David Finchers ‘The Killer’ er knivskarpt skåret kølig kynisme

Biografanmeldelse: Med køligt overblik folder David Fincher historien om en lejemorder knivskarpt ud i ’The Killer’, hvilket på fascinerende vis ekkoer Michael Fassbenders portræt af titelkarakterens koldblodige tilgang til verden. Med en rolig voice-over af vores lydløse dræber, føres jeg dragende ind i hans verden af kynisme og kolde kontanter. Hans verdenssyn, rationale, motivation og leveregler.

Da et job imidlertid ikke forløber som planlagt, sender det lejemorderens liv ud af kurs. Dramaet dirrer underspillet fra filmens første og nøje instruerede scene, hvor tankerne hos vores unavngivne lejemorder vandrer og leder mig ind i hans sind, som det er tilfældet filmen igennem. Jeg bliver sat ind i en verden af ventetid. Af stilstand. Af ensomhed. Af nærmest umenneskelig dedikation.

Det er en virkelig besættende verden at blive en del af, hvor fortællingen på i grunden ganske lavmælt vis sniger sig afsted – dog med hidsige lynnedslag af blodig brutalitet og heftig adrenalin. Michael Fassbender kropsliggør med melankolsk gemyt sin dræber, som jeg måske nok ikke forstår, men må forsøge at forstå via filmens insisterende væsen udi at rulle hans indre liv ud.

David Fincher sætter med nøje virkemidler sit portræt stævne og kaster ham ind i en række eksistentielle spørgsmål og en menneskelig krise. For er den koldblodige dræber i grunden også helt ind til benet kynisk og beregnende – eller er der en flig af menneskelighed gemt dybt bag de triste øjne i denne filmatisering af den franske tegneserieføljeton af Alexis “Matz” Nolent og Luc Jacamon?

’The Killer’ er både en filmteknisk og velinstrueret fornøjelse, der visuelt hiver mig ind i hver en indstilling og de smukt kontrastfulde billeder af filmens fotograf Erik Messerschmidt, mens det levende og medrivende score af Trent Reznor og Atticus Ross pirrer mine ører og sætter sig i kroppen på mig. Michael Fassbender smyger sig elegant ind i midten af det hele med sit intense og nærværende portræt.

Det er kort fortalt en filmisk fornøjelse at opleve ’The Killer’, som altså smider mig insisterende ind i en lejemorders bizarre verden af moral, etik og svært forsvarlige leveregler. En film, der ganske vist emmer af kulde og kynisme i sit isnende karakterstudie, men også leverer en understrøm af det modsatte, hvilket i glimt synes at pible frem i fortællingens nærmest usynlige sprækker.

’The Killer’ får 5 ud af 6 stjerner:

’The Killer’ har biografpremiere den 26. oktober.