SPRING BREAKERS: Amokfest med bikinipiger og pistoler løber medrivende af sporet

Det kan godt være, at Harmony Korines sprudlende Spring Breakers ved første øjekast ligner endnu en hjernedød omgang teenagere-fester-drikker-og-horer-flick. Men den er andet og mere end det. Det er æstetisk manifestation af ungdommens kådhed, egoisme og virkelighedsflugt – taget til det ekstreme i en fortælling, der oprulles som et kulørt mareridt med en dyster klangbund.

De fire veninder Candy, Brit, Cotty og Faith har ikke råd til den årlige spring break og vælger derfor at røve en restaurant. Bum. Så med penge på lommen udskiftes hverdagen med fest, strand, stoffer og druk 24/7 i det varme Florida. De bikiniklædte tøser møder her den maniske gangster Alien – han spilles af en helt forrygende og næsten ukendelig James Franco med sølvtænder og cornrows. Oh yeah.

Sping Breakers 01

Men de i udgangspunktet uskyldige udskejelserne bliver vildere og vildere, mens alvoren sniger sig ind på de feststemte piger. For snart er der lidt for mange pistoler og stoffer indblandet i festlighederne, der som en ond spiral løber helt af sporet. Det er de yndige piger Selena Gomez, Vanessa Hudgens, Ashley Benson og Rachel Korine, der her har iført sig farverige bikinier og elefanthuer. Ja, et par ellers så artige piger, der her prøver kræfter med mindre lødige roller – og det holder.

For selvom filmen på overfladen ligner en ren fest med sine neonoplyste farver og et gyngende soundtrack, er her tale om en mørk fortælling. Den dystre og tragiske bagside af festen hives her frem i lyset. Virkeligheden synes nærmest at opløse sig selv i pigernes kulørte amokløb i deres jagt på at finde sig selv og slippe væk fra hverdagen. Et medrivende, veloplagt og tankevækkende ungdomskick. Se den. Nu.

Spring Breakers 4/6:4_6 - stars_LILLE

Sping Breakers 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der følger intet ekstramateriale med dvd-udgivelsen. Billedet har gode, mættede farver, men står også en smule blødt i flere scener, mens nuancerne ikke er lige veldefinerede. Lydsporet fungerer, uden at imponere – men dialog, lyddesign og score er overordnet fint balanceret. Med andre ord en billed- og lydside, der fungerer uden at imponere.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE| Billede 4/64_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Spring Breakers | dvd-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:
3_6 - stars
Spring Breakers cover
Originaltitel:
Spring Breakers, USA, 2012
Release: d. 26. september 2013
Instruktion: Harmony Korine
Medvirkende: Selena Gomez, Vanessa Hudgens, Ashley Benson, Rachel Korine, James Franco m.fl.
Spilletid: 90 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

OPPE PÅ VALMUEBAKKEN: Japansk sødme og animationskærlighed

Den legendariske animationsskaber Hayao Miyazaki giver faklen videre til sin søn Gorō Miyazaki i den charmerende Oppe på Valmuebakken. En liflig tur tilbage til et Japan anno 1963, hvor en flok gymnasieelever kæmper for bevarelsen af deres klubhus, mens også den første forelskelse spirer sødt mellem Umi og Shun.

Men selvom Hayao Miyazaki har været med til at skrive filmen, er vi langt fra hans eventyrlig film med fabeldyr og overnaturlige elementer som i eksempelvis Chihiro og heksene eller Det levende slot. Derimod er her skøn nostalgi, mens elevernes ivrighed og kampgejst får et pulserende liv i filmens flotte streg.

valmue 01

En på alle måder fin film, der smukt realiserer havnebyen Yokohama og samtidig bringer temaer som tradition, fremskridt og demokrati i spil. Her med den forestående nedrivning af klubhuset som omdrejningspunkt for dramaet. De unge indser, at der er noget, som er vigtigt at kæmpe for og værne om.

Ikke at der på nogen måde går politisk fællessang i den, men dramaet har blot et fint underlag af problematikker, der er helt grundlæggende for hvordan et samfund er og skal være. Det giver fint modspil til det menneskelige drama og den gryende romance mellem den flittige Umi og skolebladets redaktør Shun.

valmue 02

Nu var jeg ikke videre begejstret for Gorō Miyazakis animationsdebut, Legenden om Jordhavet. Den var rodet fortalt og ramte ikke visuelt den standard, man er vant til fra Studio Ghibli – ikke mindst Hayao Miyazakis film. Men Oppe på Valmuebakken rammer rent med en fin og nuanceret fortælling, der er både dynamisk og smukt animeret. Gorō Miyazaki tager således teten fornemt videre fra sin far og giver håb om en lys fremtid for det magiske Studio Ghibli.

Oppe på Valmuebakken 4/6:4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmen står upåklageligt på dvd-udgivelsen. Farverne er hele vejen klare, detaljegraden solid og billedet veldefineret. Lydsiden spiller ligeledes virkelig godt med velbalancerede niveauer og fin dynamik. Ekstramaterialet er ikke videre ophidsende. Her finder man en ikke specielt interessant musikvideo for en af filmens sange (6 min.), Hayao Miyazaki taler om filmens tilblivelse under en screening, hvor også hans søn, filmens instruktør Gorō Miyazaki får lidt taletid (6 min.).

Videre taler stemmerne bag filmens karakterer om deres arbejde på filmen ved en visning af filmen (24 min.), mens man også får et par af filmens trailers (4 min.). Man bliver altså ikke rigtigt klogere på filmens tilblivelse eller tankerne bag.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE| Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Oppe på Valmuebakken | dvd-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars

oppe på valmuebakken cover
Originaltitel: Kokuriko-zaka kara, Japan, 2011
Premiere: d. 19. september 2013
Instruktion: Gorō Miyazaki
Medvirkende: Masami Nagasawa, Junichi Okada, Keiko Takeshita, Yuriko Ishida m.fl.
Spilletid: 91 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

EVIL DEAD (1981 og 2013): Splattet milepæl og medrivende remake

Ja, folk jamrer over remakes af horrorfilm. Og ja, vi har også fået langt overvejende dårlige og decideret jammerlige genindspilninger. Så det er klart, at en hvis skesis indfinder sig, når der gås ombord i Sam Raimis splattede lowbudget-klassiker fra 1981. Men bare rolig – originalen holder stadig og remaket er medrivende splat. Begge film er nu udkommet som dobbelt-udgivelse på Blu-ray.

Det har været en fryd at genopleve originalen, der her præsenteres med et yderst flot billede og en solid lydside. Det er stadig en uovertruffen, legesyg og manisk omgang splat med herligt spruttende effekter og ikke mindst Bruce Campbell i den ikonisk overspillede rolle som Ash. Han og fire venner skal tager en tur ud i en hytte i skoven. Her finder de The Book of the Dead, som udløser blodig død og dæmonbesættelser.

evil dead 1981 2013 02

Siden er der kommet to efterfølgere, hvor serien blev taget i en mere komisk retning. Den første er ganske vist ikke er uden makaber humor, men den er altså langt mere dyster og sine steder oprigtig uhyggelig – blandt andet Betsy Bakers creepy sang, og virkelig vammel – blandt andet de boblende dæmonbesættelser. Sam Raimi var blot 21 år, da han med olm stemning, vilde vinkler og manisk kameraarbejde samt ukuelig entusiasme lavede denne splattede klassiker.

Genindspilningen har med andre ord noget at leve op til. Heldigvis går den egne veje og mimer ikke originalen – ellers ville et remake jo være ligegyldigt. Det er dog stadig en flok unge, der tager ud i en hytte, hvor de finder en bog, som udløser vamle dæmonbesættelser – og så er der heller ikke sparet på blodet. De er i hytten, da Mia, spillet helt forrygende af Jane Levy, skal ud af sit stofmisbrug og en kold tyrker er vejen frem. Hendes abstinenser bliver dog snart deres mindste bekymringer.

evil dead 1981 2013 03

Du gættede rigtigt, gruppen udsættes snart for alverdens grumme pinsler – og her er flere virkelig ubehagelige scener, der indebærer lemlæstelse af kroppe. Filmen refererer desuden fint og subtilt til originalen, og blandt andet er scenen med træet, der voldtager også med. Filmen er dog sin egen makabre, groteske og intense skrækfilm, der måske godt kunne have undladt sin prolog, men som til gengæld fyrer en forrygende finale af efter adskillige snaskede scener.

Her er altså tale om to film, der på hver deres måde er forrygende oplevelser udi blodig splat. En Blu-ray-udgivelse, der hører hjemme på hylden hos enhver horrorfan – fuck it, hos filmfan. At remaket har delt vandene er forventeligt, men har man et hjerte, der banker bare en smule for blodindsmurt og kropsvæske pjaskende horror, skal man være et skarn for ikke at sætte pris på disse scener i genindspilningen.

The Evil Dead, 1981 – 5/6: 5_6 - stars_LILLE
Evil Dead, 2013 – 5/6: 5_6 - stars_LILLE

evil dead 1981 2013 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Billede og lydside fungerer særdeles godt på begge film. Originalen har klaret overførslen til Blu-ray virkelig flot. Der er forventeligt snavs og gryn i billedet, men kontrasten er solid, her er god detaljegrad og farverne er mættede. Remaket har ligeledes en stærk billedside, hvor de udpenslende blodudgydelser står klart, skarpt og detaljerigt En vammel fornøjelse.
Lydsporet på originalen har også fået et ordentlig spark bagi og går både klart og medrivende igennem med gode niveauer, creepy atmosfære og godt rum. Remaket er en forståeligt nok en tand bedre med sin dynamiske lydside, hvor både dialog, grufulde drab og det olme score af Roque Baños går klart igennem. Sådan.

Ekstramaterialet til originalen er en sand fornøjelse. Her får man et ok kommentarspor med Raimi, Campbell og producer Tapert, der blandt andet snakker om overførslen af filmen til Blu-ray og deres kamp for at få lavet filmen. Man kan også se filmen med et underholdende Picture-in-Picture-spor, hvor filmfolk og fans som Stuart Gordon og Alexandre Aja popper op undervejs og giver deres syn op filmen.

evil dead 1981 2013 04

Herudover er der en virkelig gode making of One by One We Will Take You: The Untold Saga of The Evil Dead (54 min.), der går i dybeden med filmen, hvor blandt andet fans som Edgar Wright og Eli Roth taler om deres forhold til filmen. Man finder også hele 59 minutters slettede alternative/scener samt tre kortere indslag (i alt 26 min.), der blandt andet ser på make-up og filmens modtagelse i England.

Ekstramaterialet til remaket er mindre imponerende. En række korte featurretter giver  her et ok, men også lidt overfladisk kig på filmen. En om at skulle lave et remake (7 min.), en hvor originalen og remaket diskuteres (10 min.), en om, hvor hårdt det var at optage filmen (8 min.), en om The Book of the Dead (5 min.) og en, hvor man via egne optagelser følger Jane Levy en dag på optagelserne (9 min.). Både castet og Fede Alverez samt blandt andet Bruce Campbell interviewes. Herudover er der et ok kommentarspor med Alvarez, medforfatter Rodo Sayagues samt castet, Jane Levy, Lou Taylor Pucci og Jessica Lucas. Det er værd at lytte til.

The Evil Dead, 1981
Ekstramateriale 5/6 5_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

Evil Dead
, 2013
Ekstramateriale 3/63_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Evil Dead (1981) & Evil Dead (2013) | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 5/6:
5_6 - stars
evil dead cover
Originaltitel:
The Evil Dead (1981), Evil Dead (2013).
Release: d. 12. september 2013
Instruktion: Sam Raimi og Fede Alvarez
Medvirkende: Bruce Campbell, Ellen Sandweiss, Richard DeManincor, Betsy Baker, Theresa Tilly samt Jane Levy, Shiloh Fernandez, Jessica Lucas, Lou Taylor Pucci, Elizabeth Blackmore m.fl.
Spilletid: 85 min. og 91 min
Udgiver: Universal Studios Entertainment[/tab][/tabgroup]

KVINDEN I BURET: På stivbenet jagt efter den gode krimi

Jeg har ikke læst en eneste af Jussi Adler-Olsens krimiromaner om Afdeling Q, den ihærdige kriminalbetjenten Carl Mørck og hans partner Assad – og kommer nok heller ikke til det. Men selvom denne første film i rækken ikke hæver sig over det middelmådige, vil jeg ikke afvise, at jeg sidder klar, når næste film en gang rammer biografen. For selvom Kvinden i buret er ganske solid, er den også underligt ufarlig.

Nikolaj Lie Kaas indtager rollen som den sammenbidte Mørck, der efter en tragisk ulykke på en politisag ender på nervemedicin og dårlig kaffe. Han henvises til at lede den nyoprettede Afdeling Q, der skal tage sig af uopklarede sager. Ikke just en attråværdig tjans. Her teames han op med den optimistiske Assad, en veloplagt Fares Fares. Ja, du gættede rigtigt – de to bider sig snart fast i en uopklaret sag. Fem år tidligere forsvandt den ambitiøse politiker Merete Lynggaard nemlig på mystiske vis.

kvinden i buret 01

Men den umage duo tror selvfølgelig ikke på, at der var tale om selvmord, og snart begynder konturerne på en anden og mere dyster forklaring at tegne sig i sagens ellers sparsomme ledetråde. Så stik imod deres ordrer, sætter de to alt ind på sagen, hvilket leder dem på sporet af gerningsmanden, der holder Lynggaard fanget i et væmmeligt trykluftkammer uden kontakt til omverdenen.

Der er således lagt op til en klassisk kamp imod tiden, hvor genrens klichér holdes i ave. Betjenten med et forlist ægteskab i rygsækken og en tragedie, der har sendt ham ud i mørket (ja, Carl Mørckget it), hvor eneste trøst er flasken i inderlommen og en dedikation til en politisag. Ja, han vil selvfølgelig også helst arbejde alene, men får ufrivilligt en partner på nakken, hvor den obligatoriske forbrødring indfinder sig – og så videre. Ja, klassikere som Seven og Ondskabens øjne spørger også i kulissen.

kvinden i buret 02

Men nu er visse elementer en fast del af genren, desværre føles de i dette tilfældet bare mere slidte end friske. For egentlig udgør Lie Kaas og Fares en god og dynamisk duo, Sonja Richter er nærværende i den forpinte rolle som den både skrøbelige og viljestærke kvinde i buret, mens også Mikkel Boe Følsgaard er troværdig som Meretes hjerneskadede bror. Men afviklingen at plottet føles en smule stift, mens man da også må sluge sin del af plotmæssige kameler.

Man savner også mere psykologisk dybde og en knapt så skematisk struktur, mens spændingen forbliver moderat, om end den intense finale har et vist momentum – sin genkendelighed til trods. Men med lige dele flair for genren, et stemningsfuldt univers samt et grumt og kringlet plot røg affæren relativt effektivt ned i svælget på min indre krimihund – men man glemmer hurtigt Mørck og co. i mørket, straks filmen har nået sin forventelige konklusion. [tabgroup][tab title=”Kvinden i buret | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
kvinden i buret poster
Originaltitel: Kvinden i buret, Danmark, 2013
Premiere: d. d. 3. oktober 2013
Instruktion: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Sonja Richter, Mikkel Boe Følsgaardm.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

ANTBOY: Pissemyre bærer sin superheltekappe med bravur

Den danske superheltefilm Antboy kører lige efter superheltebogens ABC. Alle klichéerne er på plads – men fuck nu det, for filmen føles frisk, er veloplagt og medrivende sin forudsigelighed til trods. En film, der ikke taler ned til sit publikum og som tager sit materiale seriøst. Ja, det er både forfriskende og skønt med en børnefilm, hvor man kan se, at folkene bag har gjort sig umage.

Pelle er en helt almindelig 12-årig dreng. Ja, ham der bliver overset i skolen, også af sit crush – en lidt for glansbilledglimtende Amalie. Men da han bliver bidt af en underlig myre, får han dens kræfter – blandt andet superstyrke, evnen til at klatre på vægge samt syretis (oh yeah). Tegneserienørden Wilhelm – der desuden udgør en fin homage til Clark Kent med sine briller og pomadehår – opdager Pelles nye kræfter, og de to outsidere slår sig nu sammen for at bekæmpe kriminalitet. Og som enhver anden superhelt får Antboy også sit eget superskurke-nemesis i Loppen.

antboy01

Men hvad filmen ikke har i historiemæssig originalitet, har den i charme og et tempofyldt manuskript, mens der også skal sendes high fives i retning af castet. Både Oscar Dietz som Antboy, Samuel Ting Graf som Wilhelm og Amalie Kruse Jensen i rollen som Ida, der bliver en del af superhelte-duoen, har alle deres spillefilmsdebut – og de er virkelig gode. Særligt Oscar i front rammer alle de rigtige følelser, og balancerer både alvor og humor overbevisende. Præcis som filmen.

Antboy er på flere måder en debutfilm, da det også er instruktør Ask Hasselbalchs spillefilmsdebut, hvilket giver lovning om, at der er gode ting i vente fra hans hånd. Nicolas Bro gør desuden god figur som den ganske intimiderende Loppen, mens filmens score spiller med heroisk svung. Skønt. Så ja, det er bestemt til at leve med, at finalen er en smule flad og nuancerne i historien ikke alle får lige meget plads.

antboy 02

For filmen er skåret ind til benet med sine små 77 minutter. Men det fungerer uden at virke forjaget. Der kunne dog godt være givet lidt mere spilletid til Nicolas Bro, både som Loppen, men særligt inden han bliver til superskurken, hvilket kunne have givet rollen lidt mere dramatisk tynde. Forholdet mellem Antboy og Ida kunne også med fordel være foldet lide mere ud. Det ændrer dog ikke på, at Antboy er en både veloplagt og vellykket superheltefilm.

Desuden kommer filmen fint omkring temaer som venskab, det at finde ud af, hvem man er og hvad, der er rigtigt og forkert. For hvad er motivationen bag, at Pelle iklæder sig kappen og myremasken – er det bare for at blive populær, eller er det faktisk for at gøre en forskel? Det giver lige filmen og Pelle den der nødvendige kant, hvilket også er med til, at man sluger den måske lidt for overfortale pointe om, at venner er vigtige. Men hey, it’s trueall hail Antboy. [tabgroup][tab title=”Antboy | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:
4_6 - stars
antboy poster
Originaltitel: Antboy, Danmark, 2013
Premiere: d. 3. oktober 2013
Instruktion: Ask Hasselbalch
Medvirkende: Oscar Dietz, Samuel Ting Graf, Amalie Kruse Jensen, Nicolas Bro m.fl.
Spilletid: 77 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

RUNNER RUNNER: Batfleck og popdreng på ligegyldigt gamblertrip

Okay, den overskrift er måske ikke helt fair, for jeg kan sgu egentlig godt lide både Ben Affleck og Justin Timberlake. Jeg tillader mig dog alligevel den lidt hovne tone, da deres gambler-pølle Runner Runner ganske enkelt ikke er en god film. Så er lidt kæk mudderkastning vel på din plads. Men okay, lad mig forsøge at uddybe. Men først – hvad handler filmen om?

Kort fortalt har vi den intelligente universitetsstuderende Richie Furst, en ivrig Justin Timberlake. Han er en haj til poker på nettet, så for at betale sin uddannelse, satser han alt, han ejer. Han taber, men finder beviser for, at han er blevet snydt. Han rejser derfor til Costa Rica for at konfrontere bagmanden bag poker-sitet, Ivan Block – en overskudsagtig Ben Affleck. Han inviterer imidlertid Richie ind i sit foretagende og snart er millionerne, damerne og festerne hans nye livsstil.

runner runner 01

Men det nye liv har selvfølgelig en bagside – og snart får den ellers regelrette Richie svært ved at vikle sig fri af det lyssky foretagende, hvor både bøller, korrupte politikere og FBI snart ånder ham i nakken. Ja, den havde du jo nok luret. Men skulle du have svært ved at følge med i det ellers letforståelige og forudsigelige plot, er de medvirkende hele vejen meget flinke til at fortælle, hvorfor de gør som de gør og hvad de har tænkt sig at gøre.

Man bliver ganske enkelt holdt i hånden hele vejen – og der bliver da også lige for de langsomste i klassen smidt en forklarende voice-over på. Én ting er dog at være klichéfyldt og bøje både karakterer og fortælling i neon. Men når skidtet ikke engang er spændende, er der ikke meget andet tilbage end en film, der er ligeså grådig efter folks penge som en enarmet tyveknægt, der ikke giver noget tilbage af betydning. Ja, tematikker som retfærdighed, moral, kynisme og grådighed forbliver flade.

runner runner 02

Det er også småt med karisma hos Timberlake og Affleck, der mest er et par flotte fyre på automatpilot – og desværre kan en ellers både sød og æggende Gemma Arterton som kvindeligt fodspænd ikke sparke meget liv i lortet, der dog på trods af alt holder en fornuftig spilletid på 91 minutter. Oh what to do, endnu en opslidt luder af en ligegyldig Hollywood-kliché. Du ved, sådan en man ville ønske, man ikke havde set, selvom oplevelsen trods alt ikke gav en lyst til at begå selvmord.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Runner Runner | Biografanmeldelse”]
Vurdering 2/6:
2_6 - stars
runner runner poster
Originaltitel: Runner Runner, USA, 2013
Premiere: d. 26. september 2013
Instruktion: Brad Furman
Medvirkende: Ben Affleck, Justin Timberlake, Gemma Arterton m.fl.
Spilletid: 91 min.
Distributør: SF Film / Fox Film[/tab][/tabgroup]

ANNA KARENINA: Keira Knightley og kærlighed svøbt i smukke billeder

Nej, jeg har ikke læst den russiske roman fra 1877, Anna Karenina af Leo Tolstoy, som filmen er baseret på. Det burde nu heller ikke være nødvendigt for at nyde Joe Wrights smukke filmatisering med Keira Knightley, Jude Law og Aaron Taylor-Johnson i et kompliceret trekantsdrama.

Keira Knightley er Anna Kerenina, der er gift med politikeren Alexei Karenin, spillet med følsom diktion af Jude Law. Deres ægteskab vakler dog – Anna begynder at tvivle på deres ægteskab og hun får øjnene op for officeren Vronsky, spillet af Aaron Taylor-Johnson (ja, Kick-Ass) med korngult hår og overskæg.

Anna Karenina 01

Det er dog kun et kort sum up af historien, eller hovedhistorien om man vil. For i biroller og sidehistorier vendes og drejes kærligheden ligeledes, hvor de mange facetter, faldgruber og modstridende følelser får liv. Både den rene, intellektuelle og idealistiske kærlighed samt den kødelige, tragiske og umulige kærlighed. Ja, det er en af de der evigtgyldige historier.

Men selvom forlægget er mere end 100 år gammel, er der ikke noget forældet ved denne filmatisering. Jo, den finder ganske vist sted i 1800-tallets Rusland med smæk på de store kjoler, stramme manerer og en gudfrygtig tro på ægteskabets ubrydelige bånd. Men instruktør Joe Wright har et særdeles elegant øje for billeder, tempo og filmisk flow, der hele vejen holder smukt liv i fortællingen.

Anna Karenina 02

Her leges der veloplagt mediet, hvor scenerne nærmest som teaterkulisser smyger sig ind og ud af hinanden i både overraskende og medrivende sceneovergange. Lige fra imponerende balscener med lysekroner, der svæver ned fra loftet til sneklædte vidder og hæsblæsende hestevæddeløb. En visuelt medrivende lækkerbisken. Desværre kom jeg ikke helt ind på livet af dramaet og de medvirkende.

Ikke at Keira Knightley, Jude Law og Aaron Taylor-Johnson ikke gør god figur, for det gør de. Men følelserne forbliver mere deres, end at de satte sig i mig. Desuden giver den søde kærlighedshistorie mellem Alicia Vikander som prinsesse Ekaterina og Domhnall Gleeson som Konstantin Levin et fint og uskyldigt modspil til det tragiske trekantsdrama. Ja, du kan roligt læne dig rette og nyde denne smukke film.

Anna Karenina
4/6: 4_6 - stars_LILLE

Anna Karenina 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens forførende billedside kommer virkelig til sin ret på Blu-ray. Her står de mange duperende scenerier veldefineret, med mættede farver og imponerende detaljegrad. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, klare dialog og medrivende musik. Der medfølger også ok ekstramateriale.

Man får et ok kommentarspor med Joe Wright, der informativt guider en igennem filmen med tanker om både den visuelle stil og det historiemæssige indhold. Herudover er der otte slettede scener med et par fine imellem (13 min.) samt en håndfuld featuretter, der noget overfladisk ser på historien (5 min.), det at filmatisere romanen (5 min.), Keira som Anna (4 min.), Joe Wright på settet (5 min.), lidt om kostumerne (3 min.) og slutteligt en time-lapse over filmsettet (8 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Anna Karenina | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
Anna Karenina cover
Originaltitel:
Anna Karenina, England, 2012
Release: d. 3. september 2013
Instruktion: Joe Wright
Medvirkende: Keira Knightley, Jude Law, Aaron Taylor-Johnson m.fl.
Spilletid: 2 timer 9 min
Udgiver: Universal Studios Entertainment[/tab][/tabgroup]

ANTIVIRAL: Fascinerende body horror fra sønnike-Cronenberg

Blu-ray-anmeldelse: Der venter kropsligt fordærv og psykisk deroute med Brandon Cronenbergs bizarre og veloplagte spillefilmsdebut Antiviral. Ja, det er David Cronenbergs søn og man må sige, at æblet ikke falder langt fra stammen med tanke på fader Cronenbergs body horror-titler som Videodrome og The Fly. Brandon har ligeledes et fokus på kroppens forfald, der udover det fysiske ubehag også indeholder bidsk satire og grotesk humor.

Vi befinder os i en nær fremtid, hvor det er udbredt at få overført kopier af sygdomme fra kendisser, så man herved kan føle en form for biologisk forbindelse til stjernerne. Ja, kendiskulturen taget til det ekstreme. Syd March arbejder her for et firma, der overfører disse kendissygdomme – men han har også en farlig bibeskæftigelse.

antiviral bd 02

For at tjene lidt ekstra smugler han nemlig sygdomme ud for at sælge dem på det sorte marked, mens han også eksperimenterer med sygdommene på egen krop. Snart løber eksperimenterne og hans omgang med den kriminelle underverden dog af sporet – en nedadgående spiral, der kun eskalerer.

Her er altså tale om en på mange måder sælsom præmis – men den fungerer. Blandt andet fordi det lykkedes Brandon Cronenberg at skabe et troværdigt og fængslende univers. Her foldes den bizarre fortælling ud i et både smukt og koldt stiliseret univers, hvor blanke overflader og hvide vægge står i kontrast til de væmmelige sygdomme og kroppens kødelige forfald.

antiviral bd 01

Men filmen fungerer også fordi Caleb Landry Jones i den altoverskyggende hovedrolle som Syd March leverer en fremragende og intens præstation, der bringer både nerve, nuancer og troværdighed til den outrere fortælling. Ja, en både absurd og fascinerende film, hvor den kuriøse præmis og Syds optrappende sygdomsforløb leveres med sikker hånd om både karakterer og historie.

Brandon Cronenberg, der desuden også har skrevet filmen, rammer således en medrivende balancegang mellem sit stramt æstetiske udtryk, boblende body horror og intellektuelt pirrende tematikker som identitet og kendiskultur. Så den til tider lidt ujævne pacing er bestemt til at leve med – desuden er Malcolm McDowell cool i en fin birolle. En på mange måder fornem spillefilmsdebut, der på trods af, at farmand Cronenberg spøger i kulissen også er en film i sin egen ret.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står klart og veldefineret på Blu-ray med en flot og nuanceret farvepalet samt solid kontrast og indtagende detaljegrad. Lydsporet går klart og velbalanceret igennem – dynamisk og medrivende. Ekstramaterialet begrænser sig til en ganske god making of (30 min.), der giver et fint indblik i filmen og dens tilblivelse med interviews af cast og crew. Videre fem behind the scenes-klip, der mest er udpluk af making of-featuretten (13 min.) samt et slideshow med stills fra filmen (2 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Antiviral | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
antiviral cover
Originaltitel: Antiviral, Canada, 2012
Release: d. 12. september 2013
Instruktion: Brandon Cronenberg
Medvirkende: Caleb Landry Jones, Malcolm McDowell m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

WELCOME TO THE PUNCH: Blankpoleret thriller er en medrivende stiløvelse

Det er ganske vist ikke den dybe thriller-tallerken, der opfindes med Welcome to the Punch. Men pyt med det, for med tjept tempo boltrer den sig underholdende og stilsikkert gennem sine smukke og actionfulde scener i et koldt belyst London. Her tørner den kriminelle Jacob Sternwood sammen med kriminalbetjenten Max Lewinsky, der tre år tidligere missede chancen for at fange ham.

Det er således et personligt opgør, der her serveres med inspiration fra blandt andet John Woo, Michael Mann og David Fincher. Men når man skal låne med arme og ben, bør man jo også gøre det fra de bedste. Det er således også til at overleve, at karaktererne ikke er videre dybe og historien er set før. For med en effektiv spilletid på lige omkring halvanden time fastholdes et medrivende flow.

Welcome to the Punch 02

En forbitret James McAvoy er god som sammenbidt og hævngerrig betjent, mens Mark Strong får lov at spille på lidt flere nuancer som den målrettede og tjekkede kriminelle, der altid synes at være et skridt foran. Desværre stikker deres konflikt ikke dybere end at dramaet forbliver overfladisk. Relationerne er simpelthen ikke stærkt nok optegnet til at man for alvor involveres følelsesmæssigt.

Man underholdes og ikke så meget mere, i dette tilfælde er det dog også nok. Men selvom her er tale om en mere eller mindre forglemmelig affære, stables der flere lækre actionscener på benene. Blandt andet den intense åbningsscene, hvor Max jagter Sternwood gennem Londons gader, eller da de hektiske kamerabevægelser skiftes ud med slowmotion, så man kan se hver enkelt afgørende bevægelse og kugle flyve elegant gennem luften.

Welcome to the Punch 03

Instruktør Eran Creevy har med andre ord skabt en medrivende stiløvelse, der selvom det er en historie- og karaktermæssig overfladisk affære formår at underholde hele vejen. Det bliver spændende at se, om ikke han i fremtiden får lov at udfolde sin sikre visuelle stil med et mere interessant manuskript. Indtil det sker, kan du roligt sætte dig til rette og nyde denne blankpolerede action-thriller.

Filmen 4/6:4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen serverer ikke hele vejen de smukke billeder lige overbevisende. Billedet er af og til en kende blødt, mens nuancer ikke er lige skarpe hele vejen. Men den kolde farverpalet er mættet og klart gengivet, detaljegraden god og billedet er overordnet en fornøjelse. Lydsporet spiller virkelig godt med sine velbalancerede niveauer – klart og medrivende. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Ekstramateriale 0/60_6 - stars_LILLE | Billede 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Welcome to the Punch | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
welcome to the punch cover
Originaltitel: Welcome to the Punch, England | USA, 2013
Release: d. 5. september 2013
Instruktion: Eran Creevy
Medvirkende: James McAvoy, Mark Strong, Andrea Riseborough m.fl.
Spilletid: 100 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

NATTENS DÆMONER: Olmt hauted house gys kryber koldt ind under huden

Du kan godt allerede nu begynde at forberede dig på urolige nætter, for hauted house gyset Nattens Dæmoner – eller The Conjuring, der er filmens originaltitel – serverer i den grad olm stemning og isnende uhygge. For da familien Perron flytter ind i et stort og afsidesliggende hus bliver det starten på ét langt mareridt. Huset gemmer nemlig på en dyster fortid, hvilket først går op for familien alt for sent.

Filmen er hensat til 1971 og baseret på de grufulde begivenheder, som udspillede i den periode. Men selvom her uden tvivl er blevet hevet og trukket i virkelighedens dæmonbesatte historie, gør det ikke filmen mindre nervepirrende. Gentagende gange må man nemlig knibe øjnene nervøst sammen og mærke hvorledes håndfladerne bliver fugtige. Instruktør James Wan kan så absolut sit håndværk og sin horror-ABC.

conjuring 02

Filmen lægger sig op af skrækfilm, der fungerer i kraft af alt det, man ikke ser. Fantasien får altså lov til selv at arbejde – og den kommer her på overarbejde. For det er yderst effektivt den måde James Wan med brug af dynamisk kameraarbejde, et stemningsfuldt score og husets skyggefulde setting stabler op til flere intense scener på benene. Som når familiens piger leger gemmeleg i de mørke gange eller når faderen bevæger sig ned i husets dunkle kælder.

Men selvom det er lyde i mørket og skumle skygger, der langt hen af vejen er årsagen til hvide knoer, så serveres der også mere eksplicitte grusomheder. Det gøres dog med måde og så pokkers elegant, at det kun tilføjer ekstra pondus til den uro, der konstant ulmer i filmen. Gyset fungerer altså virkelig godt – det gør dramaet i familien også. Karaktererne er fornemt tegnet op og man engageres i deres kamp for at overvinde ondskaben – derfor bliver gyset også kun det mere medrivende.

conjuring 01

Der er ganske vist et par gentagelser undervejs og der er heller ikke meget nyt under solen. Fortællingen spindes over den velkendte skrækskabelon – optrapning af underlige begivenheder, der snart udvikler sig så voldsomt, at de overnaturlige fænomener ikke kan negligeres og man derfor må tilkalde eksperter i det paranormale. I dette tilfælde er det ægteparret Warren, hvis oplevelser filmen er baseret på.

Warren-parret får man ligeledes et nærværende forhold til, hvilket kun giver dramaet mere tyngde. Men selvom gyset gemmer på et par onde overraskelser, er det altså ikke historiemæssig originalitet, der er filmens styrke. Det er derimod dens evne til at fremkalde oprigtig gru og at familiedramaet fornemt komplimenterer gyset. James Wan, manden bag den effektive Insidious og succesen Saw, har således skabt et både stemningsfuldt, intenst og skræmmende gys, der vil sikre dig urolige nætter.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nattens dæmoner | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
conjuring poster
Originaltitel: The Conjuring, USA, 2013
Premiere: d. 12. september 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Vera Farmiga, Patrick Wilson, Ron Livingston, Lili Taylor m.fl.
Spilletid: 112 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]