BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’ superhelt og skuespiller

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god. For det er den.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der engang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

birdman biograf 02

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske lige er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

birdman biograf 01

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholdt mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittigt morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Birdman | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
birdman poster
Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 22. januar 2014
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende: Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

FOXCATCHER: Ja tak til mega alvorlig Steve Carell og mega alvorlig Channing Tatum

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg skal nok forsøge at holde igen med dumsmarte bemærkninger om Oscar bait og den der store næse, som Steve Carell har fået sat på til rollen som den excentriske og stenrige John du Pont. Foxcatcher er nemlig – Oscar-næse eller ej – en nådesløs, tragisk og fremragende ond oplevelse. På den bedst mulige måde, forstås.

Filmen er baseret på den sande historie om rigmanden du Pont, der i firserne samlede en række amerikanske brydere på sit store landsted for at træne og føre dem til sejr ved OL i 1988. Channing Tatum er bryderen Mark Schultz, der som den første inviteres. Han takker uden tøven ja. Både for at rette op på karrieren og for at løsrive sig fra sin bryder-storebror Dave, en skægget Mark Ruffalo.

foxcatcher biograf 01

Nej, du behøver ikke være fan af brydning for at se den. Det er jeg i hvert fald ikke. Men du skal være fan af ture ned i et menneskeligt mørke. Det er jeg. For instruktør Bennett Miller tillader ikke meget lys at slippe ind, men fastholder hele vejen et koldt greb om filmens konstant knugende stemning, der varsler sammenbrud og undergang. Av for den og pokkers godt.

En neddæmpet Carell trevler minutiøst lagene af du Pont og blotlægger et dybt forstyrret, fascinerende og tragisk menneske. Selvcentreret, selvudslettende og higende efter respekt og kærlighed – ikke mindst fra sin misbilligende kælling af en kold mor. Du Pont får derimod respekt fra den usikre Mark, men det er et betændt og manipulerende forhold grundet i uigennemskuelige motiver.

foxcatcher biograf 02

Et drama, der sneg sig koldt ind i mine årer og ned i maven, hvor det satte sig fast som en sort knude. Helt forrygende. Det samme er det dysfunktionelle trekløver, hvor Carell og Tatum leder an i galskaben, mens Ruffalo som den jordnære Dave forsøger at bevare fatningen. De forvandler dog snigende sikkert det ellers idylliske landsted til en ren mareridtsbunker.

Foxcatcher er en herligt sammenbidt slowburner, hvor det måske ikke er på overfladen, der sker mest. Det gør der til gengæld i alt det usagte. I alt det undertrykte og alt det, der foregår lige uden for synsfeltet. En følelsesmæssig trykkoger, der afdæmpet og møjsommeligt lader karaktererne og deres indre dæmoner komme til syne. Jeg elskede hvert isnende minut af fordærvet.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Foxcatcher | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
foxcatcher poster
Originaltitel: Foxcatcher, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Bennett Miller
Medvirkende: Steve Carell, Channing Tatum, Mark Ruffalo m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

 

 

BLACKHAT: Alle keder sig sindssygt meget i Michael Manns ligegyldige hacker-bøvs

/i , /af

Biografanmeldelse: Mega øv. Blackhat var ikke værd at vente på. Okay, jeg har måske ikke just gået og ventet på den i de små seks år, siden Michael Mann sidst instruerede en spillefilm. Du ved, Public Enemies. Den var for resten heller ikke værd at vente på. Men den her hacker-thriller er altså virkelig sløj.

Historien, siger du? Jeg skal gøre det kort, for Michael Man synes ikke rigtigt at give en fuck. Faktisk er der ikke rigtigt nogen i filmen, der synes at give en fuck. Nå, men lige plottet. Chris Hemsworth er en muskuløs og meget pæn hacker, der hentes ud af fængslet for at hjælpe med at fange en cyperskurk, der både får atomkraftværker til at nedsmelte og den amerikanske børs til at gå amok.

blackhat biograf 01

En overlegen hacker med ukendte motiver, der kan slå til hvor og hvornår, det passer vedkommende. Og så går den vilde jagt ellers, hvor USA og Kina skal forsøge at samarbejde, mens Chris Hemsworth forsøger at lade som om, han kan finde ud af computere. Han er sjovt nok også vildt dygtig til at skyde med pistoler og slå på tæven. Som computernørder nu en gang er det i actionfilm.

Okay, fred med, at logikken ikke just er filmens styrke. Jeg har før været godt underholdt af actionfilm med dumme plots og utroværdige karakterer. Problemet er bare (et af flere), at Blackhat ikke er underholdende. Det skyldes blandt andet, at jeg er ligeglad med Hemsworth og de andre medvirkende. Der er ikke en, jeg hepper på i denne fejltagelse af en film.

blackhat biograf 02

Der er over hele linjen mere eller mindre tale om ligegyldige karakterer, der siger deres replikker, som var de zombier. Eller bare skuespillere, der for længst har indset, at det var en fejl at takke ja til jobbet. Og den der vildt akavede og utroværdige romance mellem Hemsworth og Wei Tang. Shit, don’t even get me started.

Nej, end ikke actionscenerne fungerer – i hvert fald kun yderst begrænset. Det er sløset iscenesat og langt fra medrivende nok til at retfærdiggøre det løse krudt (eller filmen i det hele taget). Men okay, selvom jeg bitcher løs (med rette), kan jeg godt lide Michael Manns kolde og melankolske univers. Men, at nævne Blackhat i samme sætning som hans Heat og The Insider gør sgu nas.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Blackhat | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
blackhat poster
Originaltitel: Blackhat, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Michael Mann
Medvirkende: Chris Hemsworth, Viola Davis, Wei Tang m.fl.
Spilletid: 133 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Ja, jeg læste tegneserierne, så tegnefilmene og filmene, havde klistermærkerne og figurerne som knægt. Det har jeg sådan set stadig, og det er stadig noget af det flotteste legetøj around. Jeg har dog ikke et så nostalgisk forhold til Teenage Mutant Ninja Turtles, at jeg har ligget søvnløs over, hvordan denne Michael Bay-producerede ninjapadde-film skulle blive.

Men lad mig blot få sagt, at her er tale om en underholdende omgang tegneserieaction. Nej, den er ikke just historiemæssig original eller uden sine skavanker. Men som farverig og fjollet skildpaddeaction, var jeg (stort set) hele vejen i godt selskab med de fire grønne teenagere – lederen Leonardo, den hidsige Rafael, opfinderen Donatello og den kække Michelangelo.

teenage mutant ninja turtles TMNT 04

Men ja, man skal dog tygge sig igennem sin del af klichéer og forudsigeligheder i den uopfindsomme historie. Her forsøger den onde Shredder og en skrupelløs rigmand at lægge New York for deres fødder ved hjælp af en farlig gas og den maskerede fodklan. Simpelt og ligetil – cool nok. Desværre er historien bare uden næveværdige overraskelser. Oh well.

Filmen gør dog op for sine forudsigeligheder med et veloplagt tempo, veldoseret humor og flere velskabte actionscener – blandt andet en heftig tur ned af en bjergskråning med eksplosioner og hvinende køretøjer, der medrivende forener humor og action. Nå ja, og yderst afgørende for filmen, så er de fire padder velskabte CGI-skabninger. De er brutale, seje og har tyngde.

Teenage Mutant Ninja Turtles biograf 01

Når de deler slag ud, er der vægt bag. De har troværdigt nærvær i filmens univers, hvor padders individualitet også kommer til sin ret. Jeg savnede dog lidt mere ping pong mellem dem, og lidt mindre CGI-rabalder. Megan Fox er mest bare irriterende som reporteren April O’Neil (men jeg overlever). Desværre får William Fichtner som skurk ikke helt fylde nok, mens ikoniske Shredder reduceres til en robotlignende krigs-samurai.

Ja, selvfølgelig kunne Teenage Mutant Ninja Turtles have været en bedre film – i hvert fald mere historiemæssig opfindsom. Men padderne fungerer, humoren er (oftest) veltimet og tempoet medrivende. Og fuck nu, om filmen indfrier barndomsminder og nostalgi. For fuck sake, der skal skabes nye minder, og det er denne film sgu et solidt afsæt for at gøre. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

Filmen, Teenage Mutant Ninja Turtles, 4/6:4_6 - stars_LILLE

Teenage Mutant Ninja Turtles biograf 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig umanerligt godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, detaljerigt og veldefineret med en nuanceret farvepalet og solid kontrast. Det dynamiske lydspor gengiver elementerne både velbalanceret og klart. Absolut i top. Ekstramaterialet er derimod noget ligegyldigt.

Her får man en række overfladiske featuretter, der ser på den digitale skabelse af padderne (18 min.), brugen af 3D (4 min.), skuespillerne om at være TMNT-fans og spille padderne (7 min.), noget om skildpadder og ninjaer (15 min.), komponist Brian Tyler om scoret (6 min.), en ligegyldig alternativ slutning (1 min.), musikvideoen for Shell Shocked og en making of af nummeret (2 min.).

Ekstramateriale 2/62_6 - stars_LILLE | Billede 6/66_6 - stars_LILLE| Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Teenage Mutant Ninja Turtles | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
teenage mutant ninja turtles cover
Originaltitel: Teenage Mutant Ninja Turtles, USA, 2014
Udgivelse: den 27. december 2014
Instruktion: Jonathan Liebesman
Medvirkende: Megan Fox, Alan Ritchson, Noel Fisher, Jeremy Howard, Pete Ploszek, Will Arnett, Danny Woodburn, Will Arnett, William Fichtner m.fl.
Spilletid: 100 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TAKEN 3: Ja, Liam Neeson er cool, men han behøver altså ikke at lave flere Taken-film

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, Liam. Det er helt fint, at du skal have penge til huslejen. Men helt ærligt, du kan sgu ikke være helt tilfreds med Taken 3? Eller også er du ligeglad, men bare glad for pengene, og at du i en alder af 62 fortsat har arbejde – endda arbejde, hvor du får lov til at skyde med pistoler, slå på tæven og sige seje ting.

Og ja, Liam Neeson er da også fortsat god til både at skyde, slås og levere snerrende replikker, så de karikerede skurke ryster i bukserne. Det er bare ikke nok. Det er nu tredje gang, Neeson forsøger sig som den tidligere CIA-agent Bryan Mills, der nu mest af alt har travlt med at opretholde forholdet til sin datter og eks-konen. Det går ikke så godt.

taken 3 biograf 01

Nå ja, og så har han travlt med at slå skurke ihjel. Denne gang bliver en af hans kære nemlig dræbt, og det skal selvfølgelig hævnes. Desværre ender han bare selv som den hovedmistænkte – og så går den vilde og vildt klichéfulde jagt, mens Mills gør seje ting. Blandt andet deler han håndmadder ud til onde russere og får ting til at sprænge i luften. Det alt sammen også ok sejt.

Desværre er filmens plot bare virkelig jammerligt og klodset. Her går vilde plottwists forud for al form for troværdighed. Det går ud over min indlevelse i Mills’ ellers dramatiske jagt på synderne bag det brutale mord. Og dramaet i det hele taget. For selvfølgelig er hans datter da også lige gravid. Det tør hun bare ikke at sige til farmand. Jeg kunne ikke være mere ligeglad.

taken 3 biograf 02

Nå ja, det er Forest Whitaker, der spiller betjenten, der leder jagten på Mills – komplet med betjent-eftertænksomhed og de obligatoriske trækninger ved venstre øje. Men parløbet mellem ham og Neeson når bare ikke rigtigt de intense højder, der sigtes efter. Jeg er ret ligeglad med dem begge to. Ok, måske ikke helt ligeglad med Mills.

For ja, Neeson er fortsat sej og ham, der gør, at Taken 3 lige når op på de tre stjerner og redder sig i land som en ok underholdende middelmådighed. For high five til ganske medrivende action og en snerrende sej Neeson, men et hårdt spark i skridtet til et stjernedumt plot, der forhåbentlig har lagt en Taken 4 i graven.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Taken 3 | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
taken 3 poster
Originaltitel: Taken 3, USA, 2014
Release: d. 8. januar 2014
Instruktion: Olivier Megaton
Medvirkende: Liam Neeson, Maggie Grace, Famke Janssen, Forest Whitaker, Jonny Weston, Jon Gries, Leland Orser m.fl.
Spilletid: 1 time 48 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

EXODUS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale

/i , /af

Biografanmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der 10 pokkers plager, Det Røde Hav, der splittes i to og så de 10 bud. Halløjsa.

exodus biograf 01

Men det hele er mere ren afvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

exodus biograf 02

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de 10 plager være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Exodus | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
Exodus poster
Originaltitel: Exodus, USA, 2014
Release: d. 25. december 2014
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

HOBBITTEN: FEMHÆRESLAGET: Peter Jackson leverer en tilfredsstillende krigsfinale for Bilbos bæstbefængte rejse

/i , /af

Biografanmeldelse: Ja, gå nu bare ind og se den sidste Hobbitten-film. Ikke kun fordi, det er Peter Jacksons sidste film om ham der hobbitten Bilbo og de der dværge, men også fordi, at alle har brug for et eventyr af og til. Ikke mindst et eventyr, hvor det vælter rundt med sindssygt mange trolde, orker og andre bæster. Nej, det er jo ikke for sjov, at filmen har undertitlen Femhæreslaget.

For filmen er nærmest én lang krigsscene. Sådan lidt groft sagt. Men det er tæt på – og det fungerer. I hvert fald langt overvejende. Og i hvert fald nok til, at jeg ikke blev overmæt, men bare virkelig godt underholdt af at se vildt mange elvere, dværge, monstre og mennesker smadre hinanden i kampen om Midgård og de enorme skatte, dragen Smaug har efterladt i Det Ensomme Bjerg.

hobbitten five armies biograf 01

Men nu giver det vel også god mening, at en trilogi slutter med et brag. Også selvom trilogien jo egentlig kun er baseret på én bog. Men fuck det. For det er helt cool med mere ildspyende drage og vamle trolde, der får tæv. Peter Jackson formår nemlig at folde Tolkiens univers detaljerigt og medrivende ud, hvor han ikke glemmer det nære drama midt i CGI-rabalderet.

Godt nok males her med brede penselstrøg, hvorfor ikke alle karakterer er lige nuanceret optegnet. Men blandt andet udgør Martin Freeman fortsat et engagerende centrum for fortællingen som Bilbo. Han tumler med sager som mod og selvopofrelse, mens han også dristigt forsøger at holde krigeren og vennen Thorin Egenskjold fra at blive totalt formørket af magtsyge.

hobbitten five armies biograf 02

Richard Armitage tager her stikket hjem som Thorin med en sitrende balancegang mellem formørket psykopat og godhjertet kriger. Ian McKellen er igen rynket som troldmanden Gandalf, mens Luke Evans er heroisk som Bard, og så repriser blandt andet Benedict Cumberbatch, Cate Blanchett og Christopher Lee deres roller. Det samme gør Evangeline Lilly og Orlando Bloom i deres elver-roller og dertilhørende akavede kærlighedsdrama.

Nej, Hobbitten: Femhæreslaget leverer ikke hele vejen et lige velafstemt drama, men bestemt nok til, at Peter Jacksons energiske krigsscener ikke mister dramatisk tyngde. Men nu lever den vilde action absolut også fint ene og alene i kraft af den barnlige glæde, det er at se en vammel trold slå på tæven. Howard Shore har for resten igen med sans for det storladne kreeret scoret, der medrivende er med til at sætte et tilfredsstillende punktum for Bilbos rejse.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hobbitten: Femhæreslaget | Biografanmeldelse”] Vurdering 5/6:
5_6 - stars
hobbitten five armies poster
Originaltitel: The Hobbit: The Battle of the Five Armies, USA, 2014
Release: d. 10. december 2014
Instruktion: Peter Jackson
Medvirkende: Ian McKellen, Martin Freeman, Richard Armitage m.fl.
Spilletid: 144 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

GUARDIANS OF THE GALAXY: Hvis bare jeg havde mit eget rumskib

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Hvis du synes, at der er for få talende og skydegale vaskebjørne på film, har du allerede her første gode grund til at se rumeventyret Guardians of the Galaxy. Bizarre væsner, susende rumskibsaction og tongue-in-cheek-humor er andre mindst ligeså gode grunde. Ja, hvis ikke du har luret det, så er dette en anmeldelse med en indbygget anbefaling i.

Man kastes direkte ud i eventyret efter en kort baggrundshistorie for knægten Peter Quill, der på Jorden i 1980’erne på tragisk vis mister sin mor. Filmen springer frem i tid, hvor knægten – med tragedien på slæb – nu er blevet en vittig og voksen eventyrer i det ydre rum, spillet tilpas kækt af Chris Pratt. Her har han nuppet et mystisk kugle-artefakt, der har givet ham den onde Ronan på nakken.

guardians of the galaxy 02

Ja, du gættede rigtigt: Det har noget med intet mindre end galaksens skæbne at gøre. Og ja, Quill bliver nødt til at teame op med førnævnte vaskebjørn (med stemme af Bradley Cooper) samt et trælignende væsen (med stemme af Vin Diesel), den egenrådige Gamora (en grønmalet Zoe Saldana) og den muskuløse Drax (wrestleren Dave Bautista). Et umage hold, der må forsøge at samarbejde, mens diverse skurke, eksplosioner og plottråde gør sit for at spænde ben for deres foretagende.

Her er kort sagt tale om et skørt, kulørt og charmerende offbeat rumeventyr, der er svær ikke at holde af. Du ved, farverig science fiction, der uhøjtideligt og med diverse bizarre væsner og karakterer taler direkte til min og din indre rumfilmsfan. Derfor er det også kun dobbeltærgerligt, at historien ikke er videre interessant, mens humoren heller ikke altid rammer lige rent.

guardians of the galaxy 04

Men på trods af historiemæssige skavanker, er der ingen tvivl om, at James Gunn er den rette instruktør til tjansen. Han står bag den herlige horror-sjasker Slither samt den skammeligt oversete og sorthumoristiske superheltefilm Super. For selvom her ikke er helt samme overraskende og skrubbeløse humor, har eventyret absolut sin del af humoristisk absurditet. Du ved, en skydegal vaskebjørn.

Quills tragiske ballast får bare ikke rigtigt fat, selvom han filmen igennem lytter til det mixtape, han fik af sin mor på hendes dødsleje. Musikken er dog yderst velvalgt og står i dynamisk kontrast til rumscenerierne med numre af blandt andet David Bowie og Jackson 5. Her er altså tale om et veloplagt og vittigt rumeventyr, der fungerer både som god opvarmning for den kommende Star Wars-film og ikke mindst den allerede annoncerede 2’er, der lander i 2017.

Filmen, Guardians of the Galaxy, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

guardians of the galaxy 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer i den grad til sin ret på Blu-ray. Alt fra store rumscenarier til de nære skud af karakterne gengives klart, veldefineret og farvemættet med stor detaljegrad og solid kontrast. Lydsporet er også en sand fornøjelse med sine dynamiske og velbalancerede niveauer, der giver fin plads til de forskellige elementer. Ekstramaterialet er udmærket, men også noget overfladisk.

Her får man en ok making of, der blandt andet ser på tilblivelsen af filmens farverige univers, set designs og make up-effekter (20 min.), et kort kig på skabelsen af Rocket og Groot (7 min.), fem slettede scener med valgfrit kommentarspor af James Gunn (4 min.), en fjollet gag reel (4 min.) samt et ok informativt og engagerende kommentarspor af James Gunn.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Guardians of the Galaxy | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Guardians of the Galaxy cover

Originaltitel: Guardians of the Galaxy, USA, 2014
Release: d. 4. december 2014
Instruktion: James Gunn
Medvirkende: Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista, Vin Diesel, Bradley Cooper, Lee Pace, Michael Rooker, Karen Gillan, Djimon Hounsou, John C. Reilly, Glenn Close, Benicio del Toro m.fl.
Spilletid: 121 min.
Udgiver: Walt Disney Entertainment[/tab][/tabgroup]

DAWN OF THE PLANET OF THE APES: Fuck yes, talende aber til hest med våben i hænderne

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Hvis en anmeldelse skal fungere som en art salgstale for, om man skal eller ikke skal se en film, ville jeg lade denne anmeldelses rubrik være argumentet for, at du selvfølgelig skal se Dawn of the Planet of the Apes. Men lad mig lige uddybe, hvorfor aber og automatvåben er en så forrygende god kombination, som tilfældet er.

Filmen foregår 10 år efter begivenhederne i forgængeren, Rise of the Planet of the Apes, fra 2011. Den behøver du dog ikke at have set, da titelsekvensen her gør et eventuelt uindviet publikum ajour. Men se den alligevel. Den er god. Men okay, menneskeheden er sendt til apokalyptisk tælling grundet en dødelig virus, mens aberne har udviklet sig yderligere og opbygget et samfund ledet af overaben Caesar, der nærmest er eneste genganger fra forgængeren.

abernes planet revolutionen 05

Det kommer atter til en konfrontation mellem mennesker og aber, hvor én dum handling udløser startskuddet til krigen. Men selvom løjerne i grunden er ret fjollede – du ved, aber og automatvåben – er her ikke tale om hjernedød abeaction. Actionscenerne er hele vejen motiveret af handlingen og har en følelsesmæssig pondus, der kun gør den dynamiske action gennem jungledyb og murbrokker endnu mere medrivende.

Det er i sig selv en bedrift at lave en film, der overbevisende bevarer sin alvorlige tone, selvom her er tale om en film med talende aber, der rider rundt på heste og skyder med maskinpistoler. En i hver hånd, selvfølgelig. Det er Andy ’Gollum’ Serkis, der igen aber igennem som Caesar. Det gør han forrygende godt. Det gør CGI-troldmændene bag ham så absolut også.

abernes planet revolutionen 01

For der er oprigtige følelser på de computeranimerede aber – af og til mere end filmens mennesker. Blandt andet en sammenbidt Gary Oldman og humanisten Jason Clarke. Men selvom ikke alle karakterer måske er lige nuanceret optegnet, lykkedes filmen fornemt med at etablere begge sider af krigen, så handlingen konstant er følelsesmæssigt velfunderet i sine karakterer.

Det er muligt, at her er talende aber og maskinpistoler, men det er karaktererne, der er drivkraften. Ikke CGI-magi og eksplosioner. Så hul i, at tematikker som krig, forsoning, tilgivelse og hævn måske bliver en smule overfortalt, mens ikke alle plotdrejninger er fuldt ud troværdige. For her er tale om dyster, medrivende og karakterdrevet abeaction. For fuck sake, her er tale om en film med talende aber til hest med automatvåben i hænderne. Selvfølgelig skal du se den.

Filmen, Dawn of the Planet of the Apes, 5/6:5_6 - stars_LILLE

abernes planet revolutionen 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en sand fornøjelse at gense Dawn of the Planet of the Apes på Blu-ray. Billedet står farvemættet, skarpt og detaljerigt, hvor både animerede aber og rigtig menneskehud gengives velbalanceret og naturligt. Lydsporet bakker den medrivende billedside forrygende godt op med balancerede niveauer og et dynamisk lydbillede – medrivende, bastant og intenst.

Ekstramaterialet er ligeledes en fornøjelse og kommer tilfredsstillende og interessant omkring filmens tilblivelse med en række behind the scenes– og making of-featuretter på i alt små to timer. Her ser man både på historien, computereffekterne, universet, mens man også får slettede scener samt et engagerende kommentarspor med instruktør Matt Reeves.

Ekstramateriale 5/6 5_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dawn of the Planet of the Apes | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
Dawn of the Planet of the Apes BD cover
Originaltitel: Dawn of the Planet of the Apes, USA, 2014
Release: den 27. november 2014
Instruktion: Matt Reeves
Medvirkende: Andy Serkis, Jason Clarke, Gary Oldman, Keri Russell, Toby Kebbell, Kodi Smit-McPhee m.fl.
Spilletid: 2 timer 10 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE HUNGER GAMES MOCKINGJAY – DEL 1: Endnu en uforløst omgang Jennifer Lawrence iført bue og pil

/i , /af

Biografanmeldelse: Så er vi ved at være ved vejs ende med Jennifer Lawrence iført bue og pil som den frihedskæmpende Katniss Everdeen. Men altså ikke helt. For af ingen andre grunde end flere monay in da bank har økonomisk snedige individer i Hollywood valgt at dele den sidste af de tre Suzanne Collins-bøger – som filmene er baseret på – op i to dele. Det havde de ikke behøvet at gøre.

Men ret skal være ret, The Hunger Games: Mockingjay – del 1 har mange ting kørende for dig. Blandt andet er filmens univers flot, dystert og overbevisende dystopisk. Lige fra depressive billeder af Panems ødelagte distrikter med skelletter og murbrokker i bunker til det polerede diktatoriske styre i Capitol. Her er bare ikke nok dramatisk tyngde i historien og karaktererne.

Hunger Games The Mockingjay part 1 biograf 01

Filmen starter, hvor den forrige slap. Efter at have undsluppet dødsspillet vågner Katniss ømskindet op i et underjordisk tilholdssted i distrikt 13. Oprøret mod Capitol er i den grad undervejs, hvor Katniss er tiltænkt rollen som frontfigur og leder som den ikoniske Mockingjay. Hun tumler dog med at påtage sig rollen som revolutionens bannerfører. Usikkerhed og identitetsdrama, du ved.

Og så er der også trekantsdramaet med Peeta (Josh Hutcherson) – der nu opholder sig i Capitol og øjensynligt er imod oprøret – samt den solide Gale (Liam Hemsworth). Så ja, her burde jo egentlig være godt med smæk på dramaet. Det er der bare ikke. Derimod trædes der filmen igennem noget uforløst rundt i både kærlighedskvalerne og oprørets opvågnen i folket. En ganske vist herligt dyster del 1, men også et halvslapt og ferskt forspil inden sidste film.

Hunger Games The Mockingjay part 1 biograf 02

Jennifer Lawrence er dog heldigvis ikke halvt så overspillende irriterende som hun kan være, men er som Katniss nedtonet og intens. Men både Hutcherson og Hemsworth er lettere ligegyldige. Jeg tror sgu aldrig på kærligheden og dramaet mellem de tre. Der er dog skuespillerpondus at hente hos både Phillip Seymour Hoffman, Donald Sutherland, Julianne Moore og Woody Harrelson, selvom deres roller ikke hele vejen rundt kommer til deres ret.

Her er altså tale om (endnu) en uforløst forsmag på det intense drama og det medrivende opgør, der forhåbentlig venter forude med den sidste film. Jeg befinder mig dog godt i det dystre univers, som også har en fin satirisk slagside med kvæk om blandt andet krigspropaganda samt vægtige temaer som samfundsstrukturer. Det er bare ikke nok. Ja, en klassisk ’de gode ingredienserne er til stede, men den færdige ret er desværre bare ikke nær så god’.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Mockingjay – del 1 | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
Hunger Games The Mockingjay part 1 poster 02
Originaltitel: The Hunger Games: Mockingjay – Part 1, USA, 2014
Release: d. 19. november 2014
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland, Woody Harrelson, Elizabeth Banks, Philip Seymour Hoffman m.fl.
Spilletid: 123 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]