The Hunger Games – Mockingjay del 2: Sidste omgang med Jennifer Lawrences halvslappe bue og pil

Biografanmeldelse: Så nåede Jennifer Lawrence med bue og pil i mål. Langt om længe, fristes jeg til at sige. For serien om Katniss Everdeen har aldrig for alvor indfriet sit potentiale til andet end nogle middelmådige og noget følelsesflade film. Desværre, historien fortjener mere. End ikke denne på papiret potente finale løfter sig og bliver andet end et ”tjo – det var så det, Katniss”.

Vi hopper direkte ind, hvor den forrige film slap – men nu er Suzanne Collins’ tredje og sidste The Hunger Games-bog jo også delt i to (du ved, penge). Det dystopiske univers er igen flot iscenesat med nedtonede farver i det ødelagte Panan, der står i symbolsk kontrast til det rige og farverige Capitol, hvor den diktatoriske præsident Snow regerer. Katniss fører fortsat en kamp for at få Snow ned med nakken, så det undertrykte folk igen kan blive frit. Kort fortalt.

hunger-games-mockingjay-del-2-biograf-01

For ja, her er sin del af rænkespil, plottwists og moralske dilemmaer på spil i krigen mod overmagten, hvor hverken fjender eller helte optegnes sort/hvidt, men er ilagt fine nuancer. Desværre udløser de tematiske og karaktermæssige nuancer om blandt andet skyld og tilgivelse, liv og død bare ikke det engagerende drama, historien kæmper for at bringe til live.

Relationerne forbliver for vagt optegnede og konsekvensløse, som blandt andet trekantsdramaet mellem Katnis, den nu hjernevaskede (!) Peeta og den rolige Gale – henholdsvis mere eller mindre ligegyldige Josh Hutcherson og Liam Hemsworth. Jeg kommer aldrig til at tro på den brændende kærlighed, som her med vold og magt forsøges hevet ned over hovedet på trekløveret.

hunger-games-mockingjay-del-2-biograf-02

Filmen byder dog på et par solide actionscener, som da Katniss og co. får røven intenst på komedie i klaustrofobiske gange under jorden, mens en scene, der viser krigen fra sin mest kyniske side er tæt på at generere noget af det dramatiske pondus, filmen mangler. Men det bliver ved vellykkede enkeltscener, mens helheden ender som en frustrerende uforløst og ujævn oplevelse.

For den gode historie er til stede, den er bare lullet ind i plotmæssigt dødvande og halvhjertede portrætter, hvor end ikke Philip Seymour Hoffman, Julianne Moore og Woody Harrelson får lov at løfte filmen. Donald Sutherland er dog igen herligt kalkuleret som præsident Snow, mens Jennifer Lawrence nogenlunde afstemt får sendt sin heltinde overbevisende i mål.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

[tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Mockingjay Part 2 | Biografanmeldelse”]hunger-games-mockingjay-del-2-poster
Originaltitel: The Hunger Games: Mockingjay Part 2, USA, 2015
Premiere: den 18. november 2015
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Woody Harrelson, Donald Sutherland m.fl.
Spilletid: 136 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

SPECTRE: Daniel Craig har det hårdt som Bond – på den der elegante og mandeagtige måde

Biografanmeldelse: Jeg er egentlig ret lige glad med, hvordan James Bond drikker sin Martini. Det blev han også mere eller mindre selv, da den legendariske agent blev genopfundet i skikkelse af Daniel Craig med Casino Royale i 2006. Med Spectre er det anden gang, Sam Mendes instruerer den brede brite som 007. Det gør han også her for fjerde gang både brutalt, elegant og Bond-agtigt. Naturligvis.

For Bond er stadig Bond(-agtig). Han nedlægger kvinder (i alle aldre), er god til at køre bil og drikker Martini. Alt sammen, mens han er velklædt og siger noget køligt. For ja, det er der selvfølgelig overskud til. Du ved, James Bond. Han står ellers over for den magtfulde/mega onde organisation Spectre, der altid synes at være et skridt foran ham. Desuden er MI6 ved at blive lukket ned.

Spectre-james-bond-biograf-01

Nej, det er ikke nemt at være Bond. Heldigvis. Det ville også hurtigt blive kedeligt at se Craig snave dramatisk med Monica Bellucci. Og det er akavet nok at se på som det er i Spectre. Det er godt, at der også er ting, som skal sprænges i luften og skurke, der skal tæves, mens Bond forsøger at få skovlen under den lyssky Spectre-bagmand, som trækker tråde til Bonds mystiske fortid.

Ja, her er også plads til mennesket James – og ikke kun agenten Bond. Smerten, traumerne og tomrummet, der dundrer inde bag smokingen. Den der barndom, som vist nok ikke var heeeeelt perfekt. Og noget med ikke at dvæle ved fortiden, men at – ja – leve i klichéen… sorry, nutiden. Men balancegangen mellem menneskeligt drama, tør humor og pittoreske actionscener fungerer godt.

Spectre-james-bond-biograf-02

Blandt andet er åbningsscenen i Mexico velkoreograferet katten-efter-musen-action med Bond i mut jagt på en skummel type, mens musikken banker i takt med ens hjerterytme. Ligeledes er en kombineret flyvemaskine-skilift-og-biljagt i sneklædte omgivelser elegant og brutal – præcis som Bond. Jeg glemmer her helt, om plottet overhovedet giver mening. Men det er også ok.

For lige der i midt i de smukt udfoldede strabadser med Craig ved rattet fungerer det. Og så er det kun plusser, at Christoph Waltz er tegneserie-diabolsk, at Léa Seydoux er god med både kjole og pistol, mens Jesper Christensen ejer alle sine scener og at Dave Bautista er farlig muskelmasse, Ben Whishaw charmerende som Q og Ralph Fiennes herligt tør Bond-chef. Ja, Spectre vinder mig komplet i nu’et og overvinder her sine ujævnheder.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Spectre | Biografanmeldelse”]
spectre-james-bond-poster
Originaltitel: Spectre, USA, 2015
Release: d. 30. oktober 2015
Instruktion: Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Christoph Waltz, Ralph Fiennes, Léa Seydoux, Monica Bellucci, Dave Bautista, Naomie Harris, Ben Whishaw, Jesper Christensen m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

THE WALKING DEAD SÆSON 5: De levende lig leverer igen splattet sortsyn og intenst dødsdrama

Blu-ray-anmeldelse: Selvom zombieserien ikke har holdt samme og konstant intense tag i mig som i første sæson, er det fortsat en herligt grum og blodig fornøjelse at overleve serien sæson for sæson. Det er dog langt fra alle medvirkende, der slipper levende fra de levende døde – heller ikke i denne femte sæson, der for alvor kommer op i gear i det niende ud af sæsonens 16 afsnit.

Jeg var i hvert fald næsten ved at miste troen på serien, der på trods af sine ujævnheder og dødvande har formået at holde mig i live. Men med femte sæson var jeg så småt ved at tro, at dette var sæsonen, der skulle få mig til at vende Rick Grimes og de gnaskende døde ryggen. For godt er der både brutale højdepunkter og splattede herligheder i flere afsnit, men det er først lidt over halvvejs gennem sæsonen, at den for alvor får sparket pulsen i vejret på mig.

walking-dead-season-5-01

Men når først den gør det, tilgiver jeg også sæsonen opvarmningsøvelser og afsnittenes momentvise tomgang. For serien får og fastholder her et godt greb om det menneskelige drama og håbløsheden ved den postapokalyptiske virkelighed. Den lille gruppe overlevende må fortsat forsøge at bevare fatningen i den trøstesløse situation, hvor ingen kan vide sig sikker – hverken for zombierne eller dem, de i grunden burde kunne stole på.

Så selvom serien ikke just genopfinder sig selv, leverer den atter en gang solidt sortsyn, et spændende og kontrastfyldt persongalleri og ikke mindst en masse skønt og udpenslet zombiesplat. Selvom det dog er en zombieserie, er det menneskene, det handler om. Hvad vi kan finde på, når vi presses allermest – mens de stavrende døde sætter den faretruende og klaustrofobiske scene.

walking-dead-season-5-03

Min favorit Norman Reedus er heldigvis stadig med som den armbrystskydende og evigt cool Daryl Dixon, mens Andrew Lincoln fortsat forsøger ikke at blive skør som den forpinte Rick Grimes. Vanen tro kommer der nye og uforudsigelige karakterer til, der sammen med de gamle kendige sætter flere engagerende nuancer i spil hos persongalleriet. Sæsonen formår i det hele taget at holde det intense drama i kog – blandt andet ved ublut at aflive medvirkende.

Så selvom sæson 5 af og til føles til som en gentagelse af, hvad serien hidtil har budt på, rykker den sig også på både plot og medvirkende. Ikke mindst de sidste syv afsnit berettiger denne sæson og er med til, at jeg nu ser frem til sjette sæson. Well, nu er jeg også en sucker for zombiesjask og her skuffer 5. sæson heldigvis aldrig. Det kan jeg altid trøste mig med i de mindre interessante afsnit.

The Walking Dead sæson 3 – 4/6: 4_6 - stars_LILLE

walking-dead-season-5-02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det postaokalyptiske univers er indtagende gengivet på Blu-ray. Her står både blodspøjt og opløste kadavere klart og veldefineret med en indtagende taktilitet, der dog af og til tenderer det uldne. Men intet alvorligt, da billedet generelt er både farvemættet og detaljerigt. Lydsporet er dynamisk og med til sætte pulsen og uhyggen i vejret. Herudover medfølger med end tre timers ekstramateriale.

Man får en håndfuld både interessante og veloplagte kommentarspor med cast og crew, der giver fine ekstra lag til afsnittene og arbejdet med serien. Herudover er der en række featuretter, der kigger på produktionen generelt samt med nedslag på afsnittene, karakterer og historien, mens der også er kig på de vamle splattereffekter og en række slettede scener. Et anbefalelsesværdigt og fint supplement til sæsonen.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

4_6 - stars

[tabgroup][tab title=”The Walking Dead sæson 4 | Blu-ray-anmeldelse”]
walking-dead-season-5-cover
Originaltitel: The Walking Dead Fifth season, USA, 2014-2015
Udgivelse: den 29. september 2015
Instruktion: Greg Nicotero m.fl.
Medvirkende: Andrew Lincoln, Norman Reedus, Steven Yeun, Lauren Cohan, Chandler Riggs, Danai Gurira, Melissa McBride, Michael Cudlitz m.fl.
Spilletid: 11 timer 45 min.
Udgiver: SF Film
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

TOMORROWLAND – A WORLD BEYOND: Jeg vil også have et raketbadekar som Clooney

Blu-ray-anmeldelse: Det faktum, at George Clooney har et badekar med indbygget raket i, burde i grunden være nok til, at Tomorrowland: A World Beyond skulle være en sikker vinder. Det er den desværre ikke helt. I stedet er det et ujævnt, men heldigvis også ofte ganske storslået CGI-eventyr støbt af svimlende fremtidsbyer, roterende robotter og susende jetpacks.

Der er altså for det mest nok at se på, mens fortællingen fletter sig ind og ud mellem vores verden og det mystiske Tomorrowland. Et land gemt bag vores virkelighed, Casey – en energisk Britt Robertson – forsøger at finde ud af, hvad er. Hun kommer nemlig via et gådefuldt emblem i kontakt med landet på den anden side, hvilket Clooney som opfinderen Frank spiller en afgørende rolle i.

tomorrowland-biograf-06©Disney

Men fortællingen om den eventyrlystne optimist Casey, den vrisne Frank og så mysteriet om Tomorrowland, der burde udgøre det pirrende bagtæppe, får bare aldrig rigtigt fundet sin retning. I stedet sidder jeg lidt og venter på at finde ud af, hvorfor jeg egentlig skal engagere mig i det her flot producerede science fiction-eventyr. Altså udover, at det er et flot produceret science fiction-eventyr.

For selvom George Clooney ganske vist er George Clooney – og det jo i sig selv er en god ting – er han altså en smule kedelig som en halvsur opfinder, der en gang var en ”åh så” charmerende og optimistisk knægt med store drømme. Ja, altså som Casey er det nu. Netop her er en af filmens væsentligste temaer: Det at drømme og at turde at drømme stort. At turde tro på en lys fremtid. Hele livet.

tomorrowland 05©Disney

Det er så absolut en vigtig pointe og noget, vi alle bør gøre. Men denne sympatiske tematik og et CGI-eventyrligt Tomorrowland med flotte rumfartøjer og enorme bygninger er bare ikke nok. Karaktererne efterlades ofte en smule formålsløse i den ufokuserede fortælling, der dog tumler tilpas energisk rundt i sit tilpas dragende univers til, at filmen ikke kollapser.

Britt Robertson er desuden et godt fund som den drømmeren Casey, mens hendes mystiske sidekick i skikkelse af Raffey Cassidy giver fin sødme til løjerne. Men instruktør Brad Bird, der ellers har forrygende film som Mission: Impossible – Ghost Protocol, Ratatouille og The Incredibles bag sig får aldrig for alvor samlet sine mange idéer og ellers dragende koncept til den medrivende film, der gemmer sig et sted i mødet mellem de to verdener.

Filmen, Tomorrowland: A World Beyond – 3/6: 3_6 - stars_LILLE

tomorrowland 02©Disney

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig forrygende godt på Blu-ray. Det detaljerige og smukt udfoldede univers står veldefineret, skarp og med solid kontrast hele vejen. En sand fornøjelse. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og klare niveauer, hvor alle elementer udgør en medrivende helhed. Ekstramaterialet er desværre ikke nær så medrivende.

Man får en række korte featuretter, der er ok hyggelige, men overfladiske kig på produktionen. Her er tanker om Tomorrowland og fremtiden ledt an af Bird (7 min.), om filmens cast med indbygget skamros (7 min.), om scoret (6 min.), falske outtakes med filmens futurologist David Nix (5 min.), en animeret kortfilm (3 min.), Birds egne optagelser fra produktionen (5 min.), falske reklamer brugt i filmen (41 sekunder) og tre slettede scener med scener med intro af Brad Bird (9 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
4_6 - stars

[tabgroup][tab title=”Tomorrowland: A World Beyond | Blu-ray-anmeldelse”]
Tomorrowland-cover
Originaltitel: Tomorrowland, USA, 2015
Udgivelse: den 8. oktober 2015
Instruktion: Brad Bird
Medvirkende: George Clooney, Hugh Laurie, Britt Robertson, Raffey Cassidy, Tim McGraw, Kathryn Hahn, Keegan-Michael Key m.fl.
Spilletid: 2 timer 10 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

CRIMSON PEAK: Vildt mange stearinlys og vildt meget tragisk kærlighed på den gode måde

Biografanmeldelse: Jeg kan lige så godt være ærlig up front: Jeg er en sucker for grumme spøgelsesfilm, gotisk gys og Guillermo del Toro. Jeg er altså noget nær den perfekte publikummer til Crimson Peak, da den netop forener disse tre ting. Derfor kan jeg også fint håndtere, at den har sine historie- og karaktermæssige ujævnheder, da blandt andet dens olme atmosfære omfavner mig hele vejen.

For godt nok står Mia Wasikowska, Tom Hiddleston og Jessica Chastain øverst på rollelisten (og tak for det), men det er i høj grad den knugende atomsfære samt et stort hjemsøgt hus, der spiller en afgørende rolle for min tur ind i Guillermo del Toros nye film. Et mægtigt hus – der som de tre hovedroller – bærer på en tragisk fortid, som konstant truer med at sætte sig blodige spor i nutiden.

crimson-peak-biograf-02

Det hele starter dog med kærligheden. Som det ofte gør – inden det hele går grueligt galt. Den altopslugende kærlighed, der som klichéen foreskriver kan få folk til at gøre hvad som helst – selv de mest uhyrlige ting. Nej, det er ingen spoiler, at gruen tidsnok overtager de gotiske omgivelser. Jeg forventer og venter nervøst på at det sker, mens Guillermo del Toro roligt folder historien ud.

Her forelsker den uskyldsrene forfatterinde Edith Cushing (Wasikowska) sig nemlig i den mystiske entreprenør Thomas Sharpe (Hiddleston). Både han, hans hjem (ja, det der hjemsøgte hus) og hans søster (Chastain) gemmer dog på hemmeligheder. Men som du ved, gør kærlighed blind, så der venter en forgabt Edith et ikke nær så rosenrødt ægteskab, som hun måske havde drømt om.

crimson-peak-biograf-03

Crimson Peak er altså lige så meget en tragisk kærlighedshistorie, der tilfældigvis hjemsøges af spøgelser, som det er rendyrket gru. Gespensterne og gyset er der med samme selvfølgelighed som de store kjoler og kringledes gemakker i denne fængslende og smukke setting anno 1901. Det er i høj grad alt det, der gemmer sig i skyggerne, som udgør grundlaget for mine efterfølgende mareridt.

Guillermo del Toros viser altså et engagerende flair for at balancere antydningens kunst og bortgemte hemmeligheder med herligt udpenslet gru og tableauer af tragedie. Det gør han hele vejen gennem de mange stearinoplyste nætter mod den forrygende finale. For når ført volden og gruen rammer, så rammer den hårdt og bliver siddende i kroppen. Præcis som en hovedkulds forelskelse.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Crimson Peak | Biografanmeldelse”]
crimson-peak-poster
Originaltitel: Crimson Peak, USA, 2015
Release: d. 15. oktober 2015
Instruktion: Guillermo del Toro
Medvirkende: Mia Wasikowska, Jessica Chastain, Tom Hiddleston, Charlie Hunnam, Jim Beaver m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE MARTIAN: Tag du roligt med på Matt Damons røvtur til Mars

Biografanmeldelse: Ridley Scott sender Matt Damon langt ud i rummet med The Martian – mere præcist, sender han ham til Mars. Og nej, her er ingen penisformede aliens eller muskuløse albinorumvæsner. Det er også helt ok. Matt, Mars og overlevelse langt væk hjemme fra er nemlig en god kombination. For da en Mars-mission går galt, efterlades Matt uheldigvis på planeten. Helt alene.

Der er bare lige det ved det, at alle tror, at Matt aka botaniker/astronaut Mark Watney er død de der 225 millioner kilometer ude i rummet. Av. Det er med andre ord svært at forestille et meget mere nederen sted at vågne op efterladt til sig selv. Heldigvis er Mark ikke sådan at slå ud, så han går bevæbnet med viden, videnskab og vittige replikker til kamp for sin umulige overlevelse.

martian-02

Det er denne simple, men fascinerende præmis, Ridley Scott udfolder med sit ubetingede flair for at anbringe sit publikum i verdensrummet. Det er et både smukt, intenst og nervepirrende forløst rumeventyr med videnskabelig slagside, jeg her havner midt i. Jeg mærker suget i maven fra at skue ensomt ud over Mars’ vidder og håbløsheden over at være strandet på den ensomme rumstation.

Ridley Scott har tidligere gjort rummet usikkert med Alien og Prometheus. Her har han dog videnskaben og ikke automatvåben i hånden. Det er nemlig ikke monstre, Matt skal overvinde, men derimod halsbrækkende udregninger, mens fysikkens love skal tøjles. Eller som Matt udtrykker det, da det går op for ham, at han er på røven: ”I’m going to have to science the shit out of this.” Og det er præcis, det han går i gang med.

martian-03

Ja, det er mere medrivende, end det måske lige lyder. Blandt andet fordi skildringen af Marks kamp er så møjsommelig. Jeg er ganske enkelt på Mars med Matt. Og så fordi, Matt er pokkers godt selskab, mens han i et miks af både sjove, skarpe og frustrerende dagbogsmonologer optager sine tanker til kameraet på rumstationen. For at bryde ensomheden og dokumentere sine anstrengelser til eftertiden. Så selvom, jeg måske ikke lærer Mark Watney at kende på et dybere plan, er det nok til, at jeg fra start til slut er med på Matts røvtur til Mars.

Så selvom filmen slingrer en smule i sin afvikling henover midten, er det aldrig mere, end at det fascinerende setup fastholder mig. Nå ja, der er også virkeligt gode birollepræstationer af (og hold lige fast) Jessica Chastain, Jeff Daniels, Chiwetel Ejiofor, Michael Peña, Sean Bean og Kate Mara, Kristen Wiig, Sebastian Stan, Aksel Hennie og Donald Glover. Men The Martian er i sidste ende Matt og Ridleys film. Jeg har ikke læst bogen af Andy Weir, som filmen er baseret på, men filmen fungerer med sin elegante vekselvirkning mellem at være åndeløs og faretruende, rolig og intens, alvorlig og sjov.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”The Martian | Biografanmeldelse”]
martian-poster
Originaltitel: The Martian, USA, 2015
Release: d. 8. oktober 2015
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Matt Damon, Jessica Chastain, Jeff Daniels, Chiwetel Ejiofor, Michael Peña, Sean Bean og Kate Mara, Kristen Wiig, Sebastian Stan, Aksel Hennie, Donald Glover m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

Blu-ray-anmeldelse: Lad mig bare lige være ærlig: Jeg havde ikke de store forventninger til denne anden ombæring med det farverige hold af Avengers-helte. Egentlig er jeg vel ved at gå lidt død i de her CGI-fester. Men jeg kan som alle andre fornuftsvæsner bestemt sætte pris på vanvittigt mange eksplosioner, unødvendigt knudrede plots og Hulk, der smadrer ting.

Og det er sådan cirka det, Avengers: Age of Ultron leverer: Bulder, brag og farverig superhelteaction fremtryllet ved hjælp af kraftige computere og green screens i massevis. Handlingen skal du ikke tænke så meget over, men det er noget med, at hele Jorden kan gå under, hvis ikke Iron Man & co. får stoppet den væmmelige superskurk Ultron. En überintelligent og überdiabolsk robot.

avengers-2-age-of-ultron-02©Disney

Således pløjes der fra første til sidste frame løs med spektakulære scenerier og vanvidsaction, der giver en fuck for tyngdeloven. Bare rolig, for det er altså rent faktisk ret så underholdende. I hvert fald det meste af vejen og bestemt nok til, at jeg var med på eskapaderne frem mod den overdrevne finale, der lige upper gamet for dumme idéer, der er så dumme, at de også er underholdende.

Filmens overdrev er noget, den selv er bevidst om og har nok ironisk selvindsigt til at lade sine karakterer kommentere på. Det er tegneserieaction, som ved nærmere eftersyn ikke giver så meget meget – og det ved filmen godt. Netop humoren gør, at jeg fint ser igennem fingre med den ikke hele vejen lige velfortalte historie, der bakser med at få givet de mange karakterer plads nok til ikke at ende som flade karikaturer. Det lykkedes delvist.

avengers 2 age of ultron 02©Disney

Nye karakterer og selv hovedskurken bliver dog udspillet af det faste hold af Avengers. En gruppe, der på trods af plotrod og en liiidt for lang spilletid bevarer den interne dynamik. Det er her, at filmen er bedst. Så fuck alle de åndeløse svæveture ind og ud af kampscener. For når først Robert Downey Jr. som den selvglade Iron Man driller Chris Evans’ Captain America, får filmen ægte liv og universet troværdighed og engagement.

Det gælder også resten af holdet med Chris Hemsworth som Thor, Mark Ruffalo som Hulk, Scarlett Johansson som Black Widow og Jeremy Renner, der i rollen som den ellers noget undertippede Hawkeye står for nogle af filmens både sjoveste og følelsesmæssigt stærkeste øjeblikke. Og nej, jeg bliver sgu nok aldrig træt af Hulk, der smadrer ting.

Filmen, Avengers: Age of Ultron – 4/6: 4_6 - stars_LILLE

avengers-2-age-of-ultron-03©Disney

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en fornøjelse at se filmen på Blu-ray, hvor både de storslåede actionscener og mere intime stunder kommer til deres ret med et veldefineret, klart og kontrastfyldt billede. Lydsporet matcher fornemt billedsiden, hvor både eksplosioner, dialog og filmens score dynamisk og detaljerigt kommer til sin ret.

Ekstramaterialet byder på en ok og underholdende, men også lidt overfladisk making of (21 min.), der tager en med på settet og krydrer med interviews af cast og crew, videre til et kig på The Infinite Six, der er en vigtig del af universets mytologi (7 min.) og et kig på filmens locations (3 min.). Videre er der fire slettede/forlængede scener med kommentarspor af instruktør Joss Whedon (12 min.) samt fjollede fraklip (4 min.). Mest interessant er filmens kommentarspor med Whedon, der både behageligt, indsigtsfuldt og interessant fortæller om diverse aspekter af arbejdet med og tilblivelsen af filmen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
 4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Avengers: Age of Ultron | Blu-ray-anmeldelse”]
AvengersUltron-cover
Originaltitel: Avengers: Age of Ultron, USA, 2015
Release: d. 17. september 2015
Instruktion: Joss Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Jeremy Renner m.fl.
Spilletid: 2 timer 16 min.
Distributør: Walt Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

SPIONEN FRA U.N.C.L.E.: Det er tilsyneladende virkelig sjovt at stoppe en atombombekatastrofe

Biografanmeldelse: Jeg ved ikke, om jeg helst vil arbejde for CIA eller KGB. Det er jeg ikke blevet meget klogere på efter at have set Guy Ritchies koldkrigs-spionkomedie, Spionen fra U.N.C.L.E. For både Henry Cavill og Armie Hammer er nogle ok cool spioner som helholdsvis amerikaner- og russerkliché i kampen for at afværge en atombombekatastrofe i de velklædte 1960’ere.

Jeg ved dog med sikkerhed, at jeg klart ville droppe den sixpence, Hammer har på, mens han forsøger at være overbevisende russisk med russeraccent og russisk muthed. Så hellere Cavills stilsikre suits. Nå, jeg snakker stil og overflade – men det er egentlig passende, da det er her filmen ­– som er baseret på en tv-serie fra 60’erne – excellerer. Du ved, den der klassiske form over indhold-ting.

The-Man-from-U.N.C.L.E-01

Desværre kommer Guy Ritchie ikke helt vellykket i mål med sine stilsikre action-øvelser og indtagende 60’er-tableauer. Personerne forbliver for overfladisk optegnet, mens plottet aldrig for alvor griber mig – selvom der ihærdigt forsøges med obligatoriske twists and turns. Til gengæld griber det tilhørende og yderst forførende soundtrack mig. Jeg får lyst til at bygge min tidsmaskine færdig og rejse tilbage til 60’ernes Italien. Et klart plus.

Der er dog flere gode scener. Ikke mindst action-scenerne, så som en intens biljagt i Berlins gader, hvor jeg kastes energisk rundt i passagersædet, mens Guy Ritchie med kyndig hånd dynamik sænker og øger farten, mens bilen suser potent gennem de smalle gader. Der er også fine drilske optrin mellem vores to helte og det kvindelige tredje hjul i skikkelse af Alicia Wikander som 60’er-chikt modspil til de to kamphaner.

The-Man-from-U.N.C.L.E-02

Trekantsdynamikken kommer dog aldrig helt op at ringe. Ja, det er delvist en kemiting, der bare ikke rigtigt får nødvendigt liv. Ja, og så er manuskriptets forsøg på charmerende kækhed ikke altid lige vellykket (skrevet eller leveret). Særligt Cavill som overlegen spioncharmør får ikke altid ramt balancen mellem troværdig kvindebedårer og vittig spion. Men ja, han ligner en!

Og netop det er symptomatisk for filmen – at den ligner. Overfladen er på plads, men alligevel er der noget, som ikke stemmer. Det forbliver ved gode enkeltscener, der aldrig bliver den medrivende helhed, som gemmer sig et sted mellem de gensynsværdige actionscener. Jeg mærker det oprigtige sus fra de hvislende kugler, men mit følelsesregister forbliver upåvirket af persondrama og kærlighedskvaler – ja, og om vores helte lever eller dør.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Spionen fra U.N.C.L.E. | Biografanmeldelse”]
manden-fra-uncle-poster
Originaltitel: The Man from U.N.C.L.E., USA, 2015
Release: d. 3. september 2015
Instruktion: Guy Ritchie
Medvirkende: Henry Cavill, Armie Hammer, Alicia Vikander, Elizabeth Debicki, Hugh Grant m.fl.
Spilletid: 116 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

FANTASTIC FOUR: Karakterdrevet fødsel af de fire helte – fra ung til voksen og fantastisk

Biografanmeldelse: Nej, ham der stenmanden har heller ikke i denne version en stenpik, men blot et bulet underliv. Mere voksen er dette nye forsøg på at bringe Fantastic Four til live heller ikke. Det er dog nedtonede farver og dramatisk alvor, som hersker mere end sprudlende farver og CGI-action. Her er det en karakterdrevet fødsel af de fire helte, vi får. Fra ung til voksen og fantastisk.

Og ja, der er faktisk en del spilletid, hvor de fire slet ikke er så fantastiske. For først sent i filmen bliver de udsat for det der uheld på deres rejse til en anden dimension (!), der gør, at de får hver af deres unikke evner: At kunne forlænge kroppen som en gummimand, at kunne flyve rundt med ild i, at kunne gøre sig usynlig samt at være lavet af sten og være mega stærk.

fantastic-four-biograf-01

Det er relationerne og menneske bag de fantastiske evner, som bærer filmen. I hvert fald i den første fine halvdel, inden der bukkes under for superheltegenrens noget trættende og obligatoriske CGI-larm, hvor hele kloden skal reddes. Her forsvinder dramaet, nærværet og menneskeligheden til fordel for de brede penselstrøg fyldt med dommedagsaction og hult rabalder.

Well, så er det vist på tide, jeg nævner det fine cast, der består af nogle af de mest interessante nye skuespillere i gamet. Miles Teller er den nørdede og geniale videnskabsmand i front med et ungdomsakavet godt øje til sin kollega, Sue Storm – en bestemt og målrettet Kate Mara. Michael B. Jordan er fyr og flamme (tøhø) som flabet og rebelsk Johnny Storm, mens Jamie Bell er god og solid som mut ven og kommende stenmand.

fantastic-four-biograf-02

Dynamikken i og fortællingen om kvartetten er vellykket – takket være castet og fordi, filmen ikke haster sig igennem en præsentation af holdet for stakåndet at nå til den fantastiske forvandling. Her er det faderopgør, at føle sig udenfor og misforstået, at forelske sig og at blive afvist, der bærer fortællingen. Altså indtil, der går computergeneret tomgang i den. Men flot computergeneret tomgang.

Desværre tynges filmen af lidt tynde personklichéer. Særligt i skurkens tilfælde. Victor (Toby Kebbell) er som Reed videnskabsmand, men blot brændt af verden og kærligheden. Så i stedet for at blive en helt, bliver han en skurk – den grumme Dr. Doom, der giver filmen sin uengagerende finale. En skam, at Fantastic Four i sidste ende ikke fastholder og formår at give karakterdramaet mere pondus. Men nu er de fantastisk fire ok vellykket på plads. Jeg glæder mig til to’eren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Fantastic Four | Biografanmeldelse”]
fantastic-four-poster
Originaltitel: Fantastic Four, USA, 2015
Release: d. 6. august 2015
Instruktion: Josh Trank
Medvirkende: Miles Teller, Kate Mara, Michael B. Jordan, Jamie Bell, Toby Kebbell, Reg E. Cathey og Tim Blake Nelson m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

MISSION: IMPOSSIBLE – ROGUE NATION: Tom Cruise har igen bar mave i en film, hvor han løber rundt og gør seje ting

Biografanmeldelse: For meget Tom Cruise er aldrig nok. Så jeg har naturligvis set frem til endnu en umulig mission med en af mine favorit-scientologer. Og den femte film i serien er bestemt en Mission: Impossible-film til benet. Du ved, vilde gadgets, gummimasker, Tom Cruise i bar mave og ja, en umulig mission. Men Mission: Impossible – Rogue Nation er også en ujævn film, der dog vinder på sin pulserende action, veldoserede humor og på Tom Cruise. I bar mave.

Men præcis, hvor umulige kan de her missioner blive ved med at være? Ret så umulige. Åbenbart. Her skal Tom Cruise aka Ethan Hunt og co. nemlig stoppe Syndikatet – en meget ond organisation, som ingen rigtigt tror på eksisterer. Altså udover Ethan Hunt. Nå ja, og så er IMF blevet opløst af CIA. Så Hunt og hans IMF-team er nu jaget vildt af både CIA samt Syndikatet (der naturligvis eksisterer).

Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-01

Rogue Nation åbner med en virkelig vellykket actionscene, der involverer kemiske våben og Tom Cruise, som kravler rundt på ydersiden af et stort fly i fart. Her kombineres tør humor med Tom Cruises adrenalinfremkaldende stunts og umiskendelige charme. Det er blandt andet en noget overrasket skurk, en overskudsagtig Tom Cruise møder i flyets lastrum – han kvitterer naturligvis med sit vanligt drengede smil. En mand på toppen af sit game.

Ja, der er op til flere godt tænkte, medrivende og veludførte actionscener i filmen. Så som en kombineret motorcykel- og biljagt gennem smalle gader, en operaopsætning med snigmordere og en smokingklædt Tom Cruise i kulissen videre til gode gammeldags nævekampe. Tom Cruise kan som bekendt det hele. Det er jo Tom Cruise. Desværre er historien ikke nær så medrivende forløst.

Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-03

For i stedet for, at plottet er den naturlige tråd gennem de intense actionscener, folder det sig af og til unødigt tungt ud og punkterer filmens ellers spændstige momentum. Men selvom filmens flow lider en smule under et lidt ujævnt og ikke lige gribende konstrueret plot, så får Tom Cruise og hans team genvundet mit engagement med humor og eksplosioner undervejs. Således rammer filmens rulletekster mig bestemt også med pulsen i vejret.

Nå ja, der er også andre med end Tom Cruise. Rebecca Ferguson er god som den tvetydige Ilsa Faust (wow det til det navn), mens Simon Pegg og Jeremy Renner er tilbage i teamet med henholdsvis ubesværet komisk timing og coolness. Alec Baldwin er gnaven CIA-boss, Ving Rhames er gnaven good guy og en blond Sean Harris er en gnaven samt herligt slimet klichéskurk i front for Syndikatet. Filmen overlever altså sine plotmæssige ujævnheder, mens Tom Cruise ubetinget vinder i rollen som Ethan Hunt og sig selv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Mission: Impossible – Rogue Nation | Biografanmeldelse”]
Mission-Impossible-Rogue-Nation-poster
Originaltitel: Mission: Impossible – Rogue Nation, USA, 2015
Release: d. 30. juli 2015
Instruktion: Christopher McQuarrie
Medvirkende: Tom Cruise, Rebecca Ferguson, Simon Pegg, Jeremy Renner, Alec Baldwin, Ving Rhames, Sean Harris m.fl.
Spilletid: 131 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]