Multiplotfilmen ‘Ingen kender dagen’ får aldrig rigtigt fat i helheden

Biografanmeldelse: Livet suser derudaf. Hvad vi møder på vores vej, er med til at forme os som mennesker og vores liv. Relationer, modstand og medvind. Det er alt sammen en del af livets sirligt strikkede tæppe. I Annette K. Olesens multiplotfilm ’Ingen kender dagen’ bliver jeg vidne til en håndfuld nedslag i livet hos vidt forskellige mennesker. Et løsmasket tæppe af levet liv på kryds og tværs.

Vi møder en empatisk læge, en mobbet skoleelev, en utro ægtemand, en lille datter og hendes mor samt et ungt par til en begravelse. De har umiddelbart ikke noget tilfælles andet end det drama, der udspiller sig i hver af deres liv og forhold. Men så alligevel synes ét fælles tema at sno sig om menneskeskæbnerne, nemlig tillid i forskellige afskygninger.

Tillid til ens medmennesker, til ens lærer, til ens partner, til ens mor og til ens udkårne. Samtidig er her også sin del af andre tematikker i spil. Bl.a. jagten på identitet, på kærlighed og ikke mindst tryghed. Alt sammen spændt udover disse liv, der alle er grundet i dramatisk alvorlig muld, hvorfra dramaet spirer. Der er så lige historien om den utro ægtemand, der får et solidt pift komedie.

Denne indflettede historie er bestemt oprigtigt morsom, men den fremstår og føles også underligt løsrevet fra filmens ellers netop alvorlige tone og klangbund. Den stikker ud og smelter ikke rigtigt vellykket sammen med de øvrige skæbner, hvorfor filmen heller ikke når helt vellykket i mål som en gribende, tankevækkende og engagerende helhed.

Det er en skam, da der er fint dramatiske noter at finde i filmen, hvor det dog i sidste ender bliver spillernes præstationer, der redder filmen i havn. Bl.a. en intens Trine Dyrholm som sej læge, mens Sofie Juul Blinkenberg som gravid hustru fint bevæger sig mellem det sarte og stålsatte. Emil Aron Dorph har som den unge elev endvidere en fin skrøbelighed i sig, jeg gerne følger hele vejen.

Annette K. Olesen har med ‘Ingen kender dagen’ kort fortalt formået at sætte fint afstemte dramaer i søen, der hver især primært bæres af de medvirkendes præstationer. Som helhed og et hele vejen gribende drama vakler filmen desværre, hvilket også går udover skæbneberetningerne, som ikke alle har den dramatiske pondus, der ellers lægges op til.

’Ingen kender dagen’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Ingen kender dagen’ har biografpremiere den 27. oktober.