys med Painless. Den både rørende og morsomme, filippinske Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay fortalte historien om den ældre skuespillerinde Cuntapays stjernedrømme, og så var der kræs for både lydfans og fans af 70’er-horror med den stemningsfulde Berberian Sound Studio.

Skræmmende gode filmoplevelser Blodig Weekend 2013
For andet år i træk blev der åbnet op for grusomhederne med den københavnske genrefilmsfestival Blodig Weekend, der løb fire dage med visninger primært i Cinemateket i Filmhuset, mens der i år også var en håndfuld visninger i CinemaxX.

Blandt de bedste oplevelser var det blodspruttende og veloplagte remake Evil Dead, et gensyn med min personlige favorit, italienske Dario Argentos fremragende thriller Cat O’ Nine Tails fra 1971, mens antologigyset V/H/S 2 gav los med gys og splat. Børn gik i krig i I Declare War, mens The Battery stod for en stemningsfuld zombieapokalypse og den italienske thriller Forbidden Photos of a Lady Above Suspicion fra 1970 udfordrede underbevidstheden og virkeligheden.

Top 10 Blodig Weekend 2013

Det amerikanske remake We Are What We Are leverede dystre familiehemmeligheder i en vellykket genfortolkning af den mexicanske original og den fjollede Sharknado var herligt dum og forglemmelig underholdning, mens der var VHS-nostalgi med dokumentaren Adjust Your Tracking samt medrivende action med den sydkoreanske skyskraber-katastrofefilm The Tower.

En række film, der skuffede i 2013
På samme måde som man kan blive positivt overrasket over en film, på samme måde skuffes man også gang på gang af film, der ikke indfrier forventningerne. Dem var der desværre også flere af i 2013. Gangster Squad så med sit forrygende cast ud til at være en sikker vinder, men viste sig at være en flad stiløvelse og så skuffede Juan Antonio Bayona med katastrofefuseren The Impossible, mens zombieromancen Warm Bodies forblev uinteressant.

Top 10 skuffelser 2013

Sam Raimi for vild med den kulørte Oz the Great and the Powerful, mens The Matrix-søskendeparret rodede rundt med Cloud Atlas og Tom Hooper efterlod mig følelseskold med Les Misérables. Michael Noer nåede aldrig vellykket i mål med Nordvest, mens Iron Man 3 blot larmede og The Great Gatsby forblev overflade. Jeg forsøger at opretholde troen på M. Night Shyamalan, men hans pinligt ringe After Earth skød atter håbet i sænk.

Gore Verbinski og Johnny Depp famlede rundt med The Lone Ranger og Sofia Coppola forløste ikke rigtigt potentialet i The Bling Ring. Brad Pitts zombiebasker World War Z var en tam affære, mens Spies & Glistrup var en fesen fest, komedien The Heat var komisk træthed i tomgang og desværre gik det ikke Michael Bay særligt godt med den pumpede Pain & Gain.

De forsømte film fra 2013
Selvom jeg gerne ville nå det hele, er der igen i år titler, jeg ikke har fået set. Det råder jeg bod på i 2014. Blandt titlerne, jeg ser frem til at få indhentet er The Sessions, The Way Way Back, Den store skønhed, Before Midnight, The Grandmaster, Rush, Riddick, Pitch Perfect, The Broken Circle Breakdown, Escape Plan, Mit Liv med Liberace og Prince Avalanche.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011 og 2012.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2013 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3 og DAG 4.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Alle fejl i ’Django Unchained’ på 4 minutter

Hmm, de her Everything Wrong With-videoer begynder sgu at blive lidt slappe i det. Seneste skud på stammen er for Quentin Tarantinos fremragende western Django Unchained. Det er nu sjovere, hvis der reelt er plothuller og den slags at komme efter.

Men i her fiskes der mere og mere efter fejl, der i grunden er noget langt ude, mens der også indregnes kedelige kontinuitetsfejl – som eksempelvis hvordan øllet i glassene varierer i den samme scene eller hvordan skyggerne falder i forhold til solens placering på himlen. Men se selv her i toppen, hvor enig du er, hvor du blandt andet kan gruble over om følgende udsagn egentlig er berettigede:

”Jamie Foxx’s balls.”
”Quentin Tarantino’s acting and accent.”
”It’s not truly a Tarantino movie until someone starts quoting scripture.”

– Min anmeldelse af Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

leonardo django unchained

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
Alle fejl i ’Life of Pi’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Iron Man’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Transformers’ på 7 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
– Alle fejl i ’Les Misérables’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Hobbitten: En uventet rejse’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

Smukke plakater for Oscar-film

Okay, Oscar-ræset er veloverstået – heldigvis. Men jeg vader lige lidt rundt i det alligevel, for de her alternative plakater for Oscar-film er virkelig flotte. Så dem skal I ikke snydes for, heller ikke selvom det altså er slut med både pinlige og mindre pinlige takketaler.

Det er de filmglade gutter hos Mondo, der har sat skub i at få lavet disse både smukke og opfindsomme plakater. Min favorit er klart den for The Master – mystisk og dragende, præcis som filmen. Men de er sgu alle ret vilde, blandt andet også dem for Argo, Brave og Django Unchained. Good stuff.

Se også årets Oscar-vindere: Argo’ vinder Oscar for bedste film

Se andre plakater:
Flotte Oscar-inspirerede plakater
Oscar-nomineringer for bedste dyr
Ærlige Oscar-plakater for bedste film

8507422642_d69caa59e5_o argo-kilian-add brave-petersen-add django-reg-kelly-add django-reg-stout-add Jay-Ryan-Moonrise-Kingdom lesmis-moss-add paranorman-dkng-add wiralph-var-whalen-add zdt-var-jock-add

’Argo’ vinder Oscar for bedste film

Der var få overraskelser imellem, da Oscar-statuetterne i nat dansk tid blev uddelt. Her løb Ben Afflecks Argo som forventet med prisen for bedste film samt priser for bedste adapterede manuskript og klipning. Igen må jeg sige, jeg ikke helt forstår den prisregn. Bestemt en hæderlig spændingsfilm, men ikke noget stort filmsus i min bog.

Det blev også som forventet og yderst velfortjent Michael Haneke, der løb med prisen for bedste udenlandske film for den fantastiske Amour – således gik En kongelig affære altså tomhændet fra festen.

oscars 2013 vinderne 01

Lidt mere overraskende var det, at Ang Lee nuppede prisen for bedste instruktør for Life of Pi – en film, der også fik priserne for bedste effekter, bedste originale score og bedste cinematografi. Det var også noget overraskende Jennifer Lawrence, der blev bedste skuespillerinde for Silver Linings Playbook.

Så var det slut på overraskelserne. Daniel Day-Lewis fik prisen for bedste skuespiller for Lincoln, bedste kvindelige birolle blev Anne Hathaway for Les Misérables, bedste mandlige skuespiller blev Christoph Waltz for Django Unchained, som Quentin Tarantino fik prisen for bedste originale manuskript for. Sådan!

oscars 2013 vinderne 02

Bedste dokumentarfilm blev Searching for Sugar Man og  bedste animationsfilm blev den fine Brave. Og så vil jeg lige på falderebet komme med et par utilfredse kvæk om, at Paul Thomas Andersons fremragende The Master blev forbigået – ikke mindst med fraværende nomineringer for bedste film og instruktør. Anyways, det er bare Oscars og de er som bekendt ikke nødvendigvis garant for noget som helt. Bum.

Læs også om andre prisuddelinger:
‘Twilight’ sejrer stort som årets dårligste film
’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
Ben Afflecks ’Operation Argo’ sejrer ved Bafta-uddelingen
‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Læs mine anmeldelser af andre Oscar-film:
Amour: med kærligheden i live til det allersidste farvel
The Master: mesterlig kultleder og fordrukken protegé
Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
Operation Argo: falsk filmhold på redningsmission i Iran
Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Bedste film: Argo

  • Beasts of the Southern Wild
  • Silver Linings Playbook
  • Zero Dark Thirty
  • Lincoln
  • Les Misérables
  • Life of Pi
  • Amour
  • Django Unchained

Bedste instruktør: Life of Pi, Ang Lee.

  • David O. Russell, Silver Linings Playbook
  • Steven Spielberg, Lincoln
  • Michael Haneke, Amour
  • Benh Zeitlin, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespillerinde: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook

  • Naomi Watts, The Impossible
  • Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
  • Emmanuelle Riva, Amour
  • Quvenzhané Wallis, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespiller: Daniel Day-Lewis, Lincoln

  • Denzel Washington, Flight
  • Hugh Jackman, Les Misérables
  • Bradley Cooper, Silver Linings Playbook
  • Joaquin Phoenix, The Master

Bedste animationsfilm: Brave

  • Frankenweenie
  • Pirates: Band of Misfits
  • Wreck-It-Ralph
  • Paranorman

Bedste: Amour (Østrig)

  • No (Chile)
  • War Witch (Canada)
  • En kongelig affære (Danmark)
  • Kon Tiki (Norge)

Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Misérables

  • Sally Field, Lincoln
  • Jacki Weaver, Silver Linings Playbook
  • Helen Hunt, The Sessions
  • Amy Adams, The Master

Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained

  • Phillip Seymour Hoffman, The Master
  • Robert de Niro, Silver Linings Playbook
  • Alan Arkin, Argo
  • Tommy Lee Jones, Lincoln

Bedste adapterede manuskript: Argo, Chris Terrio

  • Beasts of the Southern Wild, screenplay by Lucy Alibar & Benh Zeitlin
  • Life of Pi, written by David Magee
  • Lincoln, written by Tony Kushner
  • Silver Linings Playbook, written by David O. Russell

Bedste originale manuskript: Django Unchained, Quentin Tarantino

  • Amour, written by Michael Haneke
  • Flight, written by John Gatins
  • Moonrise Kingdom, written by Wes Anderson & Roman Coppola
  • Zero Dark Thirty, written by Mark Boal

Bedste originale sang: “Skyfall”, Skyfall

  • “Before My Time”, Chasing Ice
  • “Pi’s Lullaby”, Life of Pi
  • “Suddenly”, Les Misérables
  • “Everybody Needs a Best Friend”, Ted

Bedste cinematografi: Claudio Miranda, Life of Pi

  •  Seamus McGarvey, Anna Karenina
  • Robert Richardson, Django Unchained
  • Janusz Kaminski, Lincoln
  • Roger Deakins, Skyfall

Bedste costume design: Jacqueline Durran, Anna Karenina

  • Paco Delgado, Les Misérables
  • Joanna Johnston, Lincoln
  • Eiko Ishioka, Mirror Mirror
  • Colleen Atwood, Snow White and the Huntsman

Bedste dokumentarfilm: Searching for Sugar Man

  • 5 Broken Cameras
  • The Gatekeepers
  • How to Survive a Plague
  • The Invisible War

Bedste dokumentarfilm, kort: Inocente, Sean Fine og Andrea Nix Fine

  • Kings Point, Sari Gilman and Jedd Wider
  • Mondays at Racine, Cynthia Wade and Robin Honan
  • Open Heart, Kief Davidson and Cori Shepherd Stern
  • Redemption, Jon Alpert and Matthew O’Neill

Bedste klipning: William Goldenberg, Argo

  • Tim Squyres, Life of Pi
  • Michael Kahn, Lincoln
  • Jay Cassidy and Crispin Struthers, Silver Linings Playbook
  • Dylan Tichenor and William Goldenberg, Zero Dark Thirty

Bedste originale score: Mychael Danna, Life of Pi

  • Dario Marianelli, Anna Karenina
  • Alexandre Desplat, Argo
  • John Williams, Lincoln
  • Thomas Newman, Skyfall

Bedste make-up og hår: Lisa Westcott og Julie Dartnell, Les Misérables

  • Howard Berger, Peter Montagna og Martin Samuel, Hitchcock
  • Peter Swords King, Rick Findlater og Tami Lane, The Hobbit: An Unexpected Journey

Bedste production design: Lincoln, Rick Carter (Production Design); Jim Erickson (Set Decoration)

  • Anna Karenina, Sarah Greenwood (Production Design) og Katie Spencer (Set Decoration)
  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Dan Hennah (Production Design) og Ra Vincent og Simon Bright (Set Decoration)
  • Les Misérables, Eve Stewart (Production Design); Anna Lynch-Robinson (Set Decoration)
  • Life of Pi, David Gropman (Production Design); Anna Pinnock (Set Decoration)

Bedste animerede kortfilm: Paperman, John Kahrs

  • Adam and Dog, Minkyu Lee
  • Fresh Guacamole, PES
  • Head over Heels, Timothy Reckart og Fodhla Cronin O’Reilly
  • Maggie Simpson i “The Longest Daycare”, David Silverman

Bedste kortfilm: Curfew, Shawn Christensen

  • Asad, Bryan Buckley and Mino Jarjoura
  • Buzkashi Boys, Sam French and Ariel Nasr
  • Death of a Shadow (Dood van een Schaduw), Tom Van Avermaet og Ellen De Waele
  • Henry, Yan England

Bedste sound editing: her er der to vindere: Skyfall, Per Hallberg og Karen Baker Landers samt Zero Dark Thirty, Paul N.J. Ottosson

  • Argo, Erik Aadahl and Ethan Van der Ryn
  • Django Unchained, Wylie Stateman
  • Life of Pi, Eugene Gearty and Philip Stockton

Bedste lydmix: Les Misérables, Andy Nelson, Mark Paterson og Simon Hayes

  • Argo, John Reitz, Gregg Rudloff og Jose Antonio Garcia
  • Life of Pi, Ron Bartlett, D.M. Hemphill og Drew Kunin
  • Lincoln, Andy Nelson, Gary Rydstrom og Ronald Judkins
  • Skyfall, Scott Millan, Greg P. Russell og Stuart Wilson

Bedste effekter: Life of Pi, Bill Westenhofer, Guillaume Rocheron, Erik-Jan De Boer og Donald R. Elliott

  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Joe Letteri, Eric Saindon, David Clayton og R. Christopher White
  • Marvel’s The Avengers, Janek Sirrs, Jeff White, Guy Williams og Dan Sudick
  • Prometheus, Richard Stammers, Trevor Wood, Charley Henley og Martin Hill
  • Snow White and the Huntsman, Cedric Nicolas-Troyan, Philip Brennan, Neil Corbould og Michael Dawson

Ben Afflecks ’Operation Argo’ sejrer ved Bafta-uddelingen

I aftes blev dette års Bafta-priser uddelt i London og her sejrede Ben Affleck med sin Operation Argo. Den vandt både for bedste film, bedste instruktør og bedste klipning. Ja, det kunne godt tyde på, at der også venter Affleck et par Oscars. Jeg fatter nu stadig ikke, at den modtager alle disse tunge priser. Bestemt en fin og velskåret spændingsfilm, men ikke en prissluger i min bog. Hmmm…

Så forstår jeg bedre, at Michael Hanekes forrygende Amour løber med priser. Denne gang for bedste ikke-engelsksprogede film samt Emmanuelle Riva for bedste skuespillerinde. Sådan. Hermed måtte Thomas Vinterberg og hans fine Jagten gå tomhændet hjem.

bafta vindere

Daniel Day-Lewis løb ikke overraskende med prisen for bedste skuespiller for sit protræt af Lincoln. Bedste kvindelige birolle gik til en syngende og stortudende Anne Hathaway for Les Misérables, mens en cool Christoph Waltz fik prisen for bedste mandlige birolle for Django Unchained, her løb Quentin Tarantino også med prisen for bedste originale manuskript.

Læs mine anmeldelser af Oscar-nominerede film:
Amour: med kærligheden i live til det allersidste farvel
The Master: mesterlig kultleder og fordrukken protegé
Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
Operation Argo: falsk filmhold på redningsmission i Iran
Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Se også:
’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Alle vinderne og nominerede:
Bedste Film
Operation Argo (2012)
Andre nominerede:
Les Misérables (2012)
Life of Pi (2012)
Lincoln (2012)
Zero Dark Thirty (2012)

Alexander Korda Award for Outstanding British Film of the Year:
Skyfall (2012)
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012)
The Best Exotic Marigold Hotel (2011)
Les Misérables (2012)
Seven Psychopaths (2012)

Bedste skuespiller
Daniel Day-Lewis for Lincoln (2012)
Andre nominerede:
Ben Affleck for Operation Argo (2012)
Bradley Cooper for Silver Linings Playbook (2012)
Hugh Jackman for Les Misérables (2012)
Joaquin Phoenix for The Master (2012)

Bedste skuespillerinde
Emmanuelle Riva for Amour (2012)
Andre nominerede:
Jessica Chastain for Zero Dark Thirty (2012)
Marion Cotillard for Smagen af rust og ben (2012)
Jennifer Lawrence for Silver Linings Playbook (2012)
Helen Mirren for Hitchcock (2012)

Bedste mandlige birolle:
Christoph Waltz for Django Unchained (2012)
Andre nominerede:
Alan Arkin for Operation Argo (2012)
Javier Bardem for Skyfall (2012)
Philip Seymour Hoffman for The Master (2012)
Tommy Lee Jones for Lincoln (2012)

Bedste kvindelige birolle:
Anne Hathaway for Les Misérables (2012)
Andre nominerede:
Amy Adams for The Master (2012)
Judi Dench for Skyfall (2012)
Sally Field for Lincoln (2012)
Helen Hunt for The Sessions (2012)

David Lean Award for Achievement in Direction:
Ben Affleck for Operation Argo (2012)
Andre nominerede:
Kathryn Bigelow for Zero Dark Thirty (2012)
Michael Haneke for Amour (2012)
Ang Lee for Life of Pi (2012)
Quentin Tarantino for Django Unchained (2012)

Bedste originale manuskript
Django Unchained (2012): Quentin Tarantino
Andre nominerede:
Amour (2012): Michael Haneke
The Master (2012): Paul Thomas Anderson
Moonrise Kingdom (2012): Wes Anderson, Roman Coppola
Zero Dark Thirty (2012): Mark Boal

Bedste adapterede manuskript:
Silver Linings Playbook (2012): David O. Russell
Andre nominerede:
Operation Argo (2012): Chris Terrio
Hushpuppy (2012): Lucy Alibar, Benh Zeitlin
Life of Pi (2012): David Magee
Lincoln (2012): Tony Kushner

Bedste cinematografi:
Life of Pi (2012): Claudio Miranda
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012): Seamus McGarvey
Les Misérables (2012): Danny Cohen
Lincoln (2012): Janusz Kaminski
Skyfall (2012): Roger Deakins

Bedste klipning:
Operation Argo (2012): Billy Goldenberg
Andre nominerede:
Django Unchained (2012): Fred Raskin
Life of Pi (2012): Tim Squyres
Skyfall (2012): Stuart Baird
Zero Dark Thirty (2012): Dylan Tichenor, Billy Goldenberg

Bedste production design:
Les Misérables (2012): Eve Stewart, Anna Lynch-Robinson
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012): Sarah Greenwood, Katie Spencer
Life of Pi (2012): David Gropman, Anna Pinnock
Lincoln (2012): Rick Carter, Jim Erickson
Skyfall (2012): Dennis Gassner, Anna Pinnock

Bedste costume design:
Anna Karenina (2012): Jacqueline Durran
Andre nominerede:
Store forventninger (1998): Beatrix Aruna Pasztor
Les Misérables (2012): Paco Delgado
Lincoln (2012): Joanna Johnston
Snow White and the Huntsman (2012): Colleen Atwood

Anthony Asquith Award for Film Music:
Skyfall (2012): Thomas Newman
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012): Dario Marianelli
Operation Argo (2012): Alexandre Desplat
Life of Pi (2012): Mychael Danna
Lincoln (2012): John Williams

Bedste make up/hår:
Les Misérables (2012)
Andre nominerede:
Anna Karenina (2012)
Hitchcock (2012)
Hobbitten: En uventet rejse (2012)
Lincoln (2012)

Bedste lyd:
Les Misérables (2012)
Andre nominerede:
Django Unchained (2012)
Hobbitten: En uventet rejse (2012)
Life of Pi (2012)
Skyfall (2012)

Bedste visuelle effekter:
Life of Pi (2012)
Andre nominerede:
The Avengers (2012)
The Dark Knight Rises (2012)
Hobbitten: En uventet rejse (2012)
Prometheus (2012)

Bedste ikke-engelsksprogede film:
Amour (2012)
Andre nominerede:
Headhunterne (2011)
Jagten (2012)
Smagen af rust og ben (2012)
De urørlige (2011)

Bedste animerede spillefilm:
Modig (2012)
Andre nominerede:
Frankenweenie (2012)
ParaNorman (2012)

Bedste dokumentar:
Searching for Sugar Man (2012)
Andre nominerede:
The Imposter (2012)
Marley (2012)
McCullin (2012)
West of Memphis (2012)

EE Rising Star Award:
Juno Temple
Andre nominerede:
Elizabeth Olsen
Andrea Riseborough
Suraj Sharma
Alicia Vikander

Outstanding Debut by a British Writer, Director or Producer:
The Imposter (2012): Bart Layton, Dimitri Doganis
Andre nominerede:
I Am Nasrine (2012): Tina Gharavi
McCullin (2012): David Manos Morris, Jacqui Morris
The Muppets (2011): James Bobin
Wild Bill (2011): Dexter Fletcher, Danny King

Bedste animationskortfilm:
The Making of Longbird (2011): Will Anderson, Ainslie Henderson
Andre nominerede:
Here to Fall (2012): Kris Kelly, Evelyn McGrath
I’m Fine Thanks (2011): Eamonn O’Neill

Bedste kortfilm:
Swimmer (2012): Lynne Ramsay, Peter Carlton, Diarmid Scrimshaw
Andre nominerede:
The Curse (2012): Fyzal Boulifa, Gavin Humphries
Good Night (2012): Muriel d’Ansembourg, Eva Sigurdardottir
Tumult (2011): Johnny Barrington, Rhianna Andrews
The Voorman Problem (2011): Mark Gill, Baldwin LI

Flotte Oscar-inspirerede plakater

Det filmglade Gallery 1988 har fået en række kunstnere til at lave plakater for hver af de 9 film, der er nomineret i kategorien Bedste film ved dette års Oscar-uddeling. Her er dog kun tale om et lille udpluk af de værker, som vil være at finde på udstillingen The G1988 x The Academy, som vil løbe fra d. 14. til d. 17. februar i Los Angeles.

Jeg er ret vild med plakaterne for blandt andet Beasts of Southern Wild og Django Unchained. Hvorvidt det bliver en af dem, der løber med prisen for Bedste film, får vi først svar på, når Oscar-statuetterne uddeles d. 24. februar. Jeg hepper på Tarantino og Haneke.

Læs mine anmeldelser af Oscar-nominerede film:
Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel
Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
Operation Argo: Falsk filmhold på redningsmission i Iran
Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Se andet Oscar-relateret:
Oscar-nomineringer for bedste dyr
Ærlige Oscar-plakater for bedste film
Oscar overser igen at nominere nogle film

Amour, Matt Owen
ZZ3A164443
Argo, Anthony Petrie
ZZ367A4E7E
Django Unchained, Mark Englert
ZZ2E3911A8Les Misérables, Phantom City Creative
ZZ240FD0F3Lincoln, Jeff Boyes
ZZ2988EC49Life of Pi, Tom Whalen
ZZ4B8251F0Silver Linings Playbook, Joshua Budich
ZZ7AEA8BDAZero Dark Thirty, Godmachine
ZZ2360C851Beasts of Southern Wild, Rich Kelly
ZZ2541714A

De siger ’nigger’ en del i ’Django Unchained’

Hvis du har spekuleret på, hvor mange gange der bliver sagt ’nigger’ i Quentin Tarantinos Django Unchained, så kan dette supercut hjælpe dig med et svar. Her får man nemlig et sammenklip med alle de gange, der bliver sagt ’nigger’ i filmen – og ja, det er en del gange. Jeg tror jeg vil begynde at tælle…

Og hvis man hellere vil have supercuttet i en censureret version, kan den ses her.

Læs også: min anmeldelse af Django Unchaind
Se også: Alternative plakater for Django Unchained

leonardo django unchained

Alternative plakater for fem Oscar-nominerede film

Det varer nok ikke længe før diverse film-sites for alvor går i Oscar-selvsving. Flere er allerede godt i gang. Jeg skal dog prøve at beherske mig. Men jeg faldt lige over denne ganske ok plakat-serie af Mr. Shabba, som har taget fem Oscar-nominerede film under kærlig behandling.

Det er klart plakaten for Django Unchained, der er mest vellykket, mens de andre mere klarer sig i mål på grund af serien som helhed. Men hvis du er vild med plakaterne, kan du købe dem lige her. Nok Oscar-snak for i dag. Bum.

Se også:
Min anmeldelse af Django Unchained
Alternative plakater for Django Unchained

Mere Oscar-relateret filmsjov:
Oscar-nomineringerne 2013
Oscar-nomineringer for bedste dyr
Ærlige Oscar-plakater for bedste film

django-unchained-poster-oscar-nominated-2014_1024x1024 les-miserables-poster-oscar-nominated-2014_1024x1024 life-of-pi-poster-oscar-nominated-2014_1024x1024 lincoln-poster-oscar-nominated-2014_1024x1024 oscar-nominated-2013_1024x1024 zero-dark-thirty-poster-oscar-nominated-2014_1024x1024

DJANGO UNCHAINED: Tarantino rammer plet med seksløberen

Seksløbere, cowboyhatte og fjogede Ku Klux Klan-medlemmer. Quentin Tarantino er med Django Unchained gået all in på westerngenren. Et voldeligt, vittigt og voldsomt underholdende ridt ud over prærien med dusørjægere Jamie Foxx og Christoph Waltz samt Leonardo DiCaprio som en slesk satan i de amerikanske Sydstater anno 1858.

Efter den veltalende dr. King Schultz har købt (og skudt) Django fri, vælger han at indgå et umage partnerskab med den mutte eks-slave og habile gunslinger. Sammen begiver det sort/hvide team sig ud som dusørjægerene for at tage slynglers liv og indkassere dusøren. En lukrativ, men også farlig forretning, der fører dem til bomuldsplantangen Candyland, hvor de vil forsøge at købe Djangos kone fri.

django unchained 05
Her slentrer DiCaprio rundt som velklædt slaveejer med det velklingende navn Calvin Candie (ja, han kunne lige så godt have været stripper). Inden den dynamiske duo dog når så langt, kommer de vidt omkring, hvor racismen over alt spyttes efter Django, ”a nigger on a horse” – og ikke mindst slaverne, der indgår i husholdningen som kvæg.

For godt nok underholder Tarantino, men han tackler også et ømtåleligt emne i den amerikanske historie. Ja, efter nazismen blev skalperet i Inglourious Basterds, er turen nu kommet til at hævne undertrykkelsen af de sorte. Alvoren lyser da også ud af øjnene på Django, men aldrig mere end at de vittige indspark holder balance i regnskabet.

django unchained 04
En balancegang, der holdes med tungen dirrende lige i munden, så man sidder på stikker for om det nu går den ene eller anden vej, alt imens der med sikker hånd males smukke vidder op med sneklædte bjergtoppe og tørre sletter. For ja, det er en western, men så absolut Tarantinos western. Det efterlader blandt andet de velsmurte replikker ingen tvivl om.

Som i Inglourious Basterds leger Waltz atter nonchalant med ordene, mens Foxx tørt leverer sikre one-liners, ”I like the way you die, boy.” Og nu vi er ved døden, så byder Tarantino vanen tro også på brutal übervold, hvor blodet sprøjter fra skudsår og hundebid. Det er hård kost og drøngod underholdning. Ikke mindst når de intense skuddueller maler lærredet rødt – en dynamisk kontrast til de dialogtunge scener, hvor der tales medrivende i ring og ordene bliver sagt for ordenes skyld. Skønt.

django unchained 02
Nu må man heller ikke glemme en rapkæftet Samuel L. Jackson, der som Candices husslave giver en agtsom og intens præstation, som fint spiller op imod det prominente trekøver. Når alle fire er i samme rum, springer spændingerne lifligt løs i luften. Som scenen, hvor Django med en finger på aftrækkeren kun har øje på at få sin kone købt fri. Kærlighed han har gået igennem ild og vand for – i fodlænker.

Tarantino har i flere af sine film flirtet med genren, så det var kun et spørgsmål om tid, før han ville tackle en fuldblodswestern. Det er præcis, hvad han serverer – men med sit eget umiskendelige fingeraftryk. Det understreger det alsidige soundtrack også med velklingende toner fra både John Legend, Ennio Morricone og Beethoven. Ja, du kan roligt sadle op – Tarantino rammer plet med seksløberen.[tabgroup][tab title=”Django Unchained | Biografanmeldelse”]Vurdering: 5/6
5_6 - stars
django poster
Originaltitel: Django Unchained, USA, 2012
Premiere: d. 24. januar
Instruktion: Quentin Tarantino
Medvirkende: Christoph Waltz, Jamie Foxx, Leonardo DiCaprio, Samuel L. Jackson, Kerry Washington m.fl.
Spilletid: 165 min.
Distributør: Sony Pictures[/tab][/tabgroup]