Den romantiske ‘Venuseffekten’ er sødmefyldt kærlighedsknas

Biografanmeldelse: Der er følelser, kærlighed, familie og vigtige relationer på spil i den sødmefulde ’Venuseffekten’, hvor romantiske forviklinger og usikkerheder slår både knuder og gnister mellem Liv og Andrea. Liv arbejder på sine forældres gartnergård ude på landet. Hendes liv og hverdag ændrer sig dog pludselig, da Andrea iført fisse-kostume og lyserødt hår nærmest dumper ned fra himlen.

Andrea kommer nemlig brasende ind på gården en dag. Hendes bil er gået i stykker og i stå, så nu må Liv hjælpe den noget febrilske og småforvirrede Andrea, der er på vej til polterabend. Deres korte møde bliver dog den spirende start på noget andet og mere end blot et venskabeligt rendezvous. Der er bare lige det ved det, at Liv allerede har en kæreste. Han hedder Sebastian.

’Venuseffekten’ er således også fortællingen om både en spirende forelskelse og vækkelsen af en seksualitet. På samme måde, som også planterne på gården spirer, slår rødder og får liv. Desværre bliver dramaet og kærlighedskomplikationerne noget generisk forløst i en fortælling, der også synes at mangle nogle mellemregninger for at få forholdets udvikling til at gå helt op og mig ombord.

Det forekommer af og til, at der er en scene eller to for lidt til, at jeg sådan rigtigt får lov til at komme derind, hvor det både gør godt og ondt, når følelserne får frit løb. Hertil kommer, at det romantiske parløb også forsøges flettet sammen med Livs familieforhold, ikke mindst til sin mor, hvor der endvidere også er knas i familiebaglandet. Det lykkedes delvist at få forløst denne side af fortællingen.

Det er dog Liv og Andrea, som er det klare dramatiske omdrejningspunkt, hvor der bl.a. spilles på deres tydelige forskelligheder. Desværre så meget, at det sine steder tenderer karikaturen mellem de spraglede københavnere og de jordnære provinsboere. Filmens skavanker til trods, er bl.a. Johanne Milland og Josephine Park som det nyudklækkede par med til at redde filmen nogenlunde engagerende i land.

Her står Millands fint nuancerede portræt af den søgende Liv både sart, drømmende og stærkt frem, mens Park er sprudlende, kaotisk og charmerende, men desværre også skrevet en kende for karikeret. Ikke desto mindre er de to gode både på egen hånd, men bestemt også sammen. Kort fortalt er ’Venuseffekten’ fint spillet, men desværre også lidt for forudsigelig i sin udfoldelse af følelseslivets op- og nedture.

’Venuseffekten’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Venuseffekten’ har biografpremiere den 18. november.