Biografanmeldelse: Der gemmer sig store drømme og en intens udlængsel i kroppen og bag den fåmælte teenager Julijas øjne i det både afdæmpede og momentvis eksplosive drama ’Murina’. Den unge kvinde bor nemlig med sine forældre i et ganske vist paradisisk og sommerligt Kroatien med store naturvidder og et smukt blåt hav så langt øjet rækker. Der er dog ikke meget idyl over livet for Julija.

Hendes dominerende far er over hende som en høg, der vil bestemme over alt i Julijas liv. Hvordan hun skal se ud, hvordan hun skal opføre sig, hvad hun skal gøre og ikke mindst, hvad hendes fremtid skal bestå af. Det er et liv, hvor hun i hvert fald ikke skal ud i den store verden, hvilket præcist er, hvad hun drømmer om.

Livet ændrer sig dog, da den amerikanske rigmand Javier ankommer med planer om at købe faderens hjem og det store land, der hører til det. Det vil nemlig redde den lille familie økonomisk og gøre det muligt for dem at skabe sig en sikker fremtid. Naturligvis går besøget ikke legende let. Snart er der underspillet drama samt bortgemte følelser og lyster, der stille og roligt bobler op til overfladen.

Et familiedrama, hvor Julija jagter frigørelsen fra sin far, mens også hendes mor lever i skyggen af sin mand. Men kan Javier blive de to kvinders redning? Følelserne bruser lige der, hvor intet bliver sagt, men også der, hvor det gælder i livet. Nemlig det at forfølge sine drømme, sin lidenskab og et bedre liv. ’Murina’ er fortalt med fint flair for bl.a. Julijas bortgemte følelsesliv.

Her tilfører Gracija Filipovic bestemt sin karakter en fin usagt dybde og nuancer, mens Danica Curcic som hendes mor balancerer fint mellem det frigjorte og egenrådige samt det underdanige og forskræmte. Leon Lucev er den uforudsigelige patriark, der kan være lige så charmerende som brutal og skræmmende. Et sprængfarligt og dramatisk potent trekløver.

Selvom her altså skildres fine karakterer og dramaet for så vidt fungerer, går pointerne om bl.a. begær, usagte følelser og frigørelse også lidt i ring, hvor jeg ikke helt gribes der om hjertet, hvor følelserne og dramaet sætter sig fast. Det sagt, så er ’Murina’ et ret så vellykket og fint fortalt drama, der med sit naturskønne bagtæppe også fornemt henfører mig til en liflig sommer.

’Murina’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Murina’ har biografpremiere den 28. juli.

Biografanmeldelse: Man siger, at hunden er menneskets bedste ven. Det er da heller ikke helt skævt i animationsfilmen ’DC League af Superkæledyrene’, hvor vi møder Superman og hans optimistiske superhund Krypto. De er bedste venner, men da kærligheden rammer Kryptos superejer i form af Lois Lane, synes Krypto at komme en smule i anden række.

Det bliver dog snart det mindste af Kryptos problemer. For selvom hunden og Superman har bekæmpet skurke i en lind strøm i Metropolis, kommer Krypto alligevel på lidt af en opgave, da hans ejer samt resten af heltene i Justice League kidnappes. Nu er det op til den logrende superhund at overbevise en umage flok af dyr fra et internat om, at de skal hjælpe ham med at redde heltene.

Heldigvis har de andre dyr på livsændrende vis fået superkræfter. Her møder vi således den bomstærke hund Ace, den lynhurtige skildpadde Merton, det elektrificerede egern Chip og ikke mindst grisen PB, der kan gøre sig både kæmpestor og lillebitte. En ret sjov flok af karakterer, der dog ikke helt udnyttes til fulde i en historie, der desværre savner nuancer og skærer sine pointer om venskab ud i tykt pap.

Selvom forudsigeligheden ligeledes hersker i den farverige animationsfortælling, så er løjerne dog heldigvis ikke helt uden en vis charme. Her er det dog ikke kun Krypto, der spreder godt humør, men i høj grad netop den umage gruppe af superdyr, som er det skævere end Supermans hund, hvorfor de også bliver det mere interessante og sjove at følge.

Desuden diskes her op med sin del af meta-sjov og drilsk humor, hvor superhelte-klichéer prikkes til med et fint glimt i øjet. Desværre sidder jokes og filmens fysiske gags ikke altid helt i skabet, men bliver noget klodset oversat til dansk kontekst, hvor de i oversættelsen altså ender med at virke noget mekaniske. Jeg så altså filmen med danske stemmer og ikke de originale.

Dermed ikke sagt, at de danske skuespillere bag karaktererne som sådan ikke er veloplagt leveret. Det er mere i oversættelsen til dansk, at noget af humoren falder til jorden. Desuden slingrer filmen sig ind i en alt for langtrukken finale, der mister momentum og pondus alt for hurtigt. ’DC League af Superkæledyrene’ er på trods en ok omgang superheltesjov, der bare ikke helt kommer i mål.

’DC League af Superkæledyrene’ får 3 ud af 6 stjerner:

’DC League af Superkæledyrene’ har biografpremiere den 28. juli.

Biografanmeldelse: Vi har alle resten af livet foran os, det indtil livet ender. I det sagte danske drama ’Resten af livet’ stopper livet brat for den unge søn i en lille sønderjysk familie. Tilbage står nu søsteren Line samt moren Maren og faren Egon. Fyldt med sorg, forvirring og hver deres måde at håndtere det ubærlige og uforståelig tab. For hvordan kommer man videre i livet, når man slås helt omkuld?

Det er netop denne tragiske situation, der sætter filmens stille drama i gang efter, at man er blevet præsenteret for både familien samt venner, bekendte og byen, hvor de bor i. Her er fyldt med hjertevarme, lun humor samt ordknappe karakterer. Det er en verden og virkelighed, der med forståelse og respekt portrætteres af instruktør og manuskriptforfatter Frelle Petersen.

Her gælder det ikke store armbevægelser i dramaet, der mere beror på alt det usagte. Alt det, som det er så svært at sætte ord på. Sorgen. Tabet. Fortvivlelsen. Selvom fortælling har et tungt tema i centrum, rummer filmen også en varme og medmenneskelighed, jeg gribes af. Det både gennem familiens tre medlemmer, men også i den landlige omverden, som her åbner sig stille og roligt op.

På samme måde åbner også både Line, Egon og Maren op. Egon, der ikke som sådan er berøringsangst med tabet, men stadig finder det svært at finde ordene, det over for en mere forknyt Maren, der nærmest helt lukker ned for den tragiske sandhed. Samtidig er Line i gang med en svær fertilitetsbehandling med sin partner. Her er nok at skulle forholde sig til af alt det svære i livet.

Netop gennem Frelle Petersens forsigtige greb om tematikkerne og en videreformidlende forståelse for både livet, landet og naturen samt vores karakterer, bliver jeg hensat til det sønderjyske med alt, hvad det her indebærer af sin del af kaffe og kage, ringridning og underspillet humor samt ro og fred. Ro til fordybelse, men også ro til at stå med sorgen, der kun er tungere, når den ikke deles med andre.

’Resten af livet’ finder måske nok ikke helt vej ind til de stærke følelser hos mig. Dermed ikke sagt, at her ikke kommer fint fortalte og nuancerede følelser i spil, for det gør der. Frelle Petersen er kort fortalt lykkedes med at fint afstemt familiedrama med en omsiggribende sorg, men også et drama med hjerterum, varme og smittende humor af den stille slags.

’Resten af livet’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Resten af livet’ har biografpremiere den 7. juli.