Den unikke samling: Comédies À La Carte bringer latter til dit hjem denne sommer

Walk This Way lancerer en ny sæson af europæiske film med en samling af komedier med alt fra romantiske komedier til kunstfilm. Filmene lam ses fra den 10. juli på både iTunes, Google Play, Sony, Microsoft og Amazon Prime. Så læs videre, hvor jeg bringer teksten fra pressematerialet. Der er uden tvivl gode grin i vente.

Walk This Way – et projekt, som EU’s MEDIA finansierer for europæiske film straight-to-VoD – lancerer tredje sæson i norden med en samling af europæiske komedier for enhver smag.

Not My Day (Tyskland, 2014), Till (Axel Stein), en pengetæller i midten af 30’erne, lever et rutinepræget og monotomt liv. Han er lykkeligt gift med Miriam, men de er ved at køre fast efter så mange års harmoni. Till bliver revet ud af sin rutine, da en bankrøver stormer hans filial og tager Till og hans bil som gidsel. Da kidnapperen tager sin maske af, genkender Till Nappo (Moritz Bleibtreu), som er en svindler, der havde fået afslag på et huslån i Tills bank. Da politiet sætter vejspærringer op, beslutter Nappo at efterlade Till i bilens bagagerum og forsvinde med pengene. Men tingene går ikke helt som planlagt, så Till og Nappo flygter sammen. Da han er kommet sig over chokket, lægger Till al sin forsigtighed til side og drager på et eventyr sammen med sin kidnapper…

Not My Day 01

News From Planet Mars (Frankrig, 2016). Philippe Mars (François Damiens) er en rimelig mand i en urimelig verden. Han forsøger at være en god far, en venlig eksmand, en god kollega og en forstående bror… Men planeterne har ikke ligefrem stået på linje til hans fordel for nylig. Hans søn er ved at blive veganer, hans datter en patologisk stræber, og hans søster begynder at sælge overdimensionerede malerier af deres nøgne forældre, så det ser ud til, at adfærden omkring vores forsigtige Philippe bliver mere og mere uberegnelig… Da hans gnavne (for at sige det mildt) kollega Jerôme (Vincent Macaigne) ved et uheld hugger sit øre af og derefter flytter ind i Philippes lejlighed, går tingene fra at være dårlige til vanvittige for vores helt.

News From Planet Mars 01

One Man and His Cow (Frankrig, 2016). Fatah (Fatsah Bouyahmed) er en ydmyg landmand i Algeriet. Hans stolthed og glæde er hans ko Jacqueline, og han drømmer om at tage hende med til landbrugsshowet i Paris. Til forbavselse for alle i hans landsby modtager han en dag en invitation til showet og rejser hjemmefra for første gang med en båd over Middelhavet til Marseille. Derfra sætter han sig for at krydse Frankrig til fods med sin elskede ko. Langs vejen får Fatah og Jacqueline nogle overraskende oplevelser i dette hjertevarme road trip-eventyr. En øjenåbnende og ret bevægende rejse på tværs af dagens Frankrig…

One Man and His Cow 01

Miss Sixty (Tyskland, 2014). Den gode nyhed er, at du kan leve, indtil du er 100. Den dårlige nyhed er, at samfundet ikke behøver dig mere, når du er fyldt 60. Hvad skal du så gøre med den sidste tredjedel af dit liv? Louise og Frans har en plan. Louise (60), en stærk selvstændig molekylærbiolog og datter af Doris (77), beslutter sig for at blive gravid og få en baby. Frans (60), en galleri-ejer, evig ungkarl og far til Max (27) beslutter at genoptage sin karriere ved at opdage den næste store stjerne på samtidskunstscenen. Mens de kæmper for at omdefinere sig selv, rette op på tidligere fejl, gøre op for tabt tid og undgå total latterliggørelse, krydses Louises og Frans’ veje. Frans er besat af Romy, som er hans 27-årige praktikant og regelmæssige bolleven, så det sidste, han har brug for, er at forelske sig i en 60-årig kvinde med frosne æg og en sæddonor. Men det gør han. Louise er besat af at skrue sit biologiske ur tilbage og endelig finde ud af, hvordan det føles at holde sin egen baby i sine arme, så det sidste, hun har brug for, er at forelske sig i faren til sin “anonyme” sæddonor. Men det gør hun.

Miss Sixty 01

Ange & Gabrielle (Frankrig, 2015). Gabrielle (Isabelle Carré) er en enlig mor. Hendes 17-årige datter Claire er gravid, men barnets far, Simon, ønsker ikke at vide noget om sin fremtidige baby. Da Gabrielle tager sagen i egen hånd og beder Simons far Ange (Patrick Bruel) om hjælp, begynder et uventet forhold.

Ange & Gabrielle 01

Få mere info om Walk This Way om projektet og hele kataloget: walkthisway.cineuropa.org

Om Walk This Way 2017:
I år bringer Walk This Way film for enhver smag, som vil blive udgivet i mange europæiske lande, Latinamerika, USA og Japan. Der tilbydes over 30 kvalitetstitler i 5 samlinger: Uventede kærlighedshistorier (The High Sun), krigsfilm (Circles og In The Crosswind), dokumentarer fra hele verden (Ghostland: The View of the Ju’Hoansi, Falciani’s Tax Bomb, Democracy og Future Baby), komedier (News From Planet Mars, Miss Sixty, Dyke Hard, A Man and His Cow, WinWinm, Ange and Gabrielle og Not My Day) og prisbelønnede dramaer (All of a Sudden, Daguerrotype og Metalhead).

Walk This Way samler og reklamerer for film til straight-to-VOD distribution i EU, Latinamerika, USA og Japan. Den tredje udgave støttes af Europa-Kommissionen, med vigtige salgspartnere,såsom Autlook Film Sales, Gaumont, Pathé, Films Boutique, Films Distribution, Memento Film International, The Yellow Affair, Beta Cinema, Celluloid Dreams, New Europe Film Sales og The Match Factory. Til denne tredje udgave distribuerer Walk This Way over 30 film på verdensplan. Hver film fås i gennemsnit i 8 lande via globale henvisningsplatforme (iTunes, Google Play, Amazon, Sony, XboX) samt på førende lokalel platforme, såsom Tf1, Universciné, Filmin og Flimit.