Få et okkult gys med ‘The Conjuring: The Devil Made Me Do It’

/i , /af

Biografanmeldelse: Det begyndte i 2013 med James Wans vellykkede og urovækkende ’The Conjuring’. En skrækfilm, der siden har affødt et helt univers af gysende grumme film og karakterer. Fra filmene om bl.a. den uhyggelige dukke Annabelle og den dæmoniske nonne samt naturligvis en to’er om det paranormale efterforskerpar Ed og Lorraine Warren. Nu er parret klar med et nyt okkult gys med deres tredje film.

‘The Conjuring: The Devil Made Me Do It’ har således Warren-parret i centrum for endnu en skræmmende sag, som involverer en mordanklaget, der hævder at være besat af en dæmon i gerningsøjeblikket. En sag, der er baseret på virkelighedens Warren-par. Efter en lidt bumlet start, finder filmen dog en ganske medrivende kurs gennem en fortælling, der lever i krydsfeltet mellem overnaturligt gys og en krimigåde.

Spørgsmålet er nemlig bl.a. hvorfor og ikke mindst hvem, der står bag at have hidkaldt dæmonen, der også kommer til at true, ikke kun den unge mordanklagede mand, men også de to paranormale efterforskere. Gyset kombinerer således på fin vis et krimimysterie med både snigende uhygge samt dog mest grumt bulder og brag. Det er dog også en historie, der har Warren-parret som bl.a. dramatisk rygrad.

Ganske vist spiller den mordanklagede – bl.a. hans forhold til sin kæreste – også en dramatisk rolle, men det er for mig Ed og Lorraine, der får et fint følelsesmæssigt greb i mig. Det ikke mindst takket være Patrick Wilson og Vera Farmiga i rollerne som parret, der med liv og sjælen på spil går ind i sagen. De har en uskyldsren sødme sammen og ikke mindst intens pondus – både hver for sig og særligt sammen.

Filmens fortælling er måske nok en kende kantet udfoldet. Der diskes dog heldigvis op med flere veliscenesatte gyserscener. Bl.a. en, der på opfindsom vis indebærer en lille dreng og en vandseng, videre til klaustrofobisk skumle krybekældre og naturligvis klassiske dæmonuddrivelser. Her leges endvidere på engagerende vis med et farligt spil mellem makabre okkulte syn og virkeligheden.

Kort fortalt er ‘The Conjuring: The Devil Made Me Do It’ endnu et skræmmende fint og urovækkende vellykket kapitel i fortællingen om Warren-parret, men også en god tilføjelse til det efterhånden store Conjuring-univers. Patrick Wilson og Vera Farmiga binder på følelsesmæssigt rørende vis filmens dramatisk sammen, mens der bestemt også spædes til med en solid omgang gysende godt tænkte skrækscener.

‘The Conjuring: The Devil Made Me Do It’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘The Conjuring: The Devil Made Me Do It’ biografpremiere den 3. juni.

Den livlige ‘Tove’ byder på kunst, kærlighed og mumitrolde

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg kendte ikke til historien om kunstneren Tove Jansson, der har skabt de elskede mumitrolde samt de øvrige karakterer i det magiske univers. Med det livlige drama ’Tove’ kommer jeg med ind på livet af en kvinde, der er vild med livets mange kringelkroge. Ja, livet er for hende som et stort fantastisk eventyr, der skal udforskes. En glæde og fantasifuldhed, der smittede medrivende af på mig.

Tove er nemlig en kvinde, det er svært ikke at holde af og med, når hun kæmper både med at træde ud af sin succesfulde kunstnerfars skygge og dømmende blik, videre til kampen for selv at skabe sig en karriere som kunstner i egen ret. Jeg kommer således med ind i de kunstneriske kredse i efterkrigstidens Helsinski, hvor der både festes, danses og drikkes, men også kæmpes for penge til dagen og vejen.

I centrum for det hele finder man altså den livsglade Tove, der også kæmper en indre og ydre kamp med sin kunst kontra hendes mumitrolde-univers, som omverdenen og Tove selv ikke betragter som kunst. Men da Tove møder teaterinstruktøren Vivica Bandler, får hun opmuntrende ord med om de fantasifulde skabninger og finurlige historier. Både Vivica og den frisindede Atos Wirtanen bejler dog om Toves hjerte.

’Tove’ er på flere måder en fint engagerende film om kampen med både kunsten, kærligheden og at turde stole på sig selv og ens indre stemme. Det alt sammen nærværende forløst af blandt andet og netop skuespillerinden Alma Pöysti i den altoverskyggende titelrolle. Hun er et livligt livstykke, der både med sarthed og råstyrke går fantasifuldt gennem livet med alt, hvad det har at tilbyde af skønhed og modgang.

Det er svært ikke at blive grebet af hende og hendes historie, mens der også skabes et ganske charmerende tidsbillede af det spruttende kunstnermiljø med alt, hvad det betyder af fester og intern konkurrence. Krista Kosonen skal også fremhæves for en insisterende skildring af Vivica, mens Shanti Roney er både venlig og empatisk som Atos, der er med til at sende Tove ud i sin kærlighedssplittede situation.

’Tove’ er kort fortalt et ret så fint fortalt drama, der tager ok nuanceret livtag med den livsglade, men også splittede kvinde og kunstner Tove Jansson, hvor man i drypvise indspark filmen igennem ser mumitroldenes finurlige verden komme til live. Det er derfor også til at leve med, at fortællingen måske nok går en noget konventionel vej gennem sit portræt, der af og til også mister en smule medrivende momentum.

’Tove’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Tove’ har biografpremiere den 3. juni.

‘Rocks’ er både skøn teenager-energi og en ubærlig skæbne

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med skøn ungdommelig energi, at den skæbnesvangre fortælling om teenageren Rocks og hendes lillebror Emmanuel skyder sig veloplagt afsted. Jeg kommer med ’Rocks’ nemlig helt ind i kernen af en tæt vennegruppe af unge piger, der med hver deres smittende tilstedeværelse giver fortællingen ægte liv og charmerende humor

Der er dog en alvorlig side af fortællingen. Shola – med kælenavnet Rocks – og hendes bror bliver nemlig fra den ene dag til den anden forladt af deres alenemor, da hun af ikke helt klare grunde vælger at forsvinde uden andet end et kortfattet brev og en håndfuld penge. Nu må Rocks på egen hånd tage hånd om livet og sin bror. Hun vil nemlig ikke fortælle omverdenen om deres ulykkelige situation.

Det bliver starter på en både rørende og engagerende fortælling om blandt andet afsavn, sorg, familie og ikke mindst vigtigheden af venskaber. Det er netop hos sidstnævnte element, at en af filmens helt store trumfkort skal findes. For gruppen af veninder er ganske enkelt spillet med både stor overbevisning og troværdig indbyrdes dynamik, der både rører og maner til eftertanke.

I front finder man en hele vejen skøn Bukky Bakray som Rocks, der med nerve, nærvær og nuancer i sit portræt af en teenager i problemer – ydre som indre – bringer sjæl, varme og ren menneskelighed til den desværre en kende forudsigelige fortælling. Det sagt, er netop hun filmen værd. Det ikke mindst også i samspil med blandt andet Emmanuel i skikkelse af en dejlig drenget D’angelou Osei Kissiedu.

Jeg bliver også nødt til blandt andet at fremhæve den omsorgsfulde veninde Sumaya, der spilles energisk og med indtagende empati af Kosar Ali. I det hele taget lykkedes det instruktør Sarah Gavron at få yderst fine præstationer frem hos samtlige medvirkende. Fra perifere teenagere til skolens lærere. ’Rocks’ lever altså lige så meget af sine karakterportrætter som af sin konkrete handling.

’Rocks’ er kort fortalt en velfortalt lille historie, der også favner de store linjer i teenager-livet, der byder på stærke venskaber og for Rocks en ubærlig situation, der pludselig kræver, at hun skal være langt mere voksen end, hvad man på nogen måde kan forvente sig af hende. Filmen kender desuden sin besøgstid med en fin spilletid på 93 minutter, der ret så engagerende omfavner både sine karakterer og historie.

’Rocks’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Rocks’ har biografpremiere den 3. juni.

‘Mulan’ går actionfyldt til stålet i denne live action-genindspilning

/i /af

Action på Blu-ray: Disney har de seneste år genindspillet en række af deres yderst populære tegnefilm, lige fra den romantiske ‘Beauty and the Beast’, videre til den storslåede ‘The Lion King’ og det veloplagte ‘Aladdin’. Nu er turen så kommet til at give Disney-tegnefilmen ‘Mulan’ fra 1998 en overhaling med rigtige mennesker af kød og blød en tur gennem maskinen. Således er de tegnede karakterer overført til film, hvor den med ‘Mulan’ således leverer den velkendte historie – dog med sin del af ændringer undervejs.

Men ja, selve hovedpræmissen er den, som vi kender fra den oprindelige tegnefilm. For her er det atter den unge kvinde Mulan, der frygtløst sætter liv og lemmer på spil af ren kærlighed til både sin familie og sit land. Hun bliver derfor en af de største krigere nogensinde. Således sættes der her både dramatisk schwung på sagerne, mens der naturligvis også spædes godt til med krigs-, trænings- og krigsscener.

Det er naturligvis værd at diskutere, om det giver mening, at Disney på den måde går tilbage til deres skattekiste af tegneserieklassikere for at give dem en samtidig genindspilning med rigtige mennesker i rollerne. Økonomisk kan man måske godt forstå incitamentet, mens det rent kustneriske aspekt måske nok er mere tvivlsomt. For hvorfor ikke for søge at skabe nye fortryllende fortællinger, karakterer og film?

Ikke desto mindre er det altså tilfældet, at vi her har fået en actionfyldt udgave af ‘Mulan’, der måske også vil kunne åbne døren indtil Disneys oprindelige version, videre til deres store skattekiste af i øvrigt fantastiske film og ikke mindst tegnefilm. Det kan jeg da om ikke andet håbe på. Uanset hvad, så kan man bl.a. med den ligeledes nye ‘Raya and the Last Dragon’ bestemt se, at Disney altså stadig er i stand til at skabe et nyt eventyr i animeret form.

Ekstramateriale: Udover selve film, så byder Blu-ray-udgivelsen også på en omgang ekstramateriale. Det betyder blandt andet, at man kan komme nærmere ind på livet af, hvordan folkene bag er gået til opgaven med at opdatere tegnefilmsklassikeren, videre til et kig på selve karakteren og krigeren Mulan samt den originale Mulan og slettede scener.

‘Mulan’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 30. maj.

‘Raya og den sidste drage’ er magisk og eventyrligt veloplagt

/i /af

Eventyr på Blu-ray: Det er ikke just det mest subtile eventyr, man får med Disneys nyeste animationsfilm ’Raya og den sidste drage’, men fred med det. For godt nok bliver bl.a. filmens pointer om sammenhold og det at turde stole på hinanden malet med den brede pensel, mens historien er noget forudsigelig. Men det hele leveres så pokkers veloplagt, at det ikke gør det store.

Ikke mindst filmens bikarakterer fungerer både morsomt og dynamisk i historien om jagten på den sidste drage. Landet Kumandra ligger nemlig splittet hen efter, at en ond kraft fik dragerne til at ofre sig for menneskene. Nu flere hundrede år efter vender det onde tilbage, hvorfor den unge krigerinde Raya nu må forsøge at finde den sidste drage, så landet på ny kan blive samlet og menneskene leve i fred sammen.

Med sig på sin rejse gøres hun følgeskab af sit tro kæledyr og transportmiddel Tuk Tuk – et yderst nuttet dyr, der minder om en krydsning af et bæltedyr, en hund og en bille (!). Det er blot en af filmens vellykkede og komiske bikarakterer, hvor man bl.a. også møder den umage gruppe af tre tyvagtige aber og en baby (!). Det er morsomt, overraskende og giver godt modspil til historiens hovedkarakter Raya.

Raya leder nemlig sejt an med coolness og kampklare evner, hvilket hun får brug for i bl.a. mødet med sit barndommens nemesis, Namaari, der vendte hende ryggen og slog skår i Rayas barnlige tro på det gode i mennesket. Umiddelbare modsætninger, der – som filmens forudsigelighed foreskriver – måske ikke er sååå forskellige endda. De er dog begge seje karakterer, hvis kamp jeg gerne følger.

Ganske vist går rejsen ind efter den sidste drage, der skal bringe landet sammen og jage ondskaben på porten. Rejsen er dog ikke mange dage gammel, førend Raya og hendes umage slæng falder over den sidste drage – den yderst energiske og optimistiske Sisu. Endnu et muntert bekendtskab, der giver forudsigelighederne et skud engagerende energi og humor.

’Raya og den sidste drage’ folder udover flokken af veloplagte og morsomme karakterer et flot animeret samt forskelligartet eventyrunivers ud, som jeg virkelig godt kan lide at være i. Så ja, historien er måske nok forudsigelig, pointerne bøjet i neon og nuancerne i vores karakterer til at overse. Men det hele er ganske enkelt pakket veloplagt animeret ind med fortælleglæde og karakterer, jeg virkelig godt kan lide.

Ekstramateriale: Blu-ray-udgivelsen byder udover filmen endvidere på en omgang ekstramateriale, hvor man bl.a. kan dykke ned i filmens brug af martial arts, videre til outtakes samt sjove fakta og eatser eggs, mens man også får slettede scener og et kig på filmens story board med mere.

‘Raya og den sidste drage’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 18. maj.