Anmeldelser – Side 74 – Filmskribenten

BIG HERO 6: Nu vil jeg også have min egen søde robot

8. juni 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Hvordan heler man efter at have mistet en af sine kære? Hvordan får man smerten, sorgen og tomrummet til at forsvinde? Ja, det er nogle ret tungsindige spørgsmål, men ikke desto mindre udgør de grundlaget for Disneys animationsfilm Big Hero 6. Men det er også evigtgyldige og vigtige spørgsmål, vi alle på et tidspunkt i livet må forsøge at finde svar på.

Det ville så nok bare være lidt sjovere, hvis man kunne have den nuttede robot Baymax ved vores side i sorgen. Det har den 14-årige robotbygger Hiro Hamada, som mister sin storebror i en tragisk ulykke. Hans bror efterlod nemlig sin intelligente sundhedsrobot, som nu bare vil, at Hiro skal få det bedre.

Bare rolig, Big Hero 6 er på ingen måde en deprimerende omgang sorgdyrkelse. Det en hyldest af livet, familie og venskab. Men det havde du nok luret. Disney, du ved. Fortællingen får bare lidt bedre fat i tårekanalerne og mere dramatisk tyngde, når den er grundet i en tragedie. Og for at det ikke skal være løgn, døde Hiros forældre faktisk da han var 3 år gammel. Død, Disney og robotter. Hurray!

Samspillet mellem den småkejtede robot og den energiske Hiro er forrygende godt. Morsomt og rørende – uden at blive aaalt for sentimentalt. Som blandt andet, når Baymax med deadpan komisk timing og i roligt tempo lapper sig selv med tape eller med sin bobletykke krop kluntet forsøger følge med Hiro i små akavede hop. Ja, venskab heler den smerte, et plaster på knæet ikke formår.

Naturligvis nusser den søde Baymax og Hiro ikke bare rundt hele vejen. For ulykken bag broderens død var ikke en ulykke. Hiro indleder således en heftig jagt på skurken bag og begynder derfor at opgradere Baymax med hjælp fra en flok af broderens opfindervenner. Filmen skifter således undervejs gear og går all in på actionfyldt animationsrabalder.

Det er bestemt også medrivende, når flokken suser gennem byen i en lille bil med skurken hidsigt i hælene og eksplosioner om ørene. Men jeg blev også en smule hevet ud af mit engagement i fortællingen og venskabet mellem Baymax og Hiro. Heldigvis er de farverige eskapader hele vejen underholdende og flotte at se på. Så på den måde lander vores helte i sikkert i mål.

Filmen, Big Hero 6, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Billedet står hele vejen skarpt, veldefineret og med flot detaljegrad, hvor alle universet mange fine detaljer kommer til sin ret med en flot, farvemættet og nuanceret farvepalet og solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sin dynamiske brug af sine elementer, medrivende panoreringer og velbalancerede niveauer. Ekstramaterialet er ok, om end overfladisk.

Man får to fine kortfilm: Den søde Feast om en lille sulten hund (6 min.) og den tempofyldte Tokyo Go, hvor man følger Mickey Mouse i myldretrafikken (4 min.). Videre er der to featuretter om Big Hero 6: En, der ser på blandt andet historien og udgangspunktet i tegneserien bag, hvor cast og crew interviewes undervejs (15 min.) samt en med animatorerne, der diskuterer karaktererne (7 min.) og slutteligt fire slettede/ufærdige scener med introduktion af instruktørerne (i alt 13 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

[tabgroup][tab title=”Big Hero 6 | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Big Hero 6, USA, 2014
Release: 8. juni 2015
Instruktion: Don Hall, Chris Williams
Medvirkende: Ryan Potter, Scott Adsit, Jamie Chung m.fl.
Spilletid: 102 min.
Udgiver: Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’-skuespiller og superhelt

7. juni 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se eller gense Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der en gang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholder mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittig morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

Filmen, Birdman – 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedsiden leveres veldefineret med flot detaljegrad, mættede farver og en solid kontrast. Lydsporet er ligeledes dynamisk og velbalanceret, hvor replikker og øvrigt lydlandskab bølger medrivende sammen. Ekstramaterialet er desværre begrænset.

Man får en behind the scenes-featurette, hvor man kommer med på settet og får interviews med cast og crew, der diskuterer diverse aspekter af filmen med alt fra de omfattende forberedelser, filmens tematikker og unikke stil (33 min.), videre er der en samtale mellem Keaton and Inarritu, blandt andet om deres samarbejde (14 min.) og slutteligt kan man bladre sig igennem et fint galleri med billeder fra produktionen.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
[tabgroup][tab title=”Birdman | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 4. juni 2015
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende: Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TOMORROWLAND – A WORLD BEYOND: Jeg vil også have et raketbadekar som Clooney

21. maj 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det faktum, at George Clooney har et badekar med indbygget raket i, burde i grunden være nok til, at Tomorrowland: A World Beyond skulle være en sikker vinder. Det er den desværre ikke. I stedet er det et ujævnt, men heldigvis også ofte ganske storslået CGI-eventyr støbt af svimlende fremtidsbyer, roterende robotter og susende jetpacks.

Der er altså for det mest nok at se på, mens fortællingen fletter sig ind og ud mellem vores verden og så det mystiske Tomorrowland. Et land gemt bag vores virkelighed, som Casey – en energisk Britt Robertson – forsøger at finde ud af, hvad er. Hun kommer nemlig via et gådefuldt emblem i kontakt med landet på den anden side, hvilket Clooney som opfinderen Frank spiller en afgørende rolle i.

Men fortællingen om den eventyrlystne optimist Casey, den vrisne Frank og så mysteriet om Tomorrowland, der burde udgøre det pirrende bagtæppe, får bare aldrig rigtigt fundet sin retning. I stedet sidder jeg lidt og venter på at finde ud af, hvorfor jeg egentlig skal engagere mig i det her flot producerede science fiction-eventyr. Altså udover, at det er et flot produceret science fiction-eventyr.

For selvom George Clooney ganske vist er George Clooney – og det jo i sig selv er en god ting – er han altså en smule kedelig i den her rolle som en halvsur opfinder, der en gang var en ”åh så” charmerende og optimistisk knægt med store drømme. Ja, altså som Casey er det nu. Netop her er en af filmens væsentligste temaer: Det at drømme og at turde at drømme stort. At turde tro på en lys fremtid. Hele livet.

Det er så absolut en vigtig pointe – og noget, vi alle bør gøre. Men denne sympatiske tematik og et CGI-eventyrligt Tomorrowland med flotte rumfartøjer og enorme bygninger er ikke bare nok. Karaktererne efterlades ofte en smule formålsløse i den ufokuserede fortælling, der dog tumler tilpas energisk rundt i sit tilpas dragende univers til, at filmen ikke kollapser.

Britt Robertson er desuden et godt fund som den ihærdige drømmer Casey, mens hendes mystiske sidekick i skikkelse af Raffey Cassidy giver fin sødme til løjerne. Men instruktør Brad Bird, der ellers har forrygende film som Mission: Impossible – Ghost Protocol, Ratatouille og The Incredibles bag sig får aldrig for alvor samlet sine mange idéer og ellers ganske dragende koncept med Tomorrowland til den medrivende film, der gemmer sig et sted i mødet mellem de to verdener.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3/6:

[tabgroup][tab title=”Tomorrowland: A World Beyond | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Tomorrowland, USA, 2015
Release: d. 21. maj 2015
Instruktion: Brad Bird
Medvirkende: George Clooney, Hugh Laurie, Britt Robertson, Raffey Cassidy, Tim McGraw, Kathryn Hahn, Keegan-Michael Key m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

MAD MAX – FURY ROAD: Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!

14. maj 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde. For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få biograferne til at installere sikkerhedsseler i sæderne. Wroooom!

Lad mig dog lige bakke lidt tilbage. For historien om Mad Max starter som bekendt i 1979 med en blot 21-årig Mel Gibson i titelrollen – iført læderbukser og med speederen i bund. Den blev fulgt op af den meget vellykkede Mad Max 2 i 1981 og den mindre vellykkede Mad Max Beyond Thunderdome i 1985. Nu 30 år senere er Max igen bragt til live af George Miller – manden bag de første film.

Det er Tom Hardy, som nu indtager den ikoniske rolle som Max Rockatansky. Ja, Max er stadig mut, cool og god bag et ret – og en mand plaget af en tragisk fortid. Han undslipper sin fangenskab hos tyranen Immortan Joe og tilslutter sig en lille gruppe ledt an af en karseklippet Charlize Theron som Furiosa. De er også på flugt fra den skrupelløse tyran – en væmmelig Hugh Keays-Byrne, som også var hovedskurken i filmen fra 1979. Således forfulgt af galninge på fire hjul går den voldsomme jagt gennem ødelandet.

Du behøver ikke have set de tre oprindelige film for at hoppe på dette vilde ridt af en biografoplevelse (men gør det lige, for det er forrygende film – i hvert fald de to første). Max Mad: Fury Road fungerer på egen hånd og kaster sig virilt, potent og med dødsforagt ind i dette postapokalyptiske univers af højoktan vildskab, hvor den ene jaw-dropping actionsekvens følger den anden.

Nej, man skulle ikke tro, at George Miller netop har ramt de 70 år, for der er intet bedaget over denne tiltrængte omgang galskab i Hollywood. Du ved, en gut med en elguitar/flammekaster spændt på fronten af en lastbil i fart og en mand, der kaster sig med et spyd i hver hånd fra den ene kørende bil til den anden. George Millers univers føles ægte og omsluttende mig med al sin detaljerigdom, smukke forfaldsæstetik og adrenalinpumpende action.

Alt sammen skabt med et minimum af CGI-effekter. Det er rigtige mennesker, der udfører rigtige stunts, hvorfor filmen også kun føles det mere ægte og farlig. Som når dirt bikes hopper energisk ind og ud mellem enorme køretøjer iklædt pikke og maskinpistoler. Ja, Mad Max: Fury Road er en film i konstant bevægelse. Den sætter sig aggressiv og elegant i hele kroppen, hvor Max, Furiosa og co. er det dramatisk bankende hjerte mellem de brusende maskiner, susende kugler og smukke eksplosioner.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5/6:

[tabgroup][tab title=”Mad Max: Fury Road | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Mad Max: Fury Road, USA | Australien, 2015
Release: d. 14. maj 2015
Instruktion: George Miller
Medvirkende: Tom Hardy, Charlize Theron, Nicholas Hoult, Hugh Keays-Byrne m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

EXODUS – GODS AND KINGS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale med fuldskæg

9. maj 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus: God and Kings er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der pokkers plager, Det Røde Hav, som splittes i to og så de 10 bud.

Men det hele er mere ren plotafvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de plagerne være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

Filmen, Exodus: Gods and Kings, 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen er forkølet omgang, så er Blu-ray-udgivelsens tekniske sider en helt anden og langt større fornøjelse. Her kommer de episke scenerier og dunkle nærbilleder i den grad til sin ret med en detaljerig, skarp og flot gengivet billedside med solid kontrast, smuk farvepalet og naturlige nuancer. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og fine detaljegrad, der giver både bund, liv og schwung til action, replikker og Alberto Iglesias’ score.

Ekstramaterialet er desværre ikke ligeså imponerende. Her får man en række slettede og forlængede scener, der ikke alle er lige interessante (15 min.). Filmen kan også ses med en historisk guide slået til, så der popper tekst-info op i bunden af filmen undervejs, hvilket nok kun tiltaler de mest dedikerede fans eller historiefreaks. Så er det mere interessant at se filmen med kommentarsporet med Ridley Scott og medforfatter Jeffrey Caine. De fortæller informativt og engagerende om produktionen, filmens tekniske side samt den historiske og religiøse baggrund.

Hvis du vil have mere ekstramateriale, så er det Blu-ray-udgivelsen i 3D, du skal have fat på, hvor der er mere en fem timers ekstramateriale.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

[tabgroup][tab title=”Exodus: Gods and Kings | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Exodus: Gods and Kings, USA, 2014
Release: den 7. maj 2015
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 2 timer 30 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

23. april 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Lad mig bare lige være ærlig: Jeg havde ikke de store forventninger til denne anden ombæring med det farverige hold af Avengers-helte. Egentlig er jeg vel ved at gå lidt død i de her CGI-fester. Men jeg kan som alle andre fornuftsvæsner bestemt sætte pris på vanvittigt mange eksplosioner, unødvendigt knudrede plots og Hulk, der smadrer ting.

Og det er sådan cirka det, Avengers: Age of Ultron leverer: Bulder, brag og farverig superhelteaction fremtryllet ved hjælp af kraftige computere og green screens i massevis. Handlingen skal du ikke tænke så meget over, men det er noget med, at hele Jorden kan gå under, hvis ikke Iron Man & co. får stoppet den væmmelige superskurk Ultron. En überintelligent og überdiabolsk robot.

Således pløjes der fra første til sidste frame løs med spektakulære scenerier og vanvidsaction, der giver en fuck for tyngdeloven. Bare rolig, for det er altså rent faktisk ret så underholdende. I hvert fald det meste af vejen og bestemt nok til, at jeg var med på eskapaderne frem mod den overdrevne finale, der lige upper gamet for dumme idéer, der er så dumme, at de også er underholdende.

Filmens overdrev er noget, den selv er bevidst om og har nok ironisk selvindsigt til at lade sine karakterer kommentere på. Det er tegneserieaction, som ved nærmere eftersyn ikke giver så meget meget – og det ved filmen godt. Netop humoren gør, at jeg fint ser igennem fingre med den ikke hele vejen lige velfortalte historie, der bakser med at få givet de mange karakterer plads nok til ikke at ende som flade karikaturer. Det lykkedes delvist.

Nye karakterer og selv hovedskurken bliver dog udspillet af det faste hold af Avengers. En gruppe, der på trods af plotrod og en liiidt for lang spilletid bevarer den interne dynamik. Det er her, at filmen er bedst. Så fuck alle de åndeløse svæveture ind og ud af kampscener. For når først Robert Downey Jr. som den selvglade Iron Man driller Chris Evans’ Captain America, får filmen ægte liv og universet troværdighed og engagement.

Det gælder også resten af holdet med Chris Hemsworth som Thor, Mark Ruffalo som Hulk, Scarlett Johansson som Black Widow og Jeremy Renner, der i rollen som den ellers noget undertippede Hawkeye står for nogle af filmens både sjoveste og følelsesmæssigt stærkeste øjeblikke. Og nej, jeg bliver sgu nok aldrig træt af Hulk, der smadrer ting.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering 4/6:
[tabgroup][tab title=”Avengers: Age of Ultron | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Avengers: Age of Ultron, Danmark, 2015
Release: d. 23. april 2015
Instruktion: Joss Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Jeremy Renner m.fl.
Spilletid: 141 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, som alle bør tage en tur i (flere gange)

6. april 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jo mindre du ved om Christopher Nolans Interstellar – altså inden du ser den – jo bedre. Men du har forhåbentlig allerede set den. Uanset hvad, så tåler den flere gensyn, hvilket denne Blu-ray-udgivelse bestemt indbyder til. Men læs lige videre, hvis du vil have lidt flere ord på, hvorfor du skal tilbringe tre timer i selskab med Matthew McConaughey og Nolan.

Groft sagt så ligger Interstellar tættere på Nolans Inception, Memento og Following end på hans Batman og Bane. Ja, Nolan har bestemt også set både Malick og Tarkovskijs film. Interstellar er altså en filmoplevelse, der i høj grad lever af sine spændende idéer, eksistentielle tematikker og smukke billeder –mere end at skulle afvikle et velafstemt og stramt fortalt plot. Det fungerer.

Interstellar er dog ikke en utilgængelig kunstfilm. Det er veldrejet science fiction-underholdning med hjerne og hjerte – hvis jeg lige må være sådan lidt retorisk tung i røven. Men sandheden er, at filmen på trods af sine godt tre timer fastholder mig og holder et tempo, der både tillader roen og eftertanken at synke ind, men også husker på at levere både action og overraskelser.

McConaughey spiller med vanlig texansk charme hovedrollen som Cooper, der ender i filmens store rumeventyr. Menneskehedens dage på Jorden er nemlig talte, hvorfor Cooper og et hold videnskabsfolk kigger mod stjernerne for en løsning. Fortællingen er dog hele vejen grundet i et menneskeligt drama, hvor McConaughey som enlig far med tilpas schwung på sentimentaliteten får sat oprigtige følelser i sving og ikke mindst et hav af tanker i gang.

Nolan spinder nemlig sin ambitiøse historie mellem alt det, der befinder sig mellem kærligheden og videnskaben. Fra det at være forælder til livet og døden samt noget så hjernevridende som begrebet tid. Ja, her er meget i spil, og filmen er da heller ikke hele vejen lige elegant fortalt, mens karaktergalleriet heller ikke er lige interessant. Blandt andet er Anne Hathaway som astronaut noget fersk, mens Michael Caine dog byder ind med trolig autoritet.

Men Interstellar overvinder sine ujævnheder takket være sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. For på samme måde som Cooper med appetit på eventyret rejser ud i verdensrummets uvished, er Interstellar også som en rejse, man ikke ved, hvor tager en hen. En rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde.

Filmen, Interstellar, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens imponerende billedsiden kommer flot og overbevisende til sin ret på Blu-ray. Billedet står veldefineret med solid kontrast, god detaljegrad og en mættet farvepalet. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse, hvor de dynamisk balancerede niveauer lader de forskellige elementer kommer til deres ret – lige fra rumskibslyde til Hans Zimmers overvældende score til replikker. Desuden er der også virkelig godt ekstramateriale.

Først den spændende dokumentar The Science of Interstellar (50 min.), hvor filmens videnskabelige idéer og baggrund diskuteres af fysikeren Kip Thorne, der har bistået i skabelsen af filmen. Videre er der 14 kortere featuretter (i alt cirka 2 timer), der på tilfredsstillende vis kommer omkring filmens mange mange aspekter. Slutteligt fire forskellige trailers. Alt er bestemt værd at bruge tid på.

Ekstramateriale 5/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

[tabgroup][tab title=”Interstellar | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Interstellar, USA, 2014
Release: 30. marts 2015
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine m.fl.
Spilletid: 169 min.
Udgiver: Warner Home Bros.[/tab][/tabgroup]

[REC] 4 – APOCALYPSE: Spansk splattervirus stikker til søs, men synker desværre undervejs

5. april 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Dvd-anmeldelse: Jeg elsker at se folk blive gnasket til blods, og jeg elsker at blive skræmt. Det formåede de spanske skrækfilm [REC] og [REC] 2 fra 2007 og 2009. To yderst vellykkede found footage–film af Jaume Balagueró og Paco Plaza. Plaza instruerede på egen hånd den tredje film fra 2012. Den var kun delvist found footage og her var uhyggen droppet til fordel for kulsort humor og horror-action. Den er jeg også vild med – du finder min anmeldelse her.

Den fjerde film i rækken har Balagueró så instrueret på egen hånd. Her er found footage-formen helt droppet, mens uhyggen er forsøgt bragt tilbage. Men desværre er [REC] 4: Apocalypse en ujævn fornøjelse, der aldrig er uhyggelig eller helt blodig nok til at tilfredsstille min indre gore hound. Den er dog ikke uden en vis skrækfilmsfryd – fordi det altid er lækkert med byldebefængte bæster.

Fortællingen om den væmmelige virus, der forvandler mennesker til aggressive dræbere er i denne direkte fortsættelse til [REC] 2 henlagt til et stort fragtskib. Altså effektivt afskåret fra omverdenen. Tv-reporteren Ángela og to af hendes redningsfolk, der alle slap fra strabadserne i to’eren, vågner her op i hver deres kahyt. De aner dog ikke, hvordan de er endt på skibet.

Men der er uden tvivl noget lusket ved foretagenet, naturligvis. Skibet er nemlig fyldt med bevæbnede soldater og ledes af den skumle Dr. Ricarte, der spilles af Héctor Colomé med überskurk-tække. Han er en af filmens klare plusser. Den overlevende trio forsøger nu at komme til bunds i mysteriet, der blandt andet involverer lyssky eksperimenter i et hemmeligt laboratorium. Gisp.

Henlagt i skibets klaustrofobiske gange slipper virussen dog snart løs igen. Ja, en herligt omklamrende location med labyrintiske gange og døden lurende i de mange skygger. Her må Ángela og co. med hjælp fra skibets personale forsøge at overleve de inficerede samt Dr. Ricartes skumle planer. Desværre forsvinder uhyggen i hektiske kamerabevægelser samt uengagerende skrig og skrål.

Filmens første del med laboratoriemysteriet er dog ganske engagerende, selvom mysteriet ikke er videre overraskende. Det samme gælder for filmen, der afvikles uden afstikkere fra formlen. Der holdes dog et godt tempo og her leveres et par ok splattede scener, blandt andet da de første inficeres. Men på trods af gode takter er det en middelmådig omgang gru, hvor Manuela Velasco som heltinden Ángela desværre aldrig rigtig kommer til sin ret.

Filmen, [REC] 4 – Apocalypse, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig godt på dvd. Billedsiden gengives skarpt, med god detaljegrad og en solid kontrast, der flot giver de mørke gange liv. Lydsiden er ligeledes velfungerende med sine velbalancerede niveauer, der effektivt giver splat og action pondus. Desværre er ekstramateriaet ikke videre ophidsende.

Her får man en ok behind the scenes (27 min.), hvor man er med på settet, mens cast og crew blandt andet taler om franchisen og den aktuelle films forskellige aspekter, så som location og dens forhold til de andre film i serien. Den er ikke vildt spændende, men giver et ok indblik i tankerne bag filmen. Desuden medfølger filmens trailer samt et slideshow.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 3/6:

[tabgroup][tab title=”REC 4: Apocalypse | dvd-anmeldelse”]

Originaltitel: [REC] 4: Apocalypse, Spanien, 2014
Release: d. 26. marts 2015
Instruktion: Jaume Balagueró
Medvirkende: Manuela Velasco, Paco Manzanedo, Héctor Colomé m.fl.
Spilletid: 95 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

NIGHTCRAWLER: Jake Gyllenhaal kører dig lige lukt ind i helvede

13. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Der er intet så godt som et blodigt trafikuheld i bedste sendetid. For er der noget, der trækker seere til, så er det død, blod og lemlæstelse. I Nightcrawler er Jake Gyllenhaal pænt creepy og pænt udmagret som reporteren Lou Bloom, der opsøger og filmer ulykker, så gruen kan ende i nyhederne. Jo blodigere, jo bedre.

For vi kigger alle med. Også dig. Vi glor sultent, når døden viser sig – og Lou har et skarpt øje for at indfange gruen med sin linse. Han cruiser således utrætteligt rundt i Los Angeles-natten med politiradioen tændt i sin jagt på næste blodige nærbillede. Jeg indtager med glæde passagersædet ved siden af en hypnotiserende god og koldt stirrende Jake Gyllenhaal. Du bør gøre det samme.

For Jake Gyllenhaal ejer filmen, som Lou Bloom ejer den neonoplyste nat. En karakter, der er som dumpet ned fra en anden planet. Helt umenneskelig med sit gennemborende blik, mørke render under øjnene og kameraet i favnen. Jeg aner ikke, hvem Lou er. Jeg kan kun observere, men ikke forstå ham. I hvert fald ikke til fulde. Et mysterium, der ikke lader sig afkode, men hele vejen fascinerer.

Filmens tematikker og mediekritik er derimod langt mindre uigennemskuelig. For hvor Jake Gyllenhaal trækker nuancer frem i en enigmatisk Lou, leveres filmens sarkastiske pointer om mediernes amoralske jagt efter seertal sort på hvidt. Som når tv-redaktøren koldt kræver mere blod og mindre moral. Grotesk satire, der skarpt spyer sort humor ind i det i forvejen mørke univers.

Netop filmens univers, det mørklagte og neonoplyste Los Angeles, er en karakter i sig selv. Plottet læner sig nemlig tilbage og lader Lous natlige ture i byen tage over. Her er ikke et på forhånd determineret endemål. Man må, som Lou, lade sig indhylle af natten og stilheden. Evigt søgende og på evig jagt. Og så holde godt fast, når volden skifter nattens slumren ud med et klart mål for Lous kamera.

Nightcrawler er altså ikke en pænt afviklet thriller. Det er i høj grad også en atmosfære af usikkerhed og død, man træder ind i. Dragende og fascinerende. Det skyldes i høj grad Jake Gyllenhaal som Lou, der veltalende og kalkuleret skaber sig en vej mod toppen af tv-fødekæden. Rene Russo er desuden et godt modspil til Lou som vampet tv-redaktør, men det er Jake Gyllenhaal, der ejer filmen og overvinder dens af og til lidt ujævne fortælling.

Filmen, Nightcrawler, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedet står veldefineret, skarpt og detaljerigt både i de mange mørke nattescener og de klare dagsscener. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, solide bund og medrivende panoreringer. Ekstramaterialet begrænser sig til en kort og overfladisk making of (5 min.) samt et solidt kommentarspor med manusforfatter og instruktør Dan Gilroy samt hans brødre Tony og John, der er henholdsvis producer og klipper på filmen.

Et godt kommentarspor, der fint kommer omkring filmens forskellige aspekter, lige fra inspirationen fra virkeligheden, til manuskripskrivning og arbejdet med Jake Gyllenhaal, videre til filmens temaer, billedside med mere. Det lykkedes altså de tre at holde en engagerende, entusiastisk og informativ samtale kørende filmen igennem.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
[tabgroup][tab title=”Nightcrawler | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Nightcrawler, USA, 2014
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Dan Gilroy
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Rene Russo, Michael Papajohn, Bill Paxton m.fl.
Spilletid: 118 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

9. APRIL: De cykler virkelig meget i den her krigsfilm, selvom det er svært at se sej ud på en cykel

11. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: De cykler virkelig meget i 9. april. De lapper også rigtig mange cykeldæk. Fordi sådan var det i 1940, da de onde nazister rullede ind over grænsen i Sønderjylland og krigen kom til Danmark. Her er Pilou Asbæk en flink sekondløjtnant, der skal lede sin lille deling af cyklende soldater i kamp mod tysken. Ja, cykler versus tanks. Good luck with that.

Det er denne ulige kamp, vi følger det skæbnesvangre døgn, hvor Danmark blev invaderet og 2. Verdenskrig fik sit tag i landet. De rå kampe er således henlagt til det fotogene Sønderjylland – og nej, sønderjyderne er ikke tekstet. High five for det. Og high five til den spillefilmsdebuterende instruktør Roni Ezra for at holde filmen i øjenhøjde og fri for svulstig krigsmusik (sådan cirka).

For jeg sidder næsten med på cyklen, når Pilou og delingen cykler mod fjenden. Også selvom det til tider bliver ufrivillig komisk – blandt andet, da de raske drenge skal lappe cykler på tid. Her finder man blandt andet en cocky Gustav Dyekjær Giese, en pligtopfyldende Jannik Lorenzen og en nervøs Elliott Crosset Hove, mens Joachim Fjelstrup som sergent har fået en motorcykel. Heldige ham. Det er dog først og fremmest cykeldrengenes kamp, vi følger.

Det er sådan set også ret spændende at følge de unge knægte, der pludselig sendes i krig. På cykel. I hvert fald er optakten mod det første heftige møde med fjenden intens. Dramaet bygges underspillet op og stridighederne i delingen kridtes op, hvor også første skududveksling med fjenden fungerer. Det er beskidt, intenst og ok pulsforstærkende. Men her fra mister filmen pondus.

Der cykles en smule i tomgang frem mod finalen, hvor filmen desværre har mistet sit tag i mig og egentlig er blevet lidt kedelig. Jeg kommer kun overfladisk ind på livet af drengene, der mest bare udfylder deres kasser: Den cocky, den nervøse, den pligtopfylde og så videre. Men det gør de nu også ganske godt. Men min følelsesmæssige involvering er altså til at overse. Ja, jeg er faktisk ligeglad med, hvem der måtte blive nakket af nazisterne.

9. april bliver derfor også en lidt ufarlig og uengaerende film. Men bestemt en flot film, der i nedtonede farver tør udfolde sin historie nøgternt og herligt fri for en overgjort lydside. Tematiske nuancer er det dog også småt med, hvor blandt andet spørgsmålet om danskhed lige vendes på to sekunder af Pilou og en gammel dame. Og krigens meningsløshed illustreres lige med et billigt trick – mini-spoiler ahead – nemlig ved at tysken skyder et uskyldigt barn. Yes, jeg har fattet det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

3 ud af 6 stjerner:

[tabgroup][tab title=”9. april | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: 9. april, Danark, 2015
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Roni Ezra
Medvirkende: Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese, Jannik Lorenzen, Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup, Lars Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

BIG HERO 6: Nu vil jeg også have min egen søde robot

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’-skuespiller og superhelt

TOMORROWLAND – A WORLD BEYOND: Jeg vil også have et raketbadekar som Clooney

MAD MAX – FURY ROAD: Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!

EXODUS – GODS AND KINGS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale med fuldskæg

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, som alle bør tage en tur i (flere gange)

[REC] 4 – APOCALYPSE: Spansk splattervirus stikker til søs, men synker desværre undervejs

NIGHTCRAWLER: Jake Gyllenhaal kører dig lige lukt ind i helvede

9. APRIL: De cykler virkelig meget i den her krigsfilm, selvom det er svært at se sej ud på en cykel

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV