Blu-ray/DVD

Published on december 21st, 2017 | by Bjarke Friis Kristensen

0

ARROW SÆSON 5: Træfsikker superhelt på nye strabadser

Skudsikker helt på Blu-ray: Bered dig på mere pletskydende superhelte-action, når intet mindre end femte sæson af den amerikanske DC Comics-serie ‘Arrow’ flyver over skærmen. Serien er som du nok har luret baseret på helten Green Arrow fra det store DC-univers – en kriminalitets-oprydder af heltmodig støbning.

Serien startede tilbage i 2012, og skulle snart vise sig at være populær. For ja, nu er vi jo oppe på hele fem actionfyldte, dramatiske og medrivende sæsoner med bueskyderen Arrow, hvis offentlige navn er Oliver Queen og egentlig er en billionær playboy, der dog har valgt at fange bad guys med sin bue og pil. Han spilles af den karismatiske Stephen Amell.

arrow blu-ray 01

I slutningen af fjerde sæson, hvor Green Arrow besejrede den onde skurk Damien Darhk, betød det også at en ny gruppe af maskerede helte er klar til at  forsvare den kriminalitetsplagede by. Men udover det, så betyder det også ankomsten af en ny og ikke mindst dødsensfarlig modstander, der tvinger borgmesteren Oliver Queen til at tage stilling til sit eftermæle.

Der er med andre ord lagt op til en kamp for retfærdighed i denne femte sæsons 23 nye episoder om den hårdtslående hævner Green Arrow. Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en fin omgang ekstramateriale. Her finder man blandt andet fire featuretter, der kigger på det nye hold samt serien og denne sæsons forskellige aspekter, mens der også medfølger slettede scener og spas fra settet.

– ‘Arrow’ sæson 5 udkommer på Blu-ray den 2. november 2017.arrow blu-ray cover

Tags: , , , ,


About the Author


Back to Top ↑