‘Malignant’ rammer ikke tonen med drønskør gyserpræmis

Biografanmeldelse: Morderiske drømmesyn, grumme traumer og blodige mord. Ja, gyserpedalen er trykket godt i bund i James Wans nyeste dyk ned i den urovækkende genre med den kulørte ’Malignant’. Gysertonen rammes desværre bare ikke rent, når de grufulde eskapader folder sig ud fra første energiske scene og videre ind i fortællingen, der snor sig legende omkring et morderisk mysterie.

For hvem er den læderklædte morder, der er på spil i nattens skygger? Hvorfor har Madison drømmesyn af de blodige eskapader? Og hvad gemmer der sig af traumer i fortiden, som blot venter på at komme for dagens lys? Det er nogle af de spørgsmål, James Wan kaster grumt op i luften. Desværre uden at gribe dem alle elegant. Men man kan komme langt med en skrupskør gyseridé. Heldigvis.

Her er nemlig smidt flere skøre gyseridéer i blenderen, der sprutter halvklodset på livet løs, hvor man følger Madison, som efter at have mistet sit barn under tragiske omstændigheder begynder at få syner af splattede mord. Snart er politiet på sagen, mens Madison kun drages mere og mere ind i det blodrøde mysterie, der på klumpedumpe vis optrevles via blandt andet tonstunge replikker skåret ud i pap.

Nu er det heller ikke just realisme, at ’Malignant’ skal eller går efter at leve højt på. James Wan vil derimod underholde i rendyrket gyserland, hvor selv det mest vanvittige synes muligt, mens blodet flyder veloplagt fra smadrede ansigter og åbne kødsår. Her leveres nemlig en række ganske veloplagt iscenesatte mordscener. Det kniber dog noget mere med at stable reel og intens uhygge på benene.

Det er mere gysende bulder og brutalt rabalder end snigende uhygge, selvom James Wan anstrengt prøver at skabe snigende uhygge, hvor skyggerne skulle være urovækkende og stilheden sitre af anspændte nerver. Det lykkedes bare ikke. Blandt andet fordi manuskriptet i næste nu slynger et fladt jump scare af sig eller afbrydes af en malplaceret replik, der langt fra falder naturligt i munden på de medvirkende.

Kort fortalt er ’Malignant’ et gys, der med sine skøre idéer lykkedes ikke at falde helt sammen om sig selv, selvom gumpetunge replikker utroværdigt underminerer karakterernes dramatiske tyngde og den reelle uhygge, der ellers er iboende filmens plot, udebliver. Gyserballaden fungerer ganske enkelt bedst, når den bare slipper bremsen og jorder derudad i splatter-fjol og skøre idéer.

’Malignant’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Malignant’ har biografpremiere den 9. september.