MAGIC MIKE: Mandestrip med store drømme

Blu-ray-anmeldelse: Så gælder det mandestrip, penispumper og bare balder. Stripperdramaet Magic Mike er dog andet end velproportionerede mandekroppe iklædt brandmandskostume og babyolie. Den arbejdsomme Mike drømmer nemlig om at starte sit eget firma – han skal bare lige spare nok penge op fra sit job i spotlightet.

Det kan dog være svært at slippe damerne, festerne og de gode penge. Desuden er den uprøvede Adam netop blevet optaget i den succesfulde strippertrup, så der bliver gået ekstra hårdt til den i det varme Florida. Livet som stripper kan imidlertid være problematisk at forene både med et liv som selvstændig entreprenør og den romance, som får lov at spire, når scenelyset slukkes.

magic mike 01

Til gengæld har Steven Soderbergh uden problemer forenet mandestrip med et indtagende drama. Ja, den amerikanske instruktør er en alsidig herre, der boltrer sig ubesværet mellem forskellige genrer – og samtidig formår at sætte sit særlige præg på hver af dem. Lige fra actionfilmen Haywire til virus-thrilleren Contagion – og nu kan han tilføje et medrivende stripperdrama til sit spraglede CV.

Channing Tatum overbeviser som den charmerende Mike – både på og uden for scenen. Alex Pettyfer er herligt rastløs som Adam, mens Cody Horn er sød som hans beskyttende storesøster og Mikes love interest. Matthew McConaughey er desuden forrygende som slesk stripper og klubejer – han stjæler showet totalt, når han er på.

magic mike 02

Magic Mike ganske enkelt et solidt drama om kærlighed, at gå efter sine drømme og om at være fanget i en bestemt rolle. Det foregår tilfældigvis bare i et strippermiljø. Så selvom løjerne mister en smule momentum hen over midten og stridighederne måske ikke har lige meget bid hele vejen, kan jeg kun anbefale en tur på Xquisite Strip Club – og det uanset om man er til mandestrip eller ej.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen gengives med et sprødt og indtagende billede på Blu-ray. Farvepaletten er nuanceret, mættet og detaljerig. Lydsporet spiller en tand bedre med godt svung på dansescenerne og fin klang i dialogen. Alt i alt er her en flot og afrundet dynamik mellem billede og lyd. Lækkert. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Magic Mike | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
magic mike cover
Originaltitel: Magic Mike, USA, 2012
Udgivelse: d. 22. januar
Instruktion:
Steven Soderbergh
Medvirkende: Channing Tatum, Alex Pettyfer, Olivia Munn, Cody Horn, Matthew McConaughey m.fl.
Spilletid: 110 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Flotte Oscar-inspirerede plakater

Det filmglade Gallery 1988 har fået en række kunstnere til at lave plakater for hver af de 9 film, der er nomineret i kategorien Bedste film ved dette års Oscar-uddeling. Her er dog kun tale om et lille udpluk af de værker, som vil være at finde på udstillingen The G1988 x The Academy, som vil løbe fra d. 14. til d. 17. februar i Los Angeles.

Jeg er ret vild med plakaterne for blandt andet Beasts of Southern Wild og Django Unchained. Hvorvidt det bliver en af dem, der løber med prisen for Bedste film, får vi først svar på, når Oscar-statuetterne uddeles d. 24. februar. Jeg hepper på Tarantino og Haneke.

Læs mine anmeldelser af Oscar-nominerede film:
Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel
Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
Operation Argo: Falsk filmhold på redningsmission i Iran
Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Se andet Oscar-relateret:
Oscar-nomineringer for bedste dyr
Ærlige Oscar-plakater for bedste film
Oscar overser igen at nominere nogle film

Amour, Matt Owen
ZZ3A164443
Argo, Anthony Petrie
ZZ367A4E7E
Django Unchained, Mark Englert
ZZ2E3911A8Les Misérables, Phantom City Creative
ZZ240FD0F3Lincoln, Jeff Boyes
ZZ2988EC49Life of Pi, Tom Whalen
ZZ4B8251F0Silver Linings Playbook, Joshua Budich
ZZ7AEA8BDAZero Dark Thirty, Godmachine
ZZ2360C851Beasts of Southern Wild, Rich Kelly
ZZ2541714A

Robotter fra film og tv skilt ad

Jeg elsker robotter på film og tv – selvfølgelig. Derfor er denne fine plakatserie også vand på min mølle. Det er kunstneren Josh Lane, der står bag – ham, der også lavede den flotte serie med knoglede rumskibe.

I denne omgang har han splittet 6 robotter ad og komponeret nogle ret så stilfulde billeder af løsdelene. Robotterne tæller Data fra Star Trek, Centurion fra Battlestar Galactica og RoboCop samt Cyberman fra Doctor Who, C-3PO fra Star Wars og Terminator. Good stuff.

Se andet flot fanart:
Alternative slutninger på film bliver til kunst
‘Gizmos and Gadgets’: en udstilling for filmfans
’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden

2563704_10993553_lz 2577406_5003311_lz 2638958_15944758_lz2595501_1217507_lz 2659598_7746493_lz 2701668_4952913_lz

Ghostbusters-bonus:
3029130_2723249_lz

Folk bliver tit ramt af en bus på film

…og andre køretøjer. Hvis du er i tvivl, så vil dette supercut uden tvivl overbevise dig. For her bliver mere end 90 forskellige mennesker på film og tv ramt af både biler, busser og andre køretøjer. Ret imponerende. Et i grunden ret voldsomt supercut. Cool.

Man finder blandt andet folk, der bliver kørt ned i Final Destination, Børnehjemmet og Dawn of the Dead-remaket samt i serierne Lost og Buffy the Vampire Slayer. Desuden bliver både Brad Pitt, Will Ferrell, Ricky Gervais og Adam Sandler også ramt. Av.

Se andre supercuts:
38 gange Jordens undergang
De siger ’nigger’ en del i ’Django Unchained’
Arnold Schwarzenegger i kamp med flerstavelsesord

brad pitt meet joe black

 

ZERO DARK THIRTY: insisterende jagt på Osama bin Laden

Hvordan fandt amerikanerne frem til og i sidste ende dræbte Al Qaida-lederen Osama bin Laden? Kathryn Bigelow giver med Zero Dark Thirty liv til USA’s jagt på den berygtede terrorist. Vi er således med hele vejen fra angrebene d. 11. september 2001 og frem til den intense afslutning på menneskejagten i Pakistan 10 år senere.

Jessica Chastin spiller med ildhu og råstyrke den ihærdige CIA-agent Maya, der har til opgave at finde bin Laden – og ja, vi kommer selvfølgelig omkring de etiske og moralske tvivlsspørgsmål, der blandt andet er forbundet med amerikanernes hårdhændede afhøringsmetoder. For hvor langt kan man gå for at få de svar, man søger i jagten på verdens mest eftersøgte mand?

zero dark thirty03

Her er dog ikke tale om en ensidig øretæve til waterboarding og brutale krydsforhør. Det er lige så meget den insisterende historie om Mayas ofte ensomme arbejde og frustrerende jagt på at finde frem til rigtige svar i de modstridende oplysninger, hun indsamler. En stærk kvinde, der uden problemer ifører sig Converse sko.

Zero Dark Thirty er altså et (ofte) ret medrivende panoramaskud over 10 års intens klapjagt, hvor der også gives god plads til intime nedslag i det drama, der udspiller sig i øjenhøjde med begivenhederne – fra de bonede gulve hos CIA til beskidte afhøringslokaler langt uden for lands lov og ret.

zero dark thirty06

Men selvom man kommer fint ind på livet af især Maya og til dels kollegaen Dan (Jason Clarke), så bliver filmen undervejs også en smule for meget ren afvikling til, at man involveres følelsesmæssigt. For følelsen af, at historien til tider afvikles som punkter på en allerede optegnet dagorden, gør desværre også oplevelsen en smule stiv af og til.

Den snørklede efterforskning og de mange vildspor er på samme måde med til at bremse noget af den nødvendige fremdrift. Til gengæld holdes der en ganske sober tone, hvor man slipper for utallige skud med det amerikanske flag vejrende patriotisk i baggrunden (næsten).

zero dark thirty07

Det er med andre ord en skildring af begivenhedernes gang, hvor der er plads til at vise både de etiske gråzoner og menneskelige omkostninger som eftersøgningen afføder. Så selvom jagten bliver en smule lang i spyttet, er det bestemt en både grundigt fortalt og grundlæggende spændende historie, der fortælles.[tabgroup][tab title=”Zero Dark Thirty | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
zero dark thirty poster
Originaltitel: Zero Dark Thirty, USA, 2012
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Kathryn Bigelow
Medvirkende: Jessica Chastain, Joel Edgerton, Chris Pratt m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

WITCH HUNTERS: Hans og Grete versus vamle hekse

Brødrenes Grimms klassiske eventyr om Hans og Grete bliver taget under blodig behandling med den heksemassakrerende Witch Hunters. For hvad skete der egentlig med de to søskende, efter de undslap den onde heks i pandekagehuset? Jo, de blev hårdtslående heksejægere – selvfølgelig.

Nu er de så på nakken af en flok hekse, der truer en landsby med bål, brand og døde børn. Søskendeparret må derfor hive armbrøst og hagelgevær frem, for at dræbe hekse så blodet sjasker skovbryn og trækroner til. Ja, det er både fjollet, over the top og ikke mindst herligt underholdende, når de vilde nedslagtninger flyver sprælsk over lærredet i pågående 3D.

witch hunters03

Jeremy Renner og Gemma Arterton indtager læderpåklædt hovedrollerne med hårdkogt mine og nogenlunde træfsikkerhed med både skarpladte våben og kække one-liners. De passer altså fint ind i den simple historie, der dog byder på nok med twists and turns til at de skønne og mindre skønne blodspøjt ryger ubesværet ned.

Her er med andre ord tale om rendyrket sjov og ballade, der takket være godt humør, vamle hekse og en forrygende trold sikkert skyder sine ujævnheder ned. Tempoet er desuden pænt og så serveres løjerne også med flere lækre old school-effekter. Der sniger sig dog også sin del af cheesy CGI ind i blodsudgydelserne, men det er bestemt til at leve med, når først arme og ben rives af de sagesløse ofre.

witch hunters01

Man får desuden en olm Peter Stomare som hævngerrig sherif og så er filmen heller ikke bleg for at dele tørre tæsk ud til både Grete og de onde hekse – heriblandt den grumme Muriel, der med fryd overspilles af en hidsig Famke Janssen. Herligt.

Filmens instruktør og manusforfatter, norske Tommy Wirkola holder altså med sin første engelsksprogede film næsten den både fjollede, veloplagte og splattede kadence i forhold til sin underholdende nazi-zombie-sjasker Død Sne.

witch hunters02

For selvom her bestemt er tale om både blodig og stemningsfuld action-horror, så synes linen ikke gået ud i helt samme omfang som med de tarmudrivende zombier. Det ændrer dog ikke på, at Witch Hunters er en både potent og veloplagt heksejagt med viril action, blodig splat og et indtagende mørkt univers. Lad jagten begynde… [tabgroup][tab title=”Witch Hunters | Biografanmeldelse”] Vurdering: 4/6
4_6 - stars
witch hunters poster
Originaltitel: Hansel and Gretel: Witch Hunters, USA, 2013
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Tommy Wirkola
Medvirkende: Jeremy Renner, Gemma Arterton, Famke Janssen, Peter Stormare m.fl.
Spilletid: 88 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

WARM BODIES: zombie-kærlighed er et dødt kadaver

Det er oplagt at drage paralleller mellem Warm Bodies og Twilight. Ja, faktisk er der flere fællestræk – desværre. Begge suger livet ud af ellers skræmmende og fascinerende skræk-skabninger. Begge tumler rundt med den umulige kærlighed mellem monstre og piger. Begge har kønne teenagere i hovedrollerne som hormonforvirrede papfigurer. Bum.

Heldigvis har Warm Bodies mere at byde på – blandt andet skæv humor, om end den ikke er vellykket hele vejen. Ok, jeg stopper med sammenligningerne, men jeg ville lige kridte banen op. For jeg er både vampyr- og zombiefan, hvorfor det er en smule deprimerende nu også at se de levende døde blive ædt af en tam omgang teen-drama.

warm bodies03

I udgangspunktet er jeg dog åben overfor, at man udforsker og prøver nye ting af med zombie-filmen – det er blandt andet det, der kan være med til at forny en til tider fastlåst genre. I dette tilfælde gives zombien følelser, kan tale, tænke og ja, forelske sig. Desværre er Warm Bodies bare mere varm luft end troværdig fornyelse. Et gimmick, der forsøger at få romantik til at rime på zombie.

For selvfølgelig er der tale om umulig kærlighed, da zombien R (Nicholas Hoult) falder for den blonde Julie (Teresa Palmer). Men ikke nok med, at han er et omvandrende lig, så har han faktisk også ædt hjernen på Julies nu forhenværende kæreste og her igennem fået minder om hende. Så nej, jorden er ikke just gødet med røde roser mellem de to.

warm bodies02

På mærkværdig vis får R dog overtalt Julie til at følge med sig hjem, hvor de to turtelduer in spe så kan lytte til Lp’er og lade den bizarre forelskelse tage tøvende form. For ja, det er en bizar præmis – desværre bliver den bare ikke tilstrækkeligt udfoldet til for alvor at berettige dette kærlighedsramte zombievrøvl.

For selvom her er tale om et hjerneædende lig, er den obskure præmis ikke andet end en undskyldning for at lade zombien agere substitut for en bleg og rådvild teenager, der må stamme sig ubehjælpsomt igennem akavede tilnærmelser. Men R er hverken zombie eller førsteelsker, men fremstår mest som en retarderet stammer med cirka lige så meget charme som en nedtrådt dørmåtte.

warm bodies01

Her er zombierne mest af alt utilpassede skabninger, der bare vil være mennesker igen. Filmens egentlig monstre er derimod de såkaldte dødninge – skeletlignende væsner, der uden anger æder løs af menneskene. R og resten af de levende lig får altså ikke en gang lov til for alvor at være monstrene, men er blot en udvandet afart af et levende lig. Tam, ufarlig og kedelig zombie-romantik.

Der er med andre ord ikke meget gods at komme efter – kærligheden er flad og zombierne er træge karakterer uden kant. Det er ærgerligt, at instruktør og manusforfatter Jonathan Levine, der ellers stod bag det fine drama 50/50 og den interessante horror-bastard All the Boys Love Mandy Lane ikke har fået mere ud af materialet, da kimen til en herligt aparte romance eller var tilstede. [tabgroup][tab title=”Warm Bodies | Biografanmeldelse”] Vurdering: 2/6
2_6 - stars
warm bodies poster
Originaltitel: Warm Bodies, USA, 2013
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Jonathan Levine
Medvirkende: Nicholas Hoult, Teresa Palmer, John Malkovich m.fl.
Spilletid: 1 time 37 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

VILDE ROLF: farverigt retrospil på vilde eventyr

Hvad stiller man op, hvis man er en computerspilsfigur, der er programmeret til kun at smadre ting, når man egentlig gerne vil være andet end skurken? Du ved, få lidt anerkendelse og måske nogle venner – altså lige som helten i spillet. Sådan har Vilde Rolf det, eller Wreck-It Ralph, som også er originaltitlen på Disneys nyeste animationsfilm.

Så da Rolf finder ud af, at man kan vinde en medalje i et andet computerspil og herved blive hyldet som helten, smutter han straks ud af sit eget spil. Men det kan være farligt og han får da også sluppet et fælt rumkryb fra det nye spil løs. Nu truer bæstet med at ødelægge alle computerspillene (jep, den sikre død – gisp). Så Rolf må nu forsøge at rette sin fejl, mens han også jagter medaljen.

vilde rolf 01

Selvom jeg på ingen måde er gamer, så har jeg været min tur omkring Amiga 500 og Sega Master System II – og ja, det er ret sjovt at se de gamle spilkarakterer forvandlet til kulørt 3D-eventyr, så som Pac-Man og det blå pindsvin Sonic. Men charmen ligger mest af alt hos den godhjertede Rolf og hans veninde Vanilje, som han hjælper med et racerløb blandt pixellerede sukkertoppe og slikpindetræer.

De to svinger godt og giver de til tider noget sukkersøde løjer en smule kant. For selvom her på forrygende vis blandes computerspil fra forskellige tidsaldre, så bliver Vilde Rolf også noget poleret rent historiemæssigt. Jeg savner mere mod til at tage fat i latente tematikker som ensomhed, identitet og selvværd.

vilde rolf 02

For både Rolf og Vanilje er outsidere i hver deres spil, men deres plads i skyggen bliver kun behandlet overfladisk. Det ændrer heldigvis ikke på, at her trods alt er tale om både flot, farverig og medrivende animation, der med fine referencer til de gamle spil formår at underholde langt det mest af vejen. Men jeg kunne nu godt tænke mig, at der var brugt mere tid i selskab med mikset af de forskellige spil.

Det var versionen med danske stemmer, jeg så – og ja, de fungerer fint nok. Jeg glæder mig dog til et gensyn, hvor jeg kan se filmen med de originale stemmer, da man her finder et par af mine favoritter, nemlig John C. Reilly, Sarah Silverman og Jane Lynch. Men godt det samme, for så har jeg jo lejlighed til at besøge det sukkersøde univers en gang til.[tabgroup][tab title=”Vilde Rolf | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6

4_6 - stars

126635CM15.indd

Originaltitel: Wreck-It Ralph, USA, 2012
Premiere: d. 7. februar
Instruktion: Rich Moore
Medvirkende: originale stemmer: John C. Reilly, Jack McBrayer, Sarah Silverman, Jane Lynch, Alan Tudyk m.fl. Danske stemmer: Nikolaj Steen, Mads Knarreborg, Christiane Schaumburg Müller, Andrea Vagn Jensen, Rasmus Botoft m.fl.
Spilletid: 107 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

Filmøjeblikke fanget med Google Street View

Det her er sgu en nørdet idé, men også ret sjov. For hvad nu, hvis Googles Street View havde indfanget øjeblikke fra filmens verden? Ja, så ville man få de billeder, man finder hos ’Google Street Scene – Moments from cinema captured by Google Street View cameras’.

Således finder man scener fra blandt andet Blue Velvet, Pulp Fiction og Inception. Desuden kan billederne også fungere som en filmquiz – herunder har jeg dog lige angivet hvilke film, der er tale om. Find selv resten af billederne her.

Back to the Future
Back to the Future
Blue Velvet
Blue Velvet
Die Hard
Die Hard
Dum Dummere
dum dummere
Fear and Loathing in Las Vegas
Fear and Loathing in Las Vegas
Godfather
Godfather
Goodfellas
Godfellas
Inception
Inception
Maximum Overdrive
Maximum Overdrive
No Country For Old Men
No Country for Old Men
Pulp Fiction
Pulp Fiction
Terminator 2
Terminator 2
The Bourne Identity
The Bourne Identity
The Hangover
The Hangover
Trainspotting

 

Trainspotting

Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

Det er et farligt område, gutterne bag Everything Wrong With-serien bevæger sig ind på med deres nyeste video, for der må sidde massevis af dedikerede Potter-fans klar til at forsvare Harry Potter & The Sorcerer’s Stone.

Men nu er flere af videoens fejl ret fjollede, så mon ikke det begrænser mængden af hade-breve – bare en smule. Uanset hvad, er det faktisk ret sjovt og blandt andet peges der på, at der er følgende galt med filmen:

– ”Snakes don’t have eyelids”
– ”Hermione isn’t old enough to be hot yet”
– ”So, Hogwarts is basically a death trap turned into a school”

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter

harry potter griner