‘The Power of the Dog’ er en knugende god western

Biografanmeldelse: Glem alt om bragende seksløbere og diligence-ræs, når Jane Campions underspillede western ’The Power of the Dog’ foldes knugende lavmælt ud. Det er nemlig ikke med store armbevægelser, at dramaet får luft under vingerne. Det sker derimod i detaljen. I alt det usagte. Her med en forknyt Benedict Cumberbatch i rollen som ranchejeren Phil Burbank i Montana anno 1925.

Han er en mand og cowboy af den gamle skole, hvor mænd er beskidte, kan kastrere tyre og har brede skuldre. Phil har derfor også ekstra svært ved at acceptere og administrere sin bror Georges nye hustru Rose og ikke mindst hendes klejne søn Peter. Det er her, dramaet snart får sit engagerende greb i mig med følelserne sitrende latent lige under overfladen. Som en trykkoger, inden den eksploderer.

Følelser er nemlig ikke noget Phil på nogen måde snakker om eller beskæftiger sig med. De er gemt langt væk og ned i dybet af hans plagede sjæl. Men Phils øjne og korte bemærkninger løfter sløret for en fortid, der hjemsøger ham. En tid, han længes efter. Men i stedet for at tage livtag med egne martrede minder, kører han et psykologisk manipulerende spil med dem omkring sig, særligt Rose og Peter.

Selvom Phil ganske vist umiddelbart fremstår som en led, kynisk og kold satan, gemmer den ordknappe cowboy altså på mere bag al den hårde hud. Det er bl.a. og netop Cumberbatchs knudemandsportræt, som drager mig filmen igennem, hvor netop hans manipulerende væsen er et spændende og nuanceret bekendtskab. For hvornår ryger trykkogeren i luften?

Desuden er samspillet med en rolig Jesse Plemons som broderen George, Kirsten Dunst som den skrøbelige Rose og en splejset Kodi Smit-McPhee som Peter nærværende sat i scene. Hertil kommer, at Jane Campions manuskript – baseret på en bog af Thomas Savage fra 1967 – tør tage sig god tid til sin historie, og ikke mindst lykkedes med dette uden, at dramaet falder slapt til jorden.

Naturens barske væsen og de smukke vidder af storslået skønhed bruges endvidere med sans for at udvide dramaet med en ligeledes gribende billedside, der emmer af både spirende liv og stilstand. ’The Power of the Dog’ er med andre ord et velfortalt og underspillet intenst drama om bortgemte følelser og fortidens spøgelser, hvor også et portræt af maskulinitet fint får et sitrende følelsesliv lige der bag de barske øjne.

’The Power of the Dog’ får 5 ud af 6 stjerner:

’The Power of the Dog’ har premiere i et begrænset antal biografer den 18. november.