‘Spider-Man: Across The Spider-Verse’ er ren animationsguf

Spider-Man på 4K Ultra HD: Den helt igennem animations-forrygende fortsættelse til den ligeledes vildt medrivende ‘Spider-Man: Into the Spider-Verse’ fra 2018 er landet i form af ‘Spider-Man: Across The Spider-Verse’. Der er på alle leder og kanter en visuelt imponerende, vild og fascinerende filmoplevelse som få. Den slog i hvert fald benene væk under mig i sin billedbrillante vælde.

Miles Morales aka den nye Spider-Man er naturligvis tilbage ikke kun i Brooklyns gader, men også i et væld af imponerende og andre verdener end hans egen. Vores superhelt bliver nemlig her kasten ind i og ud i det såkaldte multivers.

I dette store og vilde multivers møder han alverdens andre inkarnationer af Spider-Men. Det hele står og falder med Miles Morales, der kort og godt må redde dagen, vejen og multiverset. Det får han dog heldigvis hjælp til. Om det så vil lykkedes er en anden sag.

For rækken af Spider-Man-helte står nemlig snart overfor en yderst kompetent trussel, der truer dem alle på deres eksistens. Det går hverken værre eller bedre, end af Miles Morales nu står i sit livs kamp. Både en indre og ydre kamp, der skal kæmpes, hvis verden skal reddes.

Således må Miles Morales udover at overkomme diverse ydre forhindringer også forsøge at finde ud af, hvad det egentlig vil sige at være Spider-Man – at være en vaskeægte superhelt. Ikke alene for sin egen skyld, men også så han kan redde alle dem, der står ham nærmest.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmens virtuose animation og kalejdoskopiske univers gør sig ovenud flot på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format. En sand fornøjelse. Filmen følger desuden også med på Blu-ray. Endvidere finder man mere end 90 minutters ekstramateriale, hvor man kan komme med bag filmens tilblivelse. Det i form af bl.a. slettede scener, diverse featuretter og et kommentarspor.

‘Spider-Man: Across The Spider-Verse’ udkommer på 4K, Blu-ray og dvd den 7. september.