RARE EXPORTS: På eventyrlig julemandsjagt i Finland

Et af de nyste skud på stammen af, hvad man vel godt kan kalde alternative julefilm (eller ’jule-horror’, om man vil) er den forrygende Rare Exports. Et dystert og sorthumoristisk eventyr, der tager julemandsmyten under kærlig og grotesk behandling. Jep, lad julemandsjagten begynde…

Der sker grumme ting i de nordfinske bjerge, hvor et udgravningsprojekt er kommet på sporet af selveste julemanden. Men den skæggede myte kan langt fra leve op til sit rare ry. Han er absolut ikke børnenes ven, men derimod en ond satan af en nissefar – og han er sulten efter børnekød. Så drengen Pietari, hans far og et par geværglade naboer lader nu jagten gå ind på den sultne julemand, inden der sker flere ulykker.

Ja, den finske Rare Exports lyder ganske vist bizar, og er det sådan set også. Herligt bizar. Men den aparte nissejagt er også et yderst medrivende og ikke mindst flot anti-jule-eventyr. Her er det storladne score og de smukke scenerier med til at skabe solid eventyrstemning med et nærmest episk svung. Sådan!

Filmen sprutter ganske vist af sort humor, men bliver aldrig ren komedie. Den bevarer sin smukke og dystre atmosfære, hvor uhyggen faktisk reelt sniger sig ind på løjerne. Desværre går der lidt for meget ’barn-med-ben-i-næsen’ i den hen imod den action-fyldte finale – ren Spielberg. Heldigvis er Onni Tommila som den gæve knægt Pietari ikke en enerverende møgunge – og hey, julen er jo trods alt børnenes fest.

Så på trods af ”børne-action”, er Rare Export et sandt ’jule-must-see’ for folk med hang til alternative julefilm – eller blot et flot og grotesk eventyr. Ja, denne titel kan roligt føjes til listen over obskure jule-glæder, hvor man også finder Santa Claus Conquers the Martians og Silent Night, Deadly Night – uden sammenligning i øvrigt. Tja, måske man i stedet for grød skulle stille en bjørnefælde frem for enden af skorstenen…

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet byder på en ’making of’ (28 min.), hvor man kommer med til prøver og på settet, videre til postproduktion og den endelige premiere. Bl.a. render filmens instruktør rundt og sniksnakker med folk. En okay feature, der dog med fordel kunne være klippet mere stramt. Herudover medfølger de to kortfilm, der lagde grunden for spillefilmen (7 min. og 11 min.). Virkelig cool. Well, og så er der også lige 6 minutters sammenklip af filmens storslåede special effects.

[tabgroup][tab title=”Rare Exports | dvd-anmeldelse”]Filmen får 4/6


Originaltitel: Rare Exports, Finland/Norge/Frankrig/Sverige, 2010
Instruktion:
Jalmari Helander
Medvirkende:
Jorma Tommila, Onni Tommila, Tommi Korpela, Per Christian Ellefsen, Peeter Jakobi, Jonathan Hutchings, Risto Salmi m.fl.
Spilletid:
1 time 25 min.
Udgiver:
Scanbox[/tab][/tabgroup]

Første trailer til ‘The Dark Knight Rises’

Så landende der en lang trailer til Christopher Nolans tredje og sidste ’Batman’-film, The Dark Knight Rises. Og selvom jeg ikke er specielt ivrig efter hverken at poste eller se trailers, så vandt nysgerrigheden denne gang – og I skal heller ikke snydes. Jeg ser i hvert fald frem til premieren næste sommer. Og selvom her afsløres mange nye billeder, så synes der ikke at blive afsløret plotmæssige hemmeligheder, heldigvis – og så er den også langt mere interessant end den lidt fesne teaser trailer.

Her er altså meget nyt at komme efter (jeg har dog ikke villet se den bootleg-version af den seks-minutter lange prolog, der ramte nettet for en uges tid siden). I den nye trailer ser man bl.a. mere til Anne Hathaway, der som bekendt skal spille Selina Kyle aka Catwoman – er sgu endnu ikke solgt til hende. Derimod virker det til, at Tom Hardy som den brutale Bane nok skal fungere – selvom jeg heller ikke her helt har forliget mig med hans look. Men bortset fra det, så lover traileren sgu en episk afslutning.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=GokKUqLcvD8&feature=mfu_in_order&list=UL[/youtube]

Se også:
Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’
Dyster teaser plakat for ’The Dark Knight Rises’
’The Dark Knight Rises’-animeret-trailer-mashup
– BONUS: [the films of] Christopher Nolan

De grove tømmermænd fortsætter i samme rille

Selvfølgelig kom der en fortsættelse til kasse- og komedie-succesen The Hangover. Man kunne så have håbet, at holdet bag ville diske op med en ny, frisk film. Men The Hangover Part II føles mest af alt som en gentagelse af den første. Skabelonen fra den første omgang tømmermænd følges nemlig nærmest til punkt og prikke – ikke just nytænkende, men stadig mildt underholdende og grove løjer.

Den regelrette Stu skal giftes og brylluppet holdes i Thailand, så det såkaldte Wolf Pack er snart samlet igen. Stu dropper dog sin polterabend af frygt for en gentagelse – men en enkelt øl to dage før brylluppet kan vel ikke skade? Jo! For dagen efter vågner trekløveret Stu, Phil og Alan op med hukommelsestab og slemme slemme tømmermænd… igen! De må nu forsøge at stykke nattens begivenheder sammen.

Lyder det bekendt? Det er det også, for ikke alene er grundpræmissen præcis den samme, også flere af plotelementerne genbruges. Igen har gutterne mistet en bryllupsgæst, denne gang brudens lillebror. Igen mangler en kropsdel – denne gang en finger. I stedet for Alans sang, så synger Stu og i stedet for en vild tiger er her en vild abe på spil osv. Ja, hvorfor ændre på noget, man ved fungerer?

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Cameron Diaz som usympatisk ’gold digger bitch’

Ja ja, Cameron Diaz er altid så sød, så sød. Well, det er ikke tilfældet i den hurtigt glemte komedie Bad Teacher. Her giver den blonde trutmund den nemlig gas som usympatisk og egoistisk gold digger – ja, et dumt og overfladisk svin, hvis eneste mål i livet er at få sig en rig mand, så hun ikke skal løfte en finger. Desværre dumpes hun af sin guldrandede mand, så nu må hun atter tilbage og arbejde som lærer.

Men den ublu Diaz giver ikke op og fortsætter sin jagt på en stenrig ægtemand. Heldet vil imidlertid, at en velhavende ny vikar starter på skolen – her i skikkelse af en blank og blond Justin Timberlake. Men Justin er en eftertragtet herre og Diaz må tage kampen op mod den überenergiske lærerinde Amy Squirrel. Tja, men mon ikke den skamløse Diaz i sidste ende lærer et og andet om indre værdier og ægte kærlighed?

Nej, her er ikke de store overraskelser i vente, men blot tale om en letbenet og med jævne mellemrum også morsom komedie. Bl.a. er Lucy Punch som den regel-riddende Amy Squirrel samt den nervøse medløber-lærerinde Lynn (Phyllis Smith) garant for veltimede grin. Men selvom her er flere scener med god energi og Diaz gør sit bedste for at være en bad ass, så forbliver filmen en noget lunken omgang eftersidning.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Darth Vader ramt af julefeber

Det er ikke meget jeg juler her på bloggen – og bare rolig, det kommer jeg heller ikke til. Der venter dog en anmeldelse af en julefilm forude, men ikke en helt almindelig julefilm. Anyways, der er en anden og noget overraskende person, julefeberen har ramt – nemlig selveste mørkest fyrste Darth Vader.

Men hey, det kan jo sikker også blive trættende at rende rundt og være ond hele tiden – selvom dette julekor nu egentlig mere ligner en form for udspekuleret straf end reel julehygge. Julegru og gisp…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=jiDTufRNL10&feature=mfu_in_order&list=UL[/youtube]

Se også:
Darth Vader holder også ferie…
Lad Darth Vader være din guide
Pyntesyg Darth Vader
Min anmeldelse af ’Star Wars: The Complete Saga’

Frapperende filmmontage for 2011

Jeg postede for en uges tid siden en montage med film fra 2011. Nu er endnu en filmmontage landet og denne gang er det YouTube-brugeren genrocks, der er på banen med sin årlige retrospektive montage for filmåret 2011. Jeg er vild med disse årlige tilbageblik og dette er ingen undtagelse. Her er der puttet godt i gryden med imponerende 230 titler kogt ned til små 6 minutters film-fryd.

Der er en god dynamik mellem de mange og ofte vidt forskellige filmklip og så udgør musikken en ret elegant modspiller til billedstormen, bl.a. er de franske elektro-trolde fra Justice på spil og så får Radiohead også lov til at sætte stemningen med deres smukke track Lucky. Ikke hele montagen er lige skarpt skåret, men uanset hvad, er det absolut en medrivende udpluk af årets filmudbud.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=QgTsQW9tyHg[/youtube]

– se listen med alle anvendte film HER
Filmåret 2011 på bare 8 minutter
– Se også min top 10 for 2009 og 2010

Fantastiske brudepiger med pep i

Tøser kan bestemt også være sjove. Det er de i hvert fald i den løsslupne komedie Bridesmaids, hvor bryllupsfeber, veninde-fnidder og kærestekriser peppes op med både prut-jokes, tyndskid og drukture. Her leder den dødcharmerende Kristen Wiig an i løjerne som den frustrerede Annie, hvis bedste veninde, Lillian skal giftes. Men både polterabend og bryllupsforberedelser løber selvfølgelig helt af sporet…

Annie har måttet vinke farvel til sit konkursramte konditori og kæresten er smuttet. Det går altså ikke helt som hun havde drømt om, så det at skulle hjælpe med venindens perfekte bryllup bliver ikke helt uproblematisk – og slet ikke når Lillians nye ”bedste veninde” og ’party planner’, Helen, forsøger at udkonkurrere Annie. Der er lagt i ovnen catfight – og den bryder heldigvis ud i lys lue, mens Annies nedtur bare fortsætter.

Ja, Bridesmaids er både herlig sjofel og uforskammet plat, men tag ikke fejl – her er ikke tale om en latrinær ligegyldig pakket ind i lyserøde brudepige-kjoler. For både det dybt platte og de mere sofistikerede fjollerier leveres yderst skarpt og er samtidig hængt op på et reelt drama, hvor venskab og forliste drømme sætter pigerne på prøve.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN—> Læs mere

Sæt dig ned og hold kæft…!

Det er de færreste, jeg ville rette mig efter, hvis jeg blev kommanderet til at sætte mig ned og holde kæft. Men hvis det var Al Pacino, er jeg ret sikker på, at jeg ville makke ret – specielt hvis han også lige havde en pistol i hånden. Men nu er det ikke kun den garvede Pacino, der har ytret ”Sit down and shut up”, hvilket dette supercut med al tydelighed viser.

Her finder man bl.a. også Morgan Freeman, Denzel Washington, Adam Sandler, Goldie Hawn og Jack Black – og så bliver selveste Clint Eastwood også forsøgt sat på plads. Well, dette supercut kan jo også inspirere, hvis man selv midt i juleræset, lige får brug for at træde i karakter…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=VUn07dB645c[/youtube]

Se andre supercuts:
De 100 bedste ’shut ups’ på film
Fascinerende filmkig gennem Guds øje
’At-snakke-med-sit-eget-spejlbillede’-scenen

Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!

Okay, læg de fine filmfornemmelser på køl – det er tid til gryntende voldsfarvelade med den skamløst underholdende og uhæmmede Hobo with a Shotgun. Den er ligesom Machete baseret på en af de falske trailers, der fulgte med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ Grindhouse-projekt Death Proof og Planet Terror. Men modsat den sløve Machete, så leveres her brutal og utæmmet exploitation.

I centrum for de bizarre herligheder finder man en forrygende Rutger Hauer, der som hjemløs bums snerrer sig olmt gennem gaderne i en hærget by. Men han får nok af de kriminelle bøller og beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Så bevæbnet med en skarpladt shotgun og en pige ved sin side, pløkker han sig vej gennem karikerede voldspsykopater og korrupte betjente – hell yeah…!

Filmen leverer sprælsk og umotiveret vold, bare bryster og overdrevent stofmisbrug – just for the heck of it, alt imens skøre og skønne karakterer slår sig løs. Bl.a. finder man en herlig manisk Brian Downey som skrupelløs überboss og Molly Dunsworth som den prostituerede Abby, der selvfølgelig har et hjerte af guld. Det er dog den karismatiske Rutger Hauer, der med sit fugede fjæs og kølige oneliners stjæler billedet, “You and me are goin’ on a car-ride to hell… and you’re riding shotgun…!”

Hertil kommer filmens atmosfærefyldte og gennemførte æstetik, der forfører med kradse farver i rød, blå og grønne nuancer samt ikke mindst det medrivende synth-score, der sætter trumf på det trøstesløse univers. Jep, det er 70’erne og 80’ernes voldsfilm, der hyldes her, men det uden at Hobo with a Shotgun mister sin egen identitet og berettigelse. For ganske vist vækker filmen nostalgiske minder, men den fremstår stadig frisk og ny. Herlig fandenivoldsk.

Hobo with a Shotgun er med andre ord et både vanvittigt og vellykket tag på exploitation-genren, hvor publikums mest underlødige ønsker indfries. Det er cool, kompromisløs og vaskeægte filmfryd uden så meget pis – og fik jeg for resten nævnt den komplet bizarre finale? Well, you’re in for a treat…!

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger desværre intet ekstramateriale, til gengæld står filmen flot på Blu-ray. De hidsige farver er gengivet med god mæthed og fine nuancer. Lydsiden sparker ligeledes lystigt afsted med velbalancerede niveauer.


Originaltitel: Hobo With a Shotgun, USA/Canada, 2011
Instruktion:
Jason Eisener
Medvirkende:
Rutger Hauer, Gregory Smith, Robb Wells, Molly Dunsworth, Brian Downey m.fl.
Spilletid:
1 time 26 min.
Udgiver:
Atlantic

Filmtitel på filmtitel på filmtitel

Jeg postede for et par dage siden den 8 minutter lange montage med film fra 2011, men jeg tænker, at I også lige skal have den her med. Det er den samme gut, der står bag og her har samlet titlerne fra de mange film, han klippede sin montage sammen af – 166 i alt.

Der er noget sært dragende ved at se den ene titel poppe op efter den anden og så er det også bare ret sjovt at se, de mange forskelle og ikke mindst ligheder mellem titlernes visuelle udformning. Lige fra de generiske videre til de mere originale. Igen må vil jeg lige fremhæve Hobo With a Shotgun – det er dælme en cool titel-opsætning.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=D-ZT4GLY1U8&list=UUghqSFeSBE5TbhrAsr0GCLA&feature=plcp[/youtube]

Se også:
Filmåret 2011 på bare 8 minutter
Forrygende filmtitel-grafik i lange baner
En tur gennem titelsekvensens historie
Saul Bass-titelsekvens-montage
Filmtitler i 3D