MUD: Et ærligt drama om kærlighed og venskab ved den Mississippi-beskidte flodbred

Biograf-anmeldelse: Jeg gik helt på røven over Jeff Nichols’ intense dommedagsdrama Take Shelter. Ja, den indtog oven i købet førstepladsen på min top 10 over de bedste film i 2012 (se selv her). Derfor har jeg selvsagt set meget frem til hans nye film, det Mississippi-beskidte coming of age-drama Mud. Og for at bruge et par floskler, men bestemt oprigtige floskler, så er det på mange måder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab.

Store og almene temaer, der tager form hos den 14-årige Ellis og hans bedste ven Neckbone. De støder på Mud, der næsten helt mytisk synes at dukke op ud af det bare ingenting på en lille ø i Mississippifloden. Han er dog helt og aldeles ægte – et menneske på godt og ondt, men med uskylden intakt bag alle de forkerte beslutninger. For han har slået en mand ihjel, der kom på tværs af ham og hans udkårne. Han lever derfor på flugt, mens han håber på at kunne stikke af med sin elskede Juniper.

Mud 01

Mud er en dragende skikkelse, ikke mindst for et par eventyrlystne knægte. De indvilliger derfor nysgerrigt i at hjælpe ham. Eventyret overtages dog – som det altid sker – af de barske realiteter. Men da er det for sent for de to drenge og Mud at vende om. For hvor meget af det som Mud har snakket om er sandt, og hvilke konsekvenser har sandheden? Det er i dette møde mellem eventyr og virkelighed, mellem barndom og voksenlivet, at historien tager fat og fastholder sit drama.

Det handler om at turde stole på hinanden, at tro på, der vil være nogen, hvis man selv falder. Og det handler i høj grad også om kærlighed – den evige og naive, den brændende og opslidende kærlighed. Både Muds romantiske idé om at kunne stikke af med ungdomsflammen Juniper, og Ellis, der via et flygtigt møde med en af skolens piger oplever sin første kærlighed. Men det er også en umulig kærlighed. En drøm virkeligheden vækker en fra – og hvad gør man så?

Mud 02

Matthew McConaughey indtager med liv og død rollen som den mystiske Mud, der med sin slangetatovering og pistol i buksekanten er lige så fascinerende og farlig som de to drenge oplever ham. Tye Sheridan spiller med uforfalskede følelser Ellis, mens Jacob Lofland er den mere ligefremme Neckbone. Begge leverer de usentimentale og oprigtige præstationer.

Så selvom filmens uundgåelige og højspændte finale måske er en tand for meget ramasjang, gør det den ikke mindre intens – og den er desuden en nødvendig konsekvens af historien. Ja, Mud er et af de dramaer, der gør en lidt klogere på sig selv, mens man også er godt og gammeldags engageret i de liv, der udspiller sig på lærredet, hvor det på en gang smukke og barske liv ved Mississippifloden giver dramaet en uragtig og ægte resonans. Den skal du se, hvis du var i tvivl.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mud | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Mud poster
Originaltitel: Mud, USA, 2013
Premiere: d. 21. november 2013
Instruktion: Jeff Nichols
Medvirkende: Matthew McConaughey, Tye Sheridan, Sam Shepard, Resee Witherspoon, Michael Shannon m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE: En uforløst mellemmad inden den store finale

Biograf-anmeldelse: Så blev det igen tid for Jennifer Lawrence at finde bue og pil frem. For med anden del i trilogien, The Hunger Games: Catching Fire, fortsætter historien om Katniss Everdeen og hendes kamp mod den diktatoriske metropol, der holder befolkningen i et undertrykkende jerngreb. For godt nok slap hun levende fra de dødsensfarlige Hunger Games i første film, men hun må fortsat kæmpe for at holde sig i live.

Vi dumper direkte ned i det postapokalyptiske USA, hvor vi slap Katniss og hendes medspiller, Peeta Mellark. De overlevede spillet, da de var forelskede og hellere ville dø end at slå hinanden ihjel. En smuk historie, der gik lige i hjertet på publikum. Men romancen var spil for galleriet, så de kunne undslippe døden. Katniss er nemlig  forelsket i en anden, den firskårne Gale Hawthorne. Ja, trekantsdramaet fortsætter.

hunger games catching fire 01

Katniss og hendes officielle kærlighed, Peeta, må dog efter deres sejr nu rejse rundt i metropolens 12 distrikter, hvor de skal kondolere for taberne i spillet og opretholde den falske romance. Men som vi fik en forsmag på i første film, ulmer der et oprør mod metropolen. Det har fået fornyet kraft, efter Katniss vandt spillet. Hendes popularitet udgør altså en trussel mod magthaverne, hvorfor præsidenten og hans spilmester pønser på, hvorledes de kan få hende skaffet af vejen.

I udgangspunktet et højspændt drama med kærlighed, mediemanipulation og magtkampe. Desværre forbliver dramaet mere eller mindre uforløst. For godt nok er filmens univers i denne omgang mere troværdigt, men dramaet mangler troværdighed. Karaktererne mangler tyngde og forbliver for skitseagtige, hvorfor blandt andet trekantsdramaet aldrig formår at engagere – hvilket desværre er symptomatisk for store dele af filmen.

hunger games catching fire 02

Selv da Katniss og Peeta atter ender i dødsspillet, grundet præsidentens snedige spilændringer, kommer pulsen aldrig nævneværdigt i vejret. Blandt andet efterlades det moralske dilemma med egen overlevelse mod at tage en andens liv slapt i skovkanten, da farerne mere udgøres af spilmesterens brug af dødelig tåge og angrebslystne aber, end egentlig mand mod mand-kamp. Hertil kommer, at man savner at se mere til oprøret, der til trods for, at det står centralt for historien, hengemmes i kulissen.

Del to formår altså ikke nævneværdigt at udbygge historien, men føles ofte som en gentagelse af første film. Jennifer Lawrence bærer dog forsat fint rollen som heltinden i orkanens øje, mens Donald Sutherland er veloplagt ond som præsident, og så tilføjer Philip Seymour Hoffman kynisk sleskhed som spilmester. Liam Hemsworth som Gale og Josh Hutcherson som Peeta forbliver dog ret så anonyme – det er dog delvist betinget af det ujævne manuskript. Filmen ender med andre ord som en uforløst forsmag på den egentlige finale, der forhåbentlig indfinder sig i næste film, eller rettere, kommende to film, da sidste bog i trilogien bides over i to.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Catching Fire | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
hunger games catching fire poster
Originaltitel: The Hunger Games: Catching Fire, USA, 2013
Premiere: d. 20. november 2013
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland, Philip Seymour Hoffman, Woody Harrelson, Stanley Tucci, Jena Malone, Elisabeth Banks m.fl.
Spilletid: 146 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

MONSTERS UNIVERSITY: Forrygende gensyn med umage monsterpar på skolebænken

Det umage monsterpar er tilbage i charmerende prequel til Monsters, Inc. fra 2001. Monsters University er således en historie, der går forud for den første film og fortæller hvordan den lille, enøjede Mike Wazowski og den store, lodne James P. Sullivan mødtes. De er dog langt fra venner, første gang de støder på hinanden på monster universitetet, hvor de uddanner sig til professionelle skræmmere.

Mike er den undertippede, men flittige elev, der læser alle bøger om at skræmme, mens Sullivan ikke åbner en eneste bog, men lever højt på, at han kommer fra en familie af legendarisk skræmmere. De bliver selvsagt konkurrenter, men ender med at blive smidt ud af studiet. De må derfor slå pjalterne sammen og teame op med nogle ikke specielt skræmmende monstre, hvis de skal komme tilbage på skolebænken.

monsters university 02

Her er med andre ord tale om en klassisk historie om de undertippede, der mod alle odds skal forsøge at kæmpe sig vej til vinderpodiet. Du ved, mens de på deres rejse også lærer noget om venskab, sammenhold og at tro på sig selv. Nej, historien er måske ikke er den mest originale, men den fortælles pokkers veloplagt, hvor det farverige persongalleri hele vejen rundt er sjovt og engagerende at følge.

Billy Crystal bringer med sin ivrige stemme og naturlige begejstring den lille, grønne Mike til live, mens John Goodman med selvsikkerhed og charme giver Sullivan kæk kant. En ting er dog stemmerne, en anden er animationen, og her er Pixar altså helt og aldeles på dupperne. De fremelsker ubesværet følelser og skaber karakterer, man tror på og føler med, selvom her i grunden er tale om kulørte monstre med slimede fangarme, fire øjne og hugtænder.

monsters university 01

Men selvom Monsters University måske ikke helt har samme historiemæssige kompleksitet og tematiske tyngde som andre af Pixars bedste film, så kommer man på ingen måde uden om, at her er tale om en på alle måder charmerende og virkelig sjov film. Med andre ord, så excellerer Monsters University både i eksekveringen af sin historie, karaktererene og har et upåklageligt tag om både detaljer og veltimet humor.

Ja, du har nok regnet ud, at jeg er faldet pladask for filmen – og at du selvfølgelig også skal se den. For selvom jeg i udgangspunktet helst ser, at Pixar kaster sig ud i nye, originale filmprojekter og ikke lukrerer på tidligere succeser, er det svært ikke at tilgive dem, når de leverer en så skøn film som Monsters University.

Monsters University, 5/6:5_6 - stars_LILLE

monsters university 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Ekstramaterialet er desværre ikke særligt omfangsrigt. Her får man kun en sød og romantisk kortfilm, The Blue Umbrella (7 min.), samt et fint og informativt kommentarspor med instruktør Dan Scanlon, producer Kori Rae og story supervisor Kesley Mann. Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside er anderledes tilfredsstillende. Billedet står veldefineret, detaljerigt og skarpt hele vejen, mens lydsporet spiller upåklageligt og dynamisk med klar dialog og svung på scoret. Fremragende.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE| Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Monsters University | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 5/6:
5_6 - stars
monsters university cover
Originaltitel: Monsters University, USA, 2013
Release: d. 17. oktober 2013
Instruktion: Dan Scanlon
Medvirkende: Billy Crystal, John Goodman, Steve Buscemi m.fl.
Spilletid: 1 time 39 min.
Udgiver: Disney / Pixar Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE LONE RANGER: Sløv cowboy og Johnny Depp med en fugl på hovedet mangler et spark bagi

Det kan godt være, at titlen er The Lone Ranger, men den egentlig hovedperson er Johnny Depp som den excentriske indianer Tonto – komplet med fugl på hovedet og krigsmaling. Der er i hvert fald hverken meget handlekraft eller karismatisk helt at hente i Armie Hammer som den maskebærende ranger i Gore Verbinskis flotte, men ujævne, for lange og halvkedelige rabalderwestern.

Det er dog som bekendt ikke Tonto, der er alene om at klare ærterne. Så med hjælp fra ånderne pejles han i retning af den sky advokat John Reid, der mod all odds skal blive den retskafne cowboyhelt. Filmen er således også fortællingen om en helts umage tilblivelse – for godt nok har han hjertet på rette sted og en høj retfærdighedssans, men modet er til at overse.

lone ranger 01

Men der går (virkelig) lang tid før The Lone Ranger træder i karakter – og når det endelig sker, har han desværre ikke den forventelig pondus. Nej, sidekicket Tonto har allerede stjålet rampelyset sammen med William Fichtner i rollen som som den ubehagelige og menneskespisende skurk Butch Cavendish – en karakter, der er mere mindeværdig end filmen desværre giver ham plads til at være.

Det er dog ikke kun Cavendish, der ikke helt kommer til sin ret – også Helena Bonham Carter som bestemt bordelmutter samt Ruth Wilson som John Reids flamme forbliver overfladiske brikker i et manuskript, der aldrig rigtigt finder rytmen eller en medrivende balance mellem karakterudvikling og de logikfortrængende actionscener.

lone ranger 02

For selvom Verbinski viser fin tæft udi skuddueller og løbske lokomotiver, så er bindeleddene mellem action-eskapaderne ikke vildt engagerende. Historien er ujævnt afviklet og plottet slår unødvendige knuder. Desuden synes det også overflødigt at filmen bindes op på en rammefortælling, hvor en ældgammel Tonto i flashback fortæller historien til en lille knægt.

Hammer er dog flot og firskåret, men også lidt fladt optegnet, mens Depp mest minder om en mindre snakkesalig Jack Sparrow – Verbinski er som bekendt manden bag et par Pirates-film. Lone Ranger-karakteren så dagens lys i 1933 og dette forsøg på at bringe helten tilbage er kun delvist vellykket. Men selvom jeg måske lyder en smule knotten i denne anmeldelse, underholder filmen bestemt også, mens de smukke western-vidder får ens indre cowboy til at vrinske. Man kan så håbe, at opfølgeren har bedre held med at balance den umage duo med action og humor.

The Lone Ranger, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

lone ranger 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet har en fin og filmisk tekstur, der fornemt gengiver både action og de store vidder – detaljerigt, skarpt og med solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med klar dialog og godt svung på både musik samt bulder og brag. Dynamisk og medrivende. Sådan. Ekstramaterialet er noget overfladisk og ikke videre interessant.

Her finder man et par featuretter, hvor man følger Armie Hammer på optagelserne og diverse locations (15 min.), mens man også får indblik i arbejdet med at blive cowboy med ride-, skyde- og lasso-træning (8 min.). Videre får man et indblik i det imponerende arbejde med at lave det jernbanespor, som bruges i filmen (11 min.) og slutteligt et par slettede scener (6 min.) samt fjollede fraklip (4 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Lone Ranger | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
lone ranger cover
Originaltitel: The Lone Ranger, USA, 2013
Release: d. 14. november 2013
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Helena Bonham Carter, Tim Wilkinson m.fl.
Spilletid: 150 min.
Udgiver: Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AFTER EARTH: Will Smith og søn spilder din tid

Nogle fædre tager ud og fisker eller spiller bold med deres sønner, når de skal have noget far-og-søn-tid sammen. Will Smith laver en film med sønniken Jaden. Jeg ville ønske, at de havde holdt sig til en fisketur. For den M. Night Shyamalan-instruerede After Earth er en postapokalyptisk science fiction-fuser. Man tages her 1000 år ud i fremtiden, hvor menneskeheden er blevet nødt til at bosætte sig på en ny planet.

Filmen udspiller sig dog overvejende på den nu ubeboelige Jord, hvor general Cypher Raige (du hørte rigtigt – Cypher Raige) og hans 13-årige søn Kitai må nødlande – ja, Will og Jaden Smith i stramtsiddende fremtidstøj. Cypher har brækket begge ben under nødlandingen, så Kitai må med sin fars vejledning i øret forsøge at lokalisere den nødsender, der skal redde dem væk fra den fjendtlige planet.

after earth 01

Således er man som publikum indlagt til at se Jaden løbe rundt og klynke i en skov, mens fader Smith med konstant alvorlig mine brummer sig igennem det uinspirerede manuskript, der består af floskler om, at man skal finde sig selv i nuet, erkende sin styrke og at frygt er et valg. Uden tvivl velmenende livsråd fra far til søn, som sikkert kunne være blevet til et medrivende drama i mere kompetente hænder.

Men det hele er for banalt og uengagerende leveret til, at man rives med. Will Smith har erstattet sin drengede charme med en voksen alvor, der er støvsuget for nuancer og faderlig tyngde, hvor alle replikker lires af med samme monotone seriøsitet. Jaden er ligeså uinteressant som knægten, der ønsker sin fars anderkendelse – han får det meste af tiden til at gå med at klynke og blive jagtet af computergenerede dyr.

after earth 05

Deres forhold er med andre ord både for løst skitseret og vagt eksekveret til, at man engageres i deres strabadser og personlige rejse. Man får dog blandt andet en jagtscene i luften med en kæmpeørn i nakken – ja, en kæmpeørn. Men ikke en gang actionscenerne får pulsen til at stige nævneværdigt, hvilket blot er med til at sende dette far-og-søn-flop ud i glemslen allerede inden rulleteksterne indfinder sig.

Filmen, After Earth – 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Hvor filmen vitterligt ikke er nogen stor oplevelse, er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside e n helt anden snak. For her leveres et fejlfrit billede med indtagende detaljegrad, skarphed hele vejen, mættede farver og solid kontrast. Lydsporet spiller ligeledes upåklageligt med velbalancerede niveauer og god dynamik. Sådan. Ekstramaterialet er ikke vildt imponerende, men udgør dog et ok supplement.

Her får man både kig bag settet, diverse locations og production design, mens cast og crew interviews undervejs. Her er både en snak om historien og dens tematikker (9 min.), en alternativ åbningsscene (2 min.), noget omkring at udtænke filmens fremtids-look (12 min.), pre-visualisering af diverse scener (6 min.), noget om filmens animatics (9 min.), en montage med diverse billedmateriale fra filmens tilblivelse (5 min.) samt en montage med diverse naturbilleder (5 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”After Earth | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
after earth cover
Originaltitel: After Earth, USA, 2013
Release: d. 31. oktober 2013
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith m.fl.
Spilletid:  1 time 40 min.
Udgiver: Sony Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE WORLD’S END: Jordens undergang er vittig og veloplagt

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme, jeg har set utroligt meget frem til undergangskomedien The World’s End. Og lad mig da også bare med det samme sige, at den indfrier alle mine forventninger. Det er sidste film i Edgar Wrights såkaldte Three Flavours Cornetto-trilogi, der desuden består af de forrygende komedier Shaun of the Dead og Hot Fuzz. Alle tre film har veloplagte Simon Pegg og Nick Frost i front.

Hvor de to andre film i trilogien tog hånd om henholdsvis zombie- og buddy cop-genren, er det denne gang science fiction-genren og intet mindre end Jordens undergang Edgar Wright tager et favntag med – vittig, veloplagt og velskrevet. For hvad der starter som fem venners pub crawl, ender som en kamp for overlevelse. Mere vil jeg ikke afsløre her – og drop for resten lige at se traileren, bare se filmen.

the world's end 01

Simon Pegg spiller den hurtigsnakkende Gary King, der hænger fast i fortiden – dengang han og vennerne var teenagere med livet foran sig. De forsøgte 20 år tidligere at klare en legendarisk pub crawl i deres hjemby med hele 12 stop, men nåede aldrig at afslutte den. Gary har derfor samlet sine fire gamle venner for at give det endnu et forsøg. Men vennerne er modsat Gary kommet videre – du ved, kone, fast job og børn. De indvilger dog i at deltage for gammel venskabs skyld.

Her er altså tale om en film, der udover at være helt forrygende morsom også berører emner som venskab og nostalgi, hvilket er med til at give de medrivende løjer en fin dramatisk kant uden på nogen måde at miste hverken fremdrift eller komisk slagkraft. Det er dog ikke kun filmens manuskript, der leveres engagerende af det ligeså  veloplagte cast, også filmens actionscener sprutter af energi og overskud.

the world's end 03

Simon Pegg balanceret fornemt som Gary King mellem det vittige og tragiske, mens Nick Frost som hans bedste ven giver dynamisk modspil med skarp og vittig ping pong – hvilket desuden også gør sig gældende for de øvrige venner i flokken, hvor man finder Paddy Considine, Martin Freeman og Eddie Marsan. Rosamund Pike agerer desuden sød flirt fra fortiden, mens man finder Pierce Brosnan i en herligt intellektuel birolle.

Her er altså tale om en mere end værdig afslutning på en helt forrygende trilogi. Så hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den, bør du straks gøre det – og ja, du kan passende starte med The World’s End, der ikke alene er en af dette års absolut bedste film, men også en af de sjoveste komedier, jeg har set. Nå, men jeg smutter – har en aftale med vennerne om en pub crawl. Skål.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The World’s End | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
world's end poster
Originaltitel: The World’s End, Endgland, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Edgar Wright
Medvirkende: Simon Pegg, Nick Frost, Martin Freeman m.fl.
Spilletid:  107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE COUNSELOR: Geparder, narko og Michael Fassbender på røven

Den er god nok, Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt står på rollelisten i Ridley Scotts dystre krimi The Counselor. Umiddelbart opskriften på en af de der sikre Hollywood-succeser. Det er den så ikke blevet – du ved, den floppede i de amerikanske biografer. Men nu er filmen heller ikke just letfordøjelig underholdning med smukke skuespillere i lækkert tøj.

Well, der er ganske vist både smukke skuespillere og lækkert tøj. Der er med andre ord stil på drengen – men ikke kun, hvad angår filmens garderobe. For visuelt er her tale om en virkelig lækker omgang billedonani, der fornemt akkompagnerer det brutale krimiplot, der foldes underspillet ud – fascinerede, begsort og ondt.

the counselor 01

Men hvad handler filmen egentlig om? Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. For langt hen ad vejen efterlades man i uvished om plottets sammenhæng. På samme måde som filmens hovedkarakter, The Counselor, der også forsøger at stykke brikkerne sammen. For da han indgår en lyssky aftale om noget med mange penge og noget med meget narko, mister han hurtigt overblikket over aftalens omfang og de livsfarlige faldgruber, den afstedkommer.

For selvfølgelig løber aftalen af sporet og ender i en nådesløs og nedadgående spiral, der ikke kan andet end at ende et ondt sted. Måden hvorpå løjerne går skævt og hvilke konsekvenser det har for de involverede parter er intenst og brutalt forløst. Så selvom manusforfatter Cormac McCarthy til tider overskriver filmens dialog og symbolikken af og til bøjes i neon, lykkedes det at fremelske et plot, der kringlet tager publikum med ind i fascinerende spil af menneskeskæbner.

the counselor 02

Nå ja, McCarthy er også manden bag bøgerne No Country for Old Men og The Road. Og så er der lige det prominente cast. En velklædt Fassbender leder an som den hårdtpressede The Counselor, mens Cruz er hans smukke kæreste. Diaz er hemmelighedsfuld femme fatale og Bardem hendes excentriske kæreste og kriminelle forretningsmand, mens Pitt er en velhavende og cowboy-hattebærende narkohandler. Et cast, der fornemt puster nuanceret liv i den lyssky historie.

The Counselor er dog ikke uden problemer. Dialogen er til tider en smule stiv og afviklingen af plottet af og til ujævn, mens man ikke bliver helt så følelsesmæssigt engageret, som man kunne ønske sig. Det ændrer dog ikke på, at man tages med ind i et dystert og fængslende univers af geparder, diamanter, sex og kvinder samt narkopenge, grådighed, magt og forkerte beslutninger. Bestemt ikke et dårligt sted at befinde sig i filmens to dystre timer.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Counselor | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
the counselor poster
Originaltitel: The Counselor, USA, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 117 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

GRUSOMME MIG 2: Farverig opfølger slingrer kulørt i valsen

Den sortklædte superskurk Gru og hans små, gule hjælpere er tilbage i en delvist vellykket, men hele vejen charmerende to’er. Den har meget passende fået titlen Grusomme mig 2. Men har man set den første film, ved man også, at der ikke er meget superskurk tilbage i Gru. Han er blevet en good guy, der tager sig kærligt af sine tre små adoptivdøtre og i denne omgang forsøger at starte en syltetøjsfabrik.

Men selvfølgelig kan den tidligere skurk ikke få lov at leve et almindeligt liv. For godt nok har han trukket sig tilbage fra den kriminelle verden, men der er andre skurke, der fortsat gør skurkeagtige ting – og sådan en skurk truer nu hele verden. Derfor kontaktes Gru af Anti-Skurke-Forbundet, der vil have ham til at afværge denne nye trussel. Til opgaven får han hjælp af den søde og ivrige spion Lucy Wilde.

grusomme mig 2 03

En fin præmis, der igen tager skurke-vs-helte-temaet op. Problemet er blandt andet bare, at der går for lang tid, førend der kommer en egentlig skurk på banen. Filmen mister derfor noget af sit fokus og fremdrift. Det bliver dog til flere både søde og sjove scener undervejs – blandt andet med de små hjælpere, den søde Lucy og Grus tre piger, der mener, at han snart skal finde sig en kone – så de også kan få sig en mor.

Gru må altså forsøge at jonglere både privatlivets kærlighedskvaler og samtidig få skovlen under denne nye superskurk. Desværre træder den både herligt kyniske og stor-hjertede Gru undervejs en smule i baggrunden til fordel for blandt andet scener med hans hjælpere, de såkaldte minions. De er bestemt også søde, men filmen kommer til at føles ujævn og historien hakker sig lidt for kantet afsted.

grusomme mig 2 02

Heldigvis er persongalleriet farverigt og charmerende, hvor Steve Carrell atter en gang lægger veloplagt stemme til Gru, mens Kristen Wiig er elskelig som Lucy, der har en fin og akavet ivrighed. Desværre er der bare flere scener, der mest føles som fyld og ikke som nødvendige dele af historien. Grusomme mig 2 bliver derfor også lidt en amputeret oplevelse, der dog kommer stærk igen med en hæsblæsende finale, der får med hele farvepaletten.

Filmen, Grusomme mig 2 (2013) – 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Modsat filmen er der ikke en finger at sætte på Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside. Her står filmens klare farver veldefineret, skarpt og detaljerigt hele vejen – en sand fornøjelse. Lydsporet er ligeledes en filmisk fryd med sine valbalancerede niveauer, hvor dialogen går klart igennem og musikken giver dynamisk modspil. Ekstramateriale er desuden både informativ og underholdende.

grusomme mig 2 01

Her får man en række korte features, der ser nærmere på de små hjælpere, Gru, filmens skurk, de tre adoptivdøtre samt filmens gadgets (i alt ca. 26 min.). Endvidere er der en slettet scene (1 min) samt et fint og engagerende kommentarspor med filmens instruktører Pierre Coffin og Chris Renaud. Herudover får man tre både søde og medrivende kortfilm med de gule hjælpere (i alt ca. 14 min.) samt en making of af kortfilmene (6 min.). Alt i alt altså et ekstramateriale, man fint kan bruge tid på.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Grusomme mig 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsem 4/6:
4_6 - stars

grusomme mig 2 cover
Originaltitel:
Despicable Me 2, USA, 2013
Release: d. 7. november 2013
Instruktion: Pierre Coffin, Chris Renaud
Medvirkende: Steve Carell, Kristen Wiig, Benjamin Bratt, Russell Brand, Steve Coogan m.fl.
Spilletid: 1 time 38 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

V/H/S/ 2: Håndholdt horror er forrygende underholdning

Det er ikke tit, at en opfølger matcher eller overgår sin forgænger. Det er dog tilfældet med V/H/S 2 – en yderst underholdende sequel, der er en smule bedre end sin ligeledes vellykkede forgænger, den håndholdte antologi-gyser V/H/S. Denne to’er byder på fire kortfilm samt en rammefortælling i found footage-genren – og der er højt niveau stort set hele vejen rundt.

Rammefortællingen følger privatdetektiverne Larry og Ayesha, der har fået til opgave at undersøge en ung knægts forsvinden. I hans dunkle hjem bliver de mødt af en række tændte fjernsyn samt en stak VHS-bånd. De ser båndene igennem og vi ser med – altså antologiens fire kortfilm. Imellem kortfilmene vender man således tilbage til de to i huset, hvor stemningen bliver fortsat mere eery. Første bånd i maskinen er Phase I Clinical Trials.

vhs 2 04

Her følger man en mand, der efter at have mistet synet på det ene øje, får indopereret et øje/kamera, der optager alt, hvad han ser. Men der følger uventede bivirkninger med øjet og snart ser han skumle skikkelser i sit hjem. En creepy film med både olm atmosfære, fine jump scares og lidt blodig snask. Næste film smider sort humor i horrorgryden med zombiefilmen A Ride in the Park, hvoraf dens ene instruktør er Eduardo Sánchez – den ene af de to gutter bag nyklassikeren The Blair Witch Project.

Her udvikler en cykeltur gennem skoven sig til en sjasket zombiemassakre med blod på linsen. Good and gory zombie fun. Med det tredje indslag, Safe Haven, bliver der gået balls out med sjasket splat, et herligt grotesk plot og adskillige blodige money shots. Her ender et dokumentarholds besøg hos en sekt sig til et sandt mareridt. For de hvidklædte medlemmer gemmer på mørke hemmeligheder.

vhs 2 02

En forrygende rutsjebanetur med flere groteske what the fuck-øjeblikke, mens løjerne bare eskalerer hele vejen mod den fantastiske finale. Så ja, mange tak til de to instruktører bag, Gareth Evans (The Raid) og Timo Tjahjanto (det klamme indslag, L is for Libedo i The ABCs of Death). Sidste film er desværre også antologiens svageste. For selvom Slumber Party Alien Abduction er en cool titel, er det en ret ujævn oplevelse.

Det er ellers Jason Eisener, der har instrueret – manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun. Men dette larmende besøg fra rummet tumler noget forslået rundt i mørket, mens man blev mere rundtosset end skræmt af de blege rummænd. Heldigvis runder rammefortællingen antologien af på fornem og blodig vis. Sådan.

V/H/S 2, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

vhs 2 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Dvd-udgivelsen gengiver fint de individuelle film, hvor der dog momentvis er en smule støj i billedet, men aldrig noget graverende. For billedet er overordnet flot, skarpt og farvemættet, mens også lydsporet går både klart og dynamisk igennem. Der medfølger desværre intet ekstramateriale Øv.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”V/H/S 2 | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
vhs 2 cover
Originaltitel: V/H/S 2, USA, 2013
Release: d. 31. oktober 2013
Instruktion: Eduardo Sánchez, Simon Barrett, Simon Barrett, Gareth Evans, Gregg Hale, Timo Tjahjanto, Adam Wingard
Medvirkende: Lawrence Michael Levine, Kelsy Abbott, Adam Wingard m.fl.
Spilletid: 91 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

GRAVITY: I rummet kan ingen høre dig skrige

Vægtløs og med bankende hjerte sendes man med Alfonso Cuaróns Gravity ud i det lydløse verdensrum sammen med George Clooney og Sandra Bullock – henholdsvis en erfaren astronaut og en ingeniør på sin første rumvandring. Men hvad der skulle have være en rutinemæssig mission, ender katastrofalt. Deres rumstation smadres og de to efterlades nu til dem selv og rummets larmende stilhed.

De mister forbindelsen til Jorden og må på egen hånd forsøge at redde sig ud af den umenneskelige situation. En opgave, der synes ligeså umulig som verdensrummet er uendeligt. Ja, en simpel præmis, men forløst pokkers intenst og med et fast greb om håbløsheden hele vejen. En medrivende, skræmmende og smuk oplevelse, hvor verdensrummet strækker sig ud i intetheden som en konstant påmindelse om, hvor lille en del mennesket egentlig fylder i det store billede.

Gravity 01

Det er en meget fysisk filmoplevelse Alfonso Cuarón er lykkedes med at skabe. Man holder ganske enkelt vejret i takt med, at iltbeholdningen daler, og man kan mærke suget i maven, mens håndfladerne bliver fugtige, når de to hvirvler famlende rundt i rummet med håbet om at nå sikkert hen til nærmest, intakte rumstation. Det gælder lige fra den åndeløst smukke åbningsscene og hele vejen til man forlader biografen, hvor lydsiden på effektiv vis gør brug af stilheden.

Desuden synes 3D-effekten for en gangs skyld på sin plads. Den er som skabt til at lade rumstationer og vægtløse astronauter svæve rundt i verdensrummets mørke. 3D’en fungerer altså både visuelt dragende og som et teknisk greb, der er med til at give de gispende actionscener ekstra pondus. Hertil kommer, at filmen udspiller sig i realtid – den slipper simpelthen ikke sit greb i publikum.

Gravity 03

Man kommer heller ikke uden om filmens overlegne tekniske formåen og visuelt duperende billedside. Blandt andet åbningsscenen, der udspiller sig i ét langt og ubrudt take, der strækker sig over godt og vel et kvarter. Her bevæger kameraet sig elegant rundt om rumstationen og helt ind på livet af George Clooney og Sandra Bullock. Således fastholdes et nærvær og en intensitet, da one-take’et ikke tillader publikum at undslippe filmens fængslende favntag.

Jeg har med andre ord ikke ret meget andet end ros til Gravity. Det skulle lige være i portrætteringen af de to astronauter, der mangler en smule tyngde. Det indhentes dog undervejs, og så har George Clooney og Sandra Bullock ganske enkelt et naturligt nærvær. Man rives altså med af både filmens imponerende visuelle og tekniske side samt det menneskelige drama. En brutal, åndeløs og smerteligt smuk film, der uden tvivl er en af årets absolut største filmoplevelser. Ja, den skal du selvfølgelig se.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
[tabgroup][tab title=”Gravity | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Gravity poster
Originaltitel: Gravity, USA, 2013
Premiere: d. 7. novenber 2013
Instruktion: Alfonso Cuarón
Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooney m.fl.
Spilletid:  90 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]