Første trailer til ‘The Dark Knight Rises’

Så landende der en lang trailer til Christopher Nolans tredje og sidste ’Batman’-film, The Dark Knight Rises. Og selvom jeg ikke er specielt ivrig efter hverken at poste eller se trailers, så vandt nysgerrigheden denne gang – og I skal heller ikke snydes. Jeg ser i hvert fald frem til premieren næste sommer. Og selvom her afsløres mange nye billeder, så synes der ikke at blive afsløret plotmæssige hemmeligheder, heldigvis – og så er den også langt mere interessant end den lidt fesne teaser trailer.

Her er altså meget nyt at komme efter (jeg har dog ikke villet se den bootleg-version af den seks-minutter lange prolog, der ramte nettet for en uges tid siden). I den nye trailer ser man bl.a. mere til Anne Hathaway, der som bekendt skal spille Selina Kyle aka Catwoman – er sgu endnu ikke solgt til hende. Derimod virker det til, at Tom Hardy som den brutale Bane nok skal fungere – selvom jeg heller ikke her helt har forliget mig med hans look. Men bortset fra det, så lover traileren sgu en episk afslutning.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=GokKUqLcvD8&feature=mfu_in_order&list=UL[/youtube]

Se også:
Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’
Dyster teaser plakat for ’The Dark Knight Rises’
’The Dark Knight Rises’-animeret-trailer-mashup
– BONUS: [the films of] Christopher Nolan