The Big Bang Theory sæson 11: Vennerne er vittigt tilbage

Komedie-serie på Blu-ray: ‘The Big Bang Theory’ er en amerikansk sitcom. Serien havde sin premiere på CBS helt tilbage i 2007, hvor den har kørt lige siden. Og ja, det stopper ikke her, for serien er nemlig blevet fornyet med flere nye sæsoner. Så der er nok at glæde sig til, når du har set dig igennem denne 11. sæsons nye vittige episoder.

Serien handler primært – og bl.a. – om fem karakterer, der lever i Pasadena, California: Leonard og Sheldon – begge er de fysikere – og de deler en lejlighed. Videre til Penny – en servitrice, der ønsker at blive en skuespillerinde, som dog senere bliver pharmaceutical representant. Slutteligt finder man Leonard og Sheldons ligeledes nørdede og socialt akavede venner og kollegaer, Howard og Raj.

Leonard og Sheldon er måske nok genier på laboratoriet, men de er socialt udfordret alle andre steder. Den smarte nabo Penny kommer ind i billedet og lærer dem et og andet om den “virkelige” verden. Det fører til, at Leonard og Penny gifter sig. Vil den hjemlige lykke ændre kemien mellem Sheldon og Amy? Vil Rajs søgen efter ny kærlighed gå ud over hans søgen efter nye stjerner?

Udover selve sæsonen indeholder Blu-ray-udgivelsen også en omgang ekstramateriale, der giver et indblik i seriens forskellige aspekter. Her finder man blandt andet fire featutretter: ‘The Big Bang Theory: 2017 Comic-Con’, ‘The Big Bang Theory: The Blueprint Of Comedy’ og ‘The Maturation Imperative’ samt spas fra optagelserne.

– ‘The Big Bang Theory’ sæson 11 udkommer på dvd og Blu-ray den 1. november 2018.